Lægemangel truer: 21 fynske læger er over 65 år
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En ny undersøgelse fra praktiserende lægers organisation, PLO, viser, at 21 fynske læger er 65 år eller ældre. 66-årige Ole Holm-Thomsen fortsætter som praktiserende læge, så længe der ikke er "for meget bøvl".
En ny opgørelse fra de praktiserende lægers organisation, PLO, viser, at 21 fynske læger er 65 år eller ældre. De 21 læger løser et problem her og nu, fordi der er mangel på læger, men formanden for PLO i Syddanmark, Jørgen Skadborg, frygter, at der fremover vil være flere byer, hvor det bliver meget svært at få en læge.
Der er i alt 319 praktiserende læger på Fyn. De 21 "gamle" læger løser et problem her og nu, men allerede nu er der områder på Fyn, der er lægedækningstruede - herunder blandt andet Faaborg og Assens by.
Mangel på læger: Det kan regionen selv løse
770 ud af i alt 4.404 aktive læger uddannet i almen medicin arbejder ikke som praktiserende læger.
Regionerne står i en dobbeltrolle, fordi de har ansvaret for både sygehus- og praksissektoren.
Regionerne ansætter nemlig læger uddannet i almen medicin på de offentlige sygehuse, hvor især de fælles akutmodtagelser gør brug af deres brede kompetencer.
Det skriver Avisen Danmark.
Men hvis de læger, som er uddannet i almen medicin, og som arbejder andre steder end i praksissektoren, skiftede til at blive praktiserende læger, vil det løse lægemanglen i blandt andet Region Syddanmark.
Eftertragtet gruppe af læger
Stephanie Lose (V), formand for Region Syddanmark og kommende formand for Danske Regioner, mener dog ikke, at en flytning af flere hundrede læger fra en sektor til en anden er vejen frem.
- For det første kan vi ikke bestemme, hvor folk skal arbejde, og for det andet er læger uddannet i almen medicin en eftertragtet gruppe på sygehusene på de fælles akutmodtagelser og andre medicinske afdelinger, siger hun til Avisen Danmark.
Stephanie Lose peger på, at der er behov for flere kommende praktiserende læger.
- Fokus skal være på at uddanne flere læger indenfor almen medicin, fordi vi i kommende år vil se et behov for vækst i antallet af praktiserende læger på grund af den demografiske udvikling med flere og flere ældre patienter, siger Stephanie Lose.
770 er ikke praktiserende læger
Ifølge Praktiserende Lægers Organisation (PLO) arbejder 770 ud af i alt 4.404 aktive læger uddannet i almen medicin ikke som praktiserende læger.
I en prognose fra 2016 vil der ifølge PLO være behov for cirka 5.000 praktiserende læger i 2030. I dag er der knap 3.500, skriver Avisen Danmark.
En af de 21 læger er 66-årige Ole Holm-Thomsen. Han er glad for sit arbejde, men han er bekymret for fremtiden:
- Så længe jeg trives godt med arbejde og så længe, jeg gør mit arbejde godt nok, så vil jeg gerne blive ved med at arbejde. Men det er jo et problem for fremtiden, fordi, hvor længe bliver man ved?, siger Ole Holm-Thomsen, og tilføjer, at også han har en slutdato:
- Jeg tror ikke, at os, der er oppe i den aldersklasse bliver ved længere end vi synes det er sjovt og vi har en god tilfredsstillelse i vores arbejde. Så hvis ikke det er tilfældet, og der bliver alt for meget bøvl, så kunne det jo godt være, at man tænker, at nu vil jeg noget andet i stedet for, siger han.
Risiko for ærgerlig tendens
Det er særligt udkandtsområderne, som risikerer at blive ramt. Faaborg og Assens er truet af lægedækningen - her banker dækningsproblemerne allerede på døren.
- Jeg synes da, at det er rigtig trist for hele vores fag. Vi har jo gennem mange år opbygget almen praksis til det, det er i dag, og hvis der er store områder, hvor der ikke er læger, der kan overtage, så falder det jo lidt til jorden. Og det vil være rigtig, rigtig ærgerligt, siger Ole Holm-Thomsen.
PLO ser problemet gennem samme briller som Ole Holm-Thomsen. Dertil kommer at der er et misforhold mellem afgang og tilgang:
- Samfundsmæssigt er det et enormt problem, at vi uddanner halvt så mange, som der må forventes at gå på pension, siger Jørgen Skadborg.
Således øges behovet for praktiserende læger år for år. Det betyder, at risikoen for at lokale praksisser vil lukke og dermed forværre lægedækningen.
- Når vi forventer, at der er i indeværende år er 90 læger, der går på pension, og vi uddanner 25-50 stykker her i regionen, så går det jo simpelthen ikke op, siger Jørgen Skadborg.
Stadig voksende problem
De nuværende problemer med mangel på praktiserende læger, risikerer altså at blive værre de kommende år. Særligt hvis de "gamle" læger stopper eller ikke gider deres arbejde mere.
- Jeg er bange for, at der i flere byer - og ikke kun i såkaldt udkantsområder, men også i de større købstæder, som vi allerede har fået forsmag på rundt omkring - kommer til at ske det, at patienterne ikke har mulighed for at vælge en læge, og at regionen bliver nødt til at lave en form for alternativt lægetilbud til patienterne, siger Jørgen Skadborg.
Men indtil da er han taknemlig for arbejdskraften fra alle lægerne på 65 år og derover:
Lægemangel: SDU vil uddanne flere læger
Syddansk Universitet vil uddanne flere læger for at afhjælpe manglen på læger. En del af uddannelsen skal foregå i Esbjerg.
Region Syddanmark har de seneste år forsøgt sig med en række forskellige initiativer for at få flere læger til især den vestlige del af regionen, uden at det for alvor har løst udfordringerne.
Derfor vil Syddansk Universitet og Sydvestjysk Sygehus nu oprette en kandidatuddannelse i medicin, hvor dele af uddannelsen kommer til at foregå i Esbjerg.
Det skal få flere læger til at bosætte sig i området efter endt uddannelse og dermed afhjælpe lægemanglen.
Brev til ministre
Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) fra Region Syddanmark har sammen med rektor ved Syddansk Universitet, Henrik Dam, sendt et brev til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og uddannelsesminister Søren Pind (V), hvor de opfordrer ministrene til at bakke op om forslaget.
Tanken bag forslaget er, at de lægestuderende skal slå sig ned i området, når de er i begyndelsen af 20'erne og endnu ikke er så fast etablerede.
Så er der ifølge parternes vurdering større sandsynlighed for, at de bliver boende efter endt uddannelse.
Læger bliver boende
Regionen skønner, at antallet af nye læger, der slår sig ned i Esbjerg-området hvert år, vil stige med 18-30 læger, hvis den nye uddannelse bliver en realitet.
- Vi vil gerne have politikernes opbakning til at øge antallet at lægestuderende i Syddanmark. Og vi vil gerne gøre det på en måde, hvor vi etablerer en kandidatuddannelse i Esbjerg. Formålet er at få en bedre balance i lægedækningen i Danmark, siger lægelig direktør Alan Kimper-Karl fra Sydvestysk Sygehus i Esbjerg.
En reel problemstilling
- Det er en helt reel problemstilling, at der er lægemangel, og vi skal tænke nye tanker. Det er positivt at ville opgradere lægeuddannelsen på SDU, siger medlem af sundhedsudvalget Jane Heitmann, Venstre.
Man kan i dag læse medicin i København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Aalborg fik uddannelsen i 2010, og erfaringerne er ifølge Region Syddanmark gode.
Det har nemlig vist sig, at 15 ud af 21 medicinske kandidater er blevet i landsdelen efter endt uddannelse.
- Vi har talt om det her emne i 15 år og måske begynder man at lytte nu, hvor der er lukket for tilgang af patienter ved alle læger på Frederiksberg og i København Kommune, men på sigt vil det her give et hul.
- Man kan håbe, at hvis man træffer nogle nationale beslutninger, som peger i den rigtige retning, at det så får nogen af de gode seniorkolleger til at blive hængende, fordi de kan se, at der er lys for enden af tunnelen. Så løser vi måske noget af det. Så vi er meget taknemmelig for de læger, der bliver hængende godt oppe i pensionsalderen, fortæller Jørgen Skadborg.