Johnny Lyster skal have et job: Sådan skal jobansøgningen se ud
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hvordan er det nu lige, man sælger sig selv på et stykke A4? Ejer af konsulentfirmaet HR112 giver et bud.
Johnny skal på jobdate i sit eget boligområde
10 virksomheder er klar med 24 konkrete jobs til de 35 ledige, der er inviteret til jobdating i deres eget boligområde.
Gartnerimedhjælper, arbejdsmand eller telemarketingmedarbejder.
Virksomhederne er mødt op med en bred vifte af jobs, som man kan søge uden umiddelbart at have gået mange år i skole. Det er Boligsocialt Hus, som har fået ideen til at flytte jobsøgningen ud i boligområdet i Aktivitetshuset på Stærmosegården i Odense.
- Essensen er, at møde de mennesker, der har en ringe tro på, at der er plads til dem. Når de så har lejlighed til at gå rundt og mingle og møde virksomhederne, så bliver det mere konkret, siger Carsten Degnebolig, der er beboerkonsulent i BoligSocialt Hus.
En af deltagerne er 33-årige Johnny Lyster. Han har gået ledig i knapt seks år, hvor han har været igennem forskellige praktikker. Han synes, mødet med virksomhederne er en god ide.
-Face-to-face-snak giver mere, fordi jeg har problemer med at skrive om mig selv. Hvad skal jeg skrive og hvordan kan man fange deres opmærksomhed? Så er det godt, at virksomhederne her kan møde en personligt, siger han.
“-Face-to-face-snak giver mere, fordi jeg har problemer med at skrive om mig selv. Hvad skal jeg skrive og hvordan kan man fange deres opmærksomhed? Så er det godt, at virksomhederne her kan møde en personligt”
Ifølge de sidste tal fra De Regionale Arbejdsmarkedsråd, så er den sæsonkorrigerede ledighed steget på Fyn. Tallet er steget med 116 personer fra november til december 2016. Der er nu 11.485 ledige, eller 5,3 procent af arbejdsstyrken på Fyn.
Håndholdt indsats
Deltagerne i jobsøgningsforløbet er jobparate kontanthjælpsmodtagere, som bor i de fire almnennyttige boligområder i Korsløkken, Risingplanen, Stærmosegården og Skt. Klemens parken. BoligSocialt Hus er de fire helhedsplaners fælles sekretariat. Der bor ialt omkring 4.850 beboere og fælles er, at der er høj ledighed og manglende uddannelsesniveau blandt beboerne. 45 procent af dem er ikke i beskæftigelse.
- Folk har svært ved at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet. Vi kan se, de har brug for en mere håndholdt indsats for at komme forrest i køen. Der, hvor vi skiller os ud med dette projekt er, at det her er reelle jobs, siger Carsten Degnebolig.
Ud af 68 kontanthjælpsmodtagere, der er vurderet jobparate, er 35 mødt op til jobsøgningsforløbet. Det dækker over fire dage, hvor deltagerne får hjælp til at skrive et CV og bliver rustet til en kommende jobsamtale.
Første dag møder de 10 virksomheder, som vil præsentere i alt 24 jobs, der ikke bliver slået op andre steder. Derfor er det kun de 35 deltagere, der kan søge dem.
- Det smarte er, at de ledige kan se, at der er en rimelig stor sandsynlighed for, at de kommer i arbejde. Det er reelle jobs, der er tale om, siger Kristoffer Nothlef, som er jobcenterchef i Odense.
Johnny Lyster vil gerne arbejde i en butik og har sendt mange ansøgninger afsted. Men forgæves.
-For det meste får jeg at vide, at de vil helst gerne have ungarbejdere, fordi det er billigere. De er også lettere at skifte hurtigt ud. Det er det, jeg oplever, men jeg ved jo ikke, hvordan det er bag kulisserne, siger han.
Personligheden er vigtigst
Virksomheder lige fra telemarketingselskabet Modstrøm til Gartneriet Tingdahl har meldt sig med arbejde til de ledige. På gartneriet har de udvidet medabejderstaben med fire ansatte det seneste år til nu 16-17 ansatte. Her er direktør Per Christensen klar til at bruge ekstra tid på at få to ledige ind i produktionen. Men kun, hvis han møder motiverede ansøgere.
- Vi ser ikke på deres fortid, eller hvad de har været igennem. Vigtigst er, at de er topmotiverede og kan tage fat. De skal have den rigtige indstilling til at tage fat, når vi får travlt, siger han.
Gartneriet går en travl forårssæson i møde og det er medarbejderne, der bærer igennem travlheden. Virksomheden får mange henvendelser fra østeuropæere, der bliver tiltrukket af de høje danske lønninger. Men gartneriet vil gerne give ledige danskere chancen for at komme i arbejde.
-Jeg synes, det er noget skrammel, at så mange tusinde danskere har svært ved at komme tilbage til arbejdsmarkedet. De skal have chancen, og hvis de er stabile og motiverede, så har vi job til dem, siger Per Christensen.
Motivationen i top
Formålet med jobsøgningsforløbet er at bringe de ledige tættere på arbejdsmarkedet. Mange af dem har en baggrund, hvor de mangler tro på, at der er en plads til dem. Det kan være på grund af mange skoleskift, manglende uddannelse, flere påbegyndte uddannelser eller at de måske har mistet jobbet under fyringsrunder.
- Det er dem længst væk fra arbejdsmarkedet, der skal i job. Vi ser på det enkelte individ, og kigger på, hvad de hvad har brug for. Når virksomheder siger "Hej, det er faktisk dig, vi har brug for" - så er motivationen i top. Og så gør det også vores efterfølgende arbejde nemmere, siger Carsten Degnebolig.
Forløbet slutter torsdag den 9. marts, hvor der vil være job til 24 udaf de 35 deltagere.
- Det er ikke spild af tid for de, der ikke får job. De bliver klædt på til at skrive cv og møder virksomheder. Så der er ikke tabere, men nogen der vinder mere end andre, siger Kristoffer Nothleff fra Jobcenteret i Odense
Det er Boligsocialt Hus' mål at afvikle et jobsøgningsforløb som dette to gange om året fremover.
Johnny Lyster leder efter nyt job, og han har derfor været på jobdate med 10 virksomheder fra Odense Kommune. I stedet for at medbringe blomster har virksomhederne taget 35 ledige job med.
Nu har Johnny Lyster søgt ét af de 35 job, og mens han venter på svar fra en måske kommende arbejdsgiver, får han feedback på sin ansøgning af Jens Hansen, der ejer jobkonsulentfirmaet HR112.
Han ved nemlig, hvordan man i en ansøgning gør sig til over for en ny arbejdsgiver.
- Du rammer faktisk lige ind, hvor du skal. Du går ind og kigger på stillingsopslaget - det kan jeg se. Du bruger mange af ordene fra stillingsopslaget, siger Jens Hansen.
- Du skriver, du er en meget afbalanceret person, og bruger dermed positive ord. Du giver et godt indtryk af dig selv. Du skriver faktisk også, at du er glad for at have gode arbejdskolleger - det rammer rent ind, hvor det skal.
Jobsøgning: Her er dine skjulte evner
En enlig mor eller en frivillig håndboldtræner kan sagtens have netop dét, en virksomhed efterspørger.
Med tiden mister mange ledige troen på, at de stadig har noget at bidrage med på arbejdsmarkedet. Den tanke kan helt tage pusten fra selv den mest ivrige jobsøgende.
Men faktisk gælder det bare om at finde frem til sine skjulte kompetencer.
Det fortæller Ronnie Reifling, der er beboerkonsulent ved Boligsocialt Hus i Odense.
- Skjulte kompetencer kan være hvad som helst. Den store udfordring er, at få folk til at få øje på dem, fortæller han til TV 2/FYN.
Til daglig hjælper han ledige med at skrive knivskarpe jobansøgninger til drømmestillingen.
- De fleste har langt flere kompetencer, end de selv tror.
Den enlige har overblik
Ifølge Ronnie Reifling gælder det om at spørge sig selv, hvad det egentlig er, man laver.
Har man for eksempel opfostret børn alene?
Dét kræver ansvarlighed, stædighed og overblik.
Været bestyrelsesformand i den lokale bridgeklub?
Dét kræver organisatorisk forståelse og kommunikationsevner.
Eller måske trænet et håndboldhold?
Dét kræver, at man kan sætte sig i respekt, har handlekraft og viljestyrke.
Ifølge Ronnie Reifling er der et væld af lignende eksempler, der alle resulterer i erfaring, der kan være vigtig for en virksomhed.
Arbejd dig op
- Spørg dig selv: ’Kan alle gøre det, jeg gør? Hvad kræver det egentlig?’, forklarer han til TV 2/FYN.
- De fleste glemmer, hvad de egentlig udretter. Hver dag er de lykkedes med noget, og det skal de holde fast i og fremhæve.
Når først der er fokus på de skjulte evner, bliver det lettere at bejle til potentielle arbejdspladser. Den gode jobansøgning er nemlig stilet til netop det, en virksomhed efterspørger.
- Lad være med at forvent, at du starter som direktør. Start nedefra og få nogle succeser. Arbejd dig opad. Prøv det. Der er muligheder nok, siger Ronnie Reifling.
I vores udsendelse onsdag klokken 19.30 bringer vi et indslag om de fire områder i Odense, hvor ledigheden er højest.
Selvom Jens Hansen generelt er imponeret over Johnny Lysters ansøgning, er der stadig steder, der kan strammes op.
- Du kommer lidt med noget historie her i starten af ansøgningen. Det skal vi have over i CV'et, fordi det bruger for meget plads i din ansøgning.
- Din opsætning er fin. Du har en rammende overskrift, men betegnelsen "ung fyr" er slang og skal holdes ude af ansøgningen. Måske er du i stedet en stabil medarbejder, forslår Jens Hansen.
Generelt vil Jens Hansen gerne udrydde klichéerne, som at ansøgeren er god til at have mange bolde i luften, kan tænke ud af boksen og er omstillingsparat.
Derudover beder konsulenten også Johnny Lyster om at luge ud i komma- og stavefejl.
Ansøgningen, Johnny Lyster fik feedback på, skaffede ham en jobsamtale. Den skal han til på tirsdag.
Jobansøgningen
Ifølge ejer af konsulentfirmaet HR112, Jens Hansen, er der tre ting, der gør sig gældende, når man skal skrive en ansøgning: Man skal være personlig, ærlig og motiveret.
Personlig: Din personlighed kan komme til udtryk i måden, du laver din ansøgning på. Den kan måske laves som video, måske virker den bedst på almindeligt papir eller andet.
Ærlig: Du skal ikke lyve i din ansøgning, men heller ikke fremhæve ting om dig selv, der ikke er til fordel for dig, hvis du ikke er blevet bedt om det. Det gælder eksempelvis, hvis du er ordblind eller har pletter på straffeattesten.
Motiveret: Både i ansøgningen og til samtalen skal du vise, at du har den rette indstilling til jobbet.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.