Kongen holdt sin første nytårstale - nævnte han Fyn eller Axelsen?
kopieret!
Kongen nævnte hverken Fyn, H.C. Andersen eller den dobbelte fynske OL-guldvinder Viktor Axelsen i sin første nytårstale tirsdag aften.
Der var ellers blevet spekuleret i, blandt andre blandt bookmakere, om kong Frederik - der er mere sportsinteresseret end dronning Margrethe - ville nævne nogle af de danske OL-succeser fra i sommer.
Det skete ikke.
Til gengæld nævnte kongen de mange besøg, kongefamilien har været på i løbet af året. Den nye konge kom blandt andet forbi Assens og Ærø.
- Der er en helt særlig stemning, når vi møder jer, der hvor I bor, sagde kong Frederik i sin første nytårstale.
Læs hele talen
Nytåret gør tidens gang tydelig. Når klokken slår 12, strejfer to år hinanden, og afslutning bliver til begyndelse. I aften tager vi afsked med det gamle år og hul på det nye. Helt som vi har gjort det år efter år.
Og så alligevel – noget er forandret. For min mor, Dronning Margrethe, for mig og for jer. Selv om vi alle har haft et år til at vænne os til tanken, så er jeg klar over, at der stadig kan sidde nogle, der er lidt nervøse på mine vegne. For kan nytårstalen holdes af andre end Dronning Margrethe?
Mange gør status nytårsaften. Hvad tager vi med fra året, der er gået, og hvad ser vi frem mod i året, der kommer? Jeg tager særligt én dag med mig. Den 14. januar. Turen gennem Københavns gader til Christiansborg. Min mors sidste statsråd. Minutterne, inden dørene til balkonen gik op. En meget dyb indånding. Christiansborg Slotsplads. Menneskemængden foran mig. Min familie lige bag mig.
At træde frem og møde så meget støtte, glæde og kærlighed. At stå på balkonen sammen med Dronning Mary som Danmarks kongepar. At tage det hele til mig – eller i hvert fald forsøge – bevæget og overvældet. Det tager jeg med mig. Det tager vi med os. For altid. Tusind tak.
For et år siden holdt min mor sin nytårstale nummer 52. En tale, der kom bag på de fleste ved at være den sidste. I aften holder jeg min første. Der er en første gang for alt og en sidste gang for lige så meget. De gange har det med at træde tydeligere frem end alle andre gange. De er begyndelser og slutninger i løbet af livet, og vi tillægger dem særlig betydning. Den første skoledag – og den sidste. Dem husker vi. Og fejrer vi.
Det gjorde vores familie også i sommer, da Kronprinsen afsluttede gymnasiet og sammen med tusindvis af andre unge satte et festligt punktum for en veloverstået ungdomsuddannelse. Jeg har altid holdt af den tid på året. Når vores unge springer ud med huer i alle farver og indtager gader, stræder og strande arm i arm. Hvem husker ikke den brusende følelse af frihed; hele verden lå åben, og alle døre bare ventede på et greb i håndtaget.
Det ser legende let ud, når ungdommen slår sig løs. Og samtidig kan det være alt andet end det. Mange unge mister fodfæste. Ikke for en stund, men i en rum tid. For nogen i en grad, så de bliver syge af det. ”Hvorfor kan jeg ikke være ligesom alle andre?”, spørger de måske. Der er sjældent noget enkelt svar. Omvendt ved vi, at det hjælper at have nogen at betro sig til og læne sig op ad. Vores nærmeste er vores vigtigste rækværk. Både når livet vælter os, og når det bare overvælder os.
Som forældre til fire teenagere har Mary og jeg lært, at det nytter at lytte. Spørge uden at antage. Holde om frem for straks at handle. Vores børn er forskellige. Det samme er unge. Der findes ikke én fortælling, der favner alle. Det bedste bud på, hvem unge er, får vi ved at lade dem komme til orde hver især. Gang på gang imponerer de med deres forståelse for sig selv og for andre. De er modige i mine øjne. Fordi de tør vise sårbarhed og ser det som en styrke. Nutidens unge står ved sig selv. I vover at være både-og. Både sårbare og stærke.
Både-og. På den ene side og på den anden side. I en tid med stigende polarisering forsvinder den nuancering let. Vi risikerer at reducere verden til dens yderpunkter, når vi trækker fronterne op. ”Er du for eller imod?”, bliver der spurgt. Vi befinder os måske et sted midt imellem. Fordi vi evner at se ting fra flere sider og sætte os i andres sted. Det er en af vores fineste egenskaber som mennesker og noget, vi danskere er gode til.
Selv har jeg mange gange lånt en andens blik og fået øje på noget nyt. Det kan være udfordrende, men det er altid berigende, uanset om vi ser helt ens på tingene. Vi skal ikke lade uenighed holde os fra at udveksle opfattelser og holdninger. Det er i den udveksling, at vi får mulighed for at flytte os og nærme os hinanden. Vores held er, at vi stoler på hinanden herhjemme. Tilliden er høj imellem os. Det gør det lettere at se medmennesket før modstanderen.
Frivillighed er et eksempel på medmenneskelighed, og de fleste danskere engagerer sig på et tidspunkt i frivilligt arbejde. Det kan være alt fra at øve tabeller med børn i lektiecafeen til at få et nyt gymnastikhold op at stå til at holde et menneske i hånden, når livet rinder ud. Frivillighed kommer i mange former. Fællesnævneren er, at det giver mening for alle parter, både for hende, der giver sin tid, og for ham, der tager imod den.
Frivillige kræfter holder utallige tilbud og aktiviteter i gang. Også Royal Run, hvor 2.500 frivillige stillede op i år, så vi andre kunne gå og løbe sammen i de fem værtsbyer. Til alle jer, der lægger en del af jeres overskud i den fælles pulje – tak. Jeg vil også gerne takke alle, jeg møder i audiens. Det er en af mange glæder i min nye rolle; at videreføre en tradition, hvor jeg hilser på mennesker, der har brugt et helt arbejdsliv på samme arbejdsplads, og hvor jeg hører livshistorier fra alle dele af riget.
Elektrikeren, der har lagt el ind i den halve by. Pædagogen, der har vist omsorg i generationer og passet børn, som endte som forældre til nye børn samme sted. De fleste forstår ikke, hvor tiden er blevet af, men med deres årelange flid udgør de en del af Danmarks rygrad. Det gælder også jer, der står vagt om vores tryghed og sikkerhed; folk i politiet, beredskabet og forsvaret – vores udsendte. Jer, der løber en risiko for os andre. Tak for jeres vigtige indsats.
Vi lever i en urolig tid. Vi følger udviklingen i Mellemøsten med tilbageholdt åndedræt og føler med de mange familier, der lider. I Europa, ikke langt herfra, kæmper det ukrainske folk tappert for deres frihed. Og for vores. Krigen i Ukraine er en brutal påmindelse om, at vi ikke kan tage fred for givet. Heller ikke på vores kontinent. Europa må stå fast på vores fælles værdier.
For 75 år siden var Danmark et af 12 lande, der oprettede forsvarsalliancen NATO. Tilsammen ville vi værne om sikkerhed og fred. Siden er flere lande kommet med. Senest Finland og Sverige. Det styrker Norden. Det styrker Europa. Det styrker vores fælles forsvar for frihed. Verdens konflikter løser vi kun, når vi står sammen internationalt. Det gælder også i kampen for klodens sundhed.
Naturens rigdomme er til låns. Ingen ejer himlen eller havet. Skovene eller dalene. Engene eller stjernerne. Ingen af os har magt til at sætte selv det mindste blad på en nælde. Vores lod er at passe på vores jord, for i morgen er der også en dag. Vi skal forfølge hver en vej, der fører i den rigtige retning. Ikke én vej ad gangen, men ad alle veje på én gang. Vi har allerede mange gode løsninger, og tilsammen bringer de håb for fremtiden. Et håb, vi skal holde fast i og handle på.
Den første gang og den sidste gang. Begyndelser og slutninger i løbet af et liv. Dem husker vi ofte. Men der er også alt det indimellem. Hverdagen. Almindelige dage, der gør mindre væsen af sig, men som udgør det meste af livet. Jeg er taknemmelig for min hverdag med Dronning Mary, vores fire børn og vores to hunde. Jeg glæder mig over, at Prins Joachim og Prinsesse Marie er faldet godt til i Washington med deres børn, og at min mor nyder sin nye tilværelse.
Dagligdagen kan hurtigt løbe af sted med os. Pludselig er der gået en uge, en måned, et år. Hvad står tilbage? Det gør samhørigheden. Den mærkede Mary og jeg den 14. januar, og den mærker vi, når vi er rundt i Kongeriget Danmark. Der er en helt særlig stemning, når vi møder jer dér, hvor I lever og bor. Når vi får et glimt af jeres hverdag.
Vi er alle forbundne og hver især forpligtet i Kongeriget Danmark. Fra det danske mindretal i Sydslesvig – som endda ligger uden for riget – og hele vejen til Grønland. Vi hører sammen. Det fornemmede Mary og jeg tydeligt, da vi besøgte begge steder og alle dem ind imellem. Færøerne har vi til gode, og vi ser frem til at komme til Nordatlanten til sommer.
Jeg ønsker alle danskere – herhjemme og ude i verden – godt nytår. Vi har meget at være stolte af og glædes over. Tilliden. Medmenneskeligheden. Samhørigheden.
Min første nytårstale. Den kommer ikke igen, men jeg glemmer den aldrig. Man siger, at ”godt begyndt er halvt fuldendt”. Det er måske så meget sagt, men Mary og jeg kunne ikke have ønsket os en bedre start som Kongepar. Vi glæder os til at tage fat på alt det, der følger i det nye år, og frem for alt at følges ad. Med hinanden og med alle jer.
Tak for året, der er gået, og rigtig godt nytår.
Stærk Odense-start sikrer vigtig udesejr over Herlev
kopieret!
Syv effektive minutter i første periode var nok for ishockeyholdet Odense Bulldogs, der søndag vandt 4-3 på udebane over Herlev Eagles i Metal Ligaen.
De fynske gæster sendte pucken i nettet tre gange fra minut 10 til 17 i første periode, og selv om Herlev efterfølgende viste god moral og fightede sig tilbage, holdt Odense til sidst stand.
Med sejren cementerer Odense andenpladsen bag det suveræne førerhold, Herning Blue Fox. Herlev ligger nummer fire - fem point bag Odense.
Autohjælp deler snedigt trick - sådan sikrer du nemt, at din bil kan starte efter juleferien
kopieret!
Mandag vender hverdagen tilbage for mange familie, når skolen starter op igen efter en god, lang juleferie.
Af samme årsag er der også mange, der vender tilbage til arbejdspladsen, og derfor forventer SOS Dansk Autohjælp ekstra travlhed mandag morgen, fortæller vagtcentralchef, Anette Bjørn Juncher.
- Traditionelt er den første rigtige arbejdsdag efter jul en meget travl dag, og det forventer vi også, at i morgen bliver.
Og det er særligt en type opgave, som venter, spår Anette Bjørn Juncher. Et problem, som man allerede kan gøre et forsøg på at løse søndag, så man ikke skal bøvle med det mandag morgen.
Kør en kort tur
Den seneste periode med svingende vejr, der har givet både kulde og fugt, er med til at dræbe bilbatteriet, og har du kun kørt småture i sin juleferie, så er der en stor risiko for, at du kommer ud til et dødt batteri og derfor ikke kan starte bilen.
- Men en kort køretur er med til at lade batteriet, fortæller Anette Bjørn Juncher og uddyber:
- Det gode råd er, hvis man vil være sikker på, at bilen kan starte i morgen, lige at køre en god tur på 20 minutter, for så har man ladet bilen op, og så er sandsynligheden for, at man kan starte større.
Travl weekend
Vagtcentralchefen oplyser, at SOS Dansk Autohjælp har haft mere travlt i weekenden, end de plejer. Lørdag var der 40 procent flere opgaver, end der normalt er.
Det er sådan set meget normalt, når frostvejret melder sig, fortæller Anette Bjørn Juncher, der også har et godt råd til dem, der allerede søndag kan konstatere, at batteriet er dødt:
- Hvis man allerede søndag aften tjekker og konstaterer, at batteriet ikke virker, kan man opsøge naboerne for hjælp med startkabler.
- Ellers må man ringe til os, vi har døgnvagt, slutter hun.
DMI varsler farligt vejrfænomen
Der er på tværs af Danmark risiko for let isslag fra søndag aften til mandag formiddag.
Det oplyser Mette Zhang, som er meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt søndag morgen.
Det skyldes en varmfront, som sidst på eftermiddagen søndag vil bevæge sig op over landet med udbredt sne, slud og regn, forklarer hun.
- Varslingen gælder alle dele af Danmark, for fronten ser i løbet af aftenen og natten ud til at skulle bevæge sig ind over hele landet.
Farligt vejrfænomen
Isslag opstår, når underafkølet vand bliver til is på en overflade.
Nedbør, der egentlig falder som sne, bevæger sig således ned gennem et varmere luftlag, hvor det smelter og bliver til vand. Når vandet så når et nyt og koldt lag luft helt nede ved jorden, bliver det underafkølet.
I det øjeblik, hvor vandet rammer jorden, bliver det så til is.
- Alle overflader, der rammes af isslag, bliver glaseret med et tyndt lag is, så det bliver glat. Spejlglat, forklarer Mette Zhang.
- Det er cykelstier, veje, fortove, alt. Så det er et ret farligt vejrfænomen.
Barskt vejr på vej
Der er derfor grund til at være særligt opmærksom, hvis man søndag aften eller nat har planer om at begive sig ud i trafikken.
Også mandag morgen skal bilister, cyklister og fodgængere være klar over risikoen for isslag, siger meteorologen.
Generelt byder søndag aften og nat på barskt vejr.
Dagen starter skyet og tørt, men når eftermiddagens varmfront går i land, kommer der blæst og aftentemperaturer fra -1 grad til 2 graders varme.
- Det vil i den grad føles barskt og ubehageligt. Det kommer til at blæse rigtig gevaldigt, siger Mette Zhang.
Har du set Sisse? Nytårskrudt jog Christinas hund på flugt
kopieret!
- Vi har det virkelig ikke særlig godt. Vi vil bare så gerne have hende hjem.
Sådan lyder det fra Christina Plougheld, der siden nytårsaften har ledt efter sin hund Sisse.
Christina havde taget sine to hunde med ind til en veninde i Odense på Nyborgvej, hvor de alle kunne fejre nytår sammen. Lidt efter klokken 23 gik det dog galt, fortæller hun til TV 2 Fyn.
- Jeg går rundt ude i gården med dem, da der kommer et brag. Sisse bliver forskrækket, og da der kommer et brag mere, får hun vristet sig fri af sin sele og forsvinder.
Har ledt og ledt
Christina Plougheld blev fanget mellem sine to hunde, og først da hun havde fået den anden hund ind i lejligheden, kunne hun suse ud på gade og lede efter Sisse. Men der var hendes hund, som er en dansk-svensk gårdhund med labradortræk, for længst væk.
- Jeg fik fat i min kæreste, der var til en anden fest et andet sted i byen. Han kom og hjalp mig med at lede, men selv om vi efterhånden var en del, der ledte i halvanden time, så kunne vi ikke finde hende.
Og sådan har det været lige siden, fortæller Christina Plougheld, der efterfølgende har fået at vide, at Sisse blev spottet i fuldt spring ned af Fabersgade.
Søndag er Christina igen ude og lede Odense tyndt efter sin hund. Har man bevæget sig forbi en lygtepæl i Odense efter nytårsaften, har man nok heller ikke kunne undgå at se en seddel med Christinas efterlysning af sin hund.
Men selvom eftersøgningen har stået på en lille uges tid, så har det været småt med henvendelser fra folk, der har set Sisse.
Masser af telefonfis
Omkring 15 henvendelser vurderer Christina Plougheld har været fra unge, der har set hendes nummer på efterlysningssedlerne, og har lavet telefonfis med hende.
- Mange af dem ringer med hemmeligt nummer, og derfor er jeg stoppet med at tage opkald fra hemmelige numre, fortæller hun og opfordrer derfor folk til at ringe til Fyns Politi på 114, hvis man har oplysninger om Sisse.
En enkelt brugbar henvendelse er det dog blevet til. Det var fra nogen, der havde set en løs hund ved H.C. Andersens Museet i fredags.
- Der har vi selvfølgelig også været, og vi har efterspurgt overvågning fra museet, som vi afventer svar på nu, fortæller Christina Plougheld.
Hun opfordrer folk til at kigge i deres haver, skurer, garager og andre gemmesteder, hvor hunde kan søge hen for ly og læ.
- Folk er måske ikke så meget i haven på denne tid af året, og derfor kan det være et bedre sted at lede. Det er oftest ikke på sin gåtur, man finder en hund, da de typisk vil forsøge at gemme sig, slutter hun og tilføjer, at selvom hun håber Sisse er i live, så er hendes største håb at få vished og en afklaring.
Sisse beskrives som en lille sort og hvid hund, der er uden sele og halsbånd.
Over 100 husstande mangler strøm efter kortslutning
kopieret!
108 beboere i Odense SV er søndag middag og eftermiddag uden strøm. Det oplyser Energi Fyn på sin hjemmeside.
Årsagen skulle være en kortslutning i et kabelskab. Energi Fyn oplyser, at der er en montør på stedet, og at alle husstande forventes at have strøm igen senest klokken 16.
Kortslutningen er registreret kvart over 11 søndag.
TV 2 Fyn følger sagen.
Troels Bech har fokus på noget "langt større" end at rykke op i Superligaen
kopieret!
Der var store smil og frostgrader, da TV 2 Sport besøgte 1. Divisionsklubben OB på træningsanlægget i Ådalen lørdag.
Ikke normalt et vejr, der får humøret op hos en flok fodboldspillere, som bruger det meste af deres arbejdstid udendørs. Men lørdag var det anderledes.
- Nu har vi haft fire uger fri, og det er måske en uge for meget, synes jeg. Det bliver dejligt at komme i gang, og det var dejligt at se gutterne igen, siger OB’s anfører, Viljar Myhra.
Også klubbens topscorer, Luca Kjerrumgaard, stillede velvilligt op til interview i et par shorts inden dagens træning trods kulden.
- Det bliver en kold omgang, men jeg har glædet mig til at komme tilbage, siger han.
Da træningen først gik i gang, havde Kjerrumgaard dog pakket de målfarlige stænger ind i et ekstra lag.
Et ændret OB
Måske er spillernes træningsiver her på årets første arbejdsdag i virkeligheden et meget godt billede på, at klubben befinder sig et andet sted, end den gjorde i foråret.
Først rykkede klubben ud af Superligaen, og kort tid efter vinkede man farvel til fodbolddirektør Björn Wesström, inden Troels Bech overtog rollen som sportsdirektør i klubben, som har haft stor betydning.
Er det sjovere at være OB-spiller nu end i foråret?
- Det er det på mange måder. Specielt i hverdagen, siger Viljar Myhra, som forklarer, at spillertruppen er begyndt at arrangere sociale arrangementer for at styrke sammenholdet.
Spillerne tager blandt andet på fisketure og shelterture sammen.
- Der er stor forskel på miljøet her nu i forhold til, hvordan det var tidligere, så klubben og os spillere har virkelig gjort et godt stykke arbejde for at forbedre tingene her.
At OB i øjeblikket ligger klart i spidsen af 1. Division med otte point ned til nummer to, er blot frugterne, som bliver høstet af de miljøforandringer, der er sket i klubben over det seneste halve år, mener anføreren.
- Når tingene er bedre i omklædningsrummet, er tingene også bedre ude på banen. Det er resultatet af hårdt arbejde og godt arbejde.
Hvor meget savner I Superligaen?
- Virkelig meget, så vi skal arbejde stenhårdt for at få klubben op, hvor den hører hjemme. Det fortjener byen og klubben og fansene.
Foråret bliver en karaktertest
I OB er det alle mand på træningsbanen. Det gælder også sportsdirektør Troels Bech, der ligesom spillerne var mødt ind lørdag.
Og han har en klar vision for, hvordan man i Odense sikrer, at Danmarks tredjestørste by er repræsenteret i Superligaen efter sommer.
- Det bliver jo en karaktertest. For det er jo før sket for hold, at når man har noget i hænderne, er man bange for at miste det, og så bliver man lidt for defensiv. Det vil vi ikke have – vi vil gerne angribe, siger han.
- Vi vil hele tiden gerne være på jagt, for det klæder de fleste, og det klæder i hvert fald os bedst.
Men spørger man sportsdirektøren ind til det, der – hvis alt går efter planen – venter til næste sæson, er det ikke noget, der fylder i fodboldtankerne.
Hvor meget savner du at have OB i Superligaen?
- Det er faktisk ikke det, der optager mig. Det er mere det med at gøre OB stærke, og hvis vi bliver stærke nok, så spiller vi også i bedre ligaer, end vi gør nu.
- Der er noget, der er langt større for mig, og det er at samle kræfterne i den her klub, så det holder.
OB spiller første kamp i forårssæsonen den 21. februar. Inden da tester de formen med træningskampe mod Superliga-klubberne Sønderjyske, AGF og Silkeborg IF.
Se læsernes billeder - nordlyset dansede over den fynske himmel
kopieret!
Efter en længere periode med en konstant skyet himmel, har der i weekenden været klar himmel i længere perioder, og natten til søndag kunne man flere steder se nordlyset.
Det syn har flere læsere og tv-seere delt med TV 2 Fyn i Facebookgruppen “Den Fynske Redaktion”, hvor du kan se flere billeder og også dele dine billeder med os.
Herunder kan du se et udvalg af billederne.
Frustrerede butiksejere undlader at anmelde stigende plage til politiet
kopieret!
Butikstyverier er blevet en stigende tendens i detailhandlen landet over.
Alene i de tre første kvartaler af 2024 blev der ifølge Dansk Erhverv anmeldt flere end 20.000 butikstyverier. Men antallet af butikstyverier er ifølge erhvervsorganisationen i virkeligheden langt højere.
Det er nemlig ikke alle tyverier, der bliver anmeldt, fremgår det af en analyse blandt Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder.
- Nedslående
Hver anden virksomhed - 49 procent - begrunder de manglende anmeldelser med utilstrækkelige ressourcer hos politiet til at følge op på sagerne.
- Det er meget nedslående og udtryk for, at tilliden til politiet kan ligge på et meget lille sted ude i butikkerne, siger chef for detailhandelssikkerhed i Dansk Erhverv Henrik Sedenmark.
Når butikkerne har taget en butikstyv på fersk gerning og fået navn og adresse, bliver anmeldelserne som regel hurtigt fulgt op, forklarer fagchefen.
- Men hvis der er tale om et tyveri, der kræver noget efterforskning - det kan være politiet skal tjekke noget videoovervågning, afhøre vidner eller tage andre efterforskningsskridt - så er vores erfaring, at mange af de sager bliver henlagt eller opgivet på anden vis.
Mangel på ressourcer
Det er ifølge fagchefen i Dansk Erhverv ikke mangel på vilje til at gøre noget ved anmeldelserne, men manglende ressourcer, der er problemet.
- Det er efter vores mening nødvendigt, at politiet bliver tilført flere ressourcer, så vi kan få vendt udviklingen, siger Henrik Sedenmark.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har tidligere udtalt, at "regeringen ser med alvor på den store stigning i butikstyverier".
Bødestraffen skal hæves
Regeringen vil blandt andet hæve bødestraffen, så butikstyveri som udgangspunkt altid koster en bøde på mindst 1000 kroner, første gang en person bliver taget for butikstyveri. Det er en fordobling i forhold til i dag.
Tallene for butikstyverier i sidste kvartal af 2024 er endnu ikke opgjort. I 2023 blev der i alt anmeldt 25.175 butikstyverier i Danmark.
161 detailhandelsvirksomheder har besvaret undersøgelsen, som Dansk Erhverv har foretaget.
DMI varsler farligt vejrfænomen
kopieret!
Der er på tværs af Danmark risiko for let isslag fra søndag aften til mandag formiddag.
Det oplyser Mette Zhang, som er meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt søndag morgen.
Det skyldes en varmfront, som sidst på eftermiddagen søndag vil bevæge sig op over landet med udbredt sne, slud og regn, forklarer hun.
- Varslingen gælder alle dele af Danmark, for fronten ser i løbet af aftenen og natten ud til at skulle bevæge sig ind over hele landet.
Farligt vejrfænomen
Isslag opstår, når underafkølet vand bliver til is på en overflade.
Nedbør, der egentlig falder som sne, bevæger sig således ned gennem et varmere luftlag, hvor det smelter og bliver til vand. Når vandet så når et nyt og koldt lag luft helt nede ved jorden, bliver det underafkølet.
I det øjeblik, hvor vandet rammer jorden, bliver det så til is.
- Alle overflader, der rammes af isslag, bliver glaseret med et tyndt lag is, så det bliver glat. Spejlglat, forklarer Mette Zhang.
- Det er cykelstier, veje, fortove, alt. Så det er et ret farligt vejrfænomen.
Barskt vejr på vej
Der er derfor grund til at være særligt opmærksom, hvis man søndag aften eller nat har planer om at begive sig ud i trafikken.
Også mandag morgen skal bilister, cyklister og fodgængere være klar over risikoen for isslag, siger meteorologen.
Generelt byder søndag aften og nat på barskt vejr.
Dagen starter skyet og tørt, men når eftermiddagens varmfront går i land, kommer der blæst og aftentemperaturer fra -1 grad til 2 graders varme.
- Det vil i den grad føles barskt og ubehageligt. Det kommer til at blæse rigtig gevaldigt, siger Mette Zhang.
Saltspreder væltede ved Rosengårdcentret
kopieret!
Lørdag aften kom føreren af en traktor med saltspreder galt afsted ved Rosengårdcentret på Ørbækvej, da saltsprederen væltede i en rundkørsel.
Vagtchef hos Fyns Politi Christoffer Jacobsen bekræfter trafikuheldet og fortæller, at politiet var ude for at besigtige omfanget af ulykken.
Ingen person kom til skade, og en bilinspektør blev tilkaldt for at undersøge trafikuheldet nærmere. Af samme årsag kan vagtchefen endnu ikke fortælle, hvad der forårsagede uheldet.
Det var kun anhængeren med salt, der væltede og ikke traktoren, oplyser vagtchefen videre.
Efterfølgende skulle vejen ryddes for en masse salt, der var væltet ud af saltsprederen.
Derfor var Viktor Axelsen for en sjælden gang skyld mødt op for at modtage pris
kopieret!
Lørdag aften blev sporten og danske atleter hyldes ved Sport 2024, og på den røde løber var der én person, der normalt ikke er at finde.
Viktor Axelsen plejer som regel ikke at deltage til showet på trods af at have vundet flere priser de seneste år. Det skyldes, at den store Super 1000-turnering Malaysia Open altid spilles i starten af januar.
Den turnering stiller badmintonstjernen også op til, når den skydes i gang natten til tirsdag dansk tid. Og han erkender, at forberedelserne bliver forringet end tidligere set.
- Jeg er normalt ikke til det her show, fordi jeg skal spille på tirsdag. Så det kommer ikke til at blive de mest optimale forberedelser, men lige den her gang har jeg valgt at prioritere aftenen for at få sat et OL-punktum, forklarer han til TV 2 Sport.
Løb med ærefuld titel
Viktor Axelsen, som vandt guld ved sommerens olympiske lege i Paris, blev lørdag kåret som Årets Sportsnavn i 2024.
Det er tredje gang i karrieren, at Axelsen tager prisen. Han tog også prisen i 2017 og 2021.
Det har ingen individuel atlet præsteret tidligere. Kvindelandsholdet i håndbold har dog også vundet prisen tre gange.
Det er Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark, der står bag kåringen.
Vil nyde de store øjeblikke
Udover at modtage titlen som Årets Sportsnavn har Axelsen samtidig valgt at ville fejre den store triumf og måske lige nyde øjeblikket lidt mere denne gang.
- Jeg tror, at det er sundt lige at stoppe op. Specielt nu hvor jeg måske kigger mod efteråret i min karriere. Jeg spiller ikke i ti år mere i hvert fald, så jeg har valgt at stoppe op og prioritere det her.
Viktor Axelsen møder Lee Cheuk Yiu i første runde ved Malaysia Open.