Krigsbekymring hos borgere: Kommuner skal lave lister over beskyttelsesrum
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Beredskabstyrelsen har bedt de danske kommuner om at få lavet en opgørelse over beskyttelses- og sikringsrum i tilfælde af en krisesituation.
De fynske kommuner er af Beredskabsstyrelsen blevet bedt om at skabe et overblik over, hvor mange beskyttelses- og sikringsrum, der findes i kommunerne.
Siden 24. februar, da krigen brød ud i Ukraine, har der nemlig været en stigende bekymring blandt borgere, der pludselig mærker en krig lidt tættere på.
Bliver udfordret på Danmarks bedste romkugle:
- Det vil altid være romkuglerne fra Nørre Aaby
For fire år siden blev Nørre Aaby Bageri kåret til at lave Danmarks bedste romkugler. Tirsdag skal de igen konkurrere om den fornemme titel.
I Middelfart ligger Bak's Bakery & Deli, og 2,8 kilometer derfra ligger Kring Chokolade.
Tirsdag stiller de begge op i konkurrencen om at have Danmarks bedste romkugler.
Titlen fik Bak's Bakery & Deli i 2018, da det hed Nørre Aaby Bageri, og det har siden oplevet en massiv stigning i overskuddet og en branding, der når hele landet rundt.
- Det har betyder alt. Det første år steg overskuddet jo med 4.000 procent. Vi havde et produkt, vi vidste blev solgt, og det var et spørgsmål om, hvor mange vi kunne nå at lave, fortæller Sebastian Bjørn Bak Mathiassen, der er logistikchef i bageriet - og søn af bagermester Carsten Bjørn Bak Mathiassen.
Nye muligheder
Nørre Aaby Bageri åbnede i 2015, men Carsten Bjørn Bak Mathiassen har altid drevet bagerier forskellige steder på både Fyn og Sjælland, ligesom hans far også var bager.
- Det ligger i generne. Jeg er den første, der bryder det ved ikke selv at blive bager og ikke have planer om det, smiler Sebastian Bjørn Bak Mathiassen, der dog alligevel ikke kunne holde sig fra at være en del af den voksende virksomhed.
“Vi ved, det er et rigtig stærkt felt, og selv om vi selvfølgelig går efter at vinde, så vil vi også gerne bare være med til at brande branchen”
Og at vinde den fine romkugletitel i 2018 var stort for det lille bageri, der ikke kun har vækstet i omsætning, men også måtte opskalere antallet af romkugler produceret i bageriet.
- Da vi vandt kunne vi lave 9.000 romkugler om dagen, og det blev også solgt. Nu har vi mulighed for at lave 40.000 på én dag, fortæller han.
Tilbage i 2018 blev alle kuglerne trillet i hænderne, og der blev nøje vejet af, så alle var cirka lige store. I dag har de fået en maskine, der sørger for at forme kuglerne for dem.
- Der skulle jo hele tiden betales kiropraktor, ler han.
Vil altid være Nørre Aaby
Mens Sebastian Bjørn Bak Mathiassen står midt i produktionen, kan han ikke lade være med at være stolt over det arbejde, der er lagt i bageriet.
- Som søn og ansat har det været helt fantastisk at se det blomstre op. Det er ligesom vendt på både bundlinjen og det personlige, fortæller han.
Med den større produktion tør bageriet at satse på lidt mere, end de tidligere har gjort.
- Nu har vi overskud og økonomi til at prøve andre ting af, siger han. Vores delikatesse er i stor vækst, men det gik ikke godt til at starte med. Havde vi ikke overskuddet fra romkuglerne, havde vi nok ikke haft is i maven på samme måde, siger han.
Når konkurencen tirsdag løber af stablen til Foodexpo i Herning, er Bak's Bakery & Deli oppe mod de nærmeste naboer.
- Vi ved, det er et rigtig stærkt felt, og selv om vi selvfølgelig går efter at vinde, så vil vi også gerne bare være med til at brande branchen, siger han og understreger:
- Kring Chokolade er superdygtige, det skal der ikke være nogen tvivl om, og jeg synes bare, det er hyggeligt, at vi er flere fra samme by til samme konkurrence.
Alligevel holder de stadig fast i at have en romkugle i topklasse.
- Det vil altid være romkuglerne fra Nørre Aaby. Vi bygger videre på sucessen.
- Beredskabsstyrelsen har skrevet til kommunerne, at de gerne til internt brug må kigge på de lister, de har over offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum, forklarer Søren Ipsen, der er beredskabdsdirektør i Beredskab Fyn, som er den lokale myndighed i forhold til opgørelsen.
Sidst var i 2001
Det er over 20 år siden, at der sidst blev lavet en opgørelse over antallet af beskyttelsespladser.
Det var efter al-Qaedas angreb på World Trade Center den 11. september 2001. Her viste opgørelsen, at der var 4,7 millioner pladser i danske beskyttelses- og sikringsrum.
“Vi er stadigvæk i fredstid, og der er ingen aktuel militær trussel mod Danmark”
Beredskab Fyn maner dog frygten til jorden og understreger, at der er tale om formaliteter. Derfor bliver der også blot opfordret til at lave opgørelser og ikke begynde at klargøre rummene til ophold.
- Vi er stadigvæk i fredstid, og der er ingen aktuel militær trussel mod Danmark. Derfor er der ingen anledning til at begynde at gøre noget hverken i forhold til beskyttelsesrum eller sikringsrum, siger Søren Ipsen.
Beskyttelses- og sikringsrum
Rummene er konstrueret så robust, at de er egnede til beskyttelsesformål, men de er ikke klargjorte og kan derfor ikke umiddelbart tages i brug i tilfælde af uvarslede hændelser. Skulle situationen tilsige det, kan forsvarsministeren i henhold til lov om beskyttelsesrum anmode kommuner om at klargøre offentlige beskyttelsesrum, og ministeren kan udstede regler om klargøring af sikringsrum inden for et vist tidsrum.
I fredstid kan beskyttelsesrum benyttes til andre formål. Benyttelsen må dog ikke forringe rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum.
Kilde: Beredskabsstyrelsen
Kan være mange steder
Beredskab Fyn dækker alle kommuner på Fyn undtagen Middelfart Kommune. I Odense Kommune har Beredskab Fyn indgået et særligt samarbejde, så de står for drift og vedligeholdelse af de offentlige beskyttelsesrum og fører ekstra tilsyn.
Hvert andet år er beredskabet derfor ude og besigtige udefra, hvordan standen er med de offentlige beskyttelsesrum i kommunen. Og der er tale om en bred vifte af beskyttelsesmuligheder.
- Beskyttelsesrum er mange ting. Det kan være de her betondækningsgrade, men i langt højere grad har vi det, vi kalder sikringsrum, som er kældre under offentligt byggeri under virksomheder eller i etageboligejendomme, siger Søren Ipsen.
Mange af de steder er kældre, der til dagligt bliver brugt til at oplagre forskellige ting, og altså kan benyttes i tilfælde af en krisesituation.
Selvom Søren Ipsen sætter en fed streg under, at der ikke er behov for at gå dybere ind i arbejdet, mener han at det er en god idé at lave en liste.
Arbejdere bedt om at spise svinekød fra altan:
- Det er kvalmende og uacceptabelt
Tre medarbejdere på byggeriet af Nyt OUH er i en længere periode blevet chikaneret, mens de har fået serveret større dele af døde svin på en altan.
Opdatering
Artiklen er opdateret med udtalelse fra Christian Lemvigh, der er talsmand for Odense Hospital Project Team (OHPT).
På en altan i Vollsmose har der ligget kvarte udskæringer af tre døde svin.
Disse stykker svinekød er tre rumænske bygningsarbejdere på det nye universitetshospital i Odense blevet bedt af sin arbejdsgiver om at skære ud og spise.
Det skriver Fagbladet 3F.
Ifølge fagbladet blev dette gjort af arbejdsgiveren for at "spare penge" på medarbejdernes kost og logi under arbejdet på byggepladsen.
Tidligere havde medarbejderne fået lov til at handle i det lokale supermarked af formanden for firmaet, de arbejdede for, men efter en rum tid var det ikke længere mulighed.
I den forbindelse blev kødet derfor sat frem i en lejlighed til medarbejderne, som de løbende kunne skære ud og putte i poser til deres måltider, skriver 3F.
- Jeg troede ikke på det
Formanden for 3F Bygningsarbejderne Fyn, Torben Knudsen, fortæller til TV 2 Fyn, at han er bekendt med sagen på et af Danmarks største offentlige byggerier.
- Jeg troede ikke på det, før jeg så billederne af det.
- Det er utilstedeligt at behandle folk på den måde og så især på et offentligt byggeri, siger Torben Knudsen til TV 2 Fyn.
Medarbejderne var blevet tildelt en lejlighed i Vollsmose af arbejdsgiveren, mens de arbejdede på byggeriet.
Når de tre medarbejdere skulle have mad, blev de bedt om at gå over i en tilhørende lejlighed efter svinekødet.
Til 3F fortæller en af medarbejderne, at kødstykker blev lagt på affaldssække, hvor det lå på altanens guld og lugtede i flere dage.
Chikaneret på arbejdspladsen
Den fynske 3F-formand fortæller også, at de tre mandlige medarbejdere generelt er blevet chikaneret i store dele af sin tid på arbejdet af Nyt OUH.
De tre medarbejdere fra Rumænien kom til Danmark i efteråret sidste år, hvor de begyndte at arbejde for ID Forte, der er en dansk filial til et italiensk byggeselskab.
Chefen for ID Forte har ikke ønsket at kommentere på kritikken til Fagbladet 3F.
Men talsmanden for Odense Hospital Project Team (OHPT), Christian Lemvigh, der er hovedentreprenør på Nyt OUH, mener, at der er flere nuancer i sagen.
- Det siger sig selv, at alle medarbejdere skal behandles med respekt, og hvis det er foregået, som I beskriver, så tager vi klart afstand fra det.
- Vi er ikke herre over, hvad folk laver i deres privatliv, men alle underleverandører på byggeriet skal dokumentere, at de betaler dansk løn og overholder danske ansættelsesvilkår, hvorfor alle medarbejdere vil kunne opretholde en passende levestandard, udtaler han til TV 2 Fyn.
Kvalmende og uacceptabelt
Morten Weiss-Pedersen (K), der er en 2. næstformand i regionsrådet, kalder sagen "alvorlig".
Mandag eftermiddag tog han sagen om de ovenstående forhold op i den borgerlige gruppe i Region Syddanmark.
- Jeg synes, at det er kvalmende og uacceptabelt. Vi betaler milliarder for det her (byggeriet red.), og vi skal moralsk sikre, at forholdene er i orden, siger Morten Weiss-Pedersen (K) til TV 2 Fyn.
Til mødet i den borgerlige gruppe var der fuld opbakning til at gå videre med sagen i regionsrådet.
- Vi vil nu stille spørgsmål til resten af regionsrådet om, hvilken kontrolstruktur vi har i forhold til udenlandske arbejdere, fortæller han og uddyber:
- For vi skal være hurtigere til at opsnappe sager som disse ude på byggepladserne. Her har 3F altså også en rolle at spille.
- Grundlæggende har vi et en god formodning om, hvad vi har med at gøre, men vi vil godt lige have et lidt mere aktuelt billede, siger han.
Beboere måtte evakueres under brand i butik
kopieret!
Natten til mandaghar politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.