Kommuner afviser kontrol af elevers ferierejser
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Elever på Svendborg og Odenses skoler vil ikke blive kontrolleret for, om de har været i udlandet, selvom ministeriet mener, at elever bør afvises, hvis de har været i udlandet.
Når skolerne starter til august efter sommerferien, risikerer elever at blive sendt hjem i karantæne, hvis de inden for de sidste to uger har været i et land, som myndighederne fraråder rejser til.
Onsdag meldte Børne- og Undervisningsministeriet ud, at skoler og institutioner bør afvise børn, der har været på ferie i andre lande end Tyskland, Norge, Island og Danmark.
Elever bør afvises
I Svendborg har skolerne gennem et stykke tid forberedt sig på situationen ved skolestart.
Fynsk campingplads er klar til smittede turister:
- Vi vil ikke tøve
En af Fyns største campingpladser er klar til udenlandske turister. Danmark er betydeligt bedre rustet nu, end vi var tidligere, når coronasmitten begynder at blusse op igen, mener professor.
Det er ikke risikofrit, at Danmark snart åbner grænserne for turister fra Norge, Island og Tyskland. Det viser en rapport, som Statens Serum Institut (SSI) står bag.
SSI regner med, at mellem 400 og 1.500 turister smittet med coronavirus vil komme ind i landet baseret på den nuværende smitteforekomst.
- Det vil potentielt medføre, at der er flere danskere, der bliver smittede, og at vi får en acceleration af epidemien igen, lyder det fra Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin på Københavns Universitet.
Den risiko er destinationschef Dorthe Ejlskov Christensen på First Camp Hasmark Strand fuldt ud bevidst om.
- Vi er klar. Vi vil ikke tøve, hvis vi får mistanke om, at en gæst er smittet, siger Dorthe Ejlskov Christensen.
Campingpladsen har siden genåbningen 3. april haft en beredskabsplan, som gælder alle gæster og er således klar, når tyskere og nordmænd begynder at krydse den danske grænse for at holde ferie i Danmark.
- Vi er opmærksomme på, at de kommer. Men jeg tror på, at nordmændene har det som en del af deres hverdag. Der kommer folk til som også har levet med corona, og som er gode til at leve med det, som vi også er gode til at leve med, siger Dorthe Ejlskov Christensen.
Beredskabsplanen går i sin korthed ud på, at hvis gæsten er i stand til at rejse bliver vedkommende sendt hjem og det kortlægges, hvor gæstens har været på campingpladsen.
- Hvis gæsten er så dårlig, at de ikke kan rejse, så tilkalder vi en læge. Det gælder iøvrigt alle gæster - også danskere, siger Dorthe Ejlskov Christensen.
First Camp Hasmark Strand har 550 pladser, og der vil være i omegenen af et par tusind gæster, når der er fuldt booket.
I pinsen er der lidt færre gæster, end der plejer, og Dorthe Ejlskov Christensen vurderer, at gæster fra Island, Tysklad og Norge begynder at ankomme efter åbningen af grænserne 15. juni vil omkring 15 procent af gæsterne være fra de tre lande.
Svenskerne er med i beregningerne
SSI's beregninger er lavet på baggrund af en grænseåbning for nordmænd, tyskere og svenskere, og vel at mærke udelukkende på baggrund af turister, der holder ferie i danske sommerhuse.
Regeringen har dog besluttet, at svenskerne ikke er en del af den første grænseåbning.
Tror Danmark kan håndtere turistbesøg
Trods risikoen for øget smittespredning, mener Jens Lundgren dog, at vi godt kan håndtere at få besøg fra nogle af vores nabolande.
- Vi vil formentlig være i stand til meget hurtigt at få identificeret de smittekæder, der kunne opstå, fordi danskerne er gode til at holde fysisk afstand og de andre forholdsregler.
Men det kræver, at danskerne er opmærksomme på, om der opstår smittespredning.
Statens Serum Instituts beregninger er lavet på baggrund af asymptomatiske smittede – altså personer, som er smittet med virussen, men ikke udviser symptomer. Der henvises til et islandsk studie, der viser, at halvdelen af alle smittede med covid-19 ikke udviser symptomer.
- Vi skal alle sammen fortsætte med at leve efter de her lidt besværlige sociale måder at være sammen på i nogle måneder og måske også – og det er jeg ked af at sige – et år eller to endnu, siger professoren.
Mere overvågning af virussen i dag
Selv hvis det skulle ende med, at Danmark får besøg af 1.500 smittede personer som følge af grænseåbningen, vil det udgøre et mindre problem for smittespredningen i dag, end det ville have gjort i februar, da epidemien begyndte at vise sig.
Det skyldes, at vi ved væsentligt mere om sygdommen, fortæller Jens Lundgren og peger på, at der dengang for eksempel ikke var nogen overvågning af virussen.
- Vi står betydeligt bedre rustet nu grundet alle de læringer fra de seneste par måneder, til når smittespredningen begynder at opstå igen, siger Jens Lundgren.
Også mere dystre tal
Statens Serum Institut har også regnet på et scenarie, hvor smitteforekomsten i de forskellige lande er steget til det dobbelte.
Sker det, regner man med, at mellem 750 og 1.500 personer smittet med coronavirus kan komme til Danmark. Også i dette tilfælde regner man med, at de er symptomfri.
Beregningerne blev offentliggjort fredag. Samme dag som regeringen afholdt pressemøde og fortalte, at udvalgte turister igen er velkomne i Danmark fra 15. juni.
- Vi henstiller til forældrene, at de respekterer myndighedernes anbefalinger, og vi regner med, at familierne ikke holder ferie i et ikke-anbefalelsværdigt land og lader deres børn starte i skole, siger skolechef Nanna Lohmann fra Svendborg Kommune.
I Odense er forældre til børn i skolerne og daginstitutinerne endnu ikke orienteret.
- Vi er lige på trapperne med information til forældre i dagtilbud og skoler i forhold til udmeldingen fra myndighederne. Som forældre vil man derfor få besked på Aula og Mitbarn eller e-boks for dagplejens vedkommende, siger skolechef Nikolaj Juul Jørgensen.
Meldingen fra Børn- og Undervisningsministeriet lyder ifølge Jyllands-Posten, at daginstitutioner, skoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner 'kan og bør' afvise at modtage børn og elever, der har holdt ferie i udlandet.
- Vi gør egentlig som vi plejer. Vi har tillid til, at eleverne og deres forældre overholder anbefalingerne, og vi vil derfor ikke kontrollere eller undersøge, om børn har været i udlandet uden at fortælle det, siger Nanna Lohmann, og fortsætter:
- Hvis vi finder ud af, at et barn har holdt ferie i Sydeuropa inden for de sidste to uger, så kontakter vi forældrene, og tager en snak med dem, så anbefalinger om at blive hjemme, bliver overholdt, siger hun.
Samme holdning har skolechefen i Odense:
- Hele kampen mod smittespredning af Covid-19 beror på, at vi alle som borgere i samfundet følger de anvisninger som bliver givet fra myndighedernes side. Vi har en grundlæggende tillid til at forældre selvfølgelig også fremadrettet følger disse anvisninger, siger Nikolaj Juul Jørgensen.
Ingen kontrol af Facebook
Heller ikke landets gymnasier vil lave kontrol af elevernes sommerferier. Her er der tillid til, at elever, der i sommerferien rejser til frarådede lande, først efter endt karantæne er tilbage i klasselokalet.
- Der bliver derfor ikke tjekket op på elevernes sommerferie på for eksempel Facebook, siger Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier.
De danske myndigheder har siden midten af marts frarådet al unødvendig rejse til resten af verden på grund af udbruddet af coronavirus.
Store smil hos gymnasieelever
- Endelig er det blevet vores tur!
Der var store smil og tydelig glæde at spore blandt 1.- og 2.g'erne på Midtfyns Gymnasium, da de onsdag vendte tilbage til skolen.
I gården foran Midtfyns Gymnasium klokken halv otte onsdag morgen begyndte de første elever fra gymnasiets 1.- og 2.g klasser at ankomme.
Efter to en halv måned hjemme med fjernundervisning kunne de nemlig endelig vende tilbage.
- Det bliver så dejligt at få hverdagen tilbage, men det er også mærkeligt, fordi vi ikke har set hinanden så længe. Men det bliver godt at få en afslutning på skoleåret, siger Nicoline Sofie Wolff, der går i 1.a på Midtfyns Gymnasium, da TV 2/Fyn fanger hende på vej ind til sin første rigtige skoledag i ti uger.
Restriktionerne bliver svære at overholde
De fleste 1.- og 2.g'ere beskrev ligesom Nicoline, hvor underligt det var at være tilbage på skolen. Fjernundervisning var blevet den nye hverdag.
Nu er retningslinjer, hygiejne og afstand blevet den nye hverdag, og det er svært for mange af eleverne.
- Man er egentlig bare blevet vant til den virtuelle undervisning, og nu vender vi så tilbage til en masse retningslinjer. Men det er rigtig dejligt at se alle ens klassekammerater igen, siger Nikolai Grill Hansen, der går i 1. QX.
Og for eleverne er det også svært at skulle vænne sig til ikke at kunne give sine kammerater et kram.
- Man kan jo ikke gå rundt og give alle en krammer og sige ordenligt hej, så det er ikke helt normalt, men jeg glæder mig alligevel, siger Jonas Wazar Jørgensen fra 1.a.
- Jeg har en forventning om, at restriktionerne ikke helt bliver overholdt, fordi der er svært at holde sig fra hinanden efter så lang tid, tilslutter Nicoline Sofie Wolff.
Godt at få afslutningen med
Men selvom det for alle eleverne bliver både underligt og svært at efterleve retningslinjerne, så er de også enige om, at det er godt at få afslutningen på året med.
- Jeg tror, at det er en god ting, at vi lige får afslutningen med. Så håber jeg, at vi efter sommerferien kan vende tilbage til en mere normal 2.g, fortæller Nikolai Grill Hansen.
Og selvom der er fuld forståele for, at 3.g'erne var de første, der fik lov at komme tilbage, så er eleverne i 1.g og 2.g glade for, at det endelig er blevet deres tur.
- Jeg kan godt forstå, at 3.g'erne fik lov til at komme tilbage før os, men det var samtidig virkelig surt at sidde tilbage og stadig skulle være hjemme, siger Mia Nielsen fra 1. QX.
Genåbningen af fynske gymansier
Det var ikke kun på Midtfyns Gymnasium, at 1.- og 2.g'erne kunne vende tilbage til skolen. Følgende gymnasier har oplyst, at også deres 1.- og 2. g'ere vendte tilbage onsdag:
- Vestfyns Gymnasium
- Faborg Gymnasium
- Midtfyns Gymnasium
- Sct. Knuds Gymnasium
- Tornbjerg Gymnasium
- Odense Tekniske Gymnasium
- Nyborg Gymnasium
- Middelfart Gymnasium
Nedenstående gymansier lader også deres 1.- og 2.g'ere vende tilbage. Det er dog ikke for fuld styrke.
- Tietgen Handelsgymnasium: Der vil stadig foregå virtuel undervisning en gang i mellem, da der på skolen ikke er plads til alle elever på én gang.
- Odense Katedralskole: Gymnasiet åbner gradvist op for eleverne i 1.- og 2. g, og de kan vende tilbage på skolen cirka to til tre gange om ugen.
- Mulernes legatskole: Eleverne i 1.g vender tilbage til skolen torsdag 28. maj. Eleverne i 2.g vender tilbage tirsdag 2. juni.
Følgende gymnasier har ikke på deres hjemmeside eller facebookside oplyst, hvornår deres elever vender tilbage:
- Nordfyns Gymnasium
- Svendborg Gymnasium
- Det Blå Gymnasium
Bliv hjemme i 14 dage
Fra mandag har myndighederne igen givet grønt lys til, at der kan rejses på ferie til Norge, Island, Færøerne og Tyskland. Dog fraråder myndighederne også ferier i byer med mere end 750.000 indbyggere i for eksempel Tyskland.
Hvis danskerne alligevel holder ferie i Spanien eller Kroatien, skal de ifølge myndighederne blive hjemme i 14 dage.
Flere centimeter sne på vej - det skal du være opmærksom på mandag morgen
kopieret!
Der vil falde sne i hele Danmark i løbet af søndag aften og ud på mandag morgen.
Det oplyser Mette Wagner, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Ritzau.
Sneen vil særligt falde i Nordjylland. Her ventes mellem 10 og 15 centimeter sne, mens der i resten af landet ventes mellem 2 og 10 centimeter.
- Nedbøren starter som sne, men vil gå over i slud og regn relativt hurtigt. I Nordjylland er der koldt i længere tid, og derfor forventer vi mere sne der, siger Mette Wagner.
Farligt vejrfænomen
Af DMI's hjemmeside fremgår det, at en varmfront bevæger sig op over landet sidst på eftermiddagen søndag. I overgangen fra sne til regn er der en kortvarig risiko for isslag.
- Alle overflader, der rammes af isslag, bliver glaseret med et tyndt lag is, så det bliver glat. Spejlglat, forklarer Mette Zhang.
- Det er cykelstier, veje, fortove, alt. Så det er et ret farligt vejrfænomen.
Travl dag i vente
Hos SOS Dansk Autohjælp forventer man ekstra travlhed mandag morgen, fortæller vagtcentralchef, Anette Bjørn Juncher.
- Traditionelt er den første rigtige arbejdsdag efter jul en meget travl dag, og det forventer vi også, at i morgen bliver.
Det er især døde bilbatterier, som kan give travlhed, men også glatte varer, advarer Anette Bjørn Juncher.
- Man skal huske, at vejbanerne kan være kolde, og kommer der noget nedbør, så bliver vejene glatte, så kør hjemmefra i god tid, lyder rådet.
På Vejdirektoratets hjemmeside kan du se, hvor de advarer om glatte veje.
Autohjælp deler snedigt trick - sådan sikrer du nemt, at din bil kan starte efter juleferien
kopieret!
Mandag vender hverdagen tilbage for mange familie, når skolen starter op igen efter en god, lang juleferie.
Af samme årsag er der også mange, der vender tilbage til arbejdspladsen, og derfor forventer SOS Dansk Autohjælp ekstra travlhed mandag morgen, fortæller vagtcentralchef, Anette Bjørn Juncher.
- Traditionelt er den første rigtige arbejdsdag efter jul en meget travl dag, og det forventer vi også, at i morgen bliver.
Og det er særligt en type opgave, som venter, spår Anette Bjørn Juncher. Et problem, som man allerede kan gøre et forsøg på at løse søndag, så man ikke skal bøvle med det mandag morgen.
Kør en kort tur
Den seneste periode med svingende vejr, der har givet både kulde og fugt, er med til at dræbe bilbatteriet, og har du kun kørt småture i sin juleferie, så er der en stor risiko for, at du kommer ud til et dødt batteri og derfor ikke kan starte bilen.
- Men en kort køretur er med til at lade batteriet, fortæller Anette Bjørn Juncher og uddyber:
- Det gode råd er, hvis man vil være sikker på, at bilen kan starte i morgen, lige at køre en god tur på 20 minutter, for så har man ladet bilen op, og så er sandsynligheden for, at man kan starte større.
Travl weekend
Vagtcentralchefen oplyser, at SOS Dansk Autohjælp har haft mere travlt i weekenden, end de plejer. Lørdag var der 40 procent flere opgaver, end der normalt er.
Det er sådan set meget normalt, når frostvejret melder sig, fortæller Anette Bjørn Juncher, der også har et godt råd til dem, der allerede søndag kan konstatere, at batteriet er dødt:
- Hvis man allerede søndag aften tjekker og konstaterer, at batteriet ikke virker, kan man opsøge naboerne for hjælp med startkabler.
- Ellers må man ringe til os, vi har døgnvagt, slutter hun.
DMI varsler farligt vejrfænomen
Der er på tværs af Danmark risiko for let isslag fra søndag aften til mandag formiddag.
Det oplyser Mette Zhang, som er meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt søndag morgen.
Det skyldes en varmfront, som sidst på eftermiddagen søndag vil bevæge sig op over landet med udbredt sne, slud og regn, forklarer hun.
- Varslingen gælder alle dele af Danmark, for fronten ser i løbet af aftenen og natten ud til at skulle bevæge sig ind over hele landet.
Farligt vejrfænomen
Isslag opstår, når underafkølet vand bliver til is på en overflade.
Nedbør, der egentlig falder som sne, bevæger sig således ned gennem et varmere luftlag, hvor det smelter og bliver til vand. Når vandet så når et nyt og koldt lag luft helt nede ved jorden, bliver det underafkølet.
I det øjeblik, hvor vandet rammer jorden, bliver det så til is.
- Alle overflader, der rammes af isslag, bliver glaseret med et tyndt lag is, så det bliver glat. Spejlglat, forklarer Mette Zhang.
- Det er cykelstier, veje, fortove, alt. Så det er et ret farligt vejrfænomen.
Barskt vejr på vej
Der er derfor grund til at være særligt opmærksom, hvis man søndag aften eller nat har planer om at begive sig ud i trafikken.
Også mandag morgen skal bilister, cyklister og fodgængere være klar over risikoen for isslag, siger meteorologen.
Generelt byder søndag aften og nat på barskt vejr.
Dagen starter skyet og tørt, men når eftermiddagens varmfront går i land, kommer der blæst og aftentemperaturer fra -1 grad til 2 graders varme.
- Det vil i den grad føles barskt og ubehageligt. Det kommer til at blæse rigtig gevaldigt, siger Mette Zhang.
Viktor Axelsen kastede stjernestøv over tidligere klub: - Han tager sig tid til folk
kopieret!
Lørdag blev Viktor Axelsen kåret til årets sportsnavn for tredje gang som den første atlet nogensinde.
Hjemme i barndomsklubben, Odense Badminton Klub har Viktor Axelsen fortsat kæmpe betydning som rollemodel og forbillede for de unge spillere.
Han træner der stadig sommetider - senest lørdag - inden han fik prisen årets sportsnavn. Men når superstjernen kommer i klubben, er han ganske ydmyg.
Det fortæller Lennart Engler, der er træner i Viktor Axelsens tidligere badmintonklub, OBK, i videoen ovenover.
Nye afgifter får folk til at kigge mod elbiler
kopieret!
Årets første weekend er lig med nytårskur og åbent hus hos bilforhandlerne. I år skete det i skyggen af nye afgiftsstigninger på benzin og diesel.
Hos N. Kjær Biler i Svendborg var hele arbejdsstyrken kaldt ind. For dyrere benzin og diesel har på ingen måde fået interessen for åbent hus hos bilhandlerne til at dale. Tværtimod.
Men interessen var til gengæld koncentreret om elbilerne. Nye modeller vælter ind på det danske marked. Det er ikke fordi, der slet ikke sælges benzinbiler længere. Men hovedinteressen hos de potentielle købere, TV 2 Fyn mødte, var helt klart rettet mod elbiler.
Se mere i videoen ovenover.
Frustrationerne vokser - stort kystprojekt udsat for tredje gang
kopieret!
Alle fynske kommuner arbejder med at få sikret deres kyster mod ødelæggende vandmasser.
Men i Nordfyns kommune er politikerne frustrerede. Her er deres store kystsikringsprojekt til 115 millioner kroner endnu en gang stødt ind i en bureaukratisk mur.
Projektet hedder Bogense Kystdiger og skal dække en 7,5 kilometers strækning omkring Bogense. Men projektet har fået en række klager fra berørte grundejerforeninger og virksomheder.
- Ikke godt nok
De klager har Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke nået at behandle til den forventede tid, og nu frygter politikerne, at stormfloderne kommer hurtigere, end myndighederne arbejder.
- Det er simpelthen bare ikke godt nok, lyder det fra formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune, Anders Thingholm (K), der i videoen ovenover peger fingre ad regeringen.
Nordfyns kommune vil gerne kunne arbejde videre med kystbeskyttelsen, da det ikke er denne, som klagerne er utilfredse med, men blot hvor stort et økonomisk bidrag, de skal stå for.
Afhængig af udfaldet af klagenævnets kommende afgørelse, vurderer Nordfyns Kommune, at projektet i bedste fald kunne startes op til sommer 2025 på udvalgte strækninger, idet digerne skal nå at være bevokset med et stærkt græslag inden efterårets og vinterens storme.
Pligtsejr genskaber Odenses forspring i håndboldligaen
kopieret!
11 kampe og 11 sejre står der nu ud for Odense Håndbold i toppen af kvindernes håndboldliga.
I egen hal havde fynboerne som ventet ikke de store problemer med at besejre Aarhus Håndbold, der blev slået 28-19 efter 14-11 ved pausen.
Dermed er der igen to points afstand fra Odense og ned til Team Esbjergs regerende mestre i tabellen. Esbjerg besejrede lørdag ligaens nummer tre, Ikast Håndbold.
Axelsens far afslører: - Viktor døjede lidt med dumt humør før flot sæson
kopieret!
Lørdag aften kunne Viktor Axelsen lade sig hylde med ikke kun én, men to kåringer.
Først offentliggjorde B.T. ham som vinder af B.T. Guld. En pris, som han fik på baggrund af stemmer fra Danmarks 40 største atleter.
Senere kunne han lade sig hylde i Boxen i Herning ved “Sport 2024”, hvor han for tredje gang i karrieren blev kåret som “Årets sportsnavn”.
Men da 2024 tog sin begyndelse så det langt fra ud til, at Viktor Axelsen skulle hædres i den grad, som det endte med, fortæller hans far Henrik til Ekstra Bladet:
- Viktor døjede lidt med en dum ryg og et dumt humør i starten, men så fik han det alligevel til at flaske sig, og han toppede op til OL, som han skulle.
Stærk Odense-start sikrer vigtig udesejr over Herlev
kopieret!
Syv effektive minutter i første periode var nok for ishockeyholdet Odense Bulldogs, der søndag vandt 4-3 på udebane over Herlev Eagles i Metal Ligaen.
De fynske gæster sendte pucken i nettet tre gange fra minut 10 til 17 i første periode, og selv om Herlev efterfølgende viste god moral og fightede sig tilbage, holdt Odense til sidst stand.
Med sejren cementerer Odense andenpladsen bag det suveræne førerhold, Herning Blue Fox. Herlev ligger nummer fire - fem point bag Odense.
Har du set Sisse? Nytårskrudt jog Christinas hund på flugt
kopieret!
- Vi har det virkelig ikke særlig godt. Vi vil bare så gerne have hende hjem.
Sådan lyder det fra Christina Plougheld, der siden nytårsaften har ledt efter sin hund Sisse.
Christina havde taget sine to hunde med ind til en veninde i Odense på Nyborgvej, hvor de alle kunne fejre nytår sammen. Lidt efter klokken 23 gik det dog galt, fortæller hun til TV 2 Fyn.
- Jeg går rundt ude i gården med dem, da der kommer et brag. Sisse bliver forskrækket, og da der kommer et brag mere, får hun vristet sig fri af sin sele og forsvinder.
Har ledt og ledt
Christina Plougheld blev fanget mellem sine to hunde, og først da hun havde fået den anden hund ind i lejligheden, kunne hun suse ud på gade og lede efter Sisse. Men der var hendes hund, som er en dansk-svensk gårdhund med labradortræk, for længst væk.
- Jeg fik fat i min kæreste, der var til en anden fest et andet sted i byen. Han kom og hjalp mig med at lede, men selv om vi efterhånden var en del, der ledte i halvanden time, så kunne vi ikke finde hende.
Og sådan har det været lige siden, fortæller Christina Plougheld, der efterfølgende har fået at vide, at Sisse blev spottet i fuldt spring ned af Fabersgade.
Søndag er Christina igen ude og lede Odense tyndt efter sin hund. Har man bevæget sig forbi en lygtepæl i Odense efter nytårsaften, har man nok heller ikke kunne undgå at se en seddel med Christinas efterlysning af sin hund.
Men selvom eftersøgningen har stået på en lille uges tid, så har det været småt med henvendelser fra folk, der har set Sisse.
Masser af telefonfis
Omkring 15 henvendelser vurderer Christina Plougheld har været fra unge, der har set hendes nummer på efterlysningssedlerne, og har lavet telefonfis med hende.
- Mange af dem ringer med hemmeligt nummer, og derfor er jeg stoppet med at tage opkald fra hemmelige numre, fortæller hun og opfordrer derfor folk til at ringe til Fyns Politi på 114, hvis man har oplysninger om Sisse.
En enkelt brugbar henvendelse er det dog blevet til. Det var fra nogen, der havde set en løs hund ved H.C. Andersens Museet i fredags.
- Der har vi selvfølgelig også været, og vi har efterspurgt overvågning fra museet, som vi afventer svar på nu, fortæller Christina Plougheld.
Hun opfordrer folk til at kigge i deres haver, skurer, garager og andre gemmesteder, hvor hunde kan søge hen for ly og læ.
- Folk er måske ikke så meget i haven på denne tid af året, og derfor kan det være et bedre sted at lede. Det er oftest ikke på sin gåtur, man finder en hund, da de typisk vil forsøge at gemme sig, slutter hun og tilføjer, at selvom hun håber Sisse er i live, så er hendes største håb at få vished og en afklaring.
Sisse beskrives som en lille sort og hvid hund, der er uden sele og halsbånd.
Over 100 husstande mangler strøm efter kortslutning
kopieret!
108 beboere i Odense SV er søndag middag og eftermiddag uden strøm. Det oplyser Energi Fyn på sin hjemmeside.
Årsagen skulle være en kortslutning i et kabelskab. Energi Fyn oplyser, at der er en montør på stedet, og at alle husstande forventes at have strøm igen senest klokken 16.
Kortslutningen er registreret kvart over 11 søndag.
TV 2 Fyn følger sagen.
Troels Bech har fokus på noget "langt større" end at rykke op i Superligaen
kopieret!
Der var store smil og frostgrader, da TV 2 Sport besøgte 1. Divisionsklubben OB på træningsanlægget i Ådalen lørdag.
Ikke normalt et vejr, der får humøret op hos en flok fodboldspillere, som bruger det meste af deres arbejdstid udendørs. Men lørdag var det anderledes.
- Nu har vi haft fire uger fri, og det er måske en uge for meget, synes jeg. Det bliver dejligt at komme i gang, og det var dejligt at se gutterne igen, siger OB’s anfører, Viljar Myhra.
Også klubbens topscorer, Luca Kjerrumgaard, stillede velvilligt op til interview i et par shorts inden dagens træning trods kulden.
- Det bliver en kold omgang, men jeg har glædet mig til at komme tilbage, siger han.
Da træningen først gik i gang, havde Kjerrumgaard dog pakket de målfarlige stænger ind i et ekstra lag.
Et ændret OB
Måske er spillernes træningsiver her på årets første arbejdsdag i virkeligheden et meget godt billede på, at klubben befinder sig et andet sted, end den gjorde i foråret.
Først rykkede klubben ud af Superligaen, og kort tid efter vinkede man farvel til fodbolddirektør Björn Wesström, inden Troels Bech overtog rollen som sportsdirektør i klubben, som har haft stor betydning.
Er det sjovere at være OB-spiller nu end i foråret?
- Det er det på mange måder. Specielt i hverdagen, siger Viljar Myhra, som forklarer, at spillertruppen er begyndt at arrangere sociale arrangementer for at styrke sammenholdet.
Spillerne tager blandt andet på fisketure og shelterture sammen.
- Der er stor forskel på miljøet her nu i forhold til, hvordan det var tidligere, så klubben og os spillere har virkelig gjort et godt stykke arbejde for at forbedre tingene her.
At OB i øjeblikket ligger klart i spidsen af 1. Division med otte point ned til nummer to, er blot frugterne, som bliver høstet af de miljøforandringer, der er sket i klubben over det seneste halve år, mener anføreren.
- Når tingene er bedre i omklædningsrummet, er tingene også bedre ude på banen. Det er resultatet af hårdt arbejde og godt arbejde.
Hvor meget savner I Superligaen?
- Virkelig meget, så vi skal arbejde stenhårdt for at få klubben op, hvor den hører hjemme. Det fortjener byen og klubben og fansene.
Foråret bliver en karaktertest
I OB er det alle mand på træningsbanen. Det gælder også sportsdirektør Troels Bech, der ligesom spillerne var mødt ind lørdag.
Og han har en klar vision for, hvordan man i Odense sikrer, at Danmarks tredjestørste by er repræsenteret i Superligaen efter sommer.
- Det bliver jo en karaktertest. For det er jo før sket for hold, at når man har noget i hænderne, er man bange for at miste det, og så bliver man lidt for defensiv. Det vil vi ikke have – vi vil gerne angribe, siger han.
- Vi vil hele tiden gerne være på jagt, for det klæder de fleste, og det klæder i hvert fald os bedst.
Men spørger man sportsdirektøren ind til det, der – hvis alt går efter planen – venter til næste sæson, er det ikke noget, der fylder i fodboldtankerne.
Hvor meget savner du at have OB i Superligaen?
- Det er faktisk ikke det, der optager mig. Det er mere det med at gøre OB stærke, og hvis vi bliver stærke nok, så spiller vi også i bedre ligaer, end vi gør nu.
- Der er noget, der er langt større for mig, og det er at samle kræfterne i den her klub, så det holder.
OB spiller første kamp i forårssæsonen den 21. februar. Inden da tester de formen med træningskampe mod Superliga-klubberne Sønderjyske, AGF og Silkeborg IF.
Se læsernes billeder - nordlyset dansede over den fynske himmel
kopieret!
Efter en længere periode med en konstant skyet himmel, har der i weekenden været klar himmel i længere perioder, og natten til søndag kunne man flere steder se nordlyset.
Det syn har flere læsere og tv-seere delt med TV 2 Fyn i Facebookgruppen “Den Fynske Redaktion”, hvor du kan se flere billeder og også dele dine billeder med os.
Herunder kan du se et udvalg af billederne.