Kommuner kan mangle medarbejdere - også på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Siden 2015 har kommuner nedlagt stillinger, der tidligere håndterede opgaver med integration af flygtninge. Nu mangler der snart medarbejdere igen.
I Assens Kommune er der siden 2015 nedlagt cirka 14 fuldtidsstillinger. For at håndtere de ukrainske flygtninge har kommunen omplaceret to medarbejdere til integrationsområdet, men vil formentlig få brug for flere udefra.
Og det kan blive et problem, forudser Brian Korsgaard, der er afdelingsleder for integration, job og udvikling i kommunen.
- Vi er 98 kommuner, der har brug for det samme på samme tid. Det vil altid støvsuge markedet, så vi kan risikere, at det bliver sværere at finde de rigtige kompetencer. Det er ikke en udfordring endnu, men det er en bekymring«, siger han til Politiken.
214 nedlagte stillinger
Kommunerne modtager i disse uger tusindvis af ukrainske flygtninge, som skal have hjælp til at finde et sted at bo, lære det danske sprog og finde et job. Men antallet af medarbejdere, der står for netop den opgave, er raslet ned.
Ifølge en rundspørge som Politiken har gennemført blandt alle landets kommuner svarer 50 af ud af 66, at de har skåret i antallet af medarbejdere, der arbejder med integration, siden flygtningestrømmen fra Syrien aftog. På landsplan er det 214 stillinger.
Rock Nalle får museum:
- Der er en ting eller to, jeg kunne have undværet
Fynboen Rock Nalle fylder 79 år søndag, hvor en fan åbner et museum som en hyldest til manden bag "Go'e gamle fru Olsen" og "Amanda".
Et museum dedikeret til et ganske særligt stykke dansk musikhistorie åbnede søndag i Hørve, nemlig et museum om den fynske rock'n'roll-musiker Rock Nalle.
Manden, der i 1977 blev landskendt med sangen om "Go'e gamle fru Olsen" - i øvrigt en dansk version af Little Richards "Good Golly Miss Molly" fra 1958 - men hvis historie er meget mere end et enkelt hit.
Det fortæller initiativtageren til museet Stefan Broberg Hansen, der er mangeårig Rock Nalle-fan og samler:
- Jeg synes, han fortjener det. Nu har han trods alt været med fra starten af. Det er jo vores Little Richard herhjemme i Danmark, siger han med en henvisning til, at Rock Nalle var med til at bringe rock'n'roll-musikken til Danmark i 1950’erne.
Museet er indrettet i Stefan Broberg Hansens private hjem i en gammel slagterejendom på Søndergade i Hørve på Odsherred.
Selve udstillingen er indrettet i den gamle slagterforretning. Det i sig selv har også en finurlig kobling til den i dag 79-årige musiker og sanger, der i sin tid stod i lære som slagtersvend.
Det var inden de store hits i 1970’erne, hvor Rock Nalle, som lyder det borgerlige navn Roland Lyhr Sørensen, for alvor blev landskendt.
Rock Nalles 62 flyttekasser
Museets tilbliven er hjulpet godt på vej af Rock Nalle selv, idet han har doneret intet mindre end 62 flyttekasser med effekter, som Stefan Broberg Hansen drog til Odense for at hente. Her i blandt guld- og sølvplader, original-indspilninger og diverse prisstatuetter samt indspilninger, der aldrig er blevet udgivet.
Samlingen tæller - selvfølgelig - også et par af Rock Nalles guitarer, som er blevet sat i stand:
- Jeg har fået den lappet sammen og poleret op med nye strenge på. Men strengene (de originale strenge, red.), der er gemt, de ligger i kassen der, fortæller Stefan Broberg Hansen.
Sang i bytte for sko
Rock Nalle har været forbi og se museet inden åbningsdagen.
- Det er lidt underligt - men på den anden side er jeg glad ved, det bliver gjort, så folk kan følge med i sådan en historie. Altså Rock'n'Roll. For ellers er det jo andre ting, der kommer på museum, siger han til TV2 Øst.
Montren med priserne og statuetterne gemmer også på et par af musikerens gamle sko – eller rettere sagt, Kim Larsens sko, fortæller Rock Nalle. For under en optræden i Holstebro i 1970’erne kom Gasolin' forbi, og Kim Larsen henvendte sig:
- Han (Kim Larsen, red.) kom derned, og jeg havde de hvide sko på, og så siger han: De er smarte de sko. Giv mig dem, genfortæller Rock Nalle og tilføjer:
- Jeg sagde først nej. Så skulle jeg jo køre hjem i strømpesokker. Men det endte med, at han fik dem – for vi lavede en handel: En melodi per sko.
Kim Larsen fik skoene, og et halvt år efter kom der et kassettebånd retur med to sange på.
- Det blev til en guld- og en sølvplade for "Amanda", siger Rock Nalle og tilføjer med et skævt lille smil:
- Det var en god bytter. Jeg har også tit ærgret mig over, jeg ikke havde 12 par, så jeg kunne have fået til en hel LP.
Når han står der omgivet af minderne, er det svært ikke at være stolt, fortæller han:
- Jeg er stolt at det hele - der er selvfølgelig en ting eller to, jeg godt kunne have undværet – men ellers er jeg stolt af det hele.
Assens Kommune har indtil videre fået anvist 14 ukrainere, men holder myndighedernes forventning om 100.000 flygtninge stik, står kommunen til at skulle modtage lidt over 700.
- Det her er en opgave af voldsom karakter, siger Brian Korsgaard til avisen, og tilføjer:
- Vi er på opgaven, og vi er nok ikke helt med endnu.
I Odense kommune fortæller rådmand i Beskæftigelses- og socialforvaltningen, Christoffer Lilleholt (V), at det er helt naturligt, at man som kommune omfordeler kræfterne, når der ikke er behov for dem i bestemte afdelinger.
- Vi kan godt komme til at mangle ansatte, men vi vil også gerne have folk med de rette kompetencer. Eksempelvis nogen der kan ukrainsk, så vi ikke behøver at bruge tolke hver gang, der er behov for det.
Kommunen har siden 2015 omfordelt godt ti årsværk, der ikke længere var behov for i håndteringen af fordrevne. Samtidig oplyser Beskæftigelses- og socialforvaltningen, at man igen er ved at geare organisationen til at modtage fordrevne fra Ukraine.
Nye medarbejdere hænger ikke på træerne
At kommunerne har nedskaleret integrationsindsatsen, er velkendt for Frederik Thuesen, der er seniorforsker i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Vive.
- Det er der ikke nogen tvivl om. Der er et videnstab, siger han til Politiken. Men han peger samtidig på, at mange kommuner ikke har haft behovet for den type medarbejdere siden flygtningekrisen i 2015.
- Den offentlige sektor har jo ikke råd til at have folk gående uden noget at lave.
Klager over kommune til ombudsmanden:
- Jeg har hverken kræfter eller overskud til at være der for mit syge barn
Forældre i Nordfyns Kommune er i oprør efter Børne- og ungeudvalget skal finde besparelser for ti millioner kroner.
Marianne Jensens 14-årige datter Julie har diagnosen social angst og er stort set ikke i skole.
Skolevægring, kaldes det. Og netop på det område har politikerne i Børne- og ungeudvalget i Nordfyns Kommune valgt at finde ti millioner kroner i besparelser.
Besparelserne skal komme i hus ved, at kommunen selv løser flere forebyggende opgaver, og ved at skolerne primært selv skal stå for udgifterne til de indsatser, der handler om børns skolevægring.
Det kan betyde, at der vil blive sparet på tabt arbejdsfortjeneste, og det vil i så fald ramme Marianne Jensen og dermed hendes datters trivsel.
- Hvis jeg mister min tabte arbejdsfortjeneste, jamen ... Det kan jeg slet ikke gennemskue.
- Jeg har hverken kræfter eller overskud til at passe et arbejde samtidig med, at jeg skal være der 24/7 for mit syge barn, siger Marianne Jensen.
Den frivillige forening Støttegruppe Nordfyn har klaget over Nordfyns Kommune til ombudsmanden. De mener, at sagsbehandlingen er for dårlig og har fået nok efter de nye besparelser for ti millioner kroner.
- Vi har bedt ombudsmanden om at kigge kommunen efter. Vi vil have stærkere midler i brug, siger Britt Skousen Andersen, der er bestyrelsesmedlem i Støttegruppe Nordfyn.
Passer datteren på fuld tid
Familien har flyttet Julie til en privatskole i Ringe. Skolen er specialiseret i børn som Julie, og der er kun 42 elever. I Julies klasse er der ni elever.
- Men bare det, at de i nogle timer skal være blandet med de andre klasser, gør, at hun ikke kan deltage, og så må jeg holde hende hjemme, fortæller Marianne Jensen, som kører Julie fra hjemmet på Nordfyn til Ringe og bliver ved skolen, så Julie kan være tryg.
I maj sidste år søgte Marianne om tabt arbejdsfortjeneste, for at stoppe på sit arbejde, så hun kunne passe sin datter på fuld tid.
Nu hun nervøs for, hvad fremtiden bringer.
- Jeg var så lang tid om at få tabt arbejdsfortjeneste, og det var simpelthen en sten, der faldt fra mit hjerte, da det endelig gik igennem, fordi jeg igen kunne begynde at trække vejret.
Men tabt arbejdsfortjeneste står altså til at blive sparet væk i fremtiden. Og det vil ramme Marianne Jensen og Julie. Marianne Jensen er nemlig i den gruppe af forældre til børn med skolevægring. Altså børn, der sjældent eller aldrig kommer i skole.
- Så hvis jeg mister min tabt arbejdsfortjeneste ... Det kan jeg slet ikke gennemskue. Fordi jeg har hverken kræfter eller overskud til, at være der for mit syge barn, siger Marianne Jensen.
Marianne Jensen forklarer, at Julie ikke kan være sammen med folk hun ikke kender.
- Hun kan ikke være sammen med den tætte familie, og det sværeste er faktisk jævnaldrende, altså unge på hendes egen alder, forklarer Marianne Jensen og tilføjer, at Julie kan få panikanfald, hvis der sker noget, eller hvis hun føler der er for mange mennesker omkring hende.
- Det er jo klart, at det spiller meget ind i skole-delen, når man lider af social angst.
Med klagen til ombudsmanden håber Støttegruppe Nordfyn, at man vil kigge kommunen efter i sømmene.
Peter Rahbæk Juel (S), der, udover at være borgmester i Odense, er formand for arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalget i Kommunernes Landsforening, fastholder dog, at kommunerne har været gode til at videreføre den opbyggede viden. Men det kan være svært at finde nye medarbejdere, erkender han.
- En af de største udfordringer, vi står med, er at rekruttere medarbejdere til velfærdsområderne, og det gælder også integrationsmedarbejdere«, siger han i en skriftlig kommentar til Politiken.
