Klimaet har brug for dit affald: Sorterer du rigtigt?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Alle fynboer skal til at sortere deres husholdningsaffald. Selvom det kan være svært at sortere helt rigtigt, er det vigtigt for klimaet, at dit affald bliver sorteret korrekt.
På genbrugsstationen på Snapindvej i Odense har vi testet fynboerne i at sortere affald efter disse seks affaldstyper: metal, pap og papir, glas, plastik, madaffald og restaffald. Det er de affaldstyper, som de fleste fynboer sortere efter eller skal til at sortere efter.
“De virksomheder, som gerne vil aftage dele af vores affald, kan ikke gøre det, fordi produktet er for uensartet. Det betyder, at vi går glip af en vigtig ressource, som vi i stedet for brænder af. Det kan vi ikke være bekendt.”
En af deltagerne i vores affaldssorteringstest er Flemming Nielsen fra Tommerup.
- Gavepapir … Der er nogle steder, hvor man skal lægge det et andet sted end papir og pap, men jeg vælger at lægge det i papir og pap, siger Flemming Nielsen og kigger hen på vores affaldsdommer Morten Glasius, der er kommunikationsmedarbejder ved Odense Renovation.
Gavepapiret skal ikke i papir og pap.
- Det skal i restaffald. Oftest er gavepapiret belagt med film, som gør det uegnet til genbrug, fortæller Morten Glasius.
Han fortæller, at der mange muligheder for at begå fejl, når man skal sortere sit affald.
Ægtepar splittet af affald: Det er vores pligt, siger manden
By- og kulturudvalget i Odense Kommune valgte tirsdag at forfølge de nationale mål om affaldssortering og vedtog, at alle husstande skal sortere deres affald i seks typer.
Alle odenseanske husstande skal fra næste forår sortere deres affald i seks bunker. Det besluttede et enigt by- og kulturudvalg i Odense Kommune på et møde tirsdag.
Det gælder således også ægteparret Oda og Ib Kortermann Larsen i Korup. Men på den stille villavej foregår der en godmodig krig bag de gule mursten.
- Det er for besværligt. Vi skal have spand inde i køkkenet og hvad ved jeg. Nej - og så ud i sådan nogle store beholdere. Dem kan jeg jo slet ikke magte, siger Oda Kortermann Larsen, og lader manden om det.
Og manden ser det kun som en glædelig og nødvendig udfordring:
- Jeg er begejstret. Jeg er meget glad for det. Jeg mener simpelthen, at det er vores pligt, at sortere vores affald, siger Ib Kortermann Larsen, og tilføjer, at det ikke er omstændigt at sortere:
- Det er mig der er "chef" for det område. Jeg er stadigvæk vildt begejstret for, at vi kan være med til at gøre noget for vores miljø, siger han.
Oda og Ib Kortermann Larsen har været med i den et-årige forsøgsperiode, som der har været forud for dagens beslutning i by- og kulturudvalget.
- Det handler om, at vi skal blive bedre til at kunne genbruge det affald, som vi allesammen er med til at producere, så vi passer bedre på vores miljø, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V).
Affaldet presset af nationale mål
Helt konkret betyder det, at Odenses borgere skal blive bedre til at sortere affald. I dag sorteres 40 procent af affaldet, men i 2022 - senest - har regeringen vedtaget, at halvdelen af affaldet skal være sorteret.
Det betyder at den enkelte husstand i Odense skal sortere sit affald i seks affaldstyper: madaffald, restaffald, papir, småt pap, metalaffald og glasaffald.
Affaldet skal sorteres i fire forskellige rum ved husstanden, hvor småt pap og papir blandes sammen med metal og glas. En maskine kan efterfølgende sortere de sammenblandede affaldstyper.
Som det er i dag, sorterer odenseanerne kun affald i to beholdere - én til pap og papir og én til restaffald.
Den nye ordning vil samlet set få udgifterne i Odense Renovation til at stige med fire procent, og den regning ender hos kunderne i form af højere betaling.
- Der er nogle affaldstyper, som er svære at sortere - for eksempel pizzabakken, mælkekartoner og juicekartoner består af pap med plastikfolie indeni, fortæller Morten Glasius.
I nogle fynske kommuner er borgerne godt i gang med at sortere, mens borgere i Odense og Kerteminde først skal til at sortere deres affald senere i år. Kommunerne skal inden 2022 genanvende 50 procent af husholdningsaffaldet, som er målsætningen fra EU.
Sådan testede vi fynboerne
På genbrugsstationen på Snapindvej i Odense havde vi stillet seks forskellige skraldespande op på et bord efter disse affaldstyper: metal, pap og papir, glas, plastik, madaffald og restaffald.
Én efter én hev vi fynboer ind, som fik udleveret affald, som de så skulle smide i den skraldespand, de mente, affaldet tilhørte. Vores affaldsdommer Morten Glasius, der er kommunikationsmedarbejde ved Odense Renovation skulle så afgøre, om affaldet var sorteret rigtigt.
Affaldstyperne er valgt på baggrund af de fraktioner, som de fleste fynske kommuner sorterer efter.
Affald som ressource
Udover gavepapiret er der også andet affald, som forvirrer Flemming Nielsen. Men det har store konsekvenser, hvis affaldet bliver sorteret forkert, eller hvis der er madrester på.
- I værste tilfælde vil affaldet ikke kunne bruges. Bliver der smidt et stykke pap med madrester på i papskraldespanden, kan det ødelægge hele læsset, så intet af pappet kan genanvendes, forklarer Morten Glasius.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) understreger vigtigheden af, at affaldet bliver sorteret korrekt.
- De virksomheder, som gerne vil aftage dele af vores affald, kan ikke gøre det, fordi produktet er for uensartet. Det betyder, at vi går glip af en vigtig ressource, som vi i stedet for brænder af. Det kan vi ikke være bekendt, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Fra dit affald bliver smidt i skraldespandene derhjemme bliver det enten genanvendt og brugt til nye produkter eller brændt og omdannet til varme og elektricitet.
Klimaet bliver sparet for en masse CO2, når vi sender affaldet til genanvendelse i stedet for til forbrændingen.
For eksempel kan et ton aviser blive til 32.000 æggebakker. På den måde bliver klimaet sparet for 1,7 ton CO2, når vi genanvender et ton papir i stedet for at brænde det.
Affaldssortering er derfor en god måde at bidrage til at beskytte vores klode.
- Det er en god tankegang, at vi begynder at genanvende meget mere og gå mod cirkulær økonomi frem for bare "køb og smid væk". På den måde kan vi forsøge at mindske udledningen af CO2 og drivhusgasser til atmosfæren, siger Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og direktør ved Nansen Centeret i Bergen i Norge.
Plads til forbedring
På genbrugspladsen i Odense smider Flemming Nielsen det meste af affaldet i de rigtige skraldespande.
- Tebrevet vil jeg lægge her ved madaffald, siger Flemming Nielsen og lægger tebrevet ned til bananen i skraldespanden.
Det godkender vores affaldsdommer. Ud fra dagens test af forskellige fynboer kan det konkluderes, at der er plads til forbedring. Det er der også hos Flemming Nielsen, der gør status på sin indsats.
- Jeg synes, det gik fint. Men der er nogle områder, som man kan være lidt i tvivl om, siger han.
Lukning af Tinderbox bliver over borgmesterens "politiske lig": - Det er en iskold vendetta
Odense Kommunes borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er ikke tilfreds med den udvikling, sagerne omkring Odenses største koncerter lige nu tager.
I sidste uge gav Planklagenævnet foreningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i, at store koncerter på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været afholdt ulovligt.
Problemet er, at områderne ikke har haft de rigtige lokalplaner.
Lørdag udtaler et af naboforeningens bestyrelsesmedlemmer, at han også vil have lukket Tinderbox.
- Det bliver over mit politiske lig, det der, siger Peter Rahbæk Juel.
Pengestærke mænd og stjerneadvokat
Michael Nielsen siger i dag til TV 2 Fyn, at han ikke har vendt klagesagen omkring Tinderbox med resten af bestyrelsen. Hvis ikke de vil være med på den, er han dog klar til at køre sagen selv.
Efter ulovlige koncerter: Nu vil nabo også lukke Tinderbox - koste hvad det koste vil
Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboers bestyrelse vil have lukket Odense-festivalen Tinderbox.
Dyrskuepladsens Naboer er den forening, der netop har fået medhold i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været ulovlige.
Michael Nielsen bor tæt på Tusindårsskoven, hvor festivalen er blevet holdt i en årrække. Ifølge ham har han klaget om gener fra festivalen flere gange, men lige lidt har det hjulpet, siger han.
- Kommunen tager ikke vores klager alvorligt, for der sker ingen ændringer. De ignorerer alle klager. Det tvinger os ud i, at så må tingene ophøre.
Michael Nielsen har endnu ikke vendt sagen med Dyrskuepladsens Naboers øvrige bestyrelse, men slår fast, at hvis foreningen ikke vil være med, så klager han selv over Odense Kommune.
Koste hvad det koste vil
Michael Nielsen mener, at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i en artikel i Fyens Stiftstidende har indrømmet, at Odense Kommune ikke har de korrekte tilladelser til at lade Tinderbox blive afholdt i Tusindårsskoven på lovlig vis.
Det har givet ham blod på tanden.
- Vi skal have stoppet de ulovligheder nu. Danmarks lov gælder også for Peter Rahbæk Juel, og det skal han lære. Hvis ikke på den nemme måde, så på den hårde måde, siger bestyrelsesmedlemmet.
Dyrskuepladsens Naboer har oplyst, at foreningen har brugt omkring 600.000 kroner på klagesagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
Det er et beløb, Michael Nielsen er parat til at ofre igen.
- Koster det 600.000 kroner, så koster det 600.000 kroner. Jeg har ikke tillid til Odense Kommunes juridiske afdelingen mere.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Rahbæk Juel.
Også hvis det kommer til at koste 600.000 kroner ligesom sagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
- Det tegner til, at der er et lille mindretal med nogle pengestærke mænd og en københavnsk stjerneadvokat i ryggen, der lige nu kører en iskold vendetta, siger borgmesteren.
Borgmesteren medgiver, at alle er i deres gode ret til at klage.
- Men lykkes det her, vil det have store konsekvenser for den by, vi er.
Usikkerhed om lovbrud
Peter Rahbæk Juel oplyser, at By- og Kulturforvaltningen i kommunen har været i gang med lokalplans-arbejdet omkring Tusindårsskoven i flere måneder.
Kan du som borgmester og I som Kommune garantere, at der ikke er begået nogen lovbrud?
- Vi arbejder lige nu benhårdt på at få lavet et plangrundlag, som Planklagenævnet siger, og det er jeg fuld af tro på godt kan lade sig gøre. Sådan så Tinderbox, de store koncerter og Bondestuen også kan få lov til at blive afviklet. Det er i hvert fald min ambition.
Borgmesteren bliver bedt om at give et ja/nej-svar til spørgsmålet om, hvorvidt festivalen i Tusindårsskoven har været afholdt lovligt. Det giver han ikke.
Efter ulovlige koncerter: Nu vil nabo også lukke Tinderbox - koste hvad det koste vil
Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboers bestyrelse vil have lukket Odense-festivalen Tinderbox.
Dyrskuepladsens Naboer er den forening, der netop har fået medhold i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været ulovlige.
Michael Nielsen bor tæt på Tusindårsskoven, hvor festivalen er blevet holdt i en årrække. Ifølge ham har han klaget om gener fra festivalen flere gange, men lige lidt har det hjulpet, siger han.
- Kommunen tager ikke vores klager alvorligt, for der sker ingen ændringer. De ignorerer alle klager. Det tvinger os ud i, at så må tingene ophøre.
Michael Nielsen har endnu ikke vendt sagen med Dyrskuepladsens Naboers øvrige bestyrelse, men slår fast, at hvis foreningen ikke vil være med, så klager han selv over Odense Kommune.
Koste hvad det koste vil
Michael Nielsen mener, at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i en artikel i Fyens Stiftstidende har indrømmet, at Odense Kommune ikke har de korrekte tilladelser til at lade Tinderbox blive afholdt i Tusindårsskoven på lovlig vis.
Chokafgørelse i klagesager: Kæmpekoncerter afholdt ulovligt i årevis
To principielle afgørelser fra Planklagenævnet slår fast, at kæmpekoncerterne på Dyrskuepladsen i Odense i årevis er blevet afholdt ulovligt.
Koncerter på Dyrskuepladsen i Odense og på parkeringspladsen ved restaurant Bondestuen er i årevis blevet afholdt ulovligt.
Det står klart, efter at Planklagenævnet har givet Nils Skeby og beboerforeningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i to klager.
Foreningen har torsdag modtaget afgørelserne på klagerne. Et enigt Lokalplannævn har underkendt Odense Kommune i sagerne.
Mere præcist har Odense Kommune afgjort, at anvendelsen af arealerne på Dyrskuepladsen ikke er lokalplanligtig, og derfor kunne der gives tilladelse til koncerterne. Det er den afgørelse, som Planklagenævnet nu har underkendt.
- Planklagenævnet ophæver afgørelsen. Det betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gældende, skriver Planklagenævnet i afgørelsen, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Det samme gør sig gældende i sagen om Bondestuen, der i årevis har afholdt koncerter på en parkeringsplads.
En principiel sag
Beboerforeningen Dyrskuepladsens Naboers advokat Håkun Djurhuus kalder det to meget klare afgørelser.
- Afgørelserne er truffet af et enigt planklagenævn med formanden i spidsen. Det giver det en ekstra styrke, siger Håkun Djurhuus, der er advokat og partner i advokatvirksomheden Lundgreens.
Han slår fast, at kommunen ikke har haft det fornødne plangrundlag for at give tilladelserne. Derfor har koncerterne været afholdt ulovligt.
Der er ifølge topadvokaten ikke mulighed for at få ændret afgørelsen uden at gå rettens vej.
- Det eneste, man kan gøre, hvis man ønsker at omgøre det, det er at gå til domstolene, siger Håkun Djurhuus.
- På det grundlag, der forelægger nu, der kan de ikke gennemføre de her koncerter - hverken ved Bondestuen eller ved Dyrskuepladsen. Det vil være ulovligt, siger Håkun Djurhuus.
Kommune vil udarbejde ny lokalplan
Odense Kommune kan forsøge at lave en lovliggørelse, men det vil ifølge Håkun Djurhuus være vanskeligt.
- Hvis man vil forsøge at lovliggøre det her med en ny lokalplan, så skal man ud i at lave en miljøvurdering, som vil afsløre, hvor store støjgener der er. Det vil være meget vanskeligt at lave en ny lokalplan, fordi man ikke kan overholde gældende støjkrav, siger Håkun Djurhuus.
Han kalder det en stor og principiel sag.
- Hvis man vil lave sådan nogle koncerter, så skal man uden for byerne og i en vis afstand til boliger. Ellers tror jeg ikke, det er realistisk, siger Håkun Djurhuus.
Odense Kommune planlægger at opgradere Dyrskuepladsen, så den i fremtiden kan rumme større koncerter og events med op til 70.000 mennesker. I den forbindelse ønsker kommunen at udarbejde en ny lokalplan for området for at "fremtidssikre planlægningen af Dyrskuepladsen. Det skriver kommunen på sin hjemmeside.
Står med blandede følelser
Hos formanden for foreningen Dyrskuepladsens Naboer, Nils Skeby, vækker afgørelserne blandede følelser.
- Det er lidt ambivalent for mig lige nu. Vi er selvfølgelig tilfredse med, at afgørelsen er blevet som den er blevet, siger Nils Skeby.
- Dengang vi gik i gang med det her, gjorde vi det, fordi vi tænkte, at det her, det kan simpelthen ikke være rigtigt, siger han.
Han er bedrøvet over situationen.
- Jeg er sådan set også utroligt ked af det på vegne af de mennesker, der går til koncerter hos Bondestuen og på vegne af Bondestuen som virksomhed. De har jo handlet i god tro, siger Nils Skeby.
Han understreger dog, at han ikke er imod koncerter som sådan.
- Det er jo ikke sådan, at hverken jeg eller de andre medlemmer i foreningen, ikke kan lide koncerter. De skal bare foregå de rigtige steder, siger Nils Skeby.
Så sent som i sommer blev der afholdt en kæmpe koncert med Bruce Springsteen på Dyrskuepladsen. Med et publikum på 53.000 var koncerten den største enkeltstående koncert på fynsk grund nogensinde.
Det tyske metalband Rammstein spillede på Dyrskuepladsen i sommeren 2023 for 45.000 tilskuere.
Odense Kommune har også først modtaget afgørelserne i dag. Her kommer de som en overraskelse.
- Afgørelsen kommer naturligvis bag på mig, men jeg har ikke yderligere kommentarer, før jeg har haft mulighed for at læse den grundigt igennem og drøfte den med kommunens jurister og andre relevante fagpersoner, udtaler afdelingschef i By- og Kulturforvaltningen Martin Petersen i en skriftlig kommentar til TV 2 Fyn.
Det har givet ham blod på tanden.
- Vi skal have stoppet de ulovligheder nu. Danmarks lov gælder også for Peter Rahbæk Juel, og det skal han lære. Hvis ikke på den nemme måde, så på den hårde måde, siger bestyrelsesmedlemmet.
Dyrskuepladsens Naboer har oplyst, at foreningen har brugt omkring 600.000 kroner på klagesagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
Borgmester vil sikre koncerter i fremtiden trods lovbrud
Der skal i fremtiden også være koncerter på dyreskuepladsen i Odense. Det siger borgmester Peter Rahbæk Juel efter det torsdag kom frem, at flere af de store koncerter, som den Bruce Springsteen afholdt i sommer, har været afholdt ulovligt
Det slår en afgørelse fra Planklagenævnet fast.
- Når vi kommer ind i det nye år, så kan vi have et nyt plangrundlag på plads, der sikrer en lovlig ramme omkring at have store koncerter på dyrskuepladsen, siger Peter Rahbæk Juel.
Mange naboer og borgere omkring dyreskuepladsen har tidligere udtrykt utilfredshed med koncerterne og den larm og trafik, det medfører. Men ifølge borgmesteren stopper musikken ikke umiddelbart i fremtiden.
- Jeg vil helt klart anbefale, at vi fortsætter med at gøre os attraktive overfor kommende koncertarrangører. Vi er i gang med at ændre plangrundlaget og har været det siden foråret, siger han.
Det er et beløb, Michael Nielsen er parat til at ofre igen.
- Koster det 600.000 kroner, så koster det 600.000 kroner. Jeg har ikke tillid til Odense Kommunes juridiske afdelingen mere.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Rahbæk Juel.
Politiker raser over trusler mod Tinderbox: - Nu må galskaben stoppe
Det ryster byrådsmedlem Claus Skjoldborg Larsen (S), at der er kræfter, der forsøger at få lukket Tinderbox.
Helt konkret har Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboer lørdag udtalt, at han vil klage over Odense Kommune med håb om at få aflyst festivalen.
- Nu må galskaben stoppe. Stopper de ikke, før hele byen er ødelagt, siger Claus Skjoldborg Larsen.
Michael Nielsen mener ikke, at der ikke er de nødvendige tilladelser ved Tusindårskoven, til at Tinderbox kan blive afholdt der.
- Det mener jeg, at det er. Jura er kompliceret, men uanset hvad skal vi have det til at fungere. Tinderbox skal de ikke røre ved, lyder modsvaret fra det socialdemokratiske byrådsmedlem.
Politiker raser over trusler mod Tinderbox: - Nu må galskaben stoppe
Det ryster byrådsmedlem Claus Skjoldborg Larsen (S), at der er kræfter, der forsøger at få lukket Tinderbox.
Efter ulovlige koncerter: Nu vil nabo også lukke Tinderbox - koste hvad det koste vil
Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboers bestyrelse vil have lukket Odense-festivalen Tinderbox.
Dyrskuepladsens Naboer er den forening, der netop har fået medhold i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været ulovlige.
Michael Nielsen bor tæt på Tusindårsskoven, hvor festivalen er blevet holdt i en årrække. Ifølge ham har han klaget om gener fra festivalen flere gange, men lige lidt har det hjulpet, siger han.
- Kommunen tager ikke vores klager alvorligt, for der sker ingen ændringer. De ignorerer alle klager. Det tvinger os ud i, at så må tingene ophøre.
Michael Nielsen har endnu ikke vendt sagen med Dyrskuepladsens Naboers øvrige bestyrelse, men slår fast, at hvis foreningen ikke vil være med, så klager han selv over Odense Kommune.
Koste hvad det koste vil
Michael Nielsen mener, at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i en artikel i Fyens Stiftstidende har indrømmet, at Odense Kommune ikke har de korrekte tilladelser til at lade Tinderbox blive afholdt i Tusindårsskoven på lovlig vis.
Det har givet ham blod på tanden.
- Vi skal have stoppet de ulovligheder nu. Danmarks lov gælder også for Peter Rahbæk Juel, og det skal han lære. Hvis ikke på den nemme måde, så på den hårde måde, siger bestyrelsesmedlemmet.
Dyrskuepladsens Naboer har oplyst, at foreningen har brugt omkring 600.000 kroner på klagesagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
Det er et beløb, Michael Nielsen er parat til at ofre igen.
- Koster det 600.000 kroner, så koster det 600.000 kroner. Jeg har ikke tillid til Odense Kommunes juridiske afdelingen mere.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Rahbæk Juel.
Helt konkret har Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboer lørdag udtalt, at han vil klage over Odense Kommune med håb om at få aflyst festivalen.
- Nu må galskaben stoppe. Stopper de ikke, før hele byen er ødelagt, siger Claus Skjoldborg Larsen.
Chokafgørelse i klagesager: Kæmpekoncerter afholdt ulovligt i årevis
To principielle afgørelser fra Planklagenævnet slår fast, at kæmpekoncerterne på Dyrskuepladsen i Odense i årevis er blevet afholdt ulovligt.
Koncerter på Dyrskuepladsen i Odense og på parkeringspladsen ved restaurant Bondestuen er i årevis blevet afholdt ulovligt.
Det står klart, efter at Planklagenævnet har givet Nils Skeby og beboerforeningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i to klager.
Foreningen har torsdag modtaget afgørelserne på klagerne. Et enigt Lokalplannævn har underkendt Odense Kommune i sagerne.
Mere præcist har Odense Kommune afgjort, at anvendelsen af arealerne på Dyrskuepladsen ikke er lokalplanligtig, og derfor kunne der gives tilladelse til koncerterne. Det er den afgørelse, som Planklagenævnet nu har underkendt.
- Planklagenævnet ophæver afgørelsen. Det betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gældende, skriver Planklagenævnet i afgørelsen, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Det samme gør sig gældende i sagen om Bondestuen, der i årevis har afholdt koncerter på en parkeringsplads.
En principiel sag
Beboerforeningen Dyrskuepladsens Naboers advokat Håkun Djurhuus kalder det to meget klare afgørelser.
- Afgørelserne er truffet af et enigt planklagenævn med formanden i spidsen. Det giver det en ekstra styrke, siger Håkun Djurhuus, der er advokat og partner i advokatvirksomheden Lundgreens.
Han slår fast, at kommunen ikke har haft det fornødne plangrundlag for at give tilladelserne. Derfor har koncerterne været afholdt ulovligt.
Der er ifølge topadvokaten ikke mulighed for at få ændret afgørelsen uden at gå rettens vej.
- Det eneste, man kan gøre, hvis man ønsker at omgøre det, det er at gå til domstolene, siger Håkun Djurhuus.
- På det grundlag, der forelægger nu, der kan de ikke gennemføre de her koncerter - hverken ved Bondestuen eller ved Dyrskuepladsen. Det vil være ulovligt, siger Håkun Djurhuus.
Kommune vil udarbejde ny lokalplan
Odense Kommune kan forsøge at lave en lovliggørelse, men det vil ifølge Håkun Djurhuus være vanskeligt.
- Hvis man vil forsøge at lovliggøre det her med en ny lokalplan, så skal man ud i at lave en miljøvurdering, som vil afsløre, hvor store støjgener der er. Det vil være meget vanskeligt at lave en ny lokalplan, fordi man ikke kan overholde gældende støjkrav, siger Håkun Djurhuus.
Han kalder det en stor og principiel sag.
- Hvis man vil lave sådan nogle koncerter, så skal man uden for byerne og i en vis afstand til boliger. Ellers tror jeg ikke, det er realistisk, siger Håkun Djurhuus.
Odense Kommune planlægger at opgradere Dyrskuepladsen, så den i fremtiden kan rumme større koncerter og events med op til 70.000 mennesker. I den forbindelse ønsker kommunen at udarbejde en ny lokalplan for området for at "fremtidssikre planlægningen af Dyrskuepladsen. Det skriver kommunen på sin hjemmeside.
Står med blandede følelser
Hos formanden for foreningen Dyrskuepladsens Naboer, Nils Skeby, vækker afgørelserne blandede følelser.
- Det er lidt ambivalent for mig lige nu. Vi er selvfølgelig tilfredse med, at afgørelsen er blevet som den er blevet, siger Nils Skeby.
- Dengang vi gik i gang med det her, gjorde vi det, fordi vi tænkte, at det her, det kan simpelthen ikke være rigtigt, siger han.
Han er bedrøvet over situationen.
- Jeg er sådan set også utroligt ked af det på vegne af de mennesker, der går til koncerter hos Bondestuen og på vegne af Bondestuen som virksomhed. De har jo handlet i god tro, siger Nils Skeby.
Han understreger dog, at han ikke er imod koncerter som sådan.
- Det er jo ikke sådan, at hverken jeg eller de andre medlemmer i foreningen, ikke kan lide koncerter. De skal bare foregå de rigtige steder, siger Nils Skeby.
Så sent som i sommer blev der afholdt en kæmpe koncert med Bruce Springsteen på Dyrskuepladsen. Med et publikum på 53.000 var koncerten den største enkeltstående koncert på fynsk grund nogensinde.
Det tyske metalband Rammstein spillede på Dyrskuepladsen i sommeren 2023 for 45.000 tilskuere.
Odense Kommune har også først modtaget afgørelserne i dag. Her kommer de som en overraskelse.
- Afgørelsen kommer naturligvis bag på mig, men jeg har ikke yderligere kommentarer, før jeg har haft mulighed for at læse den grundigt igennem og drøfte den med kommunens jurister og andre relevante fagpersoner, udtaler afdelingschef i By- og Kulturforvaltningen Martin Petersen i en skriftlig kommentar til TV 2 Fyn.
Michael Nielsen mener ikke, at der ikke er de nødvendige tilladelser ved Tusindårskoven, til at Tinderbox kan blive afholdt der.
- Det mener jeg, at det er. Jura er kompliceret, men uanset hvad skal vi have det til at fungere. Tinderbox skal de ikke røre ved, lyder modsvaret fra det socialdemokratiske byrådsmedlem.
Nu er ulovlige koncerter et skridt nærmere fredning
- Nu sikrer vi koncerterne på Bondestuen.
Sådan starter den konservative rådmand for by- og kulturforvaltningen Søren Windell et opslag på Facebook.
Han ønsker at sætte gang i en ny lokalplan, som skal gøre restaurantens fire planlagte koncerter lovlige.
Kvæg er tilladt, men ikke Rammstein og Springsteen: Forstå slagsmålet om de ulovlige kæmpekoncerter
Dyrskue med 50.000 gæster over tre dage og kæmpekoncert med de tyske metalband Rammstein. Begge arrangementer er afholdt på Dyrskuepladsen i Odense, men det er kun det ene, der er lovligt.
Det tiltrak 53.000 koncertgæster, da den amerikanske rocklegende Bruce Springsteen i sommer gav koncert på Dyrskuepladsen i Odense. Sidste år tiltrak det tyske metalband Rammstein 94.000 koncertgængere over to dage.
Står det til Odense Kommune, skal der afholdes endnu større koncerter på stedet, men de planer har Planklagenævnet nu - i hvert fald indtil videre - sat en stopper for med en ny afgørelse.
TV 2 Fyn hjælper dig her med at forstå sagen.
Klager over kæmpekoncerter
I mange år er der afholdt dyrskuer på pladsen, som da også bærer navnet Dyrskuepladsen. I 2022 og 2023 gæstede omkring 50.000 Fynske Dyrskue over tre dage. Det er i overensstemmelse med den gældende byplanvedtægt fra 1972.
6. maj 2024 klager foreningen Dyrskuepladsens Naboer med formand Nils Skeby i spidsen til Odense Kommune over, at der bliver afholdt kæmpekoncerter på pladsen. Ifølge foreningen er der ikke grundlag for det i lokalplanen, og dermed er koncerterne ulovlige.
Den klage afviser Odense Kommune i et brev den 7. juni med henvisning til, at der i mange år er blevet afholdt dyrskuer på pladsen. Ifølge kommunen er koncerter en naturlig forlængelse af det at holde dyrskuer.
Odense Kommune vurderer derfor også, at der ikke skal udarbejdes en ny lokalplan, fordi koncerterne er i naturlig forlængelse af de eksisterende lovlige forhold. Forholdet er med andre ord ikke lokalplanpligtigt.
Ifølge Odense Kommune betyder antallet af tilskuere ikke noget for, om det er tilladt af afholde koncerterne eller ej.
Den udmelding var Nils Skeby og foreningen Dyrskuepladsens Naboer mildt sagt ikke tilfredse med. Derfor klagede foreningen til Planklagenævnet.
Dyreskuer og kæmpekoncerter er ikke det samme
Afgørelsen fra Planklagenævnet landede som en bombe i indbakken hos sagens parter torsdag.
Et enigt nævn underkender Odense Kommunes argument om, at koncerterne er i naturlig forlængelse af dyrskuerne. Nævnet slår fast, at forholdet er lokalplanpligtigt.
Det betyder, at der skal udarbejdes en lokalplan for afholdelse af koncerter på området. Før det sker, kan der ikke afholdes flere koncerter. Det betyder også, at et antal af de afholdte koncerter har været afholdt uden det rigtige plangrundlag, og de har derfor været ulovlige.
- Efter nævnets opfattelse er der gradvist sket en udvidelse i anvendelsen af Dyrskuepladsen til koncertformål for så vidt angår omfanget, og den foretagne renovering tilsigter ifølge sagens oplysninger at muliggøre endnu større arrangementer, skriver Planklagenævnet i afgørelsen.
- Nævnet finder således, at der ikke er tale om fortsættelse af et eksisterende lovligt forhold, og at anvendelsen ikke kan sidestilles med anvendelsen til dyrskueplads.
Planklagenævnet er heller ikke enig med Odense Kommune i betragtningen om, at størrelsen på koncerten ikke betyder noget. Nævnet lægger således vægt på, at der er tale om arrangementer med op til 47.000 tilskuere og 70.000 tilskuere, når den planlagte opgradering er gennemført.
- Samlet set er der efter nævnets opfattelse tale om en væsentlig ændring af områdets karakter, blandt andet i form af øget støjpåvirkning og øget trafik, skriver Planklagenævnet.
Derfor afgør Planklagenævnet, at der skal udarbejdes en lokalplan, så de berørte borgere i området kan give deres meninger til kende.
Det er ikke sikkert, at Odense Kommune kan få vedtaget en ny lokalplan for området, som tillader kæmpekoncerter.
- Hvis man vil forsøge at lovliggøre det her med en ny lokalplan, så skal man ud i at lave en miljøvurdering, som vil afsløre, hvor store støjgener der er. Det vil være meget vanskeligt at lave en ny lokalplan, fordi man ikke kan overholde gældende støjkrav, sagde advokat Håkun Djurhuus, der repræsenterer foreningen Dyrskuepladsens Naboer, til TV 2 Fyn torsdag.
TV 2 Fyn har kontaktet Planklagenævnet for at bede nævnet om at uddybe betydningen af afgørelsen.
- Det er ikke muligt at stille uddybende spørgsmål til Planklagenævnet vedrørende nævnets afgørelser. Begrundelsen for nævnets afgørelse i den pågældende sag fremgår af nævnets afgørelse, skriver nævnet til TV 2 Fyn.
Planklagenævnet henviser til Odense Kommune i spørgsmålet om, hvor mange koncerter der er afholdt ulovligt.
I sidste uge kunne TV 2 Fyn fortælle, at koncerter på Dyrskuepladsen i Odense og på parkeringspladsen ved Restaurant Bondestuen er i årevis blevet afholdt ulovligt.
Det konkluderede Planklagenævnet.
Borgmester vil sikre koncerter i fremtiden trods lovbrud
Der skal i fremtiden også være koncerter på dyreskuepladsen i Odense. Det siger borgmester Peter Rahbæk Juel efter det torsdag kom frem, at flere af de store koncerter, som den Bruce Springsteen afholdt i sommer, har været afholdt ulovligt
Det slår en afgørelse fra Planklagenævnet fast.
- Når vi kommer ind i det nye år, så kan vi have et nyt plangrundlag på plads, der sikrer en lovlig ramme omkring at have store koncerter på dyrskuepladsen, siger Peter Rahbæk Juel.
Mange naboer og borgere omkring dyreskuepladsen har tidligere udtrykt utilfredshed med koncerterne og den larm og trafik, det medfører. Men ifølge borgmesteren stopper musikken ikke umiddelbart i fremtiden.
- Jeg vil helt klart anbefale, at vi fortsætter med at gøre os attraktive overfor kommende koncertarrangører. Vi er i gang med at ændre plangrundlaget og har været det siden foråret, siger han.
Men det politiske lag vil kæmpe for koncerterne.
- Jeg glæder mig over at der er politisk flertal for både at skabe store koncerter på Dyreskuepladsen og mindre på Bondestuen - det skaber både liv og omsætning i vores by, skriver Søren Windell.
Flemløse-ofre mindes med lys og musik
Lørdag aften er Flemløse Kirke centrum for en mindehøjtidelighed for ofrene fra den arbejdsulykke, der har rystet lokalsamfundet.
Det er sognets menighedsråd, der har stablet arrangementet på benene.
- Allerede siden onsdag morgen, hvor realiteterne gik op for os, har det været det, vi har snakket om her i Flemløse. Om man har mødtes ved Brugsen eller bare på gaden, er det ulykken, der har fyldt, fortæller sognepræst Leni Elgbjørn Hansen.
Derfor besluttede menighedsrådet at skabe et rum, hvor lokalbefolkningen kunne samles om de tanker og følelser, der banker på.
- Alle er optagede af det her, bekymring har fyldt meget, og folk er kede af det, siger præsten.
Et lys for de døde
Under mindehøjtideligheden vil der være stille musik fra kirkens orgel, og de lokale vil have mulighed for at tænde et lys for de døde udenlandske mænd, der blev henholdsvis 20, 25 og 53 år gamle.
Leni Elgbjørn Hansen vil også gå på prædikestolen.
- Jeg kommer til at tage udgangspunkt i håbet, men også i det, at man skal passe på med rygter og spekulationer. Der er mange berørt familier og pårørende at tage højde for.
Fyns Politi efterforsker stadig årsagen til silotagets kollaps.
Mindehøjtideligheden finder sted lørdag klokken 17-19.
Det blæser kraftigt på Storebæltsbroen.
Derfor er det forbudt at passere broen med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Først meldte Vejdirektoratet ud, at forbuddet ville vare frem til klokken 12, men nu er det forlænget til tidligst klokken 15.
Området omkring Flemløse Biogas er stadig afspærret lørdag formiddag.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
- Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, frigives ulykkesstedet. Indtil da vil der stadig være afspærring af dele af området, lød det fredag fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Det øvrige beredskab forlod ulykkesstedet fredag eftermiddag.
Ung mand stukket ned fredag aften - nu starter særlig efterforskning
Klokken 23.54 fredag aften, mens odenseanerne fejrede weekendens start, blev Fyns Politi kaldt ud til Nørregade i Odense.
Her var en mand i 20’erne blevet stukket med kniv - et enkelt stik i den øverste del af ryggen. Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
- Vi undersøgte området i nat, og vi fandt også en kniv.
Knivofret blev kørt til OUH, men stikket var ifølge politiet ikke livstruende.
Fyns Politi efterforsker sagen - dog under lidt særlige omstændigheder.
Fortsætter efterforskning uden offer
Da knivstikket ikke var livstruende, har Fyns Politi oprettet en sag om grov vold. Men det bliver altså uden at involvere ofret selv.
- Ofret ønsker ikke at medvirke, men vi holder fast i sagen, for den er grov. Ingen skal gå med kniv, og ingen skal stikkes ned, siger Johnny Müller.
Der er stadig ikke fundet en gerningsmand, og derfor fortsætter politiets efterforskning lørdag.
- Vi har lavet de undersøgelser, vi skal, på stedet. Nu handler det om at få sammenlignet vidneforklaringer og indhentet overvågningsvideoer, så vi kan se, om vi kan finde gerningsmanden, siger vagtchefen.
Han er en af de bedste spillere i ligaen - og han drømmer om mere
For OB-angriber Luca Kjerrumgaard bliver søndagens kamp mod B. 93 et punktum for et forrygende efterår, hvor han indtil videre har scoret 12 mål i 14 kampe for fynboerne.
Han ser frem til at lukke efteråret ned med årets sidste kamp, når B.93 kommer på besøg på stadion i Odense.
- Det bliver fedt, og forhåbentligt kan vi slutte efteråret af på en rigtig god måde, siger Luca Kjerrumgaard til TV 2 Fyn.
Han ser tilbage på et stærkt efterår i OB, hvor han har været en af de bedste spillere i Nordic Bet Ligaen.
- Det har været fantastisk på mange måder. Jeg er kommet godt i gang, og jeg har udviklet mig hurtigt. Det er fedt, at jeg føler, at det hele går op i en opadgående kurve. Det er fedt at få lov at score mål og mærke den adrenalin, der går gennem kroppen, når man scorer og hjælper holdet. Det nyder jeg helt vildt meget, siger Luca Kjerrumgaard.
Forventer at blive i OB
I kraft af de gode præstationer har han tiltrukket sig interesse fra andre klubber, men han forventer at blive i OB.
- Man ved jo aldrig, hvad der sker. Jeg er OB-spiller, jeg har en lang kontrakt, og det forholder jeg mig til. Selvfølgelig tager man det, som det kommer, men lige nu er jeg OB-spiller, og det er jeg glad for, siger OB-angriberen, der ser frem til 2025, hvor OB jagter oprykning til Superligaen.
- Det har været et halvt år med mange opture. Det kunne være fedt med et helt år med opture næste år. Det ser jeg frem imod, og jeg glæder mig til at komme tilbage og få tanket lidt benzin på tanken, så vi kan komme tilbage og fortsætte vores vej mod Superligaen, siger han.
Der er kampstart mellem OB og B. 93 på stadion i Odense søndag klokken 15.00.
Det er en lørdag morgen med frisk vind fra syd og temperaturer lige over frysepunktet, så det kan godt føles lidt råkoldt.
- Men så kan det jo hjælpe lidt på det hele, at der i løbet af morgenen og formiddagstimerne er chance for, at vi også kan få noget solskin mange steder, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Peter Tanev.
Op ad dagen sniger temperaturerne sig op mellem 1-5 grader.
- Ud på eftermiddagen kan der godt komme lidt flere skyer, men det ser ud til at det holder tørt, lyder det fra Tanev.
Lokalsamfundet er dybt berørt af ulykke: - De har mistet det dyrebareste, de har
Det er et tydeligt mærket lokalsamfund, TV 2 Fyn møder i Flemløse.
Fredag er det tre dage siden, at en voldsom arbejdsulykke i det lokale biogasanlæg slog tre håndværkere på henholdsvis 20, 25 og 53 år ihjel.
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.
- Jeg tænker jo på de der forældre og ægtefæller og børn og familier, der sidder andre steder og er dybt sårede og kede af det. De har jo mistet det dyrebareste, de har, siger Inga Vestergaard Nielsen.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Jette Jørgensen, som også bor i Flemløse, er også berørt af situationen.
- Jeg synes, det er forfærdeligt, siger hun.
Populær tøjbutik boykotter forbrugsfest: - Jeg synes, det er noget værre lort
Black Friday er aflyst på Klaregade 16 i Odense.
Her er indehaveren Rosa Lundberg, hvis butik bærer samme navn, gået mod strømmen.
- Jeg synes, det (Black Friday, red.) er noget værre lort. Jeg forstår ikke, hvorfor vi butikker skal sætte vores spritnye, gode varer ned uden grund, siger hun i en video på det sociale medie TikTok.
Hun mener, at tilbudsfesten er utroværdig for kunderne, når priserne svinger så voldsomt.
Iværksætter har haft stor succes med sin butik, som nu også har fået en lillesøster i Århus.
- Vi har altså ingen Black Friday. Hvorfor fanden skulle vi også fejre en sort dag, vi har jo kun farver herinde, slutter hun videoen af og sender kameraet et stort smil.