Jagten på sosu'er er for alvor sat ind:
- Vi mangler nogle kolleger
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Alene på Fyn skal der ansættes godt 3.700 social- og sundhedsmedarbejdere frem mod 2030 for at imødekomme et stigende antal ældre på plejecentrene.
- Vi mangler nogle kolleger.
Sådan siger sosu-hjælper Jane Mouritsen, og det bliver sandsynligvis ikke sidste gang, hun og kollegerne siger de ord.
Kampen om, at få antallet af social- og sundhedsmedarbejdere til at matche det stigende antal ældre har været varslet gang på gang de senere år, og nu er kampen for alvor gået i gang.
Mandagens coronatal: Næsten 1.000 flere fynboer er smittede
Odense Kommune runder med mandagens officielle smittetal fra Statens Serum Institut et incidenstal på over 3.000.
På bare en uge er det samlede smittetal i de ti fynske kommuner steget med næsten en fjerdedel.
Således var der mandag i sidste uge i alt 10.074 smittede de seneste syv dage. Denne mandag er tallet steget til 12.360.
Det viser mandagens officielle smittetal fra Statens Serum Institut (SSI).
Alene fra søndag til mandag er der registreret 951 nye smittede med covid-19. De positive tests for coronavirus er fundet blandt PCR-prøver.
Landstallene viser også, at Danmark med 28.780 nye coronasmittede det seneste døgn er oppe på det højest registrerede smittede under epidemien. Det giver en positivprocent på over 16,9 procent. Det betyder, at knap hver sjette, der er blevet testet, har fået et positivt prøvesvar.
Dagens helt store spring i antal smittede på Fyn er sket i Odense. Her er der det seneste døgn registreret 568 nye smittede, så den fynske metropol nu har passeret et incidenstal på over 3.000 - helt nøjagtigt 3.089.
Højeste antal indlagte denne vinter
Af landstallene kan man også læse, at det samlede antal indlagte stiger med 68 til 802 personer, hvilket er det højeste antal indlagte denne vinter.
Der er 52 personer indlagt på landets intensivafdelinger. Det er syv personer færre end søndag.
37 indlagte personer har brug for hjælp til at trække vejret og er i respirator. Det er fire færre end søndag.
Yderligere 11 smittede personer er døde. Det bringer det samlede dødstal op på 3505 personer.
Se antallet af smittede, vaccinerede samt incidenstal i din kommune herunder:
Kommune | Smittede i dag på syv dage | Smittede i går på syv dage | Forskel |
---|---|---|---|
Odense | 6350 | 5782 | 568 |
Nordfyns | 491 | 457 | 34 |
Svendborg | 1297 | 1156 | 141 |
Kerteminde | 503 | 479 | 24 |
Langeland | 180 | 154 | 26 |
Nyborg | 644 | 619 | 25 |
Assens | 899 | 874 | 25 |
Middelfart | 877 | 837 | 40 |
Faaborg-Midtfyn | 1003 | 943 | 60 |
Ærø | 116 | 108 | 8 |
Total | 12360 | 11409 | 951 |
Kommune | Incidenstal, 17/01 | Incidenstal, 16/01 | Forskel |
---|---|---|---|
Odense | 3089 | 2812 | 9,9 |
Nordfyns | 1654 | 1539 | 7,5 |
Svendborg | 2197 | 1958 | 12,2 |
Kerteminde | 2096 | 1996 | 5,0 |
Langeland | 1466 | 1254 | 16,9 |
Nyborg | 2006 | 1929 | 4,0 |
Assens | 2199 | 2137 | 2,9 |
Middelfart | 2216 | 2115 | 4,8 |
Faaborg-Midtfyn | 1938 | 1822 | 6,4 |
Ærø | 1926 | 1793 | 7,4 |
Vaccinetal | |||||
---|---|---|---|---|---|
Kommune | 17/01 | 16/01 | Nye færdigvaccinerede | Procent | Antal borgere |
Odense | 167054 | 166965 | 89 | 81,1% | 206029 |
Nordfyns | 24181 | 24170 | 11 | 81,3% | 29731 |
Svendborg | 49330 | 49293 | 37 | 83,4% | 59178 |
Kerteminde | 19925 | 19917 | 8 | 82,9% | 24025 |
Langeland | 10350 | 10349 | 1 | 84,1% | 12305 |
Nyborg | 26762 | 26735 | 27 | 83,3% | 32120 |
Assens | 33950 | 33935 | 15 | 82,9% | 40931 |
Middelfart | 33081 | 33061 | 20 | 83,5% | 39631 |
Faaborg-Midtfyn | 42937 | 42898 | 39 | 82,8% | 51829 |
Ærø | 5131 | 5131 | 0 | 85,1% | 6026 |
Hele Fyn | 412701 | 412454 | 247 | 82,2% | 501805 |
I sidste uge kom Kommunernes Landsforening således med en prognose, der viser, at man regner med at få brug for 15.-20.000 flere social- og sundhedsmedarbejdere i 2030.
Årsagen er netop et stigende antal ældre borgere. Men dertil skal lægges, at der forventes et lignende behov på grund af afgang fra faget. Her har fagforeningen FOA regnet og fremskrevet og vurderer, at der er brug for at ansætte i alt 42.000 social- og sundhedsmedarbejdere frem mod 2030.
Alene på Fyn skal der ansættes godt 3.700 social- og sundhedsmedarbejdere frem mod 2030 for at kunne løfte opgaven, men allerede nu er der mangel på kolleger rundt om på plejecentrene. Og travlheden er åbenlys, kan 86-årige Tage Finsen bekræfte.
Han bor på Trollehøj Plejecenter i det østlige Svendborg. Han fortæller, at han oplever, at tiden løber fra personalet.
- De kommer ind og siger godmorgen og går igen og siger "vi kommer om lidt", men de kommer, når klokken er ni, halv ti, og så kommer vi ud og får morgenmad klokken ti. Og vi spiser (frokost, red.) klokken 12. Det er der ikke noget ved.
- Jeg kan godt mærke, at de har travlt, men ellers er de søde nok, siger Tage Finsen og tilføjer, at der er for lidt tid til at hjælpe beboerne.
Og mens Tage Finsen kan mærke travlheden, så fortæller Jane Mouritsen, som udover at være sosu-hjælper også er tillidsmand, at det er en udfordring at rekruttere nye kolleger.
- Det er et dagligt pres på os, at vi mangler nogle kolleger. Der bliver trukket lidt mere på os andre, især de faglærte. Vi har nogle rigtig gode hjælpere, som vi hjælper godt på vej, og vi ønsker virkelig at få nogle flere, siger Jane Mouritsen og uddyber:
- Presset ligger i, at vi render rigtig stærkt. Det er virkelig indimellem ikke nemt, at nå de opgaver man har i dagligdagen over for de ældre borgere.
Samtidig kan sosu'erne risikere at blive indkaldt på fridage, og det kan ramme familielivet hårdt, når de er vagtsat hver anden weekend i forvejen.
Underbemandet
De ledige stillinger er svære at få besat, så i øjeblikket mangler der seks ansatte - eller lidt over ti procent af bemandingen - alene på Trollehøj Plejecenter.
Derfor skal der hekses og trylles på en arbejdsdag for at løse opgaverne.
- Vi brænder jo for vores fag. Vi brænder jo for at hjælpe de ældre, og i stor udstrækning kan vi også gøre det - så rokerer vi lidt rundt, siger Jane Mouritsen.
Men nemt er det ikke, siger hun:
- Vi prøver ikke at have dårlig samvittighed, for vi skal også kunne være i det, og vi yder jo alt, hvad vi kan i dagligdagen.
For Jane Mouritsen er det alligevel ikke svært at finde motivationen til arbejdet:
- Det er fantastisk, at kunne hjælpe nogen, der virkelig har brug for det. Og de er jo dybt, dybt taknemmelige. Du går de fleste dage hjem med en rigtig god følelse i maven over, at du har gjort noget rigtig godt for andre.
- Jeg kan da varmt anbefale det, fordi det er sindssygt givende, siger Jane Mouritsen.
Fakta
Antallet af ældre borgere stiger, og det samme gør behovet for kvalificeret plejepersonale.
Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) er der på grund af det stigende antal ældre brug for mellem 15.000 og 20.000 flere social- og sundhedsmedarbejdere i 2030.
Dertil kommer en forventet afgang fra faget frem mod 2030, så der ifølge fagforeningen FOA skal ansættes flere end 42.000 (42.082) social- og sundhedsmedarbejdere, hvis man skal fastholde den service man har i dag på ældreområdet.
Kigger man på de enkelte kommuner på Fyn, vil der på grund af afgang fra faget og behovet for sosu'er på grund af det stigende antal ældre være brug følgende antal sosu'er i de fynske kommuner i 2030:
- Assens: 310
- Faaborg-Midtfyn: 400
- Kerteminde: 244
- Langeland: 201
- Middelfart: 361
- Nordfyn: 319
- Nyborg: 289
- Odense: 964
- Svendborg: 578
- Ærø: 79
Ufaglærte fastansættes
Jane Mouritsen har sin leders opbakning i opfattelsen af situationen.
- Personalet løber stærkt for at give beboerne et værdigt liv, siger Ea Stage Pedersen, som er sektionsleder på Trollehøj Plejecenter.
Hun fortæller, at man i forhold til tidligere nu har fastansatte, der ikke er faglærte. Før var de ufaglærte på timeløn.
- Når jeg mangler faglært personale, så skal jeg finde løsninger på en anden måned. Så nu er der ufaglærte, der er ansat på månedsløn, så vi er sikre på, vi har hænderne, forklarer Ea Stage Pedersen og fortæller, at cirka ti procent af de fastansatte er ufaglærte.
- Det kræver jo nogle, som vil det her og vil borgerne. Jeg har nogle medarbejdere, som er faglærte, og som gør et kæmpe stykke arbejde for at lære dem op til at kunne hjælpe med opgaverne.
Det er dog ikke alle opgaver, de ufaglærte må udføre, fordi de ikke er uddannet til det.
90-årige Arne drømte om fællesskab:
- Vi er blevet snydt, for kulden går ind i marv og ben
Drømmen om at bo i en seniorbolig med et stort fællesrum fik for halvanden år siden 90-årige Arne Bang Petersen til at forlade København og flytte til et nyopført seniorfællesskab i Odense. Men udlejerens løfter om et lunt fællesrum, der kunne benyttes både sommer og vinter, holdt ikke.
Udsigten til at kunne nyde sit otium sammen med ligesindede i seniorfællesskabets store fællesrum året rundt, fik for halvanden år siden 90-årig Arne Bang Petersen til at flytte fra sit hus på Amager og flytte til Tekstil Gangen på Rugårdsvej i Odense.
Men i stedet for at nyde kaffen med andre seniorer i det store fællesrum, må Arne Bang Petersen nu drikke kaffen alene i sin lejlighed.
- Der var en dag, hvor jeg stod derude og snakkede med Ole i ti minutter. Da jeg kom ind, var jeg simpelthen iskold gennem marv og ben, siger Arne Bang Petersen.
- Når vi ikke kan være sammen derude, så kan vi jo heller ikke lave nogen fællesskaber. Jeg mener, at vi er blevet snydt.
Heller ikke Helle Lund, der flyttede ind for tre måneder siden, er tilfreds.
- Jeg er dybt skuffet over Probus (udlejningselskabet, red.). Jeg føler mig lidt bondefanget. Alle deres prospekter og hjemmesider fortæller om det sociale liv, så man kan man sidde i Tekstil Gangen og hygge sig. Det kan man bare ikke, siger hun.
”Lunt og behageligt”
Seniorfællesskabet Tekstil Gangen ligger i de lokaler, der tidligere husede virksomheden Nordisk Tekstil. Den gamle fabriksbygning er blevet ombygget til at rumme 27 seniorboliger, som alle er placeret rundt om et stort, lyst fællesrum på 600 kvadratmeter.
Probus Ejendomme & Investering A/S købte de tidligere fabriksbygninger i 2019, og da den ombyggede fabrikshal stod klar med 27 nye seniorboliger i 2020, var det især det store fællesrum med lounge, orangeri og petanquebane, der blev fremhævet som noget særligt og unikt.
Et af mange opslag fra Probus om fællesrummet:
”I Tekstil Gangens 600 kvadratmeter store fællesområde er der lunt og tørt og fyldt med grønne planter” reklamerede udlejeren blandt andet på Facebook, hvor fællesrummet også blev beskrevet således:
”Lejlighederne er ideelt indrettet til både enlige og par og deler 600 kvadratmeter fællesområde under tag, så det både kan benyttes sommer og vinter”. I et andet opslag stod der, at ”temperaturen i Tekstil Gangens fællesområde er faktisk altid behagelig”, og "når det er rigtigt koldt udenfor til februar , vil du stadig kunne nyde at sidde i fællesområdet og drikke kaffe".
- Det lød jo fantastisk med friareal, der var indrettet med bøger, petanque og lounge område, og ikke mindst mulighed for at få nye naboer og skabe nye netværker tiltalte mig, siger Arne Bang Petersen.
Ole Larsen, der sammen med sin kone flyttede ind i seniorfællesskabet for et år siden, havde ligeledes store forventninger til sin nye unikke bolig.
- Jamen, det var helt klart, vi følte, at vi kunne tage til Mallorca hver dag, siger han.
Som en villavej
Men de 600 kvadratmeter bliver slet ikke opvarmet, og temperaturen om vinteren følger vejrets luner, og ofte er der ikke mere end 6-7 grader i det store rum.
- Lige nu er det som en almindelig villavej, man kommer hjem, og går ind og lukker døren. Jeg havde forventet, at jeg skulle sidde sammen med Arne, Helle og alle de andre, og drikke kaffe, læse avis og spille petanque, siger Ole Larsen.
Kan du ikke forstå, at det er alt for dyrt at varme så stort et rum op?
- Nej, det kan jeg ikke for så skulle det være annonceret fra starten. De gav indtryk af, at det er lunt og dejligt og varmet op, svarer Ole Larsen.
Legeplads og egne p-pladser
Men varmen i fællesrummet er ikke det eneste problem for lejerne. I salgsmaterialet hed det:
”Til boligerne hører parkeringsplads i Tekstilgangens egen parkeringskælder.”
Men virkeligheden er, at p-kælderen ofte er optaget, og at lejerne må holde andre steder, mener beboerne.
- Vi kan parkere vores biler rundt omkring ejendommen, men ingen af os har fået egne parkeringspladser i kælderen, som vi blev lovet, siger Ole Larsen.
Beboerne er også utilfredse med, at de ikke har fået udendørsarealer, som der stod i salgsmaterialet.
I prospektet til kommende lejere stod der:
”Har du lyst til frisk luft, byder Tekstilgangens omgivelser dig velkommen udenfor. I de grønne udendørsarealer er der solsenge, bord-bænkesæt og en legeplads til dine børnebørn.”
Men indtil videre er der hverken fælles udendørsarealer eller legeplads.
Førstehjælp til Lejere
Hvordan er du egentlig stillet som lejer, hvis din udlejer ikke holder, hvad han lover?
Torsdag den 13. januar rykker TV 2 Fyn Event til Langeskov sammen med driftsleder Jørgen Dyrholm Jensen fra organisationen Danske Lejere, chefjurist Anders Svendsen fra LLO og Lena Hartmann, Juridisk Direktør, EjendomDanmark, så fynboer, der bor til leje i boliger, der ikke lever op til deres forventninger, kan få svar på deres spørgsmål.
Vi sender live på Facebook, tv2fyn.dk og TV 2 Fyn Nyhedskanalen, og imens sidder vi klar til at tage imod dine spørgsmål og stille dem videre til eksperten. Du kan også sende dit spørgsmål anonymt allerede nu til os på mailen event@tv2fyn.dk. Ønsker du ikke dit navn offentliggjort, skal du blot skrive det i mailen.
Se med på TV 2 Fyns platforme torsdag den 13. januar klokken 17-18.
- De hæver den fulde husleje hver måned, men vi får ikke den fulde vare retur. Det gælder både fællesrum, parkering og udenomsarealer og andre småting. Så er vi da blevet snydt, siger 90-årige Arne Bang Petersen.
- Det har aldrig været tanken
Ole Larsen har nu klaget til Huslejenævnet i Odense Kommune for at få den boligstandard de blev lovet, da de flyttede ind. Men det kan tage op til 12 måneder før Huslejenævnet kommer med en afgørelse i sagen.
Hos Probus Ejendomme og Investering er man forundret og uenig i lejernes klager og kritik.
- Det har aldrig været tanken, at fællesrummet skulle opvarmes, og jeg kan ikke forstå, hvis nogle lejere har fået den opfattelse, siger Henrik Gorm Nielsen, der er administrerende direktør i Probus Ejendomme & Investering A/S.
- Når vi skriver, at fællesrummet kan bruges både vinter og sommer, er det korrekt. Det er et udeområde, hvor der vil være mere behageligt end udenfor, men det kan være nødvendigt at have en bluse eller jakke på i vintermånederne, lyder forklaringen fra direktøren, der siger, at de fleste beboere har forståelse for, at fællesrummet ikke er opvarmet, og at Probus har modtaget mange positive tilkendegivelser fra lejerne.
Varmekanoner
Da beboerne første gang klagede over den manglende varme i fællesrummet, anerkendte ejendomsadministrator Jørgen Høegh Andersen fra Probus Ejendomme & Investering problemet, og indkøbte derfor en række varmekanoner til opvarmning af de 600 kvadratmeter.
Varmekanonerne er dog aldrig blevet taget i brug.
Direktøren anerkender heller ikke, at lejerne blev lovet p-pladser i Tekstil Gangens p-kælder, selvom det fremgår af salgsmaterialet.
- Alle beboere har adgang til en p-plads i området, og det er det, der står i lejekontrakten, men der er ikke reserverede pladser. Alle beboere på grundejerforeningens område har adgang til alle parkeringspladserne, og det er ”først til mølle”. Når der i brochuren henvises til ”parkeringskælder” er det de overdækkende parkeringspladser, selvom de ret beset er placeret i niveau med det øvrige terræn, forklarer Henrik Gorm Nielsen.
TV2 Fyn har modtaget lister med fejl og mangler fra fire lejemål, og ifølge beboerne, vi har talt med, bakker ti lejere op om kritikken af Probus.
Frem mod 2030 mener Ea Stage Pedersen, at politikerne på Christiansborg må på banen.
- I mine øjne er det så stort et problem, at man er nødt til at sætte ind fra flere sider. Og så er det en stor opgave i at tale det her fag op, fordi det kan rigtig, rigtig meget, og det har, desværre, fået meget negativ omtale, som også er en stor del af den pris, vi betaler nu, siger Ea Stage Pedersen.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Beboere måtte evakueres under brand i butik
kopieret!
Natten til mandaghar politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her