Klimaplan: Fremtidens landmand er en fynsk robot
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I Odense arbejdes der med bæredygtige robotter til landbruget og droner, som kan bane vejen for fossilfri flyvning.
Den kan både så og fjerne ukrudt eller tage roer op uden at forurene med fossile brændstoffer.
Det drejer sig om en markrobot, som drives af solens energi, mens landmanden undgår at bruge sprøjtegifte.
Lige så avanceret som det lyder, mindst lige så simpelt er det. Robotten placeres på marken og startes. Voila!
- Så ved den koordinatet på hver enkel afgrøde inde i rækken. Når den er færdig med at så, kan den renholde afgrøderne - både mellem rækkerne og inde i rækkerne, forklarer Kristian Warming, medstifter af det Odense-baserede firma Farmdroid.
Strategi afsløres: Fynske robotter skal løfte grøn klimaplan
Regeringens robotstrategi afsløres mandag. Fyn er udnævnt til hele Danmarks robot-epicenter.
Fyn er Danmarks have, siger man.
Og nu skal Fyn også være centrum for regeringens nationale robotplan for grøn omstilling.
Planen offentliggøres først officielt mandag eftermiddag – i øvrigt hos robotkometen Universal Robots i Odense - men TV 2/Fyn har smugkigget i planen, der bliver et centralt element i strategien for et mere bæredygtigt Danmark.
Både klimaminister Dan Jørgensen (S) og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er til stede ved offentliggørelsen mandag.
Og det er ikke en tilfældighed, at Odense lægger jord til afsløringen.
- Der er i dag i alt 292 robotvirksomheder med cirka 8.500 medarbejdere fordelt over hele landet. Klyngens epicenter er på Fyn, hvor 34 procent af virksomhederne ligger, hedder det i den nationale strategirapport.
Fakta om robot-virksomhederne
- 8.500 fuldtidsansatte alene i Danmark
- Omkring 1000 ansatte i udlandet
- Fordelt på knap 300 virksomheder.
- De seneste år har industrien oplevet vækstrater på over 10%
- Eksporten er nu på niveau med Kinas roboteksport og større end lande som USA, Holland, Sverige
- Klyngens epicenter er på Fyn, hvor 34 pct. af virksomhederne ligger. Her er der et særligt stærkt robot-økosystem med tæt samarbejde mellem virksomheder, universiteter og GTS-institutter, bl.a. drevet af klynge- og netværksorganisationer så som Odense Robotics, RoboCluster og UAS Denmark (nu samlet i Robotics Alliance).
- Hele den danske robotindustri har oplevet en betydelig vækst gennem de seneste år. Omsætningen er steget med 34 pct. fra 2014 til 2017 med en gennemsnitlig årlig vækst på 10,5 pct. Virksomhederne har en årlig eksport på mere end 10 mia. kr., hvilket udgør knap 60 pct. af den samlede omsætning.
Flere fynske virksomheder omtales i rapporten som vigtige drivere i udviklingen af robotter frem mod en mere grøn og bæredygtig udvikling.
Det er blandt andet Farmdroid, der har Esben Østergaard, medstifter af Universal Robots, som medinvestor. Den soldrevne og selvkørende drone kan fjerne ukrudt i markerne.
En anden er virksomheden Odico, der producerer robotløsninger til byggesektoren. Den fynske robot kan skære og fræse i beton i tre dimensioner og er med til at spare mængder af beton og dermed også CO2 til fremstillingen af beton.
Fynsk naturgas inde i varmen
Netop betonvirksomheder producerer meget CO2, og i forbindelse med arrangementet mandag besøger klimaminister Dan Jørgensen Nature Energys anlæg på Midtfyn sammen med administrerende direktør på Aalborg Portland, Michael Lundsgaard Thomsen.
Biogas kan nemlig være fremtidens grønne løsning på betonindustriens brændsel, der i dag består af koks.
Også Mobile Industriel Robots er nævnt i rapporten, fordi virksomhedens selvkørende enheder i dag sparer masser af tid og transport.
Universal Robots samarbejdende robotter, der er førende på det globale marked, får også rosende omtale.
Desuden er dronesamarbejde UAS fremhævet. For netop droner er i dag vigtige instrumenter til overvågning af verdenshavene, marker og som fremtidens transportmiddel.
Som led i den politiske aftale om fordeling af forskningsreserven for 2020 besluttede samtlige partier i Folketinget at løfte de offentlige investeringer i grøn forskning, udvikling og demonstration med 1 milliard kroner i 2020.
619 millioner kroner fra puljen skal gå til forskning i kunstig intelligens og robot- og droneteknologiske perspektiver, der kan fremme den grønne omstilling.
Øget produktivitet
Rapporten er en sammenfatning af viden om robotklyngen, forskning i robotter og mulighederne set i forhold til en grøn omstilling og de øvrige muligheder, en stærk position inden for robotsektoren giver.
- Robotteknologiske løsninger skal samtidig medvirke til øget produktivitet og forbedret konkurrenceevne i hele landet og til at bevare og skabe nye, gode arbejdspladser, hedder det i den nationale strategirapport.
Siden 2014 er udflytningen af danske arbejdspladser til udlandet stagneret. Og rapporten mener, at en forbedret konkurrenceevne som følge af automatisering og robotteknologi kan være én af årsagerne. I den samme periode er der sket en svag stigning i beskæftigelsen i industrien.
Men en del tyder på, at der er behov for at være opmærksom på den fremtidige udvikling.
Flest industrivirksomheder har taget teknologien til sig, da godt en tredjedel (36 procent) af danske industrivirksomheder benytter sig af robotteknologi.
Men udviklingen er stagneret.
I 2018 blev der solgt 673 industrirobotter i Danmark mod 800 i 2017.
Med 240 industrirobotter per 10.000 medarbejdere ligger Danmark i den sammenhæng på en pæn sjetteplads internationalt.
Kigger man på andelen af robotter i alle danske virksomheder, er der også plads til forbedring.
Blot 12 procent af samtlige danske virksomheder benytter sig af robotteknologi.
Markrobotten er udviklet på Fyn, vejer mindre end de tunge langbrugsmaskiner, og så kan den vedligeholde 20 hektar jord.
Kæmpe potentiale
Medstifter af milliardvirksomheden Universal Robots Esben Østergaard har investeret i idéen og ser et kæmpe potentiale i både Farmdroid og i landbruget i det hele taget.
- Jeg tror, der er et stort potentiale med teknologi generelt og herunder robotter og så den grønne omstilling. Noget af det, som har skabt det CO2, vi har i verden i dag, er jo i høj grad vores brug af teknologi, siger Esben Østergaard.
Han tilføjer, at den eneste humane vej frem er at bruge mere teknologi til at løse de problemer, vi har.
- Robotter er en af de teknologier, som virkelig kan flytte menneskeheden længere fremad, og det ser vi et perfekt eksempel på her, siger Esben Østergaard.
Robotterne kommer
I robotindustriens krystalkugle ser Esben Østergaard blandt andet mulighed for at mindske spildet af varer i produktionen, og at robotterne vil invadere byggebranchen, sundhedsvæsnet og formentlig også det maritime område.
Et område, hvor robotter længe har fløjet rundt, er i luftrummet over Hans Christian Andersen Airport i Beldringe. Her tager Odense-firmaet Integra Aviation næste skridt ved at arbejde med at mindske droners klimaftryk.
Idéen er at udfase de store droners konventionelle forbrændingsmotor, der i dag drives af fossilt brændstof, og målet er at udvikle det til at kunne bruges i flyvemaskiner.
- Vi kan flyve droner på brint i dag, men der kan godt gå nogle år, før det kan bruges i en flyvemaskine, siger Michael Thorsen, administrerende direktør, Integra Aviation.
Han vurderer desuden, at der vil går tre til fire år, før man vil se flyvemaskiner, som flyver på strøm.
Robotter for bæredygtighed
Den socialdemokratiske regering præsenterede mandag en national robotstrategi, hvor et centralt element er et mere bæredygtigt Danmark.
Robotter bliver således et element i at gøre Danmark grønnere og et værktøj for regeringen til at nå målsætningen om at reducere CO2-udslippet med 70 procent frem mod 2030.
Alene landbruget står for godt 20 procent af den samlede CO2-udledning i Danmark.
Et grønt alternativ:
- Biogas kan hjælpe os i mål
Mandag besøgte klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen Nature Energys biogasanlæg i Ringe, for at høre status på det grønne alternativ til naturgas.
Kokasser, svinelort og minkafføring kan være med til at gøre fremtiden grønnere - hvis altså det kan betale sig.
Og det kan det snart. Sådan lød det fra Nature Energy mandag, da klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen fra Socialdemokratiet besøgte virksomheden i Ringe.
Virksomheden fremlagde en plan, der ikke bare lægger op til mere biogas, men også billigere biogas.
- Vi får omkostningerne til at gå ned efterhånden som vi bygger flere store biogasanlæg, og bruger dem til industriel produktion, fortæller direktør for Nature Energy, Ole Hvelplund.
Hvad er biogas?
Biogas er et grønnere alternativ til naturgas, som er et fossilt brændstof ligesom kul og olie. Forskellen på de to gasser er at biogassen bliver fremstillet af forskellige typer organisk affald, mens naturgassen skal hentes op fra undergrunden.
Selvom naturgas er et af de mere grønne alternativer til både olie og kul, så er biogassen altså mere eller mindre CO2-neutral.
Kilde: Experimentarium.dk
En dyr investering
Selskaber som Nature Energy får støtte fra regeringen til at blive konkurrencedygtige, ligesom vindmølleproduktionen også fik i første omgang. Investeringerne i vedvarende energi er en del af regeringens grønne omstilling og er ifølge ministeren vigtige.
- Vi er med, vi vil gerne støtte udvidelser og udvikling. Det er klart at det her med at vi bruger mange offentlige penge på at støtte biogas, det gør vi af en årsag, siger Dan Jørgensen og tilføjer:
- Det er ret dyrt i støtte lige nu. Det er ikke for dyrt, men det er klart, at vi på sigt gerne skulle derhen, hvor det er konkurrencedygtigt.
Derfor skulle dagens møde mellem Nature Energy og ministeren handle om virksomhedens fremtidsudsigter - udsigter, der ser gode ud.
- Vi bygger de store anlæg, og vi industrialiserer og dermed får vi omkostningerne ned. Vi vil ikke være afhængige af støtte fra staten. Vi skal have fundet en løsning, så vi kan klare os uden støtten, fortæller direktøren.
Anlægget ved Ringe producerer årligt 11 millioner kubikmeter biogas, svarende til varmeforbruget i 7.000 boliger. Håbet er altså, at virksomheden i 2030 kan levere dobbelt så meget biogas til samme pris, som de gør i dag.
Gode grønne udsigter
Det var en begejstret klima-, energi- og forsyningsminister, der forlod Nature Energy i Ringe.
- Vi tager noget, der kommer ud af bagenden på en ko eller gris, og laver det om til tørstof og gas, som kan bruges i vores energisystem, siger klimaministeren.
Og det vil Nature Energy gerne fortsætte med.
- Vi vil jo gerne bygge så mange biogasanlæg som overhovedet muligt. Vi skal have nogle samarbejdspartnere ude fra landbruget eller andre steder, hvor vi kan få biomasse fra, så kan vi bygge rigtigt mange biogasanlæg, siger direktør, Ole Hvelplund.
- Det vil være den grønne energiform, der kan hjælpe os i mål de steder, hvor det ikke er muligt at bruge andre former for vedvarende energi, afslutter Dan Jørgensen.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det mest effektive råd fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her