Kamerapille får rygstød på millioner
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Forskere på OUH i Svendborg har fået udmærkelsen "Center for klinisk excellence" og 7,5 millioner kroner til at etablere et nyt forskningscenter.
Afdeling A på OUH i Svendborg er mere end en afdeling på hospitalet. Det er stedet, hvor der laves banebrydende forskning. Og det bliver nu belønnet.
Således får Afdeling A udmærkelsen "Center for Klinisk Excellence" og bliver tildelt 7,5 millioner kroner til forskning.
Afdelingen forsker i brugen af den såkaldte kamerapille, som kan hjælpe med skånsomme tarmundersøgelser.
Tiårige Martin har kræft:
- Jeg blev ked af det, men jeg græd ikke
Afdelingen kommer med udmærkelsen og bevillingen til at rumme forskningscenteret CICA - Centre for Clinical Implementation of Capsule Endoscopy.
- Det er helt enormt flot, at vi i Svendborg har forskere, der vurderes til at være nogle af de førende i verden på det her område, siger formanden for Region Syddanmarks sundhedsudvalg, Poul-Erik Svendsen (S).
Han tilføjer, at udmærkelsen gives for at styrke og sætte fokus på forskningen.
- Stærke forskningsmiljøer tiltrækker dygtige forskere, og det styrker igen vores kliniske niveau. Så det er rigtigt vigtigt, at vi har de her fyrtårne, siger formanden.
De 7,5 millioner kroner tildeles over de næste fem år, og selvom centeret placeres i Svendborg, vil forskningsprojekterne have berøring med sygehuse i hele regionen.
Fakta om CICA
CICA er et godt eksempel på, at man bringer klinisk og teknisk forskning sammen og løser sundhedsvæsenets udfordringer på andre måder.
Centerets aktiviteter bliver inddelt i syv forskellige områder, der kommer til at omhandle generelle aspekter ved kamerapille-undersøgelser og mere specifik forskning indenfor forskellige patientgrupper. Derudover vil der være fokus på udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens i forbindelse med kamerapille-undersøgelserne.
Aktiviteterne vil blive styret af centerleder og professor indenfor mave-tarmkirurgi, Gunnar Baatrup.
Centeret skal ledes af OUH’s Afdeling A i Svendborg og er et partnerskab mellem både kliniske og tekniske forskningsområder repræsenteret ved OUH’s Afdeling A i både Odense og Svendborg, Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, Mærsk McKinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet, Endoskopiafsnittene og gastroenterologer fra Vejle og Esbjerg, Forskningsenheden for Almen Praksis samt Sundhed.dk. Centeret får derudover et stærkt internationalt netværk.
Centeret indvies officielt 16. januar. Her er der mulighed for at høre om centerets forskning samt møde forskerne bag.
Udover at centeret kan tilbyde mere patientvenlige tarmundersøgelser vil undersøgelserne også være mere økonomisk effektive.
Kamerapillen vil desuden kunne erstatte et stort antal kikkertundersøgelser af tarmen, som ofte opleves som ubehagelige, krænkende og smertefulde af borgerne.
Der foretages årligt 20.000 kikkertundersøgelser i Region Syddanmark, og det forventes, at dette antal kan nedbringes til omkring det halve ved indførelsen af kamerapille-undersøgelser.
Samtidig viser undersøgelser, hvor borgere blev tilbudt både kamerapille og kikkertundersøgelse, at den forventede og oplevede ubehag var 80 procent lavere ved kamerapillen.
Stressede unge: Findes løsningen på stress i naturen?
Krammede træer og mediterede i naturen: Her er deltagerne fra eksperiment i dag
Et år efter eksperiment med naturterapi besøger vi de fire unge fynboer, der deltog. Var det hele en hyggelig skovtur, eller har eksperimentet haft en længerevarende effekt?
- Da jeg kom tilbage fra eksperimentet, fik jeg tid til at tænke.
Ordene kommer fra Lukas Madsen, mens han spadserer langs en cykelsti nær sit hjem i Haarby.
Det er en sen oktobereftermiddag i 2018.
- Det gik op for mig, at hvis jeg virkelig skal være glad, så skal jeg ikke være et sted, hvor jeg slæber mig igennem og har det pisse hårdt. Så jeg tog beslutningen om at droppe ud af gymnasiet.
Fjorten dage forinden var Lukas Madsen vendt hjem fra fire dages ophold i naturen, hvor han sammen med tre andre unge fynboer havde prøvet naturterapi på egen krop.
Da eksperimentet startede, var han gymnasieelev. Nu var det fortid.
- Selvom jeg dropper ud af gymnasiet, kan jeg sagtens blive til noget. Det skal sgu nok gå, siger han, før rulleteksterne løber over skærmen i janaur 2019.
45 procent var dagligt stressede
Eksperimentet blev sat i værk af TV 2/Fyns ungdomsredaktion, Bemærk, fordi statistikkerne år efter år havde vist de samme kedelige tal: Antallet af stressede unge var stødt stigende.
På Fyn drejede det sig om over 45 procent af de 18 til 29-årige fynboer, der dagligt følte sig stressede. Det fremgik af rapporten Syddanskernes Liv 2018.
For at finde en mulig løsning på problemet, besluttede Bemærk sig for at teste naturterapi, der har gået sejrsgang i Sverige.
Her er naturterapi en accepteret del af sundhedsvæsnet, og rammes man af stress, kan lægens ordinering lige så vel være ophold på en svensk ødegård i naturskønne omgivelser som medicin og terapi.
- Naturen har et kæmpe potentiale, som jeg ikke forstår, vi ikke udnytter, siger Simon Høegmark.
Han er naturterapeut og ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet. Med andre ord forsker han i, hvordan naturen kan bruges så effiktivt som muligt som middel mod stress.
Sammen med sin samarbejdspartner Sigurd Hartvig guidede han de fire unge gennem eksperimentet sidste år.
Fandt modet til at flytte til udlandet
Et år efter eksperimentet har TV 2/Fyn igen mødt de fire deltagere.
For var det hele mest af alt en hyggelig skovtur, eller har eksperimentet hjulpet dem på den lange bane?
- Eksperimentet har gjort noget for mig, siger 20-årige Signe Skovsted.
Siden opholdet i naturen har hun afsluttet gymnasiet og er flyttet hjemmefra - til Schweinfurt i Tyskland.
- Det var lidt skørt i starten. Det kommer man ikke udenom. Men jeg kan jo bruge de ting, vi lærte, siger hun med reference til nogle af de øvelser, som deltagerne blev udsat for under eksperimentet.
Her skulle de blandt andet gå stillegang, øve Cigong, kramme træer og lave bodyscanning.
- Eksperimentet har gjort, at jeg har turde komme ud i nogle større ting. Som for eksempel overhovedet at overveje at flytte til Tyskland og så rent faktisk gøre det, siger Signe Skovsted.
21-årige Cecilie Kristiansen er enig. Siden eksperimentet har hun også færdiggjort gymnasiet, hun er flyttet til Odense sammen med en veninde og har fået et job og en kæreste.
- Nogle gange ville jeg bare ønske, jeg kunne tage tilbage, så man lige kunne nulstille kroppen igen, siger hun.
Nu bor hun med en veninde i Odense, hvor det er svært at bruge redskaberne i praksis, fortæller hun.
- Jeg gør det så meget, jeg kan, men det var nemmere, da jeg boede nærmere naturen. Nu er det mest meditations- og åndedrætsøvelserne, jeg bruger, når jeg husker det, siger hun.
- En gave for livet
Ida Nonnemann færdiggjorde ligeledes gymnasiet, da hun vendte tilbage fra eksperimentet. Siden har hun blandt andet været au pair i Luxemborg.
- Det var ikke sådan, at jeg kom hjem fra eksperimentet og sagde: "Nu er jeg fikset", men det har været et helt vildt godt værktøj for mig, siger hun.
- Det har været et springbræt til at ændre måden, jeg tænker på og tilgangen til min hverdag. Og jeg bruger stadig åndedrætsøvelser og Cigong, når jeg har mulighed for det.
Tilbagemeldingerne glæder naturterapeut Simon Høegmark. Sammen med en samarbejdspartner stod han for at tilrettelægge øvelserne under eksperimentet.
- Jeg er virkelig glad for at høre, at de stadig kan bruge nogle af redskaberne. Bare det at få en forståelse for, hvordan man tackler de svære, pressede situationer gør en kæmpe forskel. For de vil blive ved med at møde udfordringer i fremtiden, men med eksperimentet har de fået en gave for livet, siger han.
Stress stadig et stort problem
Der er ikke lavet en rapport, der kan sammenlignes med Syddanskernes Liv 2018. Derfor er det ikke muligt at sige, om den gennemsnitlige procentdel af unge på Fyn, der føler sig stressede, er faldet eller steget.
Til gengæld har Statens Institut for Folkesundhed netop udgivet rapporten UNG19, der giver et indtryk af det nationale stress-niveau i målgruppen.
Ifølge rapporten udgør stress stadig et stigende problem for folkesundheden. Spørger man Simon Høegmark, glæder han sig over, at der det seneste år er kommet nye initiativer, der bygger på naturterapi.
- Branchen er eksploderet. Den bliver større og større inden for sundhedssektoren og erhvervslivet. Og jeg er idealist, så jeg synes, vi skal have mange flere på banen, Simon Høegmark.
- Hvis naturterapien bliver endnu mere udbredt, vil det medføre en større kærlighed til naturen. Det kan måske også få os til at passe bedre på den.
Simon Høegmarks egen ph.d. om naturterapi er færdig i 2021.
- Det har hjulpet mig, og det kan hjælpe mange andre
I Haarby er 21-årige Lukas Madsen stadig overbevist om, at det var den rigtige beslutning at droppe gymnasiet efter eksperimentet.
Siden opholdet i skoven har han prøvet forskellige studieretninger af. Blandt andet uddannelsen som anlægsgartner. Selvom det ikke holdt, har han det fint med at give det tid.
- Eksperimentet var en fantastisk oplevelse. Det fik mig til at kunne lytte til mit indre kompas, og det gør jeg stadig den dag i dag, siger han.
- Jeg er blevet mere sikker på mig selv, og jeg tror aldrig, jeg vil glemme de redskaber, vi fik med os. At de fire dage har haft så stor indflydelse på min fremtid. Det er helt vildt.
I løbet af det seneste år har han brugt mange af øvelserne fra eksperimentet. Nogle gange har han for eksempel mediteret i uger ad gangen.
Så selvom naturterapi og træ-kramning måske kan virke lidt skørt, er Lukas Madsen ikke i tvivl:
- Det har hjulpet mig, og det kan hjælpe mange andre mennesker. Det er jeg sikker på, siger han.
Se hele indslaget om deltagerne et år efter eksperimentet her:
Fire lette øvelser: Sådan kommer du selv i gang med naturterapi
Stress er et stort problem for mange fynboer, så her får du tre simple øvelser, du selv kan bruge, hvis du vil i gang med at bruge naturen på en ny måde.
- Jeg har lyst til at tage tilbage, så man lige kan blive nulstillet.
Sådan siger 21-årige Cecilie Kristiansen fra Odense.
Sidste år var hun én af fire unge fynboer, der gik med til at sætte naturterapi på prøve. Ligesom de andre deltagere oplevede hun dagligt stresssymptomer, og det gik ud over hendes velvære.
Men efter fire dage i en skov på Sydfyn sammen med ligesindede og to naturterapeuter, fik hun det bedre.
- Jeg er blevet bedre til at kende min krop og mine grænser, siger Cecilie Kristiansen om eksperimentet.
I dag er hun i gang med et sabbatår, hvor hun arbejder sig og lægger planer for fremtiden.
- Jeg er begyndt at overveje at starte på en videregående uddannelse, men det skal først være, når jeg er klar til det. Og så skal jeg være endnu bedre til at lytte til mig selv, for det bliver også hårdt.
Lukas Madsen, der deltog i eksperimentet sammen med Cecilie Kristiansen, er begejstret.
- Jeg bruger stadig de redskaber og øvelser, vi fik dengang. Dem glemmer jeg aldrig. Det er helt vildt, at eksperimentet har haft så stor indflydelse på min fremtid, siger han.
Sådan kommer du selv i gang
Eksperimentet var planlagt af TV 2/Fyns ungdomsredaktion, Bemærk. Idéen udsprang af, at statistikkerne for stress-niveauet blandt fynske unge var højt.
Faktisk oplevede 45 procent af de 18 til 29-årige fynboer dagligt at føle sig stressede.
Et år efter eksperimentet har Bemærk igen mødt deltagerne, der stadig bruger redskaberne fra eksperimentet i deres hverdag.
I denne artikel kan du læse om øvelserne, så du selv kan komme i gang med at bruge naturen til at restituere og genoplade batterierne.
Øvelse 1: Træn dit åndedræt
Sådan gør du:
- Bliv opmærksom på dit åndedræt.
- Observér dig selv og andre.
- Lyt til dit åndedræt, og læg mærke til, hvordan det dagen igennem har været påvirket af dit stressniveau.
- Træk nu vejret dybt og langsomt ind gennem næsen på fire hjerteslag.
- Hold vejret i otte sekunder.
- Ånd langsomt ud i otte sekunder.
- Hold vejret i fire sekunder.
- Gentag.
Effekt:
Ifølge naturterapeut Simon Høegmark virker øvelsen stimulerende på parasympatiske nervesystem, som styrer reguleringen af kroppens energifunktioner. Til sammenligning har kroppen også et sympatisk nervesystem, der bliver taget i brug, når kroppen er fysisk aktiveret.
Øvelse 2: Scan naturen
Sådan gør du:
- Gå en lang tur i skoven uden at tale i telefon eller høre musik.
- Vær opmærksom på forskellige lyde og forsøg at skelne dem fra hinanden.
- Se detaljerne i naturen. Fokusér på det smukke i ting, du ser.
- Mærk kroppen, mens du går, som for eksempel fodsålerne, når du tager et skridt.
- Tag de smukke ting du ser, og føl dem.
- Smag på de spiselige planter, og definér smagen.
- Lugt til jorden, planterne og skoven som helhed. Hvilke minder fremkalder det?
Effekt:
Normalt benytter vi os af den rettede opmærksomhed, som konstant analyserer og samler indtryk. Når du går stillegang i naturen, aktiveres den spontane opmærksomhed. Den kræver ikke på samme måde mental energi. Til gengæld vækker den vores nysgerrighed, siger naturterapeut Simon Høegmark.
Øvelse 3: Opmærksomhedstræning
Sådan gør du:
- Stå helt oprejst.
- Fokusér på et område cirka tre meter fra dig.
- Ret nu al opmærksomhed på det, der foregår hele vejen rundt om dig. Fokusér først på alt, der er over dig i 30 sekunder.
- Flyt nu opmærksomheden til nye områder i 30 sekunder ad gangen, indtil du har været hele vejen rundt om dig selv.
Effekt:
Øvelsen øger de mængder af signaler i hjernen, der gør, at man føler sig tryg, forklarer naturterapeut Simon Høegmark. Dermed fjerner man årsagen til, at hjernen har brug for at sende smertesignaler. Med andre ord får øvelsen hjernen til at slappe af.
Øvelse 4: Kend dit træ
Sådan gør du:
- Øvelsen kræver to deltagere.
- Den ene af jer får bind for øjnene.
- Den seende fører den blinde hen til et vilkårligt træ.
- Den blinde skal nu føle og mærke træet, indtil det føles genkendeligt.
- Den blinde føres nu tilbage til udgangspunktet.
- Bindet fjernes, og nu skal deltageren finde tilbage til træet.
- Rollerne byttes.
Effekt:
Øvelsen stimulerer de primære sanser og styrker den spontane opmærksomhed, der får hjernen til at slappe af, fordi den ikke analyserer.
Her kan du se hele indslaget med de fire deltagere et år efter eksperimentet:
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her