Kriseramte Jensens Bøfhus fyrer endnu en direktør
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Driftsdirektøren hos Jensens Bøfhus fik kun et år på posten. Palle Skov Jensen har fyret ham.
Endnu en direktør er blevet fyret fra den kriseramte fynske bøfkæde, Jensens Bøfhus. Det skriver Børsen.
Jensens Bøfhus har de seneste år kæmpet med store økonomiske problemer og har fyret massivt i topledelsen.
Denne gang er det driftsdirektør Claus Skovfoged, ejer Palle Skov Jensen fyrer. Claus Skovfoged fik således kun et år på posten, efter han blev hentet hos Telenor i 2016, skriver Børsen.
I 2014 forlod Jan Kruse Hansen posten som administrerende direktør for Jensens Bøfhus. Siden blev direktøren i Jensens Køkken, Per V. Møller, fyret. Kort efter måtte salgschef Christian Marck Nielsen gå.
Digital succes: Ny rekord fra Ordbogen
Den fynske virksomhed voksede både på medarbejdere og indtjening i 2016.
Det går forrygende for fynske Ordbogen A/S, der startede med at udvikle og sælge onlineordbøger og grammatiksystemer.
Odense-virksomheden øgede ifølge regnskabet sidste år antallet af medarbejdere fra 46 til 61 heltidsansatte - indtjeningen før skat steg fra 14,1 til 15,5 millioner kroner og satte dermed endnu en gang rekord.
Det viser det netop offentliggjorte 2016-regnskab.
Ifølge virksomhedens oplysninger arbejder der i dag over 100 medarbejdere i virksomheden, og vokseværket fortsætter i 2017.
Bruttofortjenesten afspejler indtjeningen - den steg med en million til 32,8 millioner kroner.
Tilsyneladende fortsætter væksten for Ordbogen.
Ifølge ledelsesberetningen er man næsten i mål med første generation af nye sprogteknologiske værktøjer, "der vil ændre radikalt på brugernes produktion af tekst og tilgang til onlineordbøger", hedder det.
Ledelsen kalder 2017 for et stort udviklingsår.
Der er fremgang på alle platforme, virksomheden tilhører det skandinaviske førerfelt inden for digitale undervisningsmidler og oplever stor succes inden for voksen- og efteruddannelse.
Man har et nyt produkt i pipelinen, der hedder "Write assistance", der ifølge ledelsen har stort nationalt og internationalt potentiale.
Ordbogen er i øjeblikket ved at udvide til det internationale marked gennem udviklingen af en international version af ordbogen.com, websitet lemma.com
Der er udbetalt syv millioner kroner i udbytte til ejerselskabet Seed A/S mod otte millioner i 2015.
Egenkapitalen er på godt 17 millioner kroner. De ultimative ejere er Bjarni Norddahl og Michael Walther.
Dertil kommer, at flere personer på nøgleposter har forladt Jensens Food Group, som er selskabet bag Jensens Bøfhus. Det drejer sig om marketingdirektøren, Morten Bo Madsen, indkøbsdirektøren, Benny Jepsen, og franchisedirektøren, Peter Overgaard.
Claus Skovfoged oplyser til Børsen, at der ikke er noget mellemværende mellem ham og Palle Skov Jensen.
Jensens Bøf sat til salg
Ejeren af restaurantkæden, Jensens Bøfhus, Palle Skov Jensen er på jagt efter en partner med tegnebogen i orden.
Palle Skov Jensen har store planer om at åbne nye restauranter, men flere år med underskud har ført til stor gæld, skriver Børsen.
Derfor er Palle Skov Jensen ude efter at finde en partner, der kan skyde penge i foretagendet.
Han mener, det er realistisk at fordoble antallet af restauranter fra de nuværende 46 landet over.
Men ikke mindst en gæld på 228 millioner kroner til banken, SEB, gør det nødvendigt at skaffe kapital.
Ifølge Børsen er Palle Skov Jensen parat til at sælge sit livsværk til for eksempel en kapitalfond, men han regner med at kunne fortsætte som administrerende direktør.
De seneste to år har selskabet Jensen´s Food Group tabt 40 millioner kroner blandt andet som følge af en shitstorm med opfordringer til at boycotte Jensens Bøfhus, da selskabet vandt en retssag over Jensens restaurant i Sæby.
Også øget konkurrence fra for eksempel kæden Restaurant Flammen har spillet ind.
Bøfhus-koncern: Underskud på 56 millioner sidste år
Jensen's Food Group fortsætter stime af dårlige resultater. Koncernen har trods stram likviditet penge nok på bogen til fortsat drift.
Koncernen bag Jensen's Bøfhus, Jensen's Food Group, kom ud af 2015 med et underskud på 56,5 millioner kroner.
Det fremgår af regnskabet for Karl Chr. Skov Jensen A/S, der ejer flere af de bygninger, hvor bøfkæden har sine restauranter.
Koncern-regnskabet for Jensen's Food Group er endnu ikke offentliggjort hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Koncernen har trods en stram likvditet i slutningen af 2015 tilstrækkelig likviditet i 2016 til drift, investering og planlagte afdrag på gæld, fremgår det af regnskabet, hvor det også oplyses, at konklusionen er efter dialog med koncernens bankforbindelse.
Den samlede bankgæld udgjorde ved indgangen til 2016 227,6 millioner kroner.
Koncernen har i 2016 afhændet sovse-aktiviteten i Struer til Stryhns samt brandet ”Jensen’s Køkken”for et betydelig beløb, der kan nedbringe koncernens bankgæld, hedder det i en note til regnskabet.
Her kan det også læses, at der forventes underskud i regnskabsåret 2016 for koncernens resterende aktiviteter, mens årene herefter forventes at resultere i tilfredsstillende indtjening i samtlige af koncernens selskaber.
- Koncernens bankforbindelse har tilkendegivet, at såfremt koncernen følger den aftalte plan vedrørende investeringer, kapitalstruktur m.v., så opretholdes de eksisterende lånefaciliteter. På baggrund heraf vurderer ledelsen, at koncernen har tilstrækkelig med likviditet til at gennemføre det kommende års drift, investeringer og planlagte afdrag på gæld, hedder det.
Ejeren af Jensen's Bøfhus-koncernen, Palle Skov Jensen, har tidligere oplyst, at han har undersøger muligheden for at få ny kapital indskudt i kæden via nye medejere. Desuden er en række af koncernens restaurationsejendomme sat til salg.
I 2013 og 2014 tabte koncernen mere end 40 millioner kroner.