Det er kun tre dage siden, at vi kunne fortælle den gode nyhed om, at der i Odense Zoo er født dovendyrunge.

Nu oplyser Odense Zoo, at hanløven Congo er blevet aflivet.

"Vi har desværre måtte aflive vores ellers unge hanløve Congo på grund af et totalt nyresvigt", skriver Odense Zoo i opslag på Facebook.

Odense Zoo skriver videre, at Congo var en god hanløve, og at hans død vil få betydning for resten af flokken, som består af flere hunløver og killinger.

Dyrepasser Signe Kusk forklarer, at man ikke bare uden videre kan sætte en ny han-løve ind til flokken, fordi der er risiko for, at de flænser hinanden. Derfor skal Odense Zoo i dialog med andre zoologiske haver rundt om i verden for at finde en ny hanløve.

- Vi mangler ham, og det synes jeg også flokken gør, men de havde lidt givet op på ham til sidst, siger dyrepasser Signe Kusk i Facebook-opslaget.

Congo nåede at være syg og ved siden af sig selv i en god månedstid, inden han måtte aflives.

Far til mange

Congo nåede at blive far til nogle håndfulde killinger, således blev han inden for ganske få uger sidste år far to gange. Første kuld kom til verden i slutningen af maj, hvor løven Nunu fødte tre killinger og igen en måneds tid senere, hvor Penzi bragte ydereligere to killinger til flokken. 

Når Lars Holdgaard fra Fyn lufter hunden i de tidlige morgentimer, kan han nogle gange være så heldig at opleve en naturlig nattehimmel.

Men for det meste kan det ikke lade sig gøre.

- Jeg synes, det er helt crazy, det der, siger Lars Holdgaard og peger ud over markerne mod et lysskær, der breder sig langs horisonten og langt op i nattehimlen.

Lyset kommer fra en klynge drivhuse, der ligger omkring otte kilometer fra Lars Holdgaards hjem og lyser nattehimlen op. Et lys, der er så kraftigt, at det ofte kan ses op til 20 kilometer væk.

- Om natten, når lysene er tændt, så oplyser det faktisk hele horisonten ud mod drivhusene. Det er et meget unaturligt lys og et meget kraftigt lys, fortæller Lars Holdgaard, der til daglig er teamchef i en IT-virksomhed.

Er du ikke bare sart?

- Jo, det kan du da godt sige. Men nu er jeg ude på landet, hvor der er mørkt og ingen gadebelysning. Det, synes jeg, er dejligt. Lyset er temmelig ødelæggende for miljøet herude. Jeg foretrækker faktisk, at det er mørkt om natten, så jeg kan se stjernerne, siger han.

Han frygter desuden for lysets effekt på områdets dyr.

- Jeg er bekymret for det lokale dyreliv. Det er unaturligt for fugle, insekter og ræve, og hvad der ellers er af dyreliv herude, som bliver forstyrret af noget, der ligner en solopgang om natten, siger Lars Holdgaard.

Mælkevejen er væk

I store dele af Danmark er nattemørke gået hen og blevet en mangelvare.

Gartnerierne er langt fra de eneste, der forurener nattehimlen. Alt kunstigt lys kan være med til at ødelægge nattemørket.

Selv om man bosætter sig ude på landet, er det ikke længere en garanti for, at man kan opleve en naturlig nattehimmel.

En undersøgelse, The New World Atlas of Artificial Night Sky Brightness offentliggjort i 2016, konkluderer, at over en tredjedel af danskerne ikke længere kan se Mælkevejen, når de ser op på himlen om natten.

Den samme undersøgelse viser, at næsten halvdelen af Danmarks areal - 47,9 procent - er udsat for så kraftig en lysforurening fra kunstigt lys, at lysmængden på nattehimlen er forøget med mindst 50 procent.

Det kan ifølge danske forskere have konsekvenser ikke kun for mennesker, men også for dyr.

Insekter påvirkes

Seniorforsker Christian Kjær fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet var forrige år medforfatter på en rapport om insekternes tilbagegang.

Rapporten udpeger lysforurening som en medvirkende årsag.

- Der er flere konklusioner på europæisk plan, som siger, at lysforurening er en medspiller i de nataktive sommerfugles tilbagegang, forklarer Christian Kjær.

Det kunstige lys forvirrer ganske enkelt nogle insekter.

De kan blandt andet finde på at gå i vinterhi på det forkerte tidspunkt, lyset kan lokke hannerne væk fra hunnerne, og insekterne kan have svært ved at navigere.

- Og det kan man jo godt forstå, hvis de flyver i mørke og skal finde vej i mørke og ellers bruger månen som rettesnor til at finde vej, siger seniorforsker Christian Kjær.

Det kan være et alvorligt problem, men ikke kun for den enkelte art.

- Alle insekter indgår i et økologisk samspil, og det vil sige, at når der bliver færre af en art, så påvirker det også dem, der spiser dem. Og det påvirker eventuelt også planterne, fordi sommerfugle jo bestøver planter, forklarer Christian Kjær.

Flagermus flygter

Lysforureningen påvirker også større nataktive dyr negativt – såsom flagermus. Det forklarer seniorrådgiver Morten Elmeros, der også er tilknyttet Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.

- Specielt lys lige omkring der, hvor de bor. Det er de meget følsomme overfor.

Hvor følsomme er de?

- De er så følsomme, at de flytter, fortæller Morten Elmeros.

Lys gør i det hele taget livet svært for flagermus.

- De flagermus, der bliver påvirket mest af lys, undgår simpelthen at flyve gennem områder, hvor der er lys. Så de kan blive afskåret fra at komme ud i nogle områder, hvor de normalt ligger og jager - og så får de færre muligheder for at finde føde, siger Morten Elmeros.

Ingen regulering

På Fyn har Lars Holdgaard, der generes af lysforureningen fra drivhusene, klaget til Odense Kommune - men uden held.

For lysforurening er slet ikke nævnt i Miljøbeskyttelsesloven, og der eksisterer ingen grænseværdier for lysforurening i Danmark.

- Odense Kommune har gjort Miljøstyrelsen opmærksom på problematikken med lysforurening fra gartnerier og efterlyst generelle regler for branchen, skriver Odense Kommune i et svar til TV 2.

Kommunen ville gerne kunne regulere området efter Miljøbeskyttelsesloven, men det kan ikke lade sig gøre, som lovgivningen er i dag.

Der er intet, der forhindrer det, som Odense Kommune betegner som drivhusenes ”voldsomme lysmængder” og gartnerierne er ikke forpligtede til at dække af eller forhindre lysudstrålingen.

Gartnerier erkender problem

De to store gartnerier, der udleder lyset på Fyn, erkender dog begge problemet. Og de oplyser til TV 2, at de vil arbejde på at reducere lysforureningen i de kommende år.

Hos Gartneriet Rosborg-Bellinge A/S peger direktøren på, at man allerede har revet et stort antal gamle drivhuse ned.

- Vi har gjort rigtigt meget – og ja, der kommer stadigvæk lidt lys ud. Det kan jeg se. Jeg er jo ikke blind overhovedet. Vi fortsætter med at arbejde med det, men det kræver nye investeringer i nye gartnerier, siger direktør Johnny Albertsen.

Han understreger dog, at de investeringer ikke vil blive foretaget indenfor den nærmeste fremtid.

- Jeg har ikke flere penge tilbage. Jeg har brugt hver en krone. Så lige nu med det, vi har gjort, vil det være det samme, som det er nu, fortæller Johnny Albertsen.

Det er vel ikke meningen, at man skal kunne se en virksomhed 20 kilometer væk?

- Jamen, det kan du ikke bare lige ændre på, siger direktøren.

Vil reducere med 95 procent

Det andet store gartneri, der er kilde til den massive lysforurening, er Alfred Pedersen & Søn, der er kendt for Katrine & Alfreds tomater, men også producerer medicinsk cannabis.

Her understreger ejer og direktør Mads Pedersen, at man er i fuld gang med at gøre noget ved lysforureningen.

- Vi vil selvfølgelig rigtig gerne stå godt i forhold til både naboer og andre, der bor længere væk – og vise noget samfundsansvar, siger Mads Pedersen.

Ved at installere LED-lys, der afgiver mindre varme og mørklægningsgardiner, er det planen at reducere lysudslippet fra gartneriet med 95 procent indenfor fem år.

- Vi ved godt, at der er nogle, der synes, at lyset generer. Det er en af grundene til, at vi begynder at lave det her løbende nu. Det er en kæmpeinvestering, fortæller Mads Pedersen.

Otte kilometer væk kan Lars Holdgaard, der klagede til kommunen over drivhusenes lys, på nuværende tidspunkt dog konstatere, at nattehimlen stadig oplyses af drivhusene.

- Hvis ikke de får det gjort bedre, så må jeg jo klage igen, siger han.

- Vi har fået nok.

Så simpelt udlægger Lise Bergstrand, serviceassistent på OUH, hendes og kollegernes markering af deres utilfredshed med arbejdsforholdene.

- Vi er undernormeret, vi får lagt flere og flere opgaver over, og vi bliver ikke tilgodeset i forbindelse med de ekstra penge, der er blevet uddelt gennem dels ubetalte lønudgifter og vinterpakken. Og nu også januarpakken, der er vi blevet forbigået.

- Ikke at det nødvendigvis er penge vi vil have, men vi er skåret fuldstændig ind til benet normeringsmæssigt.

- Det næste, de kan tage, det er knoglemarven. Vi kan ikke mere, slår Lise Bergstrand fast.

Serviceassistenterne viste deres utilfredshed med en stille 20 minutters demonstration fredag morgen foran hovedindgangen til OUH i Odense.

Flere opgaver, ikke flere kolleger

Lise Bergstrand forklarer, at nye opgaver som sengeafredning og -opredning samt madservice ligger naturligt for serviceassistenterne, men at der mangler tid til opgaverne, som er flyttet over til dem for at aflaste de pressede sygeplejersker.

- Men når ikke vi får flere folk til det, så er det svært at nå det, siger Lise Bergstrand.

Hun forklarer, at opgaven med madservice binder serviceassistenter, som dermed ikke kan hjælpe med transport til operationer. Det er samtidig med, at der skal serveres morgenmad.

- I sidste ende kan det gå ud over patienterne. Hvis de kommer for sent, kan de blive aflyst. Vi kan altså kun være et sted ad gangen.

Opråb til ledelse og politikere

Målet med morgenens demonstration er at råbe ledelse og politikere op, så der kan blive ansat flere hænder til serviceassistenternes opgaver.

- Vi står og ser ind i en periode med meget sygdom. I øjeblikket er vi lagt ned af corona, men andre vira finder også vej, siger Lise Bergstrand.

Utilfredsheden blandt serviceassistenterne har også nået hospitalets øverste ledelse. Her mener direktøren, Torben Hedegaard Jensen, helt grundlæggende, at en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse ikke er vejen frem.

- Men det er et signal om, at der er nogle problemer. Det er nogle problemer, som vi allerede har arbejdet med, men vi er tydeligvis ikke i mål, siger han.

Lise Bergstrand ser, at en løsning kan være at købe ekstern hjælp, indtil sygehusene når igennem den svære periode.

- Vi står jo også og ser ind i, og det får vi tit at vide, at der snart kommer ekstern kontrol på rengøringen, og som sagt; vi kan ikke både lave mad, køre patienter og gøre rent på samme tid.

- Så vi er pressede, rigtig pressede, siger Lise Bergstrand.

Lise Bergstrand siger, at det for hende er vigtigst med flere kolleger. I anden række kommer en anerkendelse af indsatsen.

- Det behøver ikke nødvendigvis at være med penge, men det er bare trist at se, at tre gange er vores plejekolleger blevet tilgodeset. Og det er de samme hver gang. Der er meget, meget få af vores, der har fået den anerkendelse.

Det ærgrer direktøren, at gruppen af serviceassistenter ikke føler sig anerkendt.

- Det er sindssygt vigtige opgaver, de løser, så jeg er ked af, at der er en oplevelse af, at man ikke bliver anerkendt for den kæmpe indsats, siger han.

Eksempler på dårlig ledelse

Hospitalet har været særligt presset henover efteråret, og serviceassistenterne har blandt andet fået tilført ekstraopgaver. Torben Hedegaard Jensen er opmærksom på, at de risikerer at kollidere med andre faste arbejdsopgaver.

- Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Der er tilført ressourcer til de her ekstraopgaver, og nu skal vi sikre, at ressourcerne også er blevet placeret, hvor opgaverne ligger, siger direktøren.

- Som billedet er nu, er der ikke flere hænder på vej. Det handler i første omgang om at få arbejdet med arbejdsplanlægningen, så vi kan sikre, at enderne mødes.

Direktøren har tidligere på ugen haft et møde med flere tillidsrepræsentanter. Her blev der udover arbejdspresset også sat fokus på episoder med dårlig ledelse.

- På mødet blev der givet eksempler på mindre heldig dialog, der ikke lever op til vores standarder og det, vi står for. Men vi er nødt til at komme bedre ind i problemstillingen, inden jeg kan sige, hvad der skal gøres, siger han.