Krammede træer og mediterede i naturen: Her er deltagerne fra eksperiment i dag
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Et år efter eksperiment med naturterapi besøger vi de fire unge fynboer, der deltog. Var det hele en hyggelig skovtur, eller har eksperimentet haft en længerevarende effekt?
- Da jeg kom tilbage fra eksperimentet, fik jeg tid til at tænke.
Ordene kommer fra Lukas Madsen, mens han spadserer langs en cykelsti nær sit hjem i Haarby.
Det er en sen oktobereftermiddag i 2018.
- Det gik op for mig, at hvis jeg virkelig skal være glad, så skal jeg ikke være et sted, hvor jeg slæber mig igennem og har det pisse hårdt. Så jeg tog beslutningen om at droppe ud af gymnasiet.
Stressede unge: Findes løsningen på stress i naturen?
Fjorten dage forinden var Lukas Madsen vendt hjem fra fire dages ophold i naturen, hvor han sammen med tre andre unge fynboer havde prøvet naturterapi på egen krop.
Da eksperimentet startede, var han gymnasieelev. Nu var det fortid.
- Selvom jeg dropper ud af gymnasiet, kan jeg sagtens blive til noget. Det skal sgu nok gå, siger han, før rulleteksterne løber over skærmen i janaur 2019.
45 procent var dagligt stressede
Eksperimentet blev sat i værk af TV 2/Fyns ungdomsredaktion, Bemærk, fordi statistikkerne år efter år havde vist de samme kedelige tal: Antallet af stressede unge var stødt stigende.
På Fyn drejede det sig om over 45 procent af de 18 til 29-årige fynboer, der dagligt følte sig stressede. Det fremgik af rapporten Syddanskernes Liv 2018.
Droppede 3. g på grund af stress: Nu har Lukas lagt planer for fremtiden
Efter at have deltaget i tv-program om stress valgte Lukas Madsen at droppe ud af gymnasiet få måneder før de afsluttende eksamener. Nu har han fundet ud af, hvad fremtiden skal bruges på.
- Det værste tilfælde er, hvor mit snørebånd gik op, og jeg faktisk brød sammen på grund af det.
Sådan husker Lukas Madsen én af sine oplevelser med en konstant følelse af stress.
Følelsen satte tydeligt præg på både hans privatliv og det daglige studieliv på Faaborg Gymnasium frem til slutningen af sidste år. Det var den følelse, der i sidste ende fik ham til at droppe ud af gymnasiet, selvom han gik i 3. g, og der var kort tid til de afsluttende eksamener.
- Der var ingen fremtid i at være et sted, hvor jeg var nødt til at slæbe mig igennem. Jeg var nødt til at gøre noget, hvis jeg skulle have det godt, forklarer Lukas Madsen.
I efteråret 2018 deltog han sammen med fire andre unge i TV 2/Fyn-programmet "Findes løsningen på stress i naturen?". I programmet prøvede de fire deltagere naturterapi på egen krop. Det gjorde de for at teste, om behandlingsmetoden kan nedsætte deres stressfølelse.
Har kastet sig over smedearbejde
Det var blandt andet oplevelserne i naturen, der fik Lukas Madsen til at tage den endelige beslutning om at droppe ud af gymnasiet. Og det er også optagelserne til programmet, der har givet ham inspiration til det, han nu skal lave.
- Siden jeg kom hjem (fra optagelserne, red.), har jeg haft det godt. For tiden arbejder jeg på en produktionsskole, hvor jeg laver forskellige smedeopgaver. Det kan for eksempel være stumtjenere, fortæller Lukas Madsen.
Det er dog først i den seneste tid, han har kastet sig over smedefaget. Da han droppede ud, havde han nemlig ikke nogen plan B.
- I den første tid sad jeg hjemme og lavede ingenting. Men så tænkte jeg, at jeg var nødt til at komme i gang med et eller andet. Jeg kiggede efter noget, hvor jeg kunne arbejde med naturen, og så prøvede jeg nogle forskellige håndværksfag af.
Ifølge Lukas Madsen er det ikke planen at uddanne sig som smed. I stedet håber han at kunne arbejde med træ i fremtiden.
Bruger stadig naturen
Som en af de fire deltagere i tv-programmet om naturterapi fik Lukas Madsen en masse redskaber med hjem fra optagelserne i skoven. De bliver stadig brugt flittigt, fortæller han.
- Jeg tager stadig ud i naturen med jævne mellemrum. Det kan for eksempel være, at jeg kører med nogle venner et sted hen, hvor vi så går rundt og finder et fedt sted. Så sidder vi og slapper af en times tid eller to og prøver nogle af redskaberne af, uddyber han.
Programmerne "Findes løsningen på stress i naturen?" blev sendt på TV 2/Fyn den 4., 5. og 6. januar, og de kan stadig ses on demand her.
For at finde en mulig løsning på problemet, besluttede Bemærk sig for at teste naturterapi, der har gået sejrsgang i Sverige.
Her er naturterapi en accepteret del af sundhedsvæsnet, og rammes man af stress, kan lægens ordinering lige så vel være ophold på en svensk ødegård i naturskønne omgivelser som medicin og terapi.
- Naturen har et kæmpe potentiale, som jeg ikke forstår, vi ikke udnytter, siger Simon Høegmark.
Han er naturterapeut og ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet. Med andre ord forsker han i, hvordan naturen kan bruges så effiktivt som muligt som middel mod stress.
Sammen med sin samarbejdspartner Sigurd Hartvig guidede han de fire unge gennem eksperimentet sidste år.
Fandt modet til at flytte til udlandet
Et år efter eksperimentet har TV 2/Fyn igen mødt de fire deltagere.
For var det hele mest af alt en hyggelig skovtur, eller har eksperimentet hjulpet dem på den lange bane?
- Eksperimentet har gjort noget for mig, siger 20-årige Signe Skovsted.
Amalie blev ramt af stress: - Fedt at nogen vil snakke om det
Region Syddanmark og Mindhelper.dk satte mandag gang i en kampagne, der skal hjælpe unge med at håndtere stress.
Hjælp er på vej til til unge fynboer som er ramt af stress. Sammen med hjemmesiden Mindhelper.dk sætter Psykiatrien i Region Syddanmark gang i en kampagne, der skal være med til at skabe mere glæde og mindre stress blandt de unge.
Kampagnen hedder "Tak Nemli’", og på Fyn er det især de unge i Faaborg-Midtfyn Kommune, der ofte har det svært. En stor undersøgelse viser nemlig, at godt 60 procent af dem har følt sig stresset dagligt eller ugentligt. Det gør dem til de mest stressede unge på Fyn.
I rapporten "Syddanskernes Liv 2018", som er en opgørelse over procentdelen af de 18- til 29-årige, der er stressede dagligt eller ugentligt, kan man læse, at i omegnen af hver anden fynbo i aldersgruppen har mærket stress.
Amalie: Jeg blev meget syg med høj feber
Amalie Lassen er en af dem, som i en tidlig alder har været ramt af stress. Amalie Lassen er endnu kun 16 år, men kort før hun begyndte på Faaborgegnens Efterskole, mærkede hun på egen krop, at stress også er noget, der kan ramme de helt unge.
- To uger inden (skolestart, red.) var jeg meget stresset, det endte så med, at jeg blev meget syg med høj feber og fik feberhvilelser, hvor jeg ikke var ved bevidsthed, og om natten bare løb rundt i vores hus.
- Jeg var ikke mig selv og snakkede i søvne. Det kunne vare 40 minutter, hvor jeg slet ikke var mig selv, fortæller Amalie Lassen.
Hun mener, at hendes stressreaktion blev udløst af negative tanker om det nye og det uvante der ventede hende på efterskolen.
- Man tænker nok meget over, hvad der kommer til at ske, og det bliver man nok stresset af.
Amalies møde med stress gør, at hun sætter pris på, at en kampagne som "Tak Nemli’" sættes i gang:
- Hvis alle ens venner har det superfedt, og man så er den eneste der måske lige har det lidt svært, så tror jeg det er rigtig fedt, at der kommer nogen ud og kan snakke om det.
Negative tanker skal erstattes
Det er de negative tanker kampagnen "Tak Nemli’" skal erstatte med taknemmelighed. Den mission satte Psykiatrien i Region syddanmark gang i hos Faaborgegnens Efterskole, hvor eleverne fik skrevet stort og småt ned i et såkaldt taknemmelighedsbrev.
Og Amalie Lassen har taget kampagnens budskab til sig:
- Man skal bare være taknemmlig for det man har omkring sig, og de mennesker der kan hjælpe en igennem det, hvis man har meget stress. Man skal nok bare taknemmelig for de små ting, siger hun.
"Tak Nemli'"-kampagnen kommer til følgende uddannelsessteder på Fyn:
HF & VUC Odense, 31. oktober klokken 8.30 til 13.00.
Bernstorffsminde Efterskole, 1. november klokken 18.00 til 21.00.
UCL, Seebladsgade i Odense, 5. november klokken 10.00 til 14.00.
UCL, Niels Bohrs Allé i Odense, 8. november klokken 10.00 til 13.00.
Tal fra rapporten Syddanskernes Liv 2018
Herunder er en opgørelse over procentdelen af de 18 til 29-årige fynboer, som er stressede dagligt eller ugentligt (med et gennemsnit på lidt over 45 procent).
- Faaborg-Midtfyn: 60 procent
- Middelfart: 56 procent
- Kerteminde: 56 procent
- Nordfyns: 55 procent
- Svendborg: 47 procent
- Nyborg: 47 procent
- Assens: 45 procent
- Langeland: 41 procent
- Ærø: 39 procent
Der foreligger ikke tal for Odense.
Kilde: Region Syddanmark
Fakta om Mindhelper.dk?
Mindhelper.dk er et site, der tilbyder unge råd og viden om alt fra kærestesorger og ensomhed til stress og angst.
Sitet gik i luften i september 2016 og er i dag et af Danmarks største sites for unge om mental sundhed.
Siden 2016 har Mindhelper.dk haft over 700.000 besøg. Og brugerundersøgelser viser, at ni ud af ti besøgende føler at indholdet er nyttigt for dem.
Mindhelper er udviklet af Region Syddanmark i samarbejde med fire partnerskabskommune og med økonomisk støtte fra TrygFonden.
Kilde: Region Syddanmark
Siden opholdet i naturen har hun afsluttet gymnasiet og er flyttet hjemmefra - til Schweinfurt i Tyskland.
- Det var lidt skørt i starten. Det kommer man ikke udenom. Men jeg kan jo bruge de ting, vi lærte, siger hun med reference til nogle af de øvelser, som deltagerne blev udsat for under eksperimentet.
Her skulle de blandt andet gå stillegang, øve Cigong, kramme træer og lave bodyscanning.
- Eksperimentet har gjort, at jeg har turde komme ud i nogle større ting. Som for eksempel overhovedet at overveje at flytte til Tyskland og så rent faktisk gøre det, siger Signe Skovsted.
21-årige Cecilie Kristiansen er enig. Siden eksperimentet har hun også færdiggjort gymnasiet, hun er flyttet til Odense sammen med en veninde og har fået et job og en kæreste.
- Nogle gange ville jeg bare ønske, jeg kunne tage tilbage, så man lige kunne nulstille kroppen igen, siger hun.
Nu bor hun med en veninde i Odense, hvor det er svært at bruge redskaberne i praksis, fortæller hun.
- Jeg gør det så meget, jeg kan, men det var nemmere, da jeg boede nærmere naturen. Nu er det mest meditations- og åndedrætsøvelserne, jeg bruger, når jeg husker det, siger hun.
- En gave for livet
Ida Nonnemann færdiggjorde ligeledes gymnasiet, da hun vendte tilbage fra eksperimentet. Siden har hun blandt andet været au pair i Luxemborg.
- Det var ikke sådan, at jeg kom hjem fra eksperimentet og sagde: "Nu er jeg fikset", men det har været et helt vildt godt værktøj for mig, siger hun.
- Det har været et springbræt til at ændre måden, jeg tænker på og tilgangen til min hverdag. Og jeg bruger stadig åndedrætsøvelser og Cigong, når jeg har mulighed for det.
Tilbagemeldingerne glæder naturterapeut Simon Høegmark. Sammen med en samarbejdspartner stod han for at tilrettelægge øvelserne under eksperimentet.
- Jeg er virkelig glad for at høre, at de stadig kan bruge nogle af redskaberne. Bare det at få en forståelse for, hvordan man tackler de svære, pressede situationer gør en kæmpe forskel. For de vil blive ved med at møde udfordringer i fremtiden, men med eksperimentet har de fået en gave for livet, siger han.
Stress stadig et stort problem
Der er ikke lavet en rapport, der kan sammenlignes med Syddanskernes Liv 2018. Derfor er det ikke muligt at sige, om den gennemsnitlige procentdel af unge på Fyn, der føler sig stressede, er faldet eller steget.
Til gengæld har Statens Institut for Folkesundhed netop udgivet rapporten UNG19, der giver et indtryk af det nationale stress-niveau i målgruppen.
Ifølge rapporten udgør stress stadig et stigende problem for folkesundheden. Spørger man Simon Høegmark, glæder han sig over, at der det seneste år er kommet nye initiativer, der bygger på naturterapi.
- Branchen er eksploderet. Den bliver større og større inden for sundhedssektoren og erhvervslivet. Og jeg er idealist, så jeg synes, vi skal have mange flere på banen, Simon Høegmark.
- Hvis naturterapien bliver endnu mere udbredt, vil det medføre en større kærlighed til naturen. Det kan måske også få os til at passe bedre på den.
Simon Høegmarks egen ph.d. om naturterapi er færdig i 2021.
- Det har hjulpet mig, og det kan hjælpe mange andre
I Haarby er 21-årige Lukas Madsen stadig overbevist om, at det var den rigtige beslutning at droppe gymnasiet efter eksperimentet.
Siden opholdet i skoven har han prøvet forskellige studieretninger af. Blandt andet uddannelsen som anlægsgartner. Selvom det ikke holdt, har han det fint med at give det tid.
- Eksperimentet var en fantastisk oplevelse. Det fik mig til at kunne lytte til mit indre kompas, og det gør jeg stadig den dag i dag, siger han.
- Jeg er blevet mere sikker på mig selv, og jeg tror aldrig, jeg vil glemme de redskaber, vi fik med os. At de fire dage har haft så stor indflydelse på min fremtid. Det er helt vildt.
I løbet af det seneste år har han brugt mange af øvelserne fra eksperimentet. Nogle gange har han for eksempel mediteret i uger ad gangen.
Så selvom naturterapi og træ-kramning måske kan virke lidt skørt, er Lukas Madsen ikke i tvivl:
- Det har hjulpet mig, og det kan hjælpe mange andre mennesker. Det er jeg sikker på, siger han.
Se hele indslaget om deltagerne et år efter eksperimentet her:
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.