24. feb. 2020 kl. 9:00
Fyn
Lasse Beck Frost

Strategi afsløres: Fynske robotter skal løfte grøn klimaplan

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Regeringens robotstrategi afsløres mandag. Fyn er udnævnt til hele Danmarks robot-epicenter.

Fyn er Danmarks have, siger man.

Og nu skal Fyn også være centrum for regeringens nationale robotplan for grøn omstilling.

Planen offentliggøres først officielt mandag eftermiddag – i øvrigt hos robotkometen Universal Robots i Odense - men TV 2/Fyn har smugkigget i planen, der bliver et centralt element i strategien for et mere bæredygtigt Danmark.

Både klimaminister Dan Jørgensen (S) og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er til stede ved offentliggørelsen mandag.

Læs også: Ny fynsk klimaminister står over for stor opgave, men finder trøst i John F. Kennedys ord
Gå tilbage Del
28. jun. 2019 kl. 5:38
Fyn

Ny fynsk klimaminister står over for stor opgave, men finder trøst i John F. Kennedys ord

Dan Jørgensens opgave kan sammenlignes med dengang, amerikanerne besluttede at flyve til Månen, siger professor.

Det bliver Dan Jørgensen som ny klima,- energi- og forsyningsminister, der skal stå i spidsen for den nye regerings mål om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent frem mod 2030.

Den opgave bliver så svær, at hans forgænger, Venstres Lars Christian Lilleholt, under overdragelsen af ministeriet gav ham en Harry Potter-figur med ordene:

- Hvis det skal lykkes, tror jeg ikke, en lommeregner er nok. Så bliver det nødt til at være en tryllestav, for så er der et eller andet, der skal trylles frem.

Dan Jørgensen er også godt klar over, at opgaven bliver svær, hvis målet om 70 procent skal nås. Især når regeringen endnu ikke har en plan for, hvordan den vil nå i mål.

- Nu er problemet bare, at man ikke kan forhandle med naturen. Vi kan ikke forhandle med klimaet. Og derfor, når sagkundskaben siger til os, det er det, der er nødvendigt, hvis vi skal gøre en forskel i klimakampen, så er det det, vi må gøre, og så må vi lægge os i selen for at levere, siger Dan Jørgensen til TV 2.

Philip Davali / Ritzau Scanpix
Lars Christian Lilleholts gave til sin efterfølger

Billigere elbiler

Mange står allerede klar med hjælp ved ministerens dør, hvis han kommer til at mangle ideer i sit arbejde. Bilejernes forening FDM for eksempel vil have billigere elbiler.

- Hvis vi skal have den her 70 procents reduktion, er der nogle elbiler, der skal ud og køre på vejene, og det bliver jo en af de store udfordringer for Dan Jørgensen, siger forbrugerøkonom i FDM Ilyas Dogru.

“Den opgave, han står over for, kan måske sammenlignes med, da amerikanerne besluttede sig for, de ville flyve op til Månen”

— Kirsten Halsnæs, professor, DTU

Også landbruget har forventninger til den nye minister.

- Jeg håber, man vil være ambitiøse både på klimaets vegne, men også i forhold til at bevare konkurrenceevnen for erhvervet, siger Anne L. Ahrnung, direktør i Landbrug og Fødevarer.

Som at flyve til Månen

Professor ved DTU Kirsten Halsnæs maner til besindighed, så længe der endnu ikke er nogen, der har præsenteret en realistisk plan for, hvordan man reducerer med 70 procent.

Ikke engang de grønne bevægelser er kommet med sådan en plan, siger professoren, der har beskæftiget sig med klimaspørgsmål i over 25 år.

- Den opgave, han står over for, kan måske sammenlignes med, da amerikanerne besluttede sig for, de ville flyve op til Månen, lyder det fra Kirsten Halsnæs.

Men til det svarer Dan Jørgensen med John F. Kennedys berømte ord om at sende en mand til Månen ”ikke fordi det er let, men fordi det er svært.”

- Hvad mente han med det? Jo, han mente, når man sætter sig selv så ambitiøse mål, så svære opgaver, så vil man udvikle ny teknologi, man vil blive verdensførende, man vil blive innovativ, og det vil få en masse positive sideeffekter, siger Dan Jørgensen.

Han tilføjer, at der er udgifter og udfordringer forbundet med den grønne omstilling, "men der er også muligheder og indtægter forbundet med det."

Brug for en god formidler

44-årige Dan Jørgensen er tidligere minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. Han er forhenværende medlem af Europa-Parlamentet, og han har fulgt miljøområdet tæt, siden han studerede statskundskab på Aarhus Universitet.

I sin nye rolle får han tilmed plads i regeringens magtfulde økonomiudvalg, som for første gang har en klimaminister med ved bordet.

“Mette Frederiksen har brug for en minister på området, som er en god formidler”

— Hans Engell, politisk kommentator

Ifølge politisk kommentator Hans Engell bliver Dan Jørgensen også en af de travleste ministre.

- Når Dan Jørgensen bliver minister, er det ikke kun, fordi han har et rimeligt godt greb om de her tin

g. Det er også, fordi Mette Frederiksen har brug for en minister på området, som er en god formidler, siger han.

Hans Engell påpeger, at det er vigtigt for Socialdemokratiet at vise, at partiet er lige så godt med på den grønne dagsorden som de andre partier i rød blok.

Det bliver op til Dan Jørgensen som ny minister for et område, der ifølge statsminister Mette Frederiksen er en af regeringens absolut højeste prioriteter.

Og det er ikke en tilfældighed, at Odense lægger jord til afsløringen.

- Der er i dag i alt 292 robotvirksomheder med cirka 8.500 medarbejdere fordelt over hele landet. Klyngens epicenter er på Fyn, hvor 34 procent af virksomhederne ligger, hedder det i den nationale strategirapport.

Fakta om robot-virksomhederne

  • 8.500 fuldtidsansatte alene i Danmark
  • Omkring 1000 ansatte i udlandet
  • Fordelt på knap 300 virksomheder.
  • De seneste år har industrien oplevet vækstrater på over 10%
  • Eksporten er nu på niveau med Kinas roboteksport og større end lande som USA, Holland, Sverige
  • Klyngens epicenter er på Fyn, hvor 34 pct. af virksomhederne ligger. Her er der et særligt stærkt robot-økosystem med tæt samarbejde mellem virksomheder, universiteter og GTS-institutter, bl.a. drevet af klynge- og netværksorganisationer så som Odense Robotics, RoboCluster og UAS Denmark (nu samlet i Robotics Alliance).
  • Hele den danske robotindustri har oplevet en betydelig vækst gennem de seneste år. Omsætningen er steget med 34 pct. fra 2014 til 2017 med en gennemsnitlig årlig vækst på 10,5 pct. Virksomhederne har en årlig eksport på mere end 10 mia. kr., hvilket udgør knap 60 pct. af den samlede omsætning.

Flere fynske virksomheder omtales i rapporten som vigtige drivere i udviklingen af robotter frem mod en mere grøn og bæredygtig udvikling.

Det er blandt andet Farmdroid, der har Esben Østergaard, medstifter af Universal Robots, som medinvestor. Den soldrevne og selvkørende drone kan fjerne ukrudt i markerne.

Læs også: Banebrydende: Fynsk robotfirma åbner samarbejde med dansk stjernearkitekt
Gå tilbage Del
21. okt. 2019 kl. 21:15

Banebrydende: Fynsk robotfirma åbner samarbejde med dansk stjernearkitekt

Ken Petersen Stillfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix/arkiv

Den lille fynske robotvirksomhed Odico indgår samarbejde med stjernearkitekten Bjarke Ingels. Målet er at få flere robotter og mere træ ind i byggeriet.

Den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels og det fynske robotfirma Odico har mandag offentliggjort et samarbejde, som meget vel kan blive banebrydende.

Det 30 mand store Odico på Oslogade i Odense vil sammen med Bjarke Ingels' tegnestue udvikle en ny måde at tegne og bygge komplicerede trækonstruktioner ved hjælp af avanceret software og robotter.

- Det her system bruger vi til tidligt i designfasen at få høj kontrol over geometrien. Men på samme tid kan vi også have en forståelse af, hvordan det skal fabrikeres og faktisk bygges, fortæller Anders Bundsgaard, administrerende direktør hos Odico.

Fakta om Bjarke Ingels

Bjarke Ingels står bag en række betydningsfulde og præmierede bygningsværker i ind- og udland.
 

Han har blandt andet tegnet Odense Aqua Center, som blev færdigt i 2009.

 

Af andre betydelige bygninger i Danmark kan nævnes 8tallet i Ørestad. Bygningsværket vandt World Architecture Festival-pris for bedste bedste boligbyggeri.

 

Bjarke Ingels har også tegnet M/S Museet for Søfarts nye bygninger i Helsingør.

Når først konstruktionen er tegnet, er det bare at sende den ned i robotten og få den skåret. Og det vil skære omkostningerne ned.

- Alle kan jo lave det samme som en robot. Det er der ingen tvivl om. Men det er ikke rentabelt at få en tømrer til at lave fem forskellige snit i en træklods, før den bliver monteret. Det er simpelthen for dyrt, konstaterer Anders Bundsgaard.

Bedre miljøprofil end beton

Udover at idéen vil give nye muligheder og kunne ses på udgifterne, så er der også kontant afregning i forhold til udledningen af CO2.

- Det er ikke os, der kommer og siger, at der skal en masse træ ind i byggeriet, men det er interessant, fordi det binder CO2 i byggemassen på en helt anden måde.

- Og det har en langt bedre miljøprofil end alt det beton vi går og bruger, siger Anders Bundsgaard.

Ifølge DTU står cement for fem procent af verdens samlede udledning af CO2 - hvilket er mere end alle verdens fragtskibe tilsammen.

- Hvis vi så samtidig med, vi gør verden til et bedre sted og et grønnere sted, kan give arkitekterne nogle friheder, de ikke har haft før, så er det noget mere end en almindelig win-win, siger Anders Bundsgaard.

Det har ikke været muligt, at få en kommentar fra Bjarke Ingels.

En anden er virksomheden Odico, der producerer robotløsninger til byggesektoren. Den fynske robot kan skære og fræse i beton i tre dimensioner og er med til at spare mængder af beton og dermed også CO2 til fremstillingen af beton.

Fynsk naturgas inde i varmen

Netop betonvirksomheder producerer meget CO2, og i forbindelse med arrangementet mandag besøger klimaminister Dan Jørgensen Nature Energys anlæg på Midtfyn sammen med administrerende direktør på Aalborg Portland, Michael Lundsgaard Thomsen.

Biogas kan nemlig være fremtidens grønne løsning på betonindustriens brændsel, der i dag består af koks.

Også Mobile Industriel Robots er nævnt i rapporten, fordi virksomhedens selvkørende enheder i dag sparer masser af tid og transport.

Universal Robots samarbejdende robotter, der er førende på det globale marked, får også rosende omtale.

Læs også: Robotkæmper flytter sammen: Fyn får verdens største cobot-hub
Gå tilbage Del
4. feb. 2020 kl. 18:00
Fyn

Robotkæmper flytter sammen: Fyn får verdens største cobot-hub

Danske robotvirksomheder investerer en kvart milliard kroner i vækst i Odense og går sammen i verdens største hub for cobots.

Mobile Industrial Robots og Universal Robots flytter sammen og har sammen købt en 50.000 kvadratmeter byggegrund på Energivej i Odense. Et areal på størrelse med syv en halv fodboldbaner.

Med penge fra den amerikanske ejer, teknologikoncernen Teradyne, investerer de en kvart milliard kroner i byggeriet af en såkaldt "cobot-hub".

Cobots er den slags robotter, der kan arbejde tæt sammen med mennesker og styrke både arbejdsmiljø og produktivitet.

“Jo stærkere et fagligt miljø og jo bedre faciliteter vi kan tilbyde, jo mere attraktivt er det for talenter fra hele verden at tage til Danmark for at arbejde med cobots”

— Thomas Visti, Adm. direktør, MiR

Her har Danmark er forspring på det globale marked, mener Mobile Industrial Robots administrerende direktør.

- Derfor giver det rigtig god mening, at vi investerer ambitiøst i at bygge verdens største hub for cobots netop her i Odense. Jo stærkere et fagligt miljø og jo bedre faciliteter vi kan tilbyde, jo mere attraktivt er det for talenter fra hele verden at tage til Danmark for at arbejde med cobots, siger Thomas Visti.

Også hos medarbejderne på de to virksomheder blev nyheden, der blev afsløret klokken 11 tirsdag formiddag, modtaget med glæde.

- Det kan blive meget stort. For det går kun en vej for MIR og Universal Robots, og det er opad. Det bliver en fortsættelse af Sillicon Valley for robotter, som vi oplever i Odense. Det er fantastisk, at der investeres så meget i nye faciliteter til os. Og det er altid dejligt, når der bygges nyt, der passer til os. Vi har siddet meget klemt på det seneste, siger Rasmus Smet Jensen, Group Marketing Manager hos Mobile Industrial Robots.

Han bakkes op af teamleder Søren Madsen fra Universal Robots. Han håber, at man kan tage det bedste fra MIR's og Universals kultur og ser frem til det nye samarbejde.

- Vi har været på den samme rejse. Vi har vækstet meget, og hos Universal har vi været vant til at tage mod nye medarbejdere. Ellers må vi skubbe lidt til hinanden, blande os og tage det bedste fra begge steder, siger Søren Madsen.

Han forventer, at de to fynske selskaber vil vokse endnu mere de kommende år.

- Vi har set nogle planer for, at selve robotindustrien inden for cobots vil stige 47 procent hvert år de næste fem år. Det bliver rigtig stort, siger Søren Madsen.

Opgørelser fra Robotics Alliance og Odense Robotics viser, at mere end 8.500 mennesker i Danmark nu arbejder for de 300 danske robotvirksomheder, heraf 3.900 alene på Fyn.

Danske robotvirksomheders samlede omsætning steg også i 2018 til 18 mia. kr., og eksporten steg til godt 10 mia. kroner. Tal, som skal ses i forhold til, at Danmark for kun 15 år siden reelt ikke havde nogen robotindustri.

Forventer stor jobvækst

Byggegrunden ligger på Energivej i Odenses industrikvarter tæt på Universal Robots’s nuværende hovedkontor, som også bliver en del af den nye cobot hub.

I forvejen har Teradyne samlet set investeret mere end fire milliarder kroner i de to unge danske robotvirksomheder, der vokser med rekordfart.

Når det nye byggeri er opført, samler Universal Robots og MiR alle deres aktiviteter på i alt 32.000 kvadratmeter cobot-hub på Energivej. Her får de fælles reception, kantine og fitnessrum. De deler også showrooms og udviklingslaboratorier foruden konference- og mødelokaler.

Virksomhederne får samme adresse men fortsætter som separate selskaber. Målet er ikke at sammenlægge afdelinger men at skabe et tiltrækkende miljø, som kan gøre det nemmere at rekruttere og beholde de dygtigste medarbejdere fra hele verden.

Fakta om robotklyngen

  • Danmarks robotklynge har rødder langt tilbage i den danske industrihistorie, men er især vokset indenfor de sidste ti år.
  • Den danske automations- og robotklynge består af godt 300 virksomheder med 8.500 ansatte samt yderligere 10.000 medarbejdere hos underleverandørerne.
  • Følger robotklyngen vækstprognoserne for robotbranchen, vil den nå en beskæftigelse på 25.000 ansatte i 2025 (Kilde: det danske analysebureau Damvad)

 

Vokser ud af rammerne

MiR har ansat 100 nye medarbejdere de forløbne to år, og Universal Robots har ansat 270 i samme periode. I dag har de to virksomheder henholdsvis 155 og 456 ansatte alene i Danmark, og i de kommende år forventer de begge fortsat at vokse.

Teradyne har netop offentliggjort sit 2019-regnskab, hvoraf det fremgår, at væksten i Universal Robots skuffede sidste år med en vækst på blot seks procent bl.a. på grund af Brexit og den kinesisk-amerikanske handelskrig, mens MIR havde en vækst i omsætningen på 43 procent.

Tilsammen bliver de to robotproducenter en af de største industrivirksomheder på Fyn. På verdensplan beskæftiger UR knap 700 medarbejdere og MiRs stab tæller globalt i alt 220.

Ifølge Universal Robots direktør, Jürgen Von Hollen, er fynboerne markedsledende. Ifølge analysehuset ABI Research er der et kæmpe potentiale på markedet, som man venter vil vokse til en samlet værdi på 80 milliarder kroner i 2030.

- Efterspørgslen på danske cobots betyder allerede, at vi er ved at vokse ud af rammerne i vores nuværende domiciler i Odense både hos Universal Robots og MiR. Odense har en stærk talentmasse, og vi er derfor glade for, at vi har mulighed for at investere langsigtet i det unikke robotmiljø, vi har været med til at opbygge gennem de sidste 10 år, siger Jürgen von Hollen, som er direktør i Universal Robots.

Politisk robostrategi på vej

Den nye hub har også politisk bevågenhed, for regeringen er i øjeblikket i fuld gang med at formulere en national strategi for udvikling af robot- og droneteknologi.

“Vi har fundet noget meget specielt i Danmark. Danskere er i stand til at kombinere innovation med praktiske udfordringer, og så har de forretningssans”

— Mark Jagiela, administrerende direktør, Teradyne

Strategien er pt. under udarbejdelse i Uddannelses- og Forskningsministeriet i dialog med øvrige ministerier og eksterne interessenter.

Derfor holder erhvervsminister Simon Kollerup tale ved offentliggørelsen af de i alt 32.000 kvadratmeter, der bliver fyldt med udvikling og produktion af innovative cobot-teknologier.

Hos Teradyne er der et klart mål med det nye byggeri. UR og MiR skal kunne beholde deres forspring for konkurrenterne på verdensmarkedet. Koncernen investerer fortsat i udvikling af nye produkter, løsninger og salgskanaler.

- Vi har fundet noget meget specielt i Danmark. Danskere er i stand til at kombinere innovation med praktiske udfordringer, og så har de forretningssans. Robotterne skal fungere i samarbejde med mennesker, og den sans for at få produkterne til at fungere nærmest på en venlig måde har jeg ikke set andre steder, siger Mark Jagiela, som er administrerende direktør i Teradyne.

Desuden er dronesamarbejde UAS fremhævet. For netop droner er i dag vigtige instrumenter til overvågning af verdenshavene, marker og som fremtidens transportmiddel.

Læs også: Drone-fødsel: Ny fynsk drone kan blive milliardforretning
Gå tilbage Del
24. jun. 2019 kl. 19:29

Drone-fødsel: Ny fynsk drone kan blive milliardforretning

Flemming Ellegaard

Iværksætterfirmaet DanaDynamics forventer et stort marked for deres ubemandede havdroner.

Fyn fik mandag sin første ubemandede havdrone.

Der er tale om en drone, der kan foretage ubemandede søopmålinger, og på sigt er det planen, at dronen skal opmåle havne rundt om i hele Europa.

“Som alle andre brancher skal søfarten udvikle sig, og den autonome skibsteknologi er et af de områder, hvor det går meget stærkt”

— Lars Ahrendtsen, Fyns Maritime Klynge

- I dag er en stor milepæl i vores udviklingsfase. Vi søsætter i dag, og vi sejler autonomt. Det er ikke på højt niveau, men vi fortsætter udviklingen over sommeren, siger Martin Stockholm, der er en af hjernerne bag virksomheden DanaDynamics, der har fremstillet den maritime drone.

Han er direktør, stifter og ejer af DanaDynamics sammen med Lasse Skriver Møller.

Et lovende dronemarked

Dronen er det første resultat af den iværksætterhub eller kuvøse, som Fyns Maritime Klynge af virksomheder etablerede for godt et år siden.

- Vi har været meget bevidste om at finde de rette iværksættere og have rammerne til dem. Det, at der er kommet sådan en flot autonom drone ud af det, er bare fantastisk, siger Lars Ahrendtsen, der er forretningschef for Fyns Maritime Klynge.

Og det ser lovende ud for det maritime dronemarked. Eksperter skønner, at det samlede marked for selvstyrrende maritime droner har en værdi på godt 100 milliarder kroner i 2030.

Iværksætterkuvøsen har været med til at sikre DanaDynamics adgang til netværk, værksteds- og testfaciliteter og investorer til projektet.

Bæredygtig, hurtigere og billigere

Dronen skal bruges til opmåling af bundforholdene i havne, men på sigt vil den også kunne bruges til eftersøgningsarbejde og miljøopgaver, da den er opbygget i moduler, der kan skiftes ud efter behov.

Opmåling af havne er vigtigt, fordi bunden hele tiden ændrer sig, og havnene skal kunne sikre en garanteret dybde til indløbende skibe.

Derfor forventes der et stort marked, og flere danske havne har allerede tilkendegivet interesse, da dronen kan opmåle hurtigere og billigere end traditionelle bemandede fartøjer. Og så er den bæredygtig, fordi den sejler på el.

- Som alle andre brancher skal søfarten udvikle sig, og den autonome skibsteknologi er et af de områder, hvor det går meget stærkt, siger Lars Ahrendtsen fra Fyns Maritime Klynge.

Som led i den politiske aftale om fordeling af forskningsreserven for 2020 besluttede samtlige partier i Folketinget at løfte de offentlige investeringer i grøn forskning, udvikling og demonstration med 1 milliard kroner i 2020.

619 millioner kroner fra puljen skal gå til forskning i kunstig intelligens og robot- og droneteknologiske perspektiver, der kan fremme den grønne omstilling.

Øget produktivitet

Rapporten er en sammenfatning af viden om robotklyngen, forskning i robotter og mulighederne set i forhold til en grøn omstilling og de øvrige muligheder, en stærk position inden for robotsektoren giver.

Læs også: Kina køber fynske robotter til at bekæmpe coronavirus 
Gå tilbage Del
19. feb. 2020 kl. 14:59
Fyn

Kina køber fynske robotter til at bekæmpe coronavirus 

Alexander Aagaard / Jonas Mattsson

Selvkørende desinfektionsrobotter UVD Robots i Odense bliver nu sendt afsted til en række hospitaler i Kina for at hjælpe med at bekæmpe coronavirus.

Sunay Healthcare Supply underskrev onsdag en aftale med den danske virksomhed UVD Robots i Odense. De første robotter er allerede afsendt i denne uge, og i de efterfølgende uger afsendes flere større partier robotter med luftfragt for hurtigst muligt at blive indsat i kampen mod Coronavirus.

- I Sunay Healthcare Supply leverer vi i forvejen velfærdsteknologi og medicoudstyr til det kinesiske marked, og med denne aftale glædes vi over, at vi via vores samarbejdspartnere i Kina kan sikre, at desinfektionsrobotter hjælper professionelle og patienter i samtlige provinser i Kina. Mere end 2.000 kinesiske hospitaler har nu mulighed for at sikre sig effektiv desinfektion, siger administrerende direktør i Sunay Healthcare Supply, Su Yan i en pressemeddelelse.

UVD Robots har i forvejen leveret sine selvkørende desinfektionsrobotter til især hospitaler i Asien, og til sundhedssektoren i Europa og USA. Nu sætter virksomheden ekstra mandskab ind i produktionen af desinfektionsrobotter for at kunne levere til Kina.

 

- Vi er glade for via vores teknologi at kunne hjælpe til med at bekæmpe spredningen af virus i Kina. Vores innovative teknologi kommer jo virkelig til sin ret i alvorlige situationer som disse, hvor verdenssundheden er truet, siger administrerende direktør i UVD Robots, Per Juul Nielsen.

Har fået robotindustriens svar på en Oscar

Desinfektionsrobotterne fra UVD Robots er på markedet i over 40 lande. Opfindelsen øger sikkerheden for både personale, patienter og pårørende ved at reducere risikoen for kontakt med bakterier, vira og andre skadelige mikroorganismer.

Den fynske robot kan fjerne stort set alle luftbårne vira og bakterier på overfladerne i et lokale. I 2019 blevet UVD robotten således også kåret med robotindustriens "Oscar" - IERA Award.

I Danmark kører der blandt andet UVD-robotter rundt på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa i hospitalets akutmodtagelse. På Odense Universitetshospital desinficerer UVD-robotterne luften og overfladerne på Hæmatologisk afdeling.

- Det er en afdeling med patienter med meget dårligt immunforsvar, hvorfor det er vigtigt at fjerne risikoen for virus og bakterier. Det gør vores robotter fuldstændigt, siger Per Juul Nielsen.

UVD Robots er et porteføljeselskab i Blue Ocean Robotics, som udvikler en bred palette af servicerobotter. Selskabet blev grundlagt i Odense, efter et vellykket udviklingsprojekt mellem Odense Universitetshospital og Blue Ocean Robotics, der skabte den unikke UV-desinfektionsrobot.

- Robotteknologiske løsninger skal samtidig medvirke til øget produktivitet og forbedret konkurrenceevne i hele landet og til at bevare og skabe nye, gode arbejdspladser, hedder det i den nationale strategirapport.

Siden 2014 er udflytningen af danske arbejdspladser til udlandet stagneret. Og rapporten mener, at en forbedret konkurrenceevne som følge af automatisering og robotteknologi kan være én af årsagerne. I den samme periode er der sket en svag stigning i beskæftigelsen i industrien.

Men en del tyder på, at der er behov for at være opmærksom på den fremtidige udvikling.

Flest industrivirksomheder har taget teknologien til sig, da godt en tredjedel (36 procent) af danske industrivirksomheder benytter sig af robotteknologi.

Men udviklingen er stagneret.

I 2018 blev der solgt 673 industrirobotter i Danmark mod 800 i 2017.

Læs også: Robotter indtager byggepladsen: Håndværkere er skeptiske
Gå tilbage Del
1. feb. 2020 kl. 18:12
Fyn

Robotter indtager byggepladsen: Håndværkere er skeptiske

Ken Petersen

Robotten tager ikke arbejdet fra håndværkerne, mener virksomheden bag. Håndværker er ikke overbevist.

Robotter er klar til at overtage flere og flere opgaver - og nu rykker robotterne også ind på de fynske byggepladser.

For byggebranchen trænger til at blive mere effektiv, mener Peter Hartvigsen, der er uddannet tømrer, men er gået ind i robotbranchen med firmaet Kobots i Odense.

Derfor lancerer Kobots i næste uge en stemmestyret robot ved navn Amigo. Den kan hjælpe med at skære gipsplader til - for eksempel når en lejlighed skal renoveres.

- Det er en kollega, det er en kammerat, det er en makker, man har med på arbejde. Vel at mærke en makker, der klarer alle de tunge, trælse og opslidende opgaver, siger Peter Hartvigsen.

Mødt med skepsis

Ifølge en undersøgelse har ny teknologi potentiale til at erstatte 68 procent af den tid, som en håndværker bruger på sit arbejde.

Målet er at sælge 200 robotter det første år. Samtidig har det fynske firma Kobots to nye byggerobotter på vej, som ventes lanceret her i 2020.

Men forslaget om en robot som arbejdskammerat bliver mødt med skepsis hos håndværkerne.

- Selvfølgelig er man lidt nervøs for, at det erstatter vores arbejde, så i stedet for at der skal gå to tømrere og lave en væg, kan man måske nøjes med én tømrer og én maskine. Så det er da lidt ærgerligt, siger Jakob Blåsvær Rasmussen, der er tømrer hos S. Guldfeldt Nielsen.

Vil ikke erstatte håndværkere

Det er dog ikke planen, at robotterne skal tage arbejdet ud af hænderne på håndværkerne, men blot være en hjælp, fortæller Peter Hartvigsen.

- Vi prøver ikke at erstatte håndværkeren, vi prøver at give ham et stykke værktøj, han ikke kan undvære, når han først har prøvet det, siger han.

Og spørger man Kristian Bork, der er civilingeniør og forretningsudvikler hos Byg Fyn, så er der da heller ingen vej udenom robotternes indtog på byggepladser.

- De kommer sivende ind i branchen på mange forskellige områder, så vi skal have gjort byggebranchen klar til at tage imod dem, siger han.

- Fancy, smarte og moderne

Indtil videre bliver pladerne dog skåret i hånden med kniv, og tømreren Jakob Blåsvær Rasmussen medgiver, at robotterne også lyder ”fancy, smarte og moderne”.

- Så længe den ikke erstatter vores arbejde, synes jeg, det er fint, siger han.

Med 240 industrirobotter per 10.000 medarbejdere ligger Danmark i den sammenhæng på en pæn sjetteplads internationalt.

Kigger man på andelen af robotter i alle danske virksomheder, er der også plads til forbedring.

Blot 12 procent af samtlige danske virksomheder benytter sig af robotteknologi.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Tophistorie
Nyborg Kommune

Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

22. dec. 2024 kl. 5:00
Tophistorie

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

22. dec. 2024 kl. 8:42

DSB forventer julens travleste dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.

Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.

- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.

Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.

22. dec. 2024 kl. 8:26

Gymnasie indfører kortere skoledage

LYT
Del
Link
kopieret!

Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.

Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.

Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

21. dec. 2024 kl. 19:10

Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.

Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.

Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.

- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.

Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.

- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.

21. dec. 2024 kl. 18:46

Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade

LYT
Del
Link
kopieret!

Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.

Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.

Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.

Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.

Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede

LYT
Del
Link
kopieret!

En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.

Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.

Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.

21. dec. 2024 kl. 16:49

Uheld ved motorvej - et spor spærret

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.

På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.

Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.

Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.

Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.

21. dec. 2024 kl. 16:01

Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt

LYT
Del
Link
kopieret!

28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.

Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.

Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.

OB-træner i spidsen for det zambiske landshold

I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.

Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.

Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.

Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.

På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.

Husker Roald som en simpel mand

Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.

Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:

- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.

Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:

- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.

Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:

- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.

Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.

21. dec. 2024 kl. 14:56
Casper Schmidt

Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.

Siden er der ingen, der har set Luna.

- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.

Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.

Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.

Frygter nogen har hende

- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.

Casper Schmidt

Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.

- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.

Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.

- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:

- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.

Håber på julemirakel

Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.

Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.

- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.

Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.

Vil gøre alt for at få Luna tilbage

Men heller ikke det, har givet noget.

- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.

Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.

- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her