3. mar. 2019 kl. 17:02
Fyn
Morten Grundholm

Jørgen på 80 arbejder stadig:
  • Det er ikke hårdere, end det altid har været

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Antallet af 67-årige, der stadig arbejder, er fordoblet på 15 år. Jørgen Rasmussen på 80 år er ikke i tvivl om, at arbejdet forlænger hans liv.


Jørgen Rasmussen fra Gislev er lige fyldt 80 år. Alligevel arbejder han mandag til fredag fra 7 til16 i familiefirmaet Gislev-Holme Murerforretning.

- Jeg kan godt lide at holde mig i gang. Jeg kommer ud og oplever noget og snakker med nogle mennesker. Hvis man har arbejdet, til man er 66-67 år, stopper her og nu og ikke foretager sig noget, så tror jeg, at man bliver dårlig, siger Jørgen Rasmussen.

Den erfarne murer har haft et langt arbejdsliv. Han startede i lære hos sin far som 15-årig. Alligevel har han ingen planer om at gå på pension lige foreløbigt.

- Der er ikke nogen dato på det. Det vil være helbredet, der bestemmer. Så længe helbredet er til det, vil jeg have det bedst med at arbejde. Det er ikke hårdere, end det altid har været, siger Jørgen Rasmussen.

Læs også: Gasolin-veteran starter forfra med ny musik:
  • Pensionsalderen for rockmusikere er ikke-eksisterende
Gå tilbage Del
30. nov. 2018 kl. 22:19

Gasolin-veteran starter forfra med ny musik:
  • Pensionsalderen for rockmusikere er ikke-eksisterende

Flemming Ellegaard

Gasolin er for længst fortid, og Kim Larsen er død. Men Gasolins legendariske trommeslager Søren Berlev starter nu forfra med nyt band og ny musik.


Rocken brager løs i det lille lokale, som danner rammen om den fynske pladebutik Moby Disc i Odense. Bag trommerne sidder Gasolin-legenden Søren Berlev.

Trods sine 68 år og et langt liv i musikbranchen, som startede med Gasolin, er Søren Berlev nu startet forfra. Med et nyt band og med ny musik.

- Ja, hvad fa'en har jeg egentlig gang i, siger Søren Berlev med et stort grin.

- Jeg tror, at pensionsalderen for rockmusikere er tæt på ikke-eksisterende. Så længe man har et rimeligt helbred, og så længe man kan stå op og har nogle gode ideer, så er der ingen grund til at stoppe, siger Søren Berlev.

“Jeg kan ikke løbe fra, at Gasolin er en del af mit DNA. Og det har jeg det ok med”

— Søren Berlev

Rock-legendens nye band hedder Berlev's Rock 'n' Roll Hotel. Aldersmæssigt spænder bandet fra den yngste på 23 år til veteranen Berlev, der har rundet 68 år.

Musikken er ikke moderne, og ekkoet fra 1970'erne og Gasolin går tydeligt igennem.

- Jeg kan ikke løbe fra, at Gasolin er en del af mit DNA. Og det har jeg det ok med. Det her er noget andet, men der er nogle røde tråde tilbage, også musikalsk. Der er nogle ting, hvor man tænker, at det kunne vi måske også have lavet i Gas', siger Søren Berlev.

Gasolin i bagagen

Det splinternye band lægger ikke skjul på, at det er rundet af 70´ernes rockscene, og at Gasolin er med i bagagen, især når det gælder trommerne.

Men musikken blender sig samtidig ind i moderne melodisk syrerock anno 2018. Alle numre er skrevet af Søren Berlev.

- Nogle af numrene er gamle, andre har jeg skrevet for nylig. Men alle er nogle, jeg har skrevet løbende i tiden efter Gasolin. I stedet for at det ligger og samler støv på en hylde, så ville jeg hellere gøre noget ud af det for en gangs skyld.

Fredag bliver det nye musikprojekt præsenteret i Odense. Der er godt nok overhovedet ikke plads til Søren Berlevs store trommesæt i den lille pladebutik Moby Disc, men bandet insisterer alligevel på at give et par numre på et mindre trommesæt mellem pladereolerne.

- Der er ikke særlig mange i dag, der der spiller rock´n´roll lige ud af landevejen. Vi prøver ikke at lyde som fortiden, men vi har fundet vores egen lyd og stil, siger forsanger Esben Hegelund.

Sjælden fan

Den gamle Gasolin-trommeslager har samlet et nyt band omkring sig med unge folk. Bandet har fået navnet Berlev´s Rock´n´Roll Hotel, og består udover Søren Berlev selv af forsanger Esben Hegelund (søn af Mogens Hegelund fra det fynske pigtrådsorkester "The Baronets", red.), guitarist Erik Winther og bassist Søren Fjalland.

Søren Berlevs nye album er indspillet i Sweet Silence Studios, som tilbage i 1970´erne åbnede med Gasolin som det allerførste orkester i studiet.

Det nye band har allerede fået rosende omtale, og det er ikke fra hvem som helst. Ekstra Bladets kontroversielle anmelder, Thomas Treo, har i en anmeldelse af Berlev´s Rock´n´Roll Hotels album, You can make it, givet bandet fire stjerner ud af seks.

Det sker ikke hver dag.

I sin anmeldelse slagter Treo, der er kendt som en hård og ubarmhjertig anmelder, Søren Berlevs soloprojekt fra 2008, inden han deler masser af roser ud til det nye med ord som 'genfødt, forfriskende og dynamisk', inden han runder anmeldelsen af med:

'Berlev er stærkt tilbage. Det var Sørens'.

Og den gamle trommebasker kan endnu. Det kan du selv se i nedenstående video, der er optaget på Christiania i 2017:

Flere ældre på arbejdsmarkedet

Jørgen Rasmussen er ikke alene om at arbejde til efter pensionsalderen. En ny undersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at antallet af 67-årige, der stadig arbejder, er fordoblet på 15 år.

En udvikling, der er positiv for samfundsøkonomien. Det fortæller Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- Når de ældre bliver længere tid på arbejdsmarkedet, kommer der flere skattekroner ind i statskassen, og det gør det nemmere for os at finansiere vores velfærdssamfund, fortæller Erik Bjørsted.

Men selvom det gavner samfundsøkonomien, har arbejdsmarkedet svært ved at tage imod de ældre. Arbejdsløsheden blandt dem er lige nu på sit højeste siden 2007.

- Der er flere og flere, der udbyder deres tjeneste på arbejdsmarkedet. Det gælder de ældre, men der er også mange unge, som har færdiggjort deres uddannelse, og som i øjeblikket stille og roligt siver ud på arbejdsmarkedet. Det er derfor, vi ser den voksende tendens til mere arbejdsløshed blandt de ældre. Vi ved også fra tidligere erfaringer, at hvis de ældre bliver fyret, er det desværre sværere for dem at komme tilbage i beskæftigelse, fortæller Erik Bjørsted. 

Læs også: Færre som Catherine og Gitte: Faaborg-Midtfyn er blevet bedre til at give førtidspension
Gå tilbage Del
18. jan. 2019 kl. 11:48

Færre som Catherine og Gitte: Faaborg-Midtfyn er blevet bedre til at give førtidspension

Pernille Gram. Foto: Arkiv

Faaborg-Midtfyn Kommune er blevet bedre til at tildele førtidspensioner. Sådan lyder det fra udvalgsformanden et år efter, at TV 2/Fyn kunne fortælle om gentagne afslag på pensionsindstillinger.


“Jeg vil ikke give nogen skylden for noget. Men det, der blev indsendt fra rehabiliteringsteamet, var ikke godt nok”

— Jos Bisschop (S), formand for arbejdsmarkedsudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune er blevet bedre til at behandle sager om førtidspension.

Sådan lyder det fra Jos Bisschop (S), der er formand for kommunens arbejdsmarkedsudvalg.

- Jeg er meget tilfreds med den udvikling, der er sket, forklarer han.

I januar 2018 kunne TV 2/Fyn fortælle historien om Catherine Brændeholm, der blev nægtet førtidspension af kommunens pensionsnævn.

Det skete, selvom hun er uhelbredelig syg med en lungesygdom, der nedbringer hendes lunger - og selvom fagfolkene i rehabiliteringsteamet i Faaborg-Midtfyn Kommune indstillede hende til førtidspension. En indstilling, som kommunens pensionsnævn altså afviste.

Sådan bliver man indstillet til førtidspension i Faaborg-Midtfyn

  • En borger, som er udenfor arbejdsmarkedet, får sin sag behandlet af kommunens rehabiliteringsteam. 
  • Teamet afgør, om borgeren bør komme i jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob eller på førtidspension. 
  • Hvis teamet vurderer, at borgeren ikke kan arbejde, kan teamet indstille til førtidspension. 
  • Den indstilling behandles i kommunens pensionsnævn, der kan tilkende eller give afslag på pension. 
  • En indstilling vil typisk indeholde udsagn fra læger, jobkonsulenter og andre eksperter.
  • Borgeren kan også bede om at få en sag om pension prøvet udenom rehabiliteringsteamet.

 

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Først efter fire indstillinger fra rehabiliteringsteamet fik Catherine Brændeholm bevilget førtidspension i sommeren 2018.

Også Gitte Nielsen blev af rehabiliteringsteamet indstillet til førtidspension. En indstilling som først i anden omgang blev fulgt af pensionsnævnet.

Ændret på team og nævn

Ifølge Jos Bisschop er kommunen blevet markant bedre til at behandle sager om borgere som Catherine Brændeholm og Gitte Nielsen, der ønsker førtidspension.

- Vi har ændret sammensætningen af pensionsnævnet, og så har vi lavet kompetenceudvikling på rehabiliteringsteamet, forklarer udvalgsformanden.

Det har ifølge Jos Bisschop betydet, at kommunen nu er markant bedre til både at indstille og tilkende førtidspensioner. I 2017 blev mere end 30 procent af indstillingerne afvist. I 2018 er afvisningsprocenten faldet til godt 17 procent. Det viser tal fra kommunen.

Jos Bisschop hæfter sig især ved, at kun fire borgere har fået afslag på pension siden juni 2018.

Han glæder sig især over, at kun et enkelt af de afslag, der er givet, er givet til en borger, som er blevet indstillet til pension af rehabiliteringsteamet.

- Jeg vil ikke give nogen skylden for noget. Men det, der blev indsendt fra rehabiliteringsteamet, var ikke godt nok, siger Jos Bisschop.

Også pensionsnævnet er blevet ændret siden Catherine Brændeholm fik nej i starten af 2018. Dengang bestod det af en afdelingsleder og en teamleder, som refererede til den pågældende afdelingsleder. I dag er de to erstattet af en jurist, en socialfaglig medarbejder, en afdelingsleder og en teamleder, oplyser Jos Bisschop.

- De (pensionsnævnet, red.) er blevet bedre kvalificeret nu, end de har været, vurderer han.

Førende i afslag på Fyn

Selvom Jos Bisschop glæder sig over, at Faaborg-Midtfyn Kommune afviser færre af borgerne, der er blevet indstillet til førtidspension, så modtog flere personer i kommunen i løbet af 2018 et afslag.

I løbet af 2018 har i alt 90 borgere fået behandlet en sag om førtidspension i kommunens pensionsnævn.

9 af dem havde selv søgt pension uden forudgående indstilling fra rehabiliteringsteamet i kommunen.

67 har fået tilkendt førtidspension, mens 18 personer har fået nej til pension. De resterende 5 borgere får først deres sag afgjort i starten af 2019, oplyser kommunen.

Til sammenligning afviste pensionsnævnene i Middelfart, Nordfyns, Kerteminde eller Ærø Kommuner ingen af de indstillinger til førtidspension, som man havde modtaget fra fagfolkene i de respektive kommuner i 2017.

Sådan fordelte afvisningsprocenterne sig i 2017. Faaborg-Midtfyn Kommune havde i 2018 en afvisningsprocent på godt 17 procent. 

Fremadrettet vil tvivlsager ifølge Jos Bisschop komme borgerne til gode. I de sager vil pensionsnævnet bevillige førtidspension.

Et godt arbejdsmiljø er afgørende

Trods 65 år på arbejdsmarkedet har Jørgen Rasmussen det godt.

- Kroppen har det udmærket. Jeg ved ikke, om jeg kan mærke, at jeg har arbejdet i så mange år. Jeg ved jo ikke, hvordan jeg ville have haft det, hvis ikke jeg havde, siger Jørgen Rasmussen.

Blandt de yngre kollegaer er der respekt for hans beslutning om fortsat at arbejde.

- Jeg synes, det er flot. Det, at han kommer afsted på arbejde hver dag, er måske også en af årsagerne til, at han er så frisk. Vi hjælpes ad, og vi kan lære lidt af hinanden, siger Jacob Schmidt, som er murer ved Gislev-Holme Murerforretning.

Og netop en god arbejdsfordeling er ifølge Erik Bjørsted afgørende for, hvor længe de ældre kan holde til at blive på arbejdsmarkedet.

- Det er vigtigt, at man investerer mere i et godt arbejdsmiljø. Man skal huske at tage de nyeste tekonologiske landvindinger til sig og måske tænke i noget omskoling, så man fremadrettet kan varetage nogle mindre slidsomme opgaver, siger Erik Bjørsted.

 

For 1 time siden
Tophistorie

Partikollega kræver borgmesters afgang: - Han har løjet, og han har løjet om sin løgn

LYT
Del
Link
kopieret!

Kertemindes borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) bliver beskyldt for at have løjet for byrådet i december.


Beskyldningerne kommer fra hans egen partifælle Kristian Hald (S), og de to andre byrådsmedlemmer Malte Jäger (I) og Anne Fiber (C), hvor førstnævnte mener, at han bør gå af som borgmester.


- Jeg håber, borgmesteren går hjem og holder weekend og tænker sig rigtig godt om, og at der ligger en mail på mit skrivebord mandag om, at han har trukket sig som borgmester, siger Kristian Hald til TV 2 Fyn.


Vejbod er omdrejningspunktet

Sagen handler om en mail fra en ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), som Kasper Ejsing Olesen modtog fire dage inden et byrådsmøde.

Men borgmesteren fortalte sine kollegaer under et byrådsmøde, at svaret "netop" var tikket ind før mødets start. Sagen kunne derfor ikke nå at komme på den officielle dagsorden.

Svaret fra ministeren handler om en sag, der tager sit udgangspunkt i en langstrakt politisk føljeton om en vejbod i lokalsamfundet. Skovløkke Frilandsgrønt har i flere år kæmpet for at få lov til at fordoble arealet på deres lille vejbod.

Først fik ægteparret bag Verena og Michael Junge afslag fra Kerteminde Kommune. En afgørelse, som senere blev stadfæstet af Planklagenævnet.

Politikerne ville gerne hjælpe ejerne af vejboden, men kunne ikke på grund af lovgivningen. Derfor havde Kerteminde Kommune skrevet til ministeren. Og tre dage før et byrådsmøde i december kom svaret så: ministeren ville ikke gå ind i den konkrete sag.

- Han har løjet, og han har løjet om sin løgn

Kristian Hald mistænkte Kasper Ejsing Olesens oprigtighed omkring mailen, og derfor søgte han aktindsigt. Og her viste det sig, at borgmesteren ikke talte sandt. Derfor kræver Kristian Hald, at borgmesteren træder af. En opfordring, han første gang kom med torsdag til Kjerteminde Avis, og som han gentager fredag.

- Han skriver i sin mail, at han netop havde modtaget skrivelsen 10 minutter inden byrådsmødet, og det er jo ikke sandt. Det konfronterer jeg ham med i en mail og beder ham om at redegøre for, fortæller Kristian Hald til TV 2 Fyn og opsummerer sin version af borgmesterens ageren i sagen:

- Han har løjet, og han har løjet om sin løgn. Min tillid til borgmesteren er væk.

I et svar til Kristian Hald fra Kasper Ejsing Olesen lyder svaret fra borgmesteren, at det var vigtigt for ham, at han fik fat i parret bag vejboden, inden han videresendte den omtalte mail.

Lægger sig fladt ned

Det lykkedes akkurat på vej til temamødet, fremgår det af det mailsvar, som borgmesteren har sendt til Kristian Hald, og som TV 2 Fyn er i besiddelse af.

Men til TV 2 Fyn fortæller Verena og Michael Junge, at de aldrig modtog et opkald fra borgmesteren. Ifølge dem har de heller ikke ubesvarede opkald fra Kasper Ejsing Olesen den dag.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen. Han har ikke haft mulighed for at stille op til interview fredag, men oplyser til Kjerteminde Avis, at han havde glemt, at han aldrig fik fat i Verena Junge.

Det fremgår af artiklen, at han “lægger sig fladt ned” og beklager, men samtidig understreger han, at han har forsøgt at ringe til Verena, men at hun ikke tog telefonen.

På kant med hinanden tidligere

Det er ikke første gang, at Kristian Hald og Kasper Ejsing Olesen er kommet på kant af hinanden.

I februar sidste år var det Kristian Hald, der var under beskydning fra sine egne partifælder og var tæt på at blive ekskluderet af den socialdemokratiske byrådsgruppe.

En udlægning, som borgmester Kasper Ejsing Olesen dog var uenig i. Årsagen lød dengang på samarbejdsvanskeligheder i den socialdemokratiske gruppe.

I dag kl. 11:05
Tophistorie
Morten Albek

500 forslag til kæmpestenens navn - har du et andet godt bud?

LYT
Del
Link
kopieret!

På bare 12 timer har TV 2 Fyn modtaget knap 500 navneforslag til en knap 20 ton tung, nyfunden sten.

Stenen er fundet i Dalum, hvor den har været gemt i nonnernes have på Dalum Kloster, og det bærer langt de fleste af forslagene præg af.

Absolut flest foreslår, at stenen får navnen Nonnestenen, Dalumstenen eller Klosterstenen, men blandt de mange forslag findes også nogle særligt unikke eller specielle navne.

Blandt andet foreslås Havens vogter og Den store nonne.

Andre lægger sig mere op ad eventyrets verden, hvor H. C. Andersten og Klods Hans Snublesten foreslås.

Flere navne kredser sig om bynavnet Odense, blandt andet forslås Odinklumpen.

Kæmpestenen er den niende af sin slags på Fyn.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
For 5 timer siden
Tophistorie
Fyn

450 ton beton faldt ned - men skrækkelig dødsulykke kunne være undgået

LYT
Del
Link
kopieret!

Dårlige svejsninger fik 450 ton beton til at kollapse på toppen af biogassiloen i Flemløse på Fyn.


Det fastslår Arbejdstilsynet, og det er forklaring, der nu understøttes af en af landets mest vidende svejseeksperter, nemlig Henrik Bang, der er ansat som svejseingeniør hos Force Technologiy.


Han har læst hele rapporten fra Arbejdstilsynet og mener, at ulykken helt kunne være undgået, hvis svejsningerne havde været udført korrekt.


Dårlig kvalitet

Ifølge Arbejdstilsynets observationer, der illustreres af tegninger i påbuddet til det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co var flere svejsninger mørke og anløbet og havde givet sig i den stålkonstruktion, der skulle bære støbeformen.

Desuden havde svejsesøm sluppet i selve samlingen, hedder det.

På den baggrund siger Henrik Bang, at de pågældende kantsøm i svejsningen ikke har været lavet i en ordentligt kvalitet

- Der er intet i vejen for at svejse kantsøm som følger svejsereglerne i Eurocode og EN 1090, som er fælleseuropæisk standard, men det skal gøres ordentligt. Skal standarden været helt i top kan man lave fuldt gennemsvejsede svejsesøm – særligt når der er tale om konstruktioner i høj risikoklasse. Her kan man kontrollere kvaliteten inde i svejsningen med eksempelvis ultralyd. Til gengæld er svejsningen formentlig 20-40 procent dyrere, siger Henrik Bang.

Svejsninger skal kvalitetssikres

Han mener dog, at pengene er givet godt ud, hvis det handler om, at ansatte ikke skal komme til skade ved deres arbejde.

- Derfor er det vigtigt, at svejsningerne kvalitetssikres, siger Henrik Bang.

Da jernkonstruktionerne er malede, går han ud fra, at de ikke er svejsede på stedet. Ifølge påbuddet til Formtec Spezialschalungs GmbH & Co tyder alt på, at Henrik Bang har ret.

Overfor Arbejdstilsynet har Formtec nemlig oplyst, at ”virksomheden ikke selv producerer de enkelte dele til støbeformskonstruktionen, men efter støbningen hjemtager den konkrete støbeformskonstruktion, når arbejdet er færdigt, hvorefter de enkelte dele bliver renset, tjekket for fejl mv., hvorefter de bliver genbrugt i en ny konstruktion.”

Tre døde og fire kom til skade ved ulykken i Flemløse.

Arbejdstilsynet overvejer fortsat om et eller flere firmaer skal politianmeldes.

I dag kl. 9:28
Tophistorie
Localeyes / Frants Johannsen / Arkiv

Kendt skyldig efter dødsulykke - idømt bøde på 4.000 kroner

LYT
Del
Link
kopieret!

En yngre kvinde døde af sine kvæstelser, efter hun i sommer var passager i en bil, der forulykkede på Skebyvej.

Fredag er den 19-årige bilist idømt en bøde på 4.000 kroner samt en betinget frakendelse af kørekort i tre år.

Anklageren gik efter en bøde på 10.000 kroner, mens forsvaret mente, at tiltalte skulle nøjes med en bøde på 1.500 kroner.

19-årig for retten

Følg opdateringerne herunder

For 15 minutter siden
Alexander Aagaard

Nogle af Europas største fodboldtalenter er i disse dage samlet i Odense

LYT
Del
Link
kopieret!

Henover weekenden er nogle af Europas dygtigste ungdomsfodboldspillere samlet lige her i Odense.

For andet år i træk afholder OB nemlig Christian Eriksen Cup, og en af de unge knægte, der er med, er Nicholas Anthony Demmer fra Sparta Prag, som OB skulle møde.

- Vi får meget ud af det, udover oplevelsen får vi afprøvet taktikker og kommer i form igen efter vinterpausen, siger han til TV 2 Fyn.

Det er andet år, OB afvikler turneringen. Sidste år gjorde OB rent bord og vandt både U17 og U19.

Flemming Ellegaard

Sådan kunne dødsulykke ved Flemløse Biogas være undgået

LYT
Del
Link
kopieret!

Der havde ikke været en dødsulykke ved Flemløse Biogas, hvis svejsearbejdet var blevet gjort ordentligt.

Sådan lyder det fra ingeniør og ekspert Henrik Bang, der har læst rapporten om Flemløse Biogas.

- Man kan se på billederne, at der ikke er tale om god svejsekvalitet, fortæller han til TV 2 Fyn.

Og spørger man ham, om det er svejsningen skyld, at betonformen kollapsede, så er svaret klart.

- Det er svejsningens skyld. Der er bindingsfejl, og derfor har svejsningen ikke den styrke, den skal have, uddyber Henrik Bang.

Han forklarer også, at konsekvensen ved bindingsfejl er, at hvis den bliver belastet, så går den i stykker, som det også var tilfældet ved Flemløse Biogas.

Malte Noes

Kemiske stoffer i fjord vækker bekymring: - Blandt de værste i Danmark

LYT
Del
Link
kopieret!

Kemiske stoffer flyder rundt i Nyborg Fjord, og det bekymrer forperson for Alternativet Nyborg, Bjarne Christiansen.

Partiet beder derfor miljøminister, Magnus Heunicke (S), om at forholde sig til potentielle kemiske udledninger i Nyborg Havn og Fjord.

De er samtidig bekymrede for udvidelsen af havnen, hvis det kommer til at betyde, at forholdene bliver endnu værre.

For 4 timer siden
Fyn
Thomas Greve

Alt for meget symbolsk klimapolitik - Lilleholt jubler over ny lov

LYT
Del
Link
kopieret!

Din varmeregning bliver nok ikke billigere. Men måske kan du skrue op for radiatoren med lidt bedre samvittighed.


Det er i hvert fald meldingen fra Lars Christian Lilleholt (V), efter et folketingsflertal har besluttet at afskaffe prisloft på overskudsvarme.


- Ved at fjerne prisloftet på overskudsvarme åbnes nye muligheder for at udnytte energi, der ellers ville sive ud i den bare luft.

- Derfor glæder det mig, at Fjernvarme Fyn klart melder ud, at de er i arbejdstøjet og klar til nye projekter, der kan føre til en grønnere fjernvarme, siger Lars Christian Lilleholt.

Prisloft i vejen for grøn omstilling

Prisloftet har frem til i dag i mange tilfælde hindret fjernvarmeselskaberne i at udnytte overskudsvarme. I dag udgør overskudsvarmen kun fire procent af Danmarks fjernvarmeproduktion.

Men nu har fjernvarmeproducenterne altså fået frihed til at indgå aftaler med flere producenter af overskudsvarme.

- Det er reel grøn omstilling og ikke symbolpolitik, som der er alt for meget af i klimadebatten – også i Odense.

Ud over regeringspartierne står Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre bag loven, som altså forventes vedtaget inden sommer.

For 5 timer siden
Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Skibsværft i knibe - servicerer både søværnet og russisk skyggeflåde

LYT
Del
Link
kopieret!

Søværnets skibe bliver serviceret side om side med skibe fra den russiske skyggeflåde på det fynske skibsværft Fayard, men det skal nu undersøges, om den praksis kan fortsætte.


Det skriver Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i et svar til Ritzau om det familieejede skibsværft, som på havnen i Odense har serviceret gasskibe, der understøtter den russiske krigsøkonomi.


- Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er bekendt med den beskrevne potentielle problemstilling og er i færd med at afklare de faktuelle forhold heri.

- I forlængelse heraf vil FMI tage stilling til, om disse forhold er forenelige med status som leverandør, skriver styrelsen.

Servicere russisk skyggeflåde

Værftet Fayard servicerer skibe fra den russiske skyggeflåde, som er skibe, der fragter russisk naturgas og kan undgå sanktioner ved ikke at sejle under russisk flag.

EU har sanktioneret 79 skibe som værende del af den russiske skyggeflåde. USA har sanktioneret 183 skibe. Men antallet kan være langt højere.

Fayard er blandt de 12 danske skibsværfter, der for et år siden indgik en "længerevarende aftale" med søværnet om at servicere den danske flåde.

- Disse aftaler omhandler almindeligt værftsarbejde og eftersyn på alle søværnets skibe, skriver styrelsen fredag.

Et godt marked

Flere medier har beskrevet problematikken. Jyllands-Posten beskrev det i 2022, hvor det fra Fayard lød, at arbejdet på gasskibene er "et godt marked for os", som værftet er "rigtigt taknemmelig for".

Fayard servicerer ikke sanktionsramte skibe og følger de gældende regler, lød det tirsdag.

- Vi holder os løbende opdateret herom, lød det fra den danske virksomhed, som er den største i Norden af sin art.

Selv om skibene slører deres tilhørsforhold, er det muligt at lægge to og to sammen.

Det siger dansk-ukrainske Yevgeniy Golovchenko, adjunkt ved Københavns Universitet, der det seneste år har forsket i skyggeflåden.

- Det kan være svært at sige entydigt. Men meget ofte kan man godt regne ud, hvilke skibe der er særlig mistænkelige, når de sejler med for eksempel enten russisk råolie eller naturgas, siger han.

Udover at pengene går til Ruslands krig mod Ukraine, pointerer han, at de udgør en miljømæssig risiko, fordi skibene ofte er gamle, fejlramte eller dårligt forsikrede, hvorfor de danske skatteydere kan komme til at betale, hvis skibene får problemer med olieslip.

Desuden er der mistanke om, at skibene bruges til at sabotere og spionere. Rusland har en tradition med at bruge civilflåden til spionage helt tilbage fra Den Kolde Krig, siger adjunkten.

Vil udvide sanktioner

Tidligere på ugen blev emnet igen aktuelt, da den store internationale avis Financial Times skrev om flere skibsværfter i Europa, herunder Fayard.

Natolandene omkring Østersøen - herunder Danmark - udtrykte tirsdag i en erklæring, at man nu vil sætte hårdere ind over for Ruslands skyggeflåde.

I den forbindelse lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at det "klart" var noget, myndighederne skulle se på.

- Først og fremmest kan jeg simpelthen ikke forstå, hvis det er rigtigt. Altså, jeg kan ikke begribe, hvis der er et dansk værft, der bidrager til Ruslands krig inde i Europa, og det skal de simpelthen få stoppet, sagde hun.

Hun udbad sig tid til at se på sagen, som regeringen ellers tidligere er blevet bedt om at forholde sig til.

Efter statsministerens engagement i sagen er der dog sket noget. I et svar til Ekstra Bladet i september 2024 lød det fra FMI, at værftet ikke havde "forbrudt sig mod dansk lov og danske regler".

I dag kl. 14:14
Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Axelsens gambling gav ham en skidt start i Indien

LYT
Del
Link
kopieret!

Med 9-2 i indbyrdes opgør var Viktor Axelsen favorit mod Loh Kean Yew i fredagens kvartfinale ved India Open, men den lynhurtige singaporeaner er altid en farlig modstander.


Selv om Viktor Axelsen undervejs bøvlede både med at finde sit spil og problemer med ryggen, så endte det med en dansk triumf med 21-19, 13-21, 21-8 mod verdensmesteren fra 2021.


Dermed er den dobbelte olympiske mester klar til lørdagens semifinale i Super 750-turneringen - samme niveau som Denmark Open - hvor enten Jonatan Christie fra Indonesien eller Lin Chun-Yi fra Taiwan venter.


Satsede alt for meget

Hvor Axelsen i sin kamp torsdag kom flyvende fra start og rykkede fra på scoretavlen, var det stik modsat i fredagens kvartfinale.

Axelsen spillede alt for satset, og den lynhurtige Loh udnyttede det til med stærkt kontraspil at spille sig i front med 9-2.

Herefter fandt den danske olympiske mester mere ro i sit spil, og han begyndte at flytte modstanderen mere rundt. Det gav straks pote.

Han ventede, til den rigtige chance kom, før han gik efter pointet, og stille og roligt blev singaporeanerens store forspring spist.

Ved 16-16 var der atter kontakt, og Axelsen stormede videre til 19-16. Men der var grund til dansk bekymring. Axelsen så ud til at døje med lidt rygproblemer.

På trods af at Loh kom på 19-19, fik Axelsen bjærget sættet med 21-19.

Mærkeligt sæt

I andet sæt fulgtes de to spillere pænt ad frem til 6-6. Så virkede det til, at danskeren glemte alt om, hvad der havde virket i kampen hidtil.

Han gik med på at duellere i netspillet, og på få minutter var de nået frem til opholdet i sættet med singaporeaneren foran 11-6.

Det blev et mærkeligt sæt, som derfra foregik i lavt tempo. Axelsen forsøgte ikke for alvor at lave endnu et comeback, og Loh forsøgte at komme så roligt som muligt til sætsejren.

Den rolige vej til sætsejren så imidlertid ud til at have lullet Loh i søvn. Han kom aldrig nogensinde i gang i tredje sæt, hvor der stod Axelsen på det hele.

Inden singaporeaneren havde set sig om, byttede de side med dansk føring på 11-4. Axelsen var komfortabel og rolig, og når han er det, er der ingen andre spillere i verden, som kan hamle op med ham.

Han fortsatte videre til 15-4-føring, hvorfra han stille og roligt kørte sejren i hus.

I dag kl. 13:01
Fyn

19-årig dømt for uagtsomt manddrab - sådan forløb retssagen

TV 2 Fyns journalist Joachim Næshave var til stede i Retten i Odense, da en 19-årig blev dømt fredag formiddag. Hør journalistens opsummering i videoen.

TV 2 Fyns journalist Joachim Næshave var til stede i Retten i Odense, da en 19-årig blev dømt fredag formiddag. Hør journalistens opsummering i videoen.

Alexander Aagaard

Fynsk fængsel får flere fanger - det er en supertanker, der skal drejes

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kniber med pladsen i de danske fængsler.

Derfor udvider man flere steder, blandt andet i Ringe Fængsel.

Her går man fra 91 til 141 pladser, altså en udvidelse med 50 pladser.

Det er udvisningsdømte, der sidder i fængslet på Midtfyn.

Fængselsforbundet mener, at der mangler op mod 1.000 fængselsbetjente på landsplan. Og det kan også give udfordringer, når man udvider fængslerne.

Det mærker Niels Jensen også. Han er fællestillidsrepræsentant for fængselsbetjente i Syddanmark.

- Når der kommer flere indsatte og færre fængselsbetjente, så påvirker det selvfølgelig vores arbejde, fortæller han til TV 2 Fyn.

Niels Jensen beskriver videre situationen som en supertankertanker, der skal drejes.

I dag kl. 9:53
Fyn
Amanda Kieler Andersen

Afskaffer prisloft på overskudsvarme - men det er ikke sikkert, prisen falder

LYT
Del
Link
kopieret!

Regeringen og en række af Folketingets partier har valgt at afskaffe det såkaldte prisloft for overskudsvarme.


Dermed er vejen banet for endnu mere grøn varme i de fynske radiatorer.


- Det er træls at hælde energi ud i luften, hvis den kan bruges til noget fornuftigt, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).


Hos Fjernvarme Fyn hilser vicedirektør Kim Winther afskaffelsen velkommen.


- Jeg kan ikke love, at kunderne kommer til at opleve en lavere pris, men når prisloftet fjernes, kan vi bedre udnytte vores anlæg uden risiko for tab. Og det kommer både kunder og klima til gode, siger Kim Winther.


Mere overskudsvarme i radiatorerne

Fjernvarme Fyn var blandt de første varmeproducenter i landet til at investere massivt i et stort overskudsvarmeanlæg. Den fynske varmeproducent aftager blandt andet overskudsvarme fra datacentret Meta.

Mens prisloftet var gældende var Fjernvarme Fyn tvunget til at afvise tilbud om overskudsvarme, fordi prisloftet gjorde det urentabelt. Men med afskaffelsen af prisloftet vil Fjernvarme Fyn nu afsøge markedet igen. Målet er, at der kommer endnu mere overskudsvarme i radiatorerne.

- Nu trækker vi i arbejdstøjet, genbesøger vores projekter og genoptager den dialog vi har haft med mulige samarbejdspartnere. Det vil overraske mig meget, hvis ikke vi i løbet af de kommende år ser flere overskudsvarmeprojekter begynde at pible frem – både her på Fyn og i resten af landet, siger Kim Winther.

Loven træder først i kraft fra sommerferien. Det undrer Kim Winther, at prisloftet ikke bare afskaffes med det samme. Til det svarer ministeren:

- Det er, fordi lov først skal i høring nu. Det er jo demokratiets lod. Men såfremt der ikke kommer udforudsete forhindringer i forbindelse med høringen, så regner vi med, at loven bliver vedtaget i Folketinget inden sommerferien, siger Lars Aagaard.

Ud over regeringspartierne står et bredt flertal i Folketinget bestående af SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre bag aftalen.

Local Eyes

Midaldrende røver truede personale med stor kokkekniv

LYT
Del
Link
kopieret!

Med en 20 centimeter stor kokkekniv i hånden truede en dansk mand personalet i Superbrugsen i Næsby torsdag aften.

Manden gik ind i butikken på Karlavej klokken 19.40. Han gik direkte til kassen og tvang medarbejderen til at udlevere pengene, hvorefter han løb der fra i ukendt retning.

Vagtchef ved Fyns Politi Kenneth Taanquist fortæller, at ingen kom til skade under røveriet, men at personalet naturligvis er chokerede.

Han kan ikke oplyse, om der var kunder til stede i butikken.

- Hvis nogen har set noget, hører vi meget gerne om det, fortæller han til TV 2 Fyn.

Røveren beskrives som en dansk mand i alderen 50-60 år, gråt hår, blå øjne og iført mørkt tøj.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her