Dårlige læger, journalister, advokater og dårlige restauranter må finde sig i, at få deres navn eksponeret på nettet.
Desuden kan man få oplysninger fra dårlige betalere i RKI.
Men det samme gælder ikke, personer, der har fået rettens ord for, at de ikke længere må drive virksomhed i selskabsform, fordi de har optrådt groft uforsvarligt. Der må ikke føres offentlige registre over personer, der idømmes konkurskarantæne – en mulighed, der har eksisteret siden 2014.
Det undrer flere fremtrædende insolvens- og konkursadvokater.
For dermed kan man i teorien og i praksis komme til at gøre forretninger med personer, som man formentlig ville holde sig langt væk fra, hvis man kendte deres fortid.
De har desuden mulighed for at optræde som stråmænd.
- Det virker lidt grotesk, at de eneste, der i bund og grund ved, hvem, der har konkurskarantæne, er dommeren, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der må ikke føres registre, som offentligheden har adgang til, siger Flemming Hartvig Petersen, der er partner hos Focus Advokater.
Ifølge insolvensadvokat fra samme firma, Knud K. Damsgaard, der er en af de mest rutinerede konkursadvokater på Fyn, er den voldsomme stigning i antal af konkurskarantæner dog ikke udelukkende udtryk for et skred i samfundsmoralen.
Skat mere effektive
- Vi arbejder bl.a. for Skat, og her går 70 procent af sagerne videre til konkurskarantæne, men det er mere et udtryk for, at Skat er blevet mere effektive, og fordi vi har bedre redskaber i dag. Tidligere kunne domstolene kun idømme rettighedsfrakendelse, når der var grove selskabssager, men det var man forholdsvis tilbageholdende med, siger han.
Konkurskarantæne idømmes personer ved et civilt søgsmål af kurator i konkursboet – kravet er, at den sagsøgte har udvist ”groft uagtsom forretningsførelse”.
Sidste år blev der idømt karantæne i 72 procent af sagerne i Sø- og Handelsretten. I to ud af tre sager, der sidste år blev gennemgået af insolvensadvokat Bo Vadt Christensen i fagbladet Advokaten, var der væsentlige overtrædelser af moms- og skattelovgivningen.
Opgørelsen viste også, at Skat havde krav på 135 millioner i de sager, hvor Skats krav var kendt.
Men i flere sager fremgår det blot, at Skat har betydelige krav eller millionkrav. Dermed er det reelle tal langt højere.