Klokkeklar sejr: Messerschmidt er ny formand for Dansk Folkeparti
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Med 60 procent af stemmerne kan Morten Messerschmidt kalde sig ny formand for Dansk Folkeparti. Martin Henriksen vil tygge lidt på nederlaget.
Det blev en overbevisende sejr for Morten Messerschmidt, der i første runde fik mere end 60 procent af stemmerne og kan kalde sig ny formand for Dansk Folkeparti.
Det står klart søndag eftermiddag, hvor Dansk Folkepartis 825 delegerede har valgt en ny formand.
Søndagens coronatal: Over syv dage når Fyn over 20.000 smittede
På bare en uge er antallet af smittede med covid-19 i de ti fynske kommuner fordoblet.
Søndag er der registreret over 20.000 fynboer, som de seneste syv dage er blevet smittet.
De viser de officielle tal fra Statens Serum Institut (SSI).
Helt præcist er der registreret 20.783, og det er i runde tal det dobbelte af, hvad der var registreret for bare en uge siden. Således var der lørdag i sidste uge registreret 10.389 smittede over en uge.
At kurven er stejlt stigende kan aflæses af de smittetal som TV 2 Fyn har registreret siden september. For eksempel var der den 23. september registreret 191 smittede på syv døgn. Den 23. november var tallet 1.962 og den 23. december 4.209, men den seneste uge har smittekurven altså taget en nærmest lodret stigning.
På landsplan stiger antallet af registrerede smittede det seneste døgn til 42.018. Det er det næsthøjeste under epidemien. Det hidtil højeste antal smittede på ét døgn blev registreret 21. januar. Her blev 46.831 konstateret smittet.
215 indlagt det seneste døgn
Det samlede antal indlagte på landets sygehuse er også steget det seneste døgn. Der er søndag 813 coronapatienter, hvilket er en stigning på 32 siden SSI's opgørelse lørdag.
42 personer er indlagt på en intensivafdeling. Af dem er 27 så syge, at de ligger i respirator.
Samtidig er der det seneste døgn 215 coronasmittede, som er blevet indlagt. Når det samlede antal indlagte ikke stiger mere, skyldes det, at der også er nogen, som for eksempel bliver udskrevet.
Det er dog ikke alle de coronaindlagte i SSI's opgørelse, som er indlagt på grund af corona. Mange er indlagt af en anden årsag, for eksempel et brækket ben.
Desuden er yderligere 12 personer, der inden for den seneste måned er testet positiv for covid-19, døde.
| Antal smittede - kommune | Smittede i dag på syv dage | Smittede i går på syv dage | Forskel |
|---|---|---|---|
| Odense | 10182 | 9628 | 554 |
| Nordfyns | 1138 | 956 | 182 |
| Svendborg | 2340 | 2207 | 133 |
| Kerteminde | 791 | 753 | 38 |
| Langeland | 272 | 270 | 2 |
| Nyborg | 1158 | 1091 | 67 |
| Assens | 1396 | 1283 | 113 |
| Middelfart | 1522 | 1399 | 123 |
| Faaborg-Midtfyn | 1866 | 1724 | 142 |
| Ærø | 118 | 113 | 5 |
| Total | 20783 | 19424 | 1359 |
| Incidenstal - kommune | 22/01 | 22/01 | Forskel |
|---|---|---|---|
| Odense | 4953 | 4683 | 5,8 |
| Nordfyns | 3833 | 3220 | 19,0 |
| Svendborg | 3963 | 3738 | 6,0 |
| Kerteminde | 3295 | 3137 | 5,0 |
| Langeland | 2216 | 2199 | 0,8 |
| Nyborg | 3608 | 3399 | 6,1 |
| Assens | 3414 | 3138 | 8,8 |
| Middelfart | 3846 | 3535 | 8,8 |
| Faaborg-Midtfyn | 3606 | 3332 | 8,2 |
| Ærø | 1959 | 1876 | 4,4 |
FAKTA: Sådan læses de daglige coronatal
Statens Serum Institut (SSI) offentliggør på daglig basis en række tal, der beskriver, hvordan udviklingen går med coronavirus i Danmark.
Her er en oversigt over, hvad tallene beskriver, og hvordan man kan bruge dem til at se på udviklingen i epidemien:
Bekræftede tilfælde:
- Tallet dækker over det antal coronapositive prøver, der er fundet i PCR-test det seneste døgn. Det gælder både dem, der er smittet for første gang, og dem, der er blevet smittet igen. SSI bruger betegnelsen reinfektioner for personer der er blevet smittet igen.
- Antallet af nye smittetilfælde kan bruges til at vurdere, om epidemien er i vækst - ved at se udviklingen over flere dage. Tallet skal sammenholdes med, hvor mange test der bliver udført.
Positivprocent:
- Tallet viser, hvor stor en andel af PCR-prøverne der er positive for corona - altså har påvist smitte - og en stigning kan indikere, at der er mere smitte i samfundet.
- Tallet er følsomt over for, hvor bredt man tester i befolkningen, og der er dermed usikkerhed ved ændringer i teststrategien.
- For eksempel vil positivprocenten teoretisk set gå op, når man reserverer PCR-test til personer, der har taget en coronapositiv lyntest, har symptomer eller er nære kontakter til smittede.
Nyindlæggelser:
- Tallet viser, hvor mange nye patienter der er blevet indlagt med coronavirus på landets hospitaler sammenlignet med opgørelsen dagen før.
- Tallet er blandt de mest centrale tal, fordi det er en indikator på, om smitten er på vej over i den ældre og skrøbelige del af befolkningen, der har behov for indlæggelse.
Indlæggelser:
- Tallet beskriver det samlede antal indlagte med coronavirus på de danske hospitaler.
- Tallet bruges til at se på, hvor belastet sundhedsvæsnet er af patienter med coronavirus. Man skal være opmærksom på, at omkring hver fjerde indlagte med coronasmitte denne vinter vurderes indlagt af andre årsager.
Dødsfald:
- Tallet dækker coronasmittede personer, der er registreret døde det seneste døgn. Man tæller med, hvis man er død op til en måned efter den positive coronaprøve.
- Der kan være flere ugers forsinkelse på indberetningerne af dødsfald, så det er ikke en god markør til at gøre status på epidemien nu og her, men tallet kan fortælle noget om alvorligheden, og i hvor høj grad den ældre og skrøbelige del af befolkningen er blevet ramt.
Incidens:
- Tallet opgør, hvor mange smittetilfælde der er per 100.000 indbyggere. Det kan være opgjort på landsplan, regionalt, kommunalt eller helt ned på sogneniveau.
- Tallet kan bruges til at fortælle, hvor stor en del af befolkningen der er påvirket af epidemien i øjeblikket - for eksempel i forhold til sygefravær.
Kilder: Statens Serum Institut (SSI), Sundhedsstyrelsen, RUC, Ritzau
- Der kommer nu en tid, hvor vi skal hele vores parti, hvor vi skal samle vores parti, og hvor der vil være plads til alle.
- Der vil ikke komme nogen repressalier for, hvad der er sket i den tid, der er gået, nu skal vi sammen fremad, siger Messerschmidt fra talerstolen.
Han fik 499 stemmer, mens Martin Henriksen fik 219 stemmer og Merete Dea Larsen fik 107 stemmer.
Den ene af Morten Messerschmidts to modkandidater, Martin Henriksen, siger kryptisk, at han ikke vil fortælle, om han nu er fortid i Dansk Folkeparti efter sine udfald mod blandt andre Morten Messerschmidt for partiskadelig virksomhed.
- Der er kommet et resultat. Og det skal have lov til at stå, uden at jeg melder ud, hvad der skal ske i fremtiden med mig, siger han efter nederlaget og tilføjer:
- Der er ikke nogen tvivl om, at dem, der har forsøgt at presse mig ud af partiet de sidste to-tre år, nu har de fået den absolutte magt i partiet.
- Og det er klart, at det skal man lige hjem og tygge lidt på.
Martin Henriksen har under valgkampen sagt, at han forventede at blive ekskluderet, hvis Messerschmidt blev formand.
Pia K.: Uskøn er for blidt et ord
Kandidaterne har selv kaldt valgkampen for uskøn, men ifølge partistifter Pia Kjærsgaard (DF) var det for blidt et ord at bruge. Hun kalder det den værste valgkamp, hun selv har været vidne til.
Messerschmidt er dømt i byretten for svig med EU-midler og dokumentfalsk, men siden er dommeren blevet erklæret inhabil, og nu skal sagen gå om.
Flere folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti har nævnt sagen som en mere end alvorlig hæmsko for Messerschmidt.
- Vi får den løst hurtigst muligt, siger Messerschmidt til den del.
Sagen kører på syvende år, og den skal nu gå om i byretten, hvor den kan trække yderligere ud, hvis den bliver anket til landsretten.
Odense Zoo måtte pludselig aflive ung løve
Det er kun tre dage siden, at vi kunne fortælle den gode nyhed om, at der i Odense Zoo er født dovendyrunge.
Nu oplyser Odense Zoo, at hanløven Congo er blevet aflivet.
"Vi har desværre måtte aflive vores ellers unge hanløve Congo på grund af et totalt nyresvigt", skriver Odense Zoo i opslag på Facebook.
Odense Zoo skriver videre, at Congo var en god hanløve, og at hans død vil få betydning for resten af flokken, som består af flere hunløver og killinger.
Dyrepasser Signe Kusk forklarer, at man ikke bare uden videre kan sætte en ny han-løve ind til flokken, fordi der er risiko for, at de flænser hinanden. Derfor skal Odense Zoo i dialog med andre zoologiske haver rundt om i verden for at finde en ny hanløve.
- Vi mangler ham, og det synes jeg også flokken gør, men de havde lidt givet op på ham til sidst, siger dyrepasser Signe Kusk i Facebook-opslaget.
Congo nåede at være syg og ved siden af sig selv i en god månedstid, inden han måtte aflives.
Far til mange
Congo nåede at blive far til nogle håndfulde killinger, således blev han inden for ganske få uger sidste år far to gange. Første kuld kom til verden i slutningen af maj, hvor løven Nunu fødte tre killinger og igen en måneds tid senere, hvor Penzi bragte ydereligere to killinger til flokken.
Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv
kopieret!
Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.
Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.
Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.
- Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.
Privat
FørPrivat
EfterOg selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.
- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.
Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.
Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.
Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.
Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie
kopieret!
Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.
- Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.
På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.
Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.
Der er nemlig noget særligt ved netop får:
- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.
Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.
To gange hyrde
Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.
Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.
Blod, sved og en lille tåre
At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.
- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.
Daglige meditation
Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.
- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.
Kristian Ditlev Jensen
Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.
Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.
Han er i dag sognepræst i Kværndrup.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
Odenseaner vinder prominent kokkekonkurrence
kopieret!
Guldmedaljen ved årets udgave af Danmarks største kokkekonkurrence gik til den fynsk-fødte kok Kristoffer Madsen.
Onsdag blev Melstedgård på Bornholm forvandlet til epicentret for dansk gastronomi, hvor fire unge kokketalenter dystede om titlen som Rising Star 2025.
Og efter flere timers hårdt arbejde, var den der imponerede mest netop Kristoffer Madsen, som er født i Odense.
Rising star
Kristoffer leverede imponerende præstationer i to discipliner: en hovedret baseret på ingredienser fra en “Mystery Box” og en dessert, der udfordrede deres kreativitet med råvarer fra Arla, der er hovedsponsor for konkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Kristoffer Madsen har været på Bornholm siden søndag, hvor han har sanket urter og besøgt forskellige producenter af bornholmske fødevarer.
Det viste sig tydeligt i pointene, hvor han fik 77 point ud af 80 mulige for netop at inddrage Bornholm i sine retter, skriver TV 2 Bornholm.
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd.
Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
LYD
DEL
LYD
DEL
Utilfreds minister kalder borgmester til samtale
kopieret!
Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.
Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.
Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.
Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering
kopieret!
Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.
Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.
Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.
Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.
Nu stiger prisen på offentlig transport
kopieret!
Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.
Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland i gennemsnit stiger med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.
For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.
Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.