Ikke godkendt: Fynske gymnasier får kritik for chefløn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En undersøgelse af Rigsrevisionen viser, at bestyrelser på to fynske gymnasier har udbetalt cheflønstillæg til rektorer uden godkendelse fra Undervisningsministeriet
Rektorer på henholdsvis Vestfyns Gymnasium og Midtfyns Gymnasium har fået udbetalt chefløn uden godkendelse fra Undervisningsministeriet.
Det fremgår af en undersøgelse foretaget af Rigsrevisionen, der sidste år gennemførte en stikprøve på 30 danske gymnasier. I alt har bestyrelser udbetalt for høje tillæg til otte ud af de 30 undersøgte gymnasier.
Ifølge undersøgelsen er topscoren Vestfyns Gymnasium, der har udbetalt cheflønstillæg for 1.107.000 kroner, uden at det har været bevilliget af Undervisningsministeriet. Dette er foregået over en periode fra august 2008 til juni 2018.
Længere nede på Rigsrevisionens liste ligger Midtfyns Gymnasium, der har fået udbetalt cheflønstillæg for 283.876 kroner uden godkendelse fra Undervisningsministeriet.
Penge kunne have været berettiget
- Fejlen går ti år tilbage til da rektor blev ansat. Og så har fejlen bare ligget der, og vi har bygget videre på den i løbet af årene. Det vil sige, at vi har udbetalt løn, som vi ikke har været bemyndiget til at betale igennem mange år, fortæller bestyrelsesformand for Vestfyns Gymnasium Ole Nørgaard Jensen om tilfældet for deres gymnasium.
For lidt ilt i klasselokaler kan blive en dyr affære
Næsten alle folkeskoler i Nyborg Kommune har problemer med et indeklima, der kan få betydning for elevernes indlæringsevne. Men det kan blive dyrt at rette op på.
Folkeskolerne i Nyborg Kommune har et problem med indeklimaet. En ny rapport viser, at CO2-niveauet på otte ud af 10 skoleafdelinger ligger over det anbefalede, og at det på syv skoler er meget over det anbefalede.
Det kan blive dyrt at rette op på. Det samlede økonomiske overslag for udbedring af problemet ligger på 25,55 millioner kroner. Det er blandt andet på Vibeskolen afdeling Aunslev og Danehofskolen afdeling Nyborg, at problemet er størst og kan blive dyrest.
- Når beløbet er så stort, er det, fordi det ikke kun er ventilationsanlæg. Det er også belysning og generelt indeklima, siger Suzette Frovin (SF), formand for Skole- og Dagtilbudsudvalget i Nyborg Kommune.
Ud over problemer med et højt CO2-niveau på skolerne, har man på Vibeskolen afdeling Ullerslev et problem med miljøgiften PCB, der blev forbudt i byggematerialer i 1977.
Kulturændring skal forbedre indeklima
Indeklimaet på folkeskoler har stor betydning for elevers indlæringsevne, og med den nye rapport kan man i Nyborg Kommune finde ud af, hvor behovet for forbedringer er størst. Samtlige folkeskoler er blevet gennemgået, og hver skole eller afdeling har fået en vurdering fra 1 til 3, hvor 1 er bedst, og 3 er værst.
- Det er helt uomtvisteligt, at et dårligt indeklima har betydning for elevernes indlæringsevne, og derfor skal vi også se nærmere på det her, siger Suzette Frovin.
Hun peger på, at ansvaret for at forbedre CO2-niveauet på kommunens skoler ligger hos både kommunen og de enkelte skoler.
- Vi ser på det tekniske, men der er også andet, der skal gøres. Der skal en kulturændring til på skolerne, og det er også det, vi håber, kan være med til at løse en del af problemet, siger Suzette Frovin, der blandt andet nævner, at man allerede på nogle skoler bruger indesko og sørger for ikke at hænge jakker i klasselokaler.
Budgetforhandlinger venter
Hvad det dårlige indeklima i kommunens folkeskoler kommer til at koste, ligger endnu ikke fast. Det skal der tages stilling til i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.
Så meget kan indeklimaet koste
4kløverskolen afd. Ørbæk: 40.000,00 kr.
4kløverskolen afd. Frørup: 0 kr.
Vibeskolen afd. Ullerslev: 15.000.000,00 kr.
Vibeskolen afd. Ullerslev PCB: 3.235.000,00 kr.
Vibeskolen afd. Aunslev: 4.710.000,00 kr.
Danehofskolen afd. Vindinge: 55.000,00 kr.
Danehofskolen afd. Nyborg: 10.155.000,00 kr.
Nyborg Heldagsskole: 3.260.000,00 kr.
Rævebakkeskolen afd. Lindholm: 60.000,00 kr.
Rævebakkeskolen afd. Skovparken: 0 kr.
Birkhovedskolen: 4.035.000,00 kr.
Havde Vestfyns Gymnasium startet med at bede om lov til at udbetale de ekstra summer chefløn, inden de havde udbetalt dem, ville pengene have været berettiget.
Selv opdagede Vestfyns Gymnasium fejlen i forbindelse med Rigsrevisionens gennemgang af de 30 danske gymnasier. Efterfølgende har de været i dialog med Rigsrevisionen samt Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet for at få udredt trådene og finde tilbage til hvornår fejlen opstod.
Skal tilbagebetale 200.000 kroner
- Selvfølgelig skal vi have rettet den fejl, og det har vi fået gjort. Vi har selvfølgelig justeret rektors løn, men vi har også fået et pålæg fra Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, hvor vi skal tilbagebetale i omegnen af 200.000 kroner, uddyber Vestfyn Gymnasiums bestyrelsesformand, der dog ikke regner med, at det vil have konsekvenser for gymnasiets økonomi.
- Heldigvis har vi en god økonomi på Vestfyns Gymnasium og det, der konkret sker, er, at Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet tilbageholder det tilskud på 200.000 på næste års udbetaling. Så vi kommer til at skulle kompensere for de 200.000 på næste års budget.
Søger dispensation: Kerteminde Kommune vil afskaffe test i skolen
Kerteminde Kommune vil søge Undervisningsministeriet om at få lov at droppe nationale test i kommunens folkeskoler.
Kerteminde Kommune vil søge om at få lov at droppe nationale test i kommunens folkeskoler. På et møde mandag aften i kommunens Børn-, unge- og uddannelsesudvalg var politikerne enige om, at der skal sendes en ansøgning til Undervisningsministeriet. Kommunen ønsker at droppe de nationale test, fordi forskning har vist, at resultaterne i de nationale test kan være fejlbehæftede.
- Forskning viser, at disse test er fejlbehæftede, og at eleverne ikke bliver placeret rigtigt, og derfor synes vi ikke, at vi skal udsætte elever, lærere eller forældre for de her test, når de ikke har et retvisende billede. Der er masser af andre ting, vi kan bruge vores ressourcer på, siger Jutta Nielsen (Enhedslisten), der er formand for Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget i Kerteminde Kommune.
Ifølge Undervisningsministeriets regler er der ti nationale test, der er obligatoriske fra 2. til 8 klassetrin. Testene skal afdække elevernes færdigheder i dansk, matematik, engelsk, fysik, kemi, biologi og geografi.
Flere kommuner har søgt
Flere kommuner landet over har allerede søgt om dispensation, så de bliver fritaget for at afholde de nationale test.
I det såkaldte forståelsespapir, som blev skrevet i forbindelse med regeringsdannelse efter folketingsvalget i juni, er spørgsmålet om nationale test også diskuteret. I papiret fremgår det, at "En ny regering ønsker blandt andet at afskaffe de nationale test i de mindste klasser og generelt nytænke anvendelsen af test".
Kritik af nationale test
Der har fra flere sider været meget kritik af de nationale test. Blandt andet har de to forskere Svend Kreiner og Jeppe Bundgaard foreslået, at blandt andet den nationale test i læsning i på klassetrin bliver droppet, fordi de måler forkert.
Det er netop kritikken fra forskerne, der er baggrund for Kerteminde Kommunes beslutning om at søge om at måtte droppe de nationale test. I sagsfremstillingen til udvalget fremgår det, at "Forskerne påviser i rapporten, at de nationale test ikke giver et reelt billede af elevernes faglige niveau, skolernes og undervisningens kvalitet ligesom testene ikke kan anvendes til sammenligning på tværs af skoler eller indblik i udviklingen på tværs af årgange."
Hvornår Kerteminde Kommune i givet fald kan afskaffe de nationale test er stadig uklart.
- Vi regner med at blive sat på standby. Vi skal vente på en evalueringsrapport, men vi ved ikke hvor længe der går før den kommer, så derfor søger vi allerede nu, siger Jutta Nielsen.
Rigsrevisionen kritiserer gymnasiernes bestyrelser for fejlen men også Undervisningsministeriet for manglende opsyn på området.
Bunker af skrald hober sig op i populær bydel: - Forfærdeligt svineri
kopieret!
Synet af skrald, der ligger og flyder, er næppe en fryd for øjet. Lugten er nok heller ikke til stor behag.
Men for beboere i Gartnerbyen er det mere eller mindre hverdag.
Mere ofte end sjældent står der skraldeposer, pap og ting, der hører genbrugspladsen til, rundt omkring i bydelen, der kan huse mere end 3.000 beboere.
- Det var ikke det, jeg regnede med, da jeg flyttede herind, siger Lise Marie Jensen.
- Jeg synes, det er noget forfærdeligt svineri. Og viceværten har også haft det oppe at vende, for det er tit, det ser sådan ud, siger Lise Marie Jensen, der er pensionist og har boet i Gartnerbyen i fire år.
Skrald er - og har længe været - et stort problem i Gartnerbyen. Men hverken mails fra udlejer, initiativer til fællesoprydning eller opslag i beboernes egen Facebookgruppe har kunnet sætte en stopper for “svineriet”.
Attraktivt kvarter behandles som losseplads
Det er beboerne selv, der roder.
I bydelen er der fælles molokker. Sommetider er de fyldt til randen, så man skal bevæge sig til en anden container for at komme af med sit affald. Andre gange er affaldet for stort til at komme i molokkerne.
- De smider det bare ved siden af, hvis der ikke er plads, siger Lise Marie Jensen om de beboere, der efterlader deres skrald.
Og det er, selvom genbrugsstationen Odense Renovation er nabo til Gartnerbyen.
En beboer har undersøgt, hvor lang tid det tager at gå hen til genbrugsstationen med sit affald. I Facebookgruppen “Beboere i Gartnerbyen” har hun delt sine erfaringer - for venligt at oplyse de, der måske ikke vidste, at der lå en genbrugsstation lige ved siden af.
Det tog hende 10 minutter at gå de 800 meter til genbrugsstationen med en flyttekasse i armene.
TV 2 Fyn er i besiddelse af en mail fra KD Selskaberne, der er et af udlejningsselskaberne i Gartnerbyen. I den står, at selskabet har oplevet mange henvendelser vedrørende affald og storskrald omkring molokkerne. Selskabet skriver videre, at det ikke er meningen, at man som beboer efterlader blandt andet flyttepap og ødelagte møbler.
Odense vinder 10-0 uden kamp
kopieret!
Der bliver ikke nogen kamp mellem Odense Håndbold og Vipers Kristiansand i kvindernes Champions League.
Den norske klub er nemlig gået konkurs og bliver taberdømt i de resterende kampe. Klubben er således ikke længere at finde i det prestigefyldte Champions League-selskab.
Det oplyser Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) torsdag på sin hjemmeside.
På grund af udelukkelsen vinder Odense Håndbold 10-0 og får to point uden kamp. Sidst, de to klubber tørnede sammen, var i oktober. Her trak nordmændene sig sejrrigt ud af opgøret med 26-24.
EHF oplyser, at beslutningen kun vedrører det sportslige omkring afviklingen af Champions League-turneringen.
Afgørelsen kan appelleres inden for syv dage.
Vilde planer afsløret til møde om ny kæmpehavn
kopieret!
Der er brændende interesse for, hvad der skal ske i Nyborg Fjord de kommende år.
Og interessen rækker helt til Baltic Pipe, Meta og Fermern-forbindelsen, der allerede har brugt havnen i den igangværende anlægsfase.
Snart forventes Novo Nordisk også at bruge havnen til den nye fabrik i Odense, fortalte Morten Højrup, direktør hos Associated Danish Ports, torsdag eftermiddag på et borgermøde på Hotel Nyborg Strand,
Og der er i det hele taget stor interesse for at bruge havnen i Nyborg, der har pæn havnedybde.
Associated Danish Port (ADP), der ejer industrihavnen i Nyborg, har planer om en udvidelse af havnen i Nyborg med 130.000 kvadratmeter.
Massiv interesse
Et par hundrede nyborgensere var mødt op for at høre om de store planer.
ADP har allerede haft formøder med nogle af de græsrødder, naturfredningsfolk, naboer, erhvervslivet og andre stakeholders, som har en interesse i havnens og fjordens udvikling.
En af de ideer, der er kommet på bordet er en fugleø, plantning af ålegræs, anvendelse til opfyldning af udvidelsen med overskudsjord, stensætninger til dyreliv og ynglepladser, vindmøller, forureningsbekæmpelse, øget vandskifte, men også mere erhverv.
Havneselskabet overvejer blandt andet at bruge forurenet jord fra Avernakke-området, der også skal udvides, med en pier, rense og indkapsle og isolere det i den nyanlagte industrihavn.
Ifølge ADP-direktøren skal selskabet selv rejse de 60 procent af finansieringen til havneudvidelsen, og det vil ikke komme til at belaste kommunekassen i Nyborg.
En beskæftigelsesanalyse fra ADP omtaler en forventning om 400 arbejdspladser og 30 millioner kroner i skatteindtægter.
For at kystsikre havnen hæves den 1,5 meter i forhold til de to meter fra kajkant til havoverfladen i dag.
Til borgermødet blev der spurgt ind til, om havneudvidelsen går ud over ålegræsset i området og fladfisk-ynglen. Desuden var der frygt for, at en kunstig ø ville fremme skarvens tilstedeværelse.
På mødet blev lystfiskerne inviteret til en tættere dialog med havneselskabet.
Anlæggelsen af havnen har dog forholdsvis lange udsigter. Først i 2030-2032 forventes den nye storhavn at kunne tages i brug, hvis alt går efter planen.
I mellemtiden skal der blandt andet afholdes en høring og udarbejdes miljøredegørelse - en såkaldt VVM-undersøgelse - for projektet.
Nu skal borgmester stå skoleret overfor utilfreds minister
kopieret!
Der er nu sat dato på, hvornår Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), skal stå skoleret på social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens (S) kontor.
Mødet finder sted mandag 20. januar og handler om "samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet", skriver DR.
Sophie Hæstorp Andersen gjorde det i december klart, at hun "bestemt ikke er tilfreds" med udviklingen i Langeland Kommune, når det blandt andet kommer til tvangsfjernelser af børn.
Et notat fra en task force, der siden slutningen af 2022 skulle have hjulpet kommunens familieafdeling til at blive bedre til at overholde loven, viser nemlig, at kommunen stadig ikke overholder loven, hvilket kommunen erkender.
En kæmpesten er fundet på Fyn - og nu kan du navngive den
kopieret!
En kæmpesten er blevet opdaget i Dalum i Odense.
Egentlig har den ligget der de seneste godt 16.000 år, altså siden sidste istid, men den har været gemt bag et hegn i nonnernes have på Dalum Kloster. Der har ikke været adgang til stedet i flere århundreder.
Og sammen med TV 2 Fyn kan du nu være med til at navngive stenen, der bliver den niende af sin slags på Fyn.
Danmarks største sten er fynsk
Nu er det ikke ligefrem sådan, at Fyn mangler store sten.
Danmarks største - Damestenen, et par kilometer fra Hesselager - er med sine næsten 1.000 tons landets største. Og kigger man ud over Fyn og øerne, er der i alt ni sten, der opfylder kravet om at være kæmpesten.
De otte har navne som Rødjyde, Kjellestenen og Grydestenen. Men stenen fra Dalum er ikke døbt endnu.
Skriv dit forslag i boksen herunder, så samler vi alle forslag og giver dem videre. Og hvem ved? Måske er det dig, der navngiver Danmarks (næsten) 150. kæmpesten.
I mange år lå den gemt i lukket have, men nu har ægtepar fundet en af Fyns største sten
kopieret!
Cirka 20 ton.
Det er, hvad en nyopdaget, men meget gammel kæmpesten vejer.
Den røde sten ligger i Dalum Klosterhave, som indtil for nylig har været lukket for offentligheden. På den måde har den kunnet ligge uforstyrret og ubemærket nærmest midt inde i byen.
Opdagelsen har fået geolog hos GEUS Henrik Granat, der også driver siden kæmpesten.dk under GEUS, til at lægge vejen forbi Odense for med egne øjne at se og med målebånd at registrere, hvor stor stenen egentlig er.
Syv store
På det længste led er den 4,3 meter lang, og i omkredsen måler den 10,6 meter. Det betyder, at den opfylder kravene for at være en såkaldt ”kæmpesten” på kæmpesten.dk. Dem er der nu syv af på Fyn og omkring 150 af i hele Danmark.
- Hold kæft en flot rød sten, siger Henrik Granat, da han ser den.
Det var ægteparret Anita og Peder Pedersen, der så stenen og i første omgang blev overrasket over dens størrelse. Anita Pedersen tænkte også, at den var så stor, at der måske kunne være yderligere interesse for den.
Og det var der.
- Der går mellem et halvt og et helt år, i mellem at der dukker sådan en sten op. Og den her historie er ekstra sjov med en klosterhav,e og den har ligget gemt herinde. Så der er ikke nogen, der har opdaget den før, siger Henrik Granat.
Men hvad skal den hedde?
Danmarks største sten ligger også på Fyn. Ved Hesselager finder man Dammestenen, som vejer omkring 1.200 ton. Den er så stor, at Christian den 8. i 1845 fik dens nordøstlige side gravet fri for at finde ud af, om den var en del af grundfjeldet.
Den nyfundne sten ved Dalum Kloster skriver sig ind som den syvende største sten på Fyn. Men hvad den skal hedde, er endnu ikke besluttet. Du kan komme med dit bud her:
Risikerer at gå fra hus og hjem - nu skal initiativ løse samfundsproblem
kopieret!
Nu kan borgere i og omkring Vollsmose tage forbi det lokale bibliotek og få hjælp til digitalisering.
Et nyt samarbejde mellem borgerservice, Vollsmose Bibliotek og Den Frie Rådgivning skal hjælpe borgere med at få MitID, tjekke sin e-Boks, komme i kontakt med det offentlige og meget andet.
- Digitaliseringen er steget enormt hurtigt, men der er bare rigtig mange, vi ikke har fået med på det her tog. Og det er efterhånden alt, der foregår digitalt, siger Kirstine Busk Folkmann, der er sekretariatsleder i Den Frie Rådgivning.
- Der er et kæmpe behov. Vi oplever, at mange bliver tabt, fordi de ikke får søgt de ting, de har brug for hjælp til, og de får ikke svaret på de breve, de får, siger Kirstine Busk Folkmann.
Hun fortæller, at de har borgere, der bliver udsættelsestruet - altså truet med at blive sat ud af deres lejlighed, fordi der er ting, de ikke får svaret på.
Ingen tidsbestilling
Der er ingen tidsbestilling - man kan bare droppe ind.
Mandag fra klokken 15-18 vil frivillige fra Den Frie Rådgivning være til stede - de kan også hjælpe de, der oplever sprogbarrierer.
Torsdag fra klokken 10-13 er både Den Frie Rådgivning og borgerservice til stede.
- Alle borgere skal have samme muligheder, så der har vi en forpligtigelse til at hjælpe hele vejen rundt, og jeg føler projektet her kan være med til at skubbe i den rigtige retning, siger borgerservicemedarbejder Jan Larsen.
Uheld på motorvej skaber kø og forlænget rejsetid
kopieret!
Opdatering klokken 17.33
Uheldsstedet er nu ryddet, og trafikken glider normalt igen.
Der er sket et færdselsuheld på E20 Fynske Motorvej ved afkørsel 51 Odense S i vestgående retning, hvilket forårsager kødannelse
Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort, og Fyns Politi uddyber over for TV 2 Fyn.
- To biler er kørt sammen, med var i stand til at køre over i nødsporet, siger vagtchef Johni Müller og tilføjer, at der udelukkende er tale om materiel skade. Ifølge vagtchefen er der kødannelse i begge retninger.
Sammen med redningsmandskab har Fyns Politi en indsatsleder på stedet.
Bilister på strækningen kan forvente forlænget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter.
Der vil blive ryddet op i løbet af torsdag eftermiddag, og normal trafikafvikling forventes efter myldretiden.
Lukning af Skibhusvej og nedsat hastighed på store veje kan stoppes - nyt lovforslag er en bombe
kopieret!
En kommende lukning af et af Odenses største trafikknudepunkter - Skibhusvej - kan blive tvunget til at blive rullet tilbage, inden den er sat i værk. Det samme gælder en lang række planlagte hastighedsnedsættelser på Odenses større veje.
Det skyldes et nyt lovforslag fra regeringen, som netop er sendt i høring. Forslaget betyder kort sagt, at kommunerne får lov at bestemme, hvad de vil med deres veje - så længe de overholder en række nye grænser, som staten nu bestemmer.
Det er at indskrænke selvstændigheden og kan blive et stort problem for mobilitetsplanen i Odense Kommune, siger rådmand.
Lovforslaget vil indskrænke det kommunale selvstyre og retten til, at kommunerne selv kan bestemme over hastighedsnedsættelser på veje, lukning af veje og ensrettelse af veje ifølge klima- og miljørådmand i Odense, Tim Vermund (S).
- Jeg er voldsomt bekymret over det lovforslag. Det er en kæmpe indskrænkning for os kommuner, og hvad vi kan gøre og beslutte om vores veje, om hvor vi kan sænke hastighed og omdirigere trafik, siger han.
Dermed er lovforslaget også en gigantisk bombe under Odense Kommunes mobilitetsplan, der skal reducere Odenses CO2-forbrug med 100.000 ton i 2030.
- Det er rigidt
Den konservative by- og kulturrådmand, Søren Windell, synes også, forslaget er problematisk.
- Det er godt for Skibhusvej, men skidt for det kommunale selvstyre. Det her lovforslag begrænser jo kommunens muligheder for byudvikling. Det er rigidt, og jeg er imod det selvom det er et godt forsvar mod venstrefløjens antibilisme, siger han og tilføjer.
- Det ville være bedre, hvis den sunde fornuft indfandt sig hos partierne i Odense Byråd, og vi selv fandt ud af, at Skibhusvej ikke skal lukkes.
Hver dag kører 8.000 biler gennem den sydlige del af Skibhusvej. Det er planen, at den i foråret lukkes og omdannes til cykelgade. Men i regeringens lovforslag lægges der op til, at kun veje med under 1.000 bilister i døgnet kan afspærres - og dermed ikke Skibhusvej.
Cykelgaden er en del af Odense Kommunes såkaldte mobilitetsplan, der har to mål: At flere skal bo og færdes i bymidten, og at CO2-forbruget reduceres.
Kommunen har planer om, at fartgrænsen skal sænkes til 30 kilometer i timen på hele vejnettet inden for Ring 2. Det vil reducere CO2-forbruget med 17.000 ton årligt. Mobilitetszoner, hvor man lukker for gennemkørende trafik såsom med Skibhusvej, oppebærer 33.000 ton per år.
Dermed er to væsentlige elementer i mobilitetsplanen potentielt sat ud af spil.
En bombe under mobilitetsplanen
I Københavns Kommune har man allerede udfærdiget et notat, der beskriver konsekvenserne af det nye lovforslag. Konsekvenser, som efter al sandsynlighed også vil gælde i Odense Kommune.
Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at træffe færdselsmæssige beslutninger om vejes indretning og udnyttelse, men indfører samtidig en række nye objektive betingelser for blandt andet hastighedsgrænser, ensretninger og vejafspærringer. Noget, som begrænser kommunerne i høj grad, mener Tim Vermund.
- Forslaget vil gøre det umuligt for os selv at bestemme, hvilke veje vi vil sætte hastigheden ned på. Det vil have en vidtgående betydning for alle kommunernes mulighed for at gøre noget ved trafik. Det er vi rigtig bekymret for.
Han kalder det et indgreb i kommunernes selvstyre og muligheder for selv at bestemme. Og han stiller sig uforstående overfor, hvis regeringen virkelig mener, at det er en god ide.
- Jeg håber virkelig, at de besinder sig, fordi det har meget meget vidtrækkende konsekvenser, hvis ikke det bliver standset.
Tim Vermund er nu bekymret for, hvordan det stiller kommunens mobilitetsplan.
Ifølge forslaget er det blandt andet veje, hvor der i gennemsnit kører 4.000 biler i døgnet, som kommunen med forslaget ikke må sænke hastigheden på. I forslaget lyder det også, at der på 88 procent af Odense Kommunes veje kører under 4.000 biler i døgnet, hvorfor de i princippet gerne må reguleres med hastighedsnedsættelser af kommunen selv.
Minister tager til genmæle
Men den køber rådmand Tim Vermund ikke. For det ikke nødvendigvis de veje, som kommunen vil lave ændringer på. Han mener, det er logik, at kommunerne bedst ved, hvor der er behov for lukning af veje, hastighedsnedsættelser og andet.
- Det er jo os, der bor her i byen, der ved noget om, hvordan trafikken påvirker vores hverdag. Det vil være meget klogere at få gennemgående trafik rundt om byen. Vi har klimaambitioner og mål for, hvordan vi skaber en grønnere by. Det er noget, de vil tage fra os.
TV 2 Fyn har foreholdt transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken fra de to rådmænd.
- Forslaget fjerner en række bureaukrater i det offentlige, mens målet er det samme: At sikre vigtige færdselsårer holdes åbne og sikre fremkommelighed. Jeg glæder mig til at læse høringssvarene, skriver ministeren i en kommentar til TV 2 Fyn.
OB ydmyget i lunken sæsonoptakt
kopieret!
Selvom spydspids Luca Kjerrumgaard bragte OB foran efter 24 minutters spil, kunne det ikke afholde dagens modstander AGF fra at ydmyge fynboerne.
Træningskampen, der blev spillet torsdag eftermiddag, endte 4-1 til jyderne, der scorede to mål i hver halvleg. AGF huserer til daglig i landets bedste fodboldrække, så på papiret var klubben fra Aarhus favoritter inden opgøret.
Der er derfor ikke tale om den mest optimale optakt til anden halvsæson af NordicBet Liga, der begynder 21. februar klokken 19, hvor OB gæster Hillerød Fodbold.
Øens hold har dog endnu et par kampe til at opbygge momentum. 24. januar gæster fynboerne Silkeborg IF, og 30. januar gælder det FC Fredericia på udebane.
Serieforbryder stoppet efter 37 butikstyverier og røverier
kopieret!
En 37-årig mand fra Odense Kommune har ikke siddet på hænderne de seneste måneder. Fra midt i oktober har han nemlig begået svimlende 37 butikstyverier og røverier i Odense.
Det oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Mads Boel til TV 2 Fyn.
- Der er primært tale om dagligvarebutikker, og i går blev han så anholdt i en butik i det vestlige Odense, siger Mads Boel og tilføjer, at manden nu er blevet varetægtsfængslet frem til 6. februar.
Truende og fysisk
Varetægtsfængslingen sker på baggrund af de seneste 17 tilfælde af butikstyverier og røverier.
De første 20 tilfælde er ifølge Mads Boel håndteret af Fyns Politi, som er ved at udarbejde et anklageskrift mod manden. Sagen bliver taget op senere i år.
- Efter de tilfælde har han begået 17 nye tilfælde, siger Mads Boel.
- Han har været både truende og fysisk, og derfra udviklede nogle af tyverierne sig til røverier, siger Mads Boel, der oplyser, at manden ikke har benyttet sig af våben i forbindelse med røverierne.
Fyns Politi vil ikke komme det nærmere, om manden er gået efter bestemte varer, om han var påvirket i gerningsøjeblikkene, eller hvordan røverierne mere specifikt udspillede sig. De oplysninger indgår nu som en del af efterforskningen, lyder det.
Anholdelsen onsdag foregik i god ro og orden, oplyser Mads Boel, der ikke vil komme det nærmere, hvilken dagligvarebutik der var tale om.
Når den tre uger lange varetægtsfængsling er overstået, skal der tages stilling til, om den skal forlænges, eller om der kan rejses tiltale mod manden.
37-årig mand varetægtsfængslet for butikstyveri og røveri #politidk https://t.co/inC6QwRpHw
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 16, 2025