Jensens Bøfhus: Lukker restauranter flere steder i landet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ifølge Børsen vil Jensens lukke restauranter i blandt andet Aarhus, Odense og Fredericia.
De seneste måneder har Jensens Bøfhus meldt ud, at man vil lukke restauranter i bl.a. Aarhus, Odense og Fredericia, men flere kan se frem til at få kniven.
Jensens Bøfhus på Trianglen på Østerbro bliver lukket til nytår.
Også Jensens Bøfhus i Roskilde er sat til salg, og cirka ti ud af i alt 40 restauranter, både i Sverige og i Danmark, er i spil til at blive lukket, fordi de giver underskud, skriver Børsen.
- Vi har godt og vel ti restauranter, der giver underskud. Dem arbejder vi på at afhænde, med mindre det lykkes os at vende forretningen, siger Dorte Gleie, der overtog posten som administrerende direktør 1. september, til Børsen.
Kendte fynboer skyder penge i Jensens Bøfhus
Erhvervsmanden Torben Frigaard Rasmussen ny bestyrelsesformand i den økonomisk nødlidende kæde.
En række kendte fynboer tror så meget på kæderestauranten Jensens Bøfhus, at de har skudt et stort to-cifret millionbeløb i kædens overlevelse.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Der er blandt andre tale om Torben Østergaard-Nielsen fra Middelfart, advokat Jørn Bonnesen og Steen Haustrup, indehaver af Plus Pack.
Ud over de tre skulle fem øvrige fynske forretningsfolk have skudt kapital i kæden.
Kæden skulle senest ved udgangen af august have genforhandlet kreditbetingelselserne med SEB Bank efter en lang række underskud og en stærkt faldende egenkapital. SEB har nu forlænget sine kreditter i tre år.
Foreløbig er en registrering i CVR-registret torsdag, hvor Torben Frigaard Rasmussen overtager formandsposten i Jensens Food Group, og hvor stifteren Palle Skov Jensen som allerede offentliggjort, skifter direktørstolen ud med Dorte Gleie, de eneste officielle ændringer i koncernen, der stadig har Palle Skov Jensen som eneejer.
Torben Frigaard Rasmussen har gjort karriere inden for e-handel, men er i dag er professionelt bestyrelsesmedlem i blandt andet robotvirksomheder.
Ifølge Fyens Stiftstidende er det Steen Haustrup, der har samlet gruppen, og der ligger en plan fra konsulentfirmaet Anpro, der skal skabe overskud i 2019.
Det engelske firma, der selv er medinvestor, er højt respekteret for sin resultater, og har ifølge Steen Haustrup tidligere lavet projekter for H.J. Hansen, Riegens og Plus Pack.
Konsulentfirmaet skal nu i gang med at kikke på, hvad der helt konkret skal laves om i kæden, der hvert år har cirka fem millioner gæster og en loyalitetsklub på over 300.000 medlemmer.
TV 2/Fyn har flere gange den seneste tid forsøgt at få Palle Skov Jensen og Dorte Gleie til at kommentere planerne for kæden, men ifølge Fyens Stiftstidende vil det tidligst ske i det nye år.
I oktober fik ejeren af restaurantkæden Palle Skov Jensen økonomisk hjælp fra en række fynske erhvervsfolk, mens det britiske konsulenthus Anpro har lagt en plan, der skal redde den skrantende restaurantkæde.
- Og det er den plan, vi nu er ved at eksekvere, siger Dorte Gleie til Børsen.
Ifølge planen fra Anpro skal kæden give overskud i 2019.
Det seneste tre år har kæden tabt 117 millioner kroner, der er gæld til SEB Bank på 160 millioner kroner, og i det seneste regnskab var egenkapitalen - forkellen mellem aktiver og passiver - på blot en million kroner.
SEB Bank har dog forlænget kreditten til 2021.
Palle Skov Jensen er en af landets største kunstsamlere, og tirsdag skrev Børsen, at han er i gang med at sælge ud af koncernens kostbare samling, der bl.a. tæller værker af Michael Kvium og Damien Hirst.
- Kunstværkerne har hængt i mange af vores restauranter. Det var dengang, det var en del af strategien at have kunst hængende, men det er det ikke længere, siger Dorte Gleie.