Lange ventetider i lægevagten: Cecilie ventede i næsten en time
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Rigtig mange fynboer oplever lang ventetid, når de ringer til lægevagten. Nu erkender PLO, at der er et reelt problem.
Et opkald til lægevagten burde besvares inden for to til fem minutter. Det er målet, ifølge en aftale mellem Region Syddanmark og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Syddanmark. Men det er langt fra tilfældet.
“Der sker temmelig meget, som, jeg ikke synes, er ok”
Flere oplever at vente meget længere og nogle helt op til en time. En af dem er Cecilie Pagh Christensen fra Vissenbjerg.
- Det mest frustrerende er, at man ikke kan komme igennem, og man ved ikke, hvordan man skal forholde sig.
Sidste lørdag ringede hun til lægevagten, da hendes otte måneder gamle datter Elia fik eksem, som spredte sig hurtigt. Men ventetiden var lang.
- Det tog omkring 50 minutter, før vi var nået igennem til lægevagten, fortæller hun til TV2 Fyn.
Et voksende problem
SF i Region Syddanmark mener, at de ventetider på lægevagttelefonen er langt fra tilfredsstillende.
- Der sker temmelig meget, som, jeg ikke synes, er ok. Men de sidste måneder har det jo tiltaget. Og de her sager fremmer jo ikke tilliden til vores vagtlægesystem eller vores praktiserende læger. Jeg synes også, at de selv må være interesseret i at få kigget på det og set om, vi kan gøre det anderledes, siger Annette Blynel, der medlem af SF i Region Syddanmark.
Især unge melder sig: Trille våger over ensomme døende om natten
Vågetjenesten i Odense oplever, at flere frivillige melder sig til at våge over døende. Trille Bennedsen er en af de mange unge, som har meldt sig.
21-årige Trille Bennedsen fra Odense har for to måneder siden meldt sig som frivillig hos Vågetjenesten i Røde Kors.
En opgave, hvor frivillige våger over ensomme, døende personer om natten, så de kan få ro og tryghed.
- Det er en smuk tanke, at der ikke er nogen, der skal være alene, når de forlader den her jord - at der i det mindste er nogen hos dem, så det bliver mindre ensomt, siger Trille Bennedsen.
“Jeg havde en mormor, hvor jeg var, mens hun døde. Derfor var jeg også forberedt på den her oplevelse”
Indtil videre har hun været ude som vågekone seks gange. To af gangene endte person, hun vågede over, med at dø.
- Der havde jeg sådan en mærkelig, tom følelse indeni, fordi jeg havde siddet hos det her menneske, som simpelthen var død mens jeg sad hos dem, fortæller Trille Bennedsen.
- Men det giver mig også en ro i sjælen at vide, at jeg har hjulpet dem med at komme afsted på en ordentlig måde.
Især unge melder sig
Trille Bennedsen er dog langt fra den eneste, som gerne vil hjælpe døende i den sidste tid. Det fortæller Ruth Kastrup, der er aktivitetsleder hos Vågetjenesten i Røde Kors Odense.
- Vi oplever faktisk en større interesse, end vi nogensinde har set af frivillige, som har lyst til at være med i Vågetjenesten. Og det, der er det særlige ved det, er, at det faktisk især er unge, siger hun.
Siden 2019 har de hos Vågetjenesten i Odense oplevet en fordobling i antallet af vågekoner og vågemænd. Fra 30 i 2019 til 65 i 2021.
- Cirka halvdelen er faktisk under 30 år. Og det er ganske nyt, fortæller Ruth Kastrup.
For nogen kan det være en hård oplevelse at se nogen dø. Derfor gør Røde Kors også meget ud af at forberede de frivillige på, hvad det er, de har meldt sig til.
- Vores koordinator sørger for at tage en lang samtale med os, før vi kan blive meldt ind. Hun sætter os ind i hele arbejdet, og vi bliver forberedt på, hvad det er, det indebærer, siger den unge fynbo.
Hun har dog tidligere været tilstede, da et menneske sov ind.
- Jeg havde en mormor, hvor jeg var, mens hun døde. Derfor var jeg også forberedt på den her oplevelse, fortæller Trille Bennedsen.
Behovet for vågere er også tydeligt. Siden begyndelsen af 2021 har de frivillige vågere i Odense allerede haft 800 vågetimer. Og Ruth Kastrup vurderer, at det vil blive en fordobling i antallet af vågetimer, hvis udviklingen fortsætter resten af året.
Og faktisk er de praktiserende lægers organisation i syddanmark enig i, at der skal ske noget.
- Vi har i årevis efterspurgt en modernisering af lægevagten, og det er nødvendigt, fordi vi bruger for mange læger i vores lægevagt, siger Birgitte Ries Møller, der er formand for PLO i Region Syddanmark.
Hun medgiver, at der i øjeblikket er usædvanligt lange ventetider.
- Det er et udsædvanligt højt antal kontakter, vi har lige nu i forhold til et almindeligt 2019 år. Og hvis vi sammenligner her fra januar og til først på sommeren, så har vi 64 procent flere kontakter, siger Birgitte Ries Møller.
“Jeg mener også, at vi må se på, om vores servicemål er for hårde.”
De lange ventetider hos vagtlægen kan også give tvivl om, hvornår man i stedet for skal ringe 112.
- Hvis du står med et febersygt barn i Bagenkop og skal vente i telefonen i 30 minutter, før du kan komme igennem. Dernæst så skal du køre en time til Odense, hvis det er uden for åbningstiden i det lokale. Hvad gør du? Du ringer 112. Og det er ikke det vi skal bruge vores ambulanceberedskab til, siger Anette Blynel fra SF i Region Syddanmark.
En problemstilling, Cecilie Pagh Christensen godt kan genkende, når man har brug for akut hjælp. Hun synes, at det er svært at vide, hvor grænsen går.
- Står du lige pludselig og har behov for hjælp. Man aner jo ikke, hvem man skal ringe til. Hvornår er det acceptabelt, at man siger, vi ringer til lægevagten, og nu skal vi ringe 112. Hvor går grænsen?
Fra privat til offentligt
Efter flere udfordringer med den private lægevagt i Region Syddanmark foreslår SF en helt ny organisering af lægevagten.
Det foreslag kommer på baggrund af sager om høje honoreringer på akkord, sløringer af telefonsamtaler og - som nævnt her - alt for lange ventetider.
- Jeg synes helt alvorligt, at vi skal begynde at kigge på, om vi kan gøre det anderledes og bedre, siger Anette Blynel fra SF.
Hun mener, at man burde placere opgaven i offentlig regi, til trods for at der har været tradition for, at de private aktører har haft ansvaret for vagtlægen.
- Jeg er bare bekymret over, at en gruppe af privat praktiserende har monopol på det her. Det går simpelthen ikke. Vi er nødt til at udfordre det og se, hvordan vi kan gøre det på en anden måde, siger hun.
En time om ugen med deres døende søn: Bo og Heidi bønfalder om mere tid med Marco
Bo og Heidi Trawel må kun være sammen med deres døende, anbragte lille dreng i sammenlagt én time om ugen. Er det rimeligt, spørger forældrene, der bønfalder kommunen om mere tid med Marco.
OPDATERING
-
TV 2 Fyn har forsøgt at komme i kontakt med plejefamilien, men har fået et skriftligt svar fra Faaborg-Midtfyns Kommune. "Som vi tidligere har udtalt, var plejefamiliens ferie planlagt inden Marco kom i pleje, og der er også godkendt hos os ved aftalens indgåelse. Selvom der var skabt de rette rammer for pleje og omsorg for Marco, og plejefamilien var informeret om, at hans tilstand var stabil, og at Marco dermed ikke lå på det sidste, satte plejefamilien spørgsmålstegn ved, om ferien skulle afholdes, eller om den burde udskydes. Vi ved, hvilket ekstremt pres det er, og har været, for plejefamilien at pleje og drage omsorg for et barn med Marcos sygdom, så vi har – trods den tragiske situation – sammen med andre faglige instanser, rådet plejefamilien til at afholde ferien, så de kunne samle kræfter til at passe Marco i den kommende periode. Plejefamilien ønsker ikke henvendelser fra pressen, og ønsker heller ikke at udtale sig til pressen, da deres ressourcer er dedikeret til Marco."
Den 10. august fylder Marco Trawel ét år. Men det er ikke sikkert, han når at leve så længe.
Marco Trawel lider af den meget alvorlige, og meget sjældne nervesygdom Leighs Syndrom. Noget der rammer i gennemsnit ét barn hvert andet år herhjemme. Der findes ingen behandling, og det er en sygdom, man dør af. Ofte inden barnet er fyldt fem år.
Så længe lever Marco Trawel sandsynligvis ikke. Sygdommen er meget fremskreden, og der er gået fem måneder, siden hans læge anslog, at han kun havde seks måneder tilbage at leve i.
Han er indlogeret på børne- og ungeafsnittet Strandbakkehuset på Hospice Djursland og får pleje døgnet rundt. Men ikke fra forældrene Bo og Heidi Trawel. De har kun lov at være sammen med deres døende søn en halv time to gange om ugen.
- Det er hårdt. Rigtig hårdt, siger Bo Trawel kortfattet.
- Vi kan ikke nå at give al den kærlighed vi har til ham. Det er simpelthen for kort tid, siger Heidi Trawel.
Ikke egnede som fuldtidsforældre
Marco Trawel har været anbragt hos en plejefamilie, siden han var knap to måneder gammel. Faaborg-Midtfyn Kommune mener nemlig ikke, at Bo og Heidi Trawel egner sig til at være forældre og varetage den fulde omsorg for deres søn.
TV 2 Fyn har fået indsigt i familiens sag.
Marco er deres eneste barn sammen. Men Bo Trawel har to sønner, som han ikke har kontakt til eller forældremyndighed over. Heidi Trawel har også to sønner. De er begge anbragt udenfor hjemmet. Den ældste bor fast hos Heidi hver anden weekend, mens hun har samvær med sin mellemste søn i tre timer hver anden uge.
Både en børneundersøgelse og en forældrekompetenceundersøgelse har konkluderet, at forældrene ikke er egnede til at tage vare på Marco som forældre.
“Er vi virkelig så dårlige forældre, at vi ikke må komme herop og være der mere for vores søn og give ham al den kærlighed, han har brug for?”
Notater i sagen viser blandt andet, at kommunens børne- og familieafdeling har vurderet, at Marco Trawels sundhed, udvikling og adfærd vil være "alvorligt truet, såfremt han ikke forbliver anbragt i nuværende plejefamilie grundet forældrenes manglende kompetencer i forældrerollen".
Men nu, hvor deres søn ligger for døden, ligger sagen ifølge forældrene et andet sted. Han får al den professionelle pleje, han har brug for. Men de kan give ham noget andet, mener forældrene:
- Er vi virkelig så dårlige forældre, at vi ikke må komme herop og være der mere for vores søn og give ham al den kærlighed, han har brug for, spørger Heidi Trawel.
Stærkt bekymrende
Af en forældrekompetenceundersøgelse fra 6. oktober 2020 fremgår det om Bo Trawel, at hans "forældrefunktioner på en række centrale områder fremstår utilstrækkelige i forhold til et tilstrækkeligt godt forældreskab og tilstrækkelig god omsorg. (...) Det fulde ansvar for et nyfødt barn vil være en alt for stor udfordring."
I samme undersøgelse står der om Heidi Trawel, at hun "(...) må forventes at kunne mange basale ting omkring forældrerollen, men vil have vanskeligt ved at møde børnene på alle deres almindelige komplekse behov. Den samlede psykologiske undersøgelse tegner billedet af en mor med begrænsede ressourcer både intellektuelt og personlighedsmæssigt. Hendes opvækst har været præget af kaos, manglende stabilitet og omsorgssvigt i en grad, som hun stadig er hæmmet af. (...) har ønsket og drømmen om at være en bedre mor end sin egen mor og give sine børn den omsorg, hun ikke selv fik. Heidis drøm om at være den gode mor fremstår imidlertid idylliseret og matcher ikke den virkelighed, hun er i."
Leighs Syndrom
Leighs Syndrom er en fremadskridende tilstand med karakteristiske forandringer i hjernen, der kan ramme børn. Der fødes cirka én med Leighs Syndrom hvert andet år i Danmark. Det vil sige gennemsnitligt mindre end én om året.
Det er en arvelig, degenerativ sygdom i centralnervesystemet karakteriseret ved tiltagende tab af færdigheder, forhøjet mælkesyre i blod og spinalvæske samt substanstab i hjernen
Der findes ingen helbredende behandling, kun symptombehandling.
Kilde: Sundhed.dk og Mitokondrie-Foreningen Danmark
Det fremgår også af akterne, at Marco er placeret på 5 på den såkaldte børnelinje. En bekymringsskala fra 1 til 5, hvor 5 er mest bekymrende.
Ankestyrelsen har også været inde i sagen og afslået forældrenes ønske om mere samvær. I sin afgørelse skrev styrelsen, at forældrene "på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke kan give Marco tilstrækkelig omsorg og pleje i dagligdagen og sikre ham den særlige behandling, han har brug for".
Mere formildende billede
Der er dog også akter i sagen der tegner et mere formildende billede af de to forældre.
Ankestyrelsen noterer blandt andet i sin afgørelse, at "Heidi Trawel og Bo Trawel har de bedste intentioner for Marco, og at de er kærlige og nænsomme over for ham".
Og Heidi Trawels familie- og psykoterapeut, der har haft hende i terapi siden januar 2019, skriver blandt andet direkte til Faaborg-Midtfyn Kommune, at Heidi har gennemgået en udvikling og har opnået kendskab til egne følelser og handlinger, og at det er en god forudsætning for at rumme og forstå andre. Og at der er mange eksempler på, at Heidi møder sin ældste søn, som hun har samvær med hjemme hver anden weekend, på en god og hensigtsmæssig måde.
"Heidi er nået langt i sit arbejde med at udvikle sin evne til mentalisering. Heidi ønsker at fastholde der, hvor hun er nået til og fortsætte sin udvikling. Jeg oplever at Heidi er ressourcestærk på mange planer, men hun har ikke haft mulighed for at udvikle sig i det miljø, hun er opvokset i. Jeg kan kun anbefale, at Heidi bliver mødt i sine ønsker om støtte til fastholdelse og videreudvikling," skriver hun til kommunen.
Han har behov for deres kærlighed
Mette Valentin, der er privat socialrådgiver og med 20 års erfaring indenfor socialt arbejde, har påtaget sig rollen som forældrenes repræsentant overfor kommunen.
- Med så mange professionelle mennesker omkring familien, burde der også være plads til, at familien kunne være der fuldtid sammen med deres søn. De er nænsomme og kærlige og opfører sig ikke forkert eller påvirker ham negativt. De gør ikke noget, der skulle tilsige, at de ikke kan få lov at være en del af teamet omkring deres døende dreng, siger hun.
Men Marco er jo også blevet anbragt af en årsag. Hvorfor har de så ret til mere tid med ham?
- Det har de, fordi han har behov for sine forældre. Han har behov for at mærke, at hans forældre er hos ham, han har behov for deres kærlighed.
- Marco får ikke chancen senere for at lære sine forældre at kende, forvaltningen får ikke chancen for at rette den her sag op igen og føre forældre og barn sammen igen. Der er ikke nogen sund fornuft i ikke at give forældrene lov at være her mere, siger hun.
Har brug for tid med forældrene
Og den biologiske tilknytning mellem forældre og barn vil altid være der - også selvom man har været adskilt gennem anbringelse. Det fortæller spædbarnsterapeut Tine Thingholm. Hun ønsker ikke at gå i detaljer i den konkrete sag, men fortæller, at der generelt skal meget tungtvejende hensyn til at adskille barn og forældre:
- Her handler det om et barn, der ligger på hospice. Så det handler ikke længere om, hvorvidt forældrene har en evne for at varetage den daglige omsorg og sikre barnets udvikling. Det handler om nærvær og om at være der, så man kan dæmpe hans nervesystem og gøre ham så tryg, som han nu kan være, når hans krop går igennem det her, siger Tine Thingholm.
Hun hæfter sig især ved, at Faaborg-Midtfyn Kommune har hævet forældrenes samvær med deres søn fra en time hver tredje uge til en halv time to gange om ugen, efter at hans tilstand er forværret.
- Hvis de trapper op, nu hvor han er kritisk, vil jeg formode, at det må være fordi, de ikke tænker, det påfører ham mere stress at være sammen med dem. Og hvis det er tilfældet, så kan jeg simpelthen ikke se andet end at han har brug for så meget tid som overhovedet muligt med de forældre, fordi det er vigtigt for hans ro og i øvrigt også for forældrenes bearbejdelse af, at de skal tage afsked med et barn.
Nødt til at sige farvel hver gang
Bo og Heidi Trawel er glade for den ekstra tid, de har fået med Marco. Men to gange en halv time med deres døende søn er slet ikke nok. Og derfor bønfalder de om mere.
- Vi vil rigtig gerne være hos ham hele tiden. Om vi kan flytte ind eller bare være i nærheden. Vi er også villige til, at der skal være fast personale på sammen med os eller at der sættes kamera op. Bare vi kan få mere tid med ham, siger Heidi Trawel.
Derfor nævner vi, at plejefamilien er på ferie
TV 2 Fyn har valgt at fortælle, at Marcos plejefamilie er på ferie, da det er relevant i beskrivelsen af Marcos situation. Mens plejefamilien er i Frankrig, varetages Marcos pleje af den private udbyder Olivia Danmark. At der ikke er pårørende hos Marco er ét af de biologiske forældres argumenter for, hvorfor de skal have lov at se ham mere. Plejefamiliens baggrund for at tage af sted på ferie er også blevet fremlagt.
Lige nu varetages plejen af Marco af Olivia Danmark, der er en af landets største private udbydere af hjælpeordninger. Det skyldes, at plejefamilien, der ellers har været indlagt med Marco på hospice, er rejst væk på sommerferie til Frankrig frem til 4. august.
“Det er forfærdeligt. For du er nødt til at tage afsked hver eneste gang. Det knuser mit moderhjerte”
For hver dag bliver Marco svagere og svagere. Og derfor kan hvert et besøg være sidste gang, forældrene ser deres søn i live.
- Det er forfærdeligt. For du er nødt til at tage afsked hver eneste gang. Det knuser mit moderhjerte, siger Heidi Trawel.
Hvad vil mere tid med Marco betyde for jer?
- Det vil betyde alt. Simpelthen alt. Det kan ikke beskrives med ord. Det vil være en kæmpe drøm, der ville gå i opfyldelse.
Faaborg-Midtfyn Kommunes socialchef Tina Wahl skriver via mail til TV 2 Fyn:
”Vi står med en dybt ulykkelig og meget tragisk situation. Vores ansvar som kommune er at sikre den bedst mulige pleje, omsorg og stabilitet for en lille dreng, som er uhelbredeligt syg. Derfor er vi i tæt kontakt med det personale og de læger, som behandler og passer Marco, og vi får løbende deres lægefaglige vurderinger af omfanget af støttet samvær ud fra Marcos tilstand – det er de lægefaglige vurderinger, som kommunen efterkommer i beslutningerne om omfanget af støttet samvær. Udover at være en dybt ulykkelig sag, er det også en meget kompleks sag. Vi hverken kan eller vil som kommune udtale os om kompleksiteten i sagen eller om de konkrete forhold, der foreligger i sagen.”
Selvom de Praktiserende Lægers Organisation nu erkender problemet, er PLO dog ikke sikker på, at SF har fat i den rette løsning. De mener derimod, at der skal være færre konsultationsteder fordelt på regionen.
- Vi har 21, der skal være åbne. Det er alt for mange og alt for mange lægeressourcer, der går til det.
Hertil mener formanden også, at der bør overvejes at ændre på kravet til besvarelsestiden i regionen.
- Jeg mener også, at vi må se på, om vores servicemål er for hårde. Der må man sige, at 5 til 10 minutter, som man arbejder med i andre regioner. Der arbejder vi med 2 til 5 minutter, siger Birgitte Ries Møller.
Cecilie Pagh Christensen håber, at der bliver rettet op på problemet. Hun har flere gange oplevet at skulle vente i lang tid og mener, at der et stort behov.
- Det er virkelig ubetryggende med, hvordan tingene foregår. Jeg håber på, at der kommer nogle flere læger ind over, der kan tage telefonen, og man har mulighed for at komme ind og blive tilset, i stedet for det bare er en videokonsultation, siger hun.
Tarveligt indbrud kort før jul - flere gaver stjålet fra pakkeshop
kopieret!
Julestressen er formentlig ikke blevet mindre for en lang række borgere, der har fået deres pakker leveret til Flügger Farver på Enebærvej i Odense.
Fem minutter over 21 onsdag aften gik alarmen i butikken, og da butikkens chef ankom ti minutter senere stod det klart, at ubudne gæster havde været på besøg.
På butikkens Facebookside fremgår det, at der har været indbrud, og at tyvene er sluppet af med flere pakker.
Malermester Bjørn Andersen, der er indehaver af butikken, fortæller til TV 2 Fyn, at tyvene er kommet ind via kælderen, men at det ser ud til, at de er blevet forstyrret midt i deres ugerning.
Stjal op mod 50 pakker
For tyvene var heldigvis ikke sluppet afsted med alle pakker og måtte blandt andet efterlade to sække fyldt med pakker.
- Men der er forsvundet et sted mellem 45 og 50 pakker, fortæller Bjørn Andersen.
Torsdag har der indtil videre været en person, som personalet i butikken måtte overlevere den kedelige nyhed, at kundens pakke var blevet stjålet.
Kunden tog det heldigvis pænt, fortæller Bjørn Andersen.
Butikken har på sin Facebookside også beklaget de gener, som indbruddet medfører og understreger, at de arbejder på højtryk for at få et overblik over situationen.
Det indebærer blandt andet et besøg af GLS, som scanner de tilbageværende pakker for at finde ud af, hvilke pakker der er stjålet. Herefter vil de berørte kunder blive kontaktet, fortæller Bjørn Andersen.
Har man bestilt pakke til levering i butikken, så er det stadig her, man skal afhente den, når den er leveret, og Bjørn Andersen siger - uden at afsløre for meget - at han har gjort ekstra for at gardere butikken mod et nyt indbrud.
Fynboer ramt af inflation - bortset fra her
kopieret!
I 2023 svandt købekraften ind for den typiske borger i størstedelen af landets kommuner, viser analyse på baggrund af nye indkomstdata. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Kun i 19 kommuner oplevede medianborgeren en fremgang i sin indkomst. Bortset fra Odense Kommune og Bornholm Regionskommune ligger alle kommunerne med positiv udvikling i hovedstadsområdet.
Opgørelsen er korrigeret for inflation, så indkomsttallene i analysen er den reale udvikling i indkomsterne – altså hvor langt indkomsten rækker sammenlignet med året forinden.
| Kommune | Vækst på median |
|---|---|
| Assens | -0,8 pct. |
| Faaborg-Midtfyn | -1,5 pct. |
| Kerteminde | -0,8 pct. |
| Langeland | -0,8 pct. |
| Middelfart | -1,1 pct. |
| Nordfyns | -1,6 pct. |
| Nyborg | -0,4 pct. |
| Odense | 1,1 pct. |
| Assens | -1,5 pct. |
| Ærø | -1,6 pct. |
Tungt regnvejr giver problemer - politi kommer med opfordring
kopieret!
Himlen har åbnet sig torsdag morgen, og der forventes at falde op mod 11 millimeter regn på Fyn.
TV 2 Fyn giver dig herunder et overblik over vejrets udvikling.
Vejret 19. december
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Bekymrede børn får hjælp: - De er ekstra på vagt i julen
kopieret!
I julen bliver der skålet en del i procenter. En klingende lyd som, gør børn i familier med alkoholproblemer særligt bekymrede, fortæller Helle Theede, leder af Barnets Blå Hus i Svendborg.
- Julen er forbundet med et ekstra forbrug af alkohol, og det betyder, at børnene er på vagt.
Barnets Blå Hus er et tilbud for børn med forældre, der har et misbrug. Nogle af børnene bliver henvist, og andre kommer af sig selv. Tilbuddet fra Blå Kors indebærer terapi som behandling for mistrivsel, men stedet tilbyder også børnene oplevelser og pakker til jul.
Barnets Blå Hus findes syv steder i landet.
GOG-fans udsat for ”voldsom og ubehagelig” hændelse efter pokalbrag
kopieret!
Pokalbraget tirsdag aften mellem Bjerringbro-Silkeborg (BSH) og GOG havde håndbold i topklasse og fantastisk stemning.
Men det sidste ændrede sig efter opgøret, da fans fra de to klubber kom i konfrontation med hinanden. BSH bekræfter til TV 2 Sport, at der foregik en "kedelig" hændelse uden for hallen.
I centrum for det hele var et særligt banner, som GOG-fansene medbragte, henvendt til klubbens tidligere profil Morten Olsen, der spillede kampen for silkeborgenserne. På banneret stod skrevet, "Morten O har ik’ niveau til mere end Silkeborg!".
I pausen skiftede banneret hænder – tilsyneladende i al fordragelighed –, fordi hjemmeholdets fans fik fingrene i det, men forløbet fik et større efterspil.
TV 2 Sport har snakket med flere kilder, som fortæller, at der opstod ballade, da GOG-fansene skulle hjem i busser.
GOG's fangruppe ’Det Gule Hjørne’ bekræfter ligeledes til TV 2 Sport, at der her foregik "en meget voldsom og ubehagelig hændelse".
Brændende banner startede konfrontation
Det hele startede, da der blev sat ild til det omtalte banner. Herfra udviklede situationen sig, og det endte med at gå ud over den 61-årige buschauffør Kim Nielsen.
I forbindelse med pokalkampen dagen forinden havde han ansvaret for at fragte unge gymnasieelever frem og tilbage til Oure. Efter kampen opsøgte en gruppe maskerede mænd, som virkede truende og konfrontatoriske, bussen.
- Da de gik forbi dobbeltdækkeren, som jeg holdt i, slog de på vinduerne. Det gjorde, at jeg holdt øje med, hvad der skete, for det er ikke så tit, det sker til en håndboldkamp. Det plejer at foregå stille og roligt, siger Kim Nielsen.
I sit sidespejl fik buschaufføren hurtigt øje på, at en person pillede ved bussen, og det fik ham til at reagere.
- Jeg løb ud ad min fordør og kunne se, at han rodede med min nødhane. Hvis den gik i stykker, kunne jeg ikke køre nogen steder, forklarer han.
- Jeg råbte til ham, at han skulle få fingrene væk og flytte sig fra bagdøren. Der var ingen reaktion, selvom jeg sagde det to gange mere. Han fortsatte bare, som om han skulle ind i bussen. Da jeg kom derhen, skubbede jeg ham væk.
Maskerede mænd trængte sig ind i fanbus
I første omgang fortrak de maskerede mænd sig, men de vendte tilbage i en større flok, inden Kim Nielsen havde fyldt bussen med gymnasieelever.
Det lykkedes personerne at komme ind i bussen via bagdøren, og Kim Nielsen gik igen ud for at understrege, at de ikke havde noget at gøre i bussen.
- Jeg ved ikke, om jeg fik et slag eller et ordentligt skub, men jeg har gået med et ømt kraveben og taget Panodiler, siger han og begrunder tvivlen med, at adrenalinen pumpede i kroppen.
Kim Nielsen satte sig ind i bussen, nulstillede nødhanerne, som blokerede for kørsel, og startede bussen, mens dørene stadig var åbne. Herefter kunne de forlade parkeringspladsen, mens det lød som om, at grene og kæppe blev kastet på bussen, fortæller den chokerede buschauffør.
TV 2 Sport har snakket med flere andre kilder, som uafhængigt af hinanden bekræfter Kim Nielsens udlægning, og at en gruppe personer trængte sig ind i bussen.
Direktør tager afstand fra episoden
Jesper Schou, der er direktør i BSH, er ærgerlig over, at "en fantastisk kamp i en fantastisk kulisse" skal overskygges af "et par kedelige episoder".
Direktøren vil gerne gøre det klart, at det ikke er en adfærd, som han før har stiftet bekendtskab med blandt håndboldfans.
Jesper Schou fortæller, at han har rakt ud til de forurettede parter for at undskylde på klubbens vegne.
BSH-direktøren varsler dog, at episoden kan få konsekvenser for, hvordan klubben vil afvikle kampe fremover.
Flere kommuner vurderes i potentiel væsentlig risiko for stormflod
kopieret!
Antallet af kommuner med områder, der vurderes i potentiel væsentlig risiko for oversvømmelser, stiger fra 27 til 51, oplyser Miljø- og Ligestillingsministeriet torsdag morgen.
Det viser en ny risikokortlægning over oversvømmelsestruede områder, som netop er offentliggjort.
På Fyn er Odense Fjord, som Odense-, Nordfyns- og Kerteminde Kommune ligger ud til, og Nyborg udpeget som områder, der kan risikere oftere at være udsat for de såkaldte 100 eller 1.000 årshændelser. Det er for så vidt ikke nyt, da de blev udpeget i henholdsvis 2011 og 2018.
Men de udpegede kommuner skal nu udarbejde konkrete risikostyringsplaner til at håndtere fremtidige oversvømmelser, lyder det i pressemeddelelsen.
Jesper vinder igen over letbaneentreprenør – men venter stadig på sine millioner
kopieret!
Konkurs, skilsmisse og stress. Det har været nogle af konsekvenserne for Jesper Clemen efter en årelang strid med letbanens hovedentreprenør.
- Jeg kan ikke låne penge, lease en bil, kan kun bo til leje og har lånt penge af mine forældre. Det har været et kæmpe hårdt slag og jeg tænker på det hver dag, siger Jesper Clemen.
Hans firma Clemen Montage og Byg blev i 2019 opsagt af Odense Letbanes hovedentreprenør, mens de var i gang med at opbygge letbanens kontrolcenter.
Årsagen var en strid om sociale klausuler. Entreprenøren mente, at Jesper Clemen aflønnede sine medarbejdere i strid med kommunens sociale klausuler. Det afviste Jesper Clemen, og en afgørelse i Voldgiftsnævnet gav ham ret, blandt andet fordi der aldrig var indgået en kontrakt mellem parterne.
I sidste uge - fem år efter, at sagen begyndte - afgjorde Københavns Byret, at fynske Munck skal betale 6,7 millioner kroner plus renter og sagsomkostninger til den fynske iværksætter. I alt løber det op i et samlet beløb i nærheden af 12 millioner kroner.
- Det er den helt rigtige dom. Det har vi vist fra starten af, siger Jesper Clemen.
For fem år siden betød den pludselige fyring, at Jesper Clemen pludselig stod med et krav fra Comsa-Munck på i alt 20 millioner kroner.
- Jeg gik ned med stress og sad bare hjemme i tre måneder. Det var hårdt, lyder det fra Jesper Clemen.
Først i december 2022, fik Jesper Clemen oprejsning. Voldgiftsnævnet gav ham ret i, at Comsa-Munck skulle betale 6,7 millioner kroner for det arbejde, han havde udført for Odense Letbane.
I mellemtiden var samarbejdet mellem spanske Comsa og fynske Munck dog gået i stykker. Ingen af parterne ville betale Jesper Clemen, og derfor lagde han sag an mod Munck.
- Det forkasteligt er, at Munch prøver at snyde sig uden om at betale. Har du været en del af interessentskabet så har du bare at betale. Reglerne er klokkeklare, mener Jesper Clemen.
Sejr i byretten
Munck Gruppen mener, at det burde være Comsa, der skal betale.
- Kurator i Clemens konkursbo har indgået en aftale med Comsa, om at sagsøge Munck via de danske domstole, men for Comsa´s regning og risiko, som vi finder meget usædvanlig. Den aftale har derfor trukket sagen unødigt ud, lyder det fra Hans Christian Munck, der er administrerende direktør i Munck Gruppen.
At det spanske selskab Comsa skulle stå bag og betale sagen mod deres tidligere fynske samarbejdspartner afviser kuratoren for Clemen Montage og Byg.
- Vi er ikke betalt af Comsa, men vi har fået en såkaldt tabskautionering fra Comsa, der betyder, at hvis vi ikke via retten får pengene fra Munck, så vil de betale. Vi fik et lignende tilbud fra Munck, hvis vi ville anlægge sag mod Comsa, lyder forklaringen fra kurator Jan Bruun Jørgensen.
Fare for mere ventetid
Dommen i Københavns Byret giver Jesper Clemen ret i, at det er Munck, der skal betale det skyldige beløb.
- Jesper er blevet en brik i et økonomisk spil mellem to store byggekoncerner, og det kan ingen af parterne være bekendt. Men en dag får han sine penge, siger Jan Bruun Jørgensen.
Selvom Jesper Clemen nu har rettens ord for, at Munck Gruppen skylder ham 6,7 millioner kroner plus renter, så kan Munck Gruppen anke sagen til landsretten.
- Vi er ved at sætte os ind i dommen sammen med vores advokat og kan derfor ikke udtale os om dette på nuværende tidspunkt, skriver Munck.
Udsigten til mere ventetid gør Jesper Clemen frustreret.
- Jeg kan ikke forstå det danske retssystem, at det skal tage så lang tid, siger Jesper Clemen.
TV 2 Fyn har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Comsa.
Morgenen byder på masser af regn - men så kommer vejrskifte
kopieret!
Kraftig regn præger torsdag morgen, men omkring middagstid vil det klare op.
Temperaturerne vil ligge på mellem fem og ti grader dagen igennem, og vinden vil være let til frisk fra vest.
Det oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat falder temperaturerne et par grader, men til gengæld holder det tørt. Vinden aftager en anelse torsdag aften, men tiltager igen natten til fredag.
Bedste resultat nogensinde: Asfaltkonge præsenterer gigantoverskud
kopieret!
Som 20-årig ingeniørstuderende drømte Hans Chr. Munck fra Nyborg om at starte noget selv.
Han købte et par asfaltmaskiner.
Det er 36 år siden.
I dag afleverede Munck Gruppen med hovedsæde ved Nyborg sit 2023/24-regnskab. Det viser en omsætning på 4,1 milliarder kroner og et overskud på 490 millioner kroner.
Asfalten er i dag blevet til en hypermoderne entreprenørvirksomhed med ekspertise i store anlægsprojekter inden for en bred vifte af opgaver.
Ny lufthavn i Nuuk
I årets løb har medarbejderne i Munck været med til opførelse af en ny containerterminal i København, udvidelser af flere strækninger af E45-motorvejen mellem Vejle og Århus og etablering og renovering af fjernvarme- og elforsyningen.
Med mange store rammeaftaler for forsyningsselskaberne i hele landet forventes flere nye opgaver inden for sektoren.
I Grønland nåede Munck Civil Engineering en milepæl, da Nuuk internationale lufthavn blev afleveret i efteråret 2024.
Munck Asfalt har i året investeret betydeligt i at sikre en mere klimavenlig asfaltproduktion med fokus på genanvendelse af materialer.
Endnu mere gang i hjulene
Til trods for fortsat hård konkurrence i markedet kommer selskabet ud med et væsentligt bedre resultat end de foregående år, og man forventer at styrke aktivitetsniveauet yderligere i det kommende år.
Årets resultat er det bedste i selskabets historie, og omsætningen for 24/25 forventes ligeledes at vokse betydeligt.
Munck Gruppen beskæftiger cirka 1.700 medarbejdere.
Så meget bruger din kommune på fratrædelsesaftaler
kopieret!
Ifølge aktindsigter fra TV 2 er der stor forskel på, hvor mange penge de fynske kommuner har brugt de seneste tre år på fratrædelsesaftaler til chefer.
Tre kommuner har eksempelvis ikke brugt en krone, mens Odense og Nyborg ligger sig i spidsen med over 10 millioner hver til aftalerne.
De seneste tre år har Odense afskediget ni chefer, mens Nyborg har afskediget fem. Alligevel har Nyborg det største forbrug på aftalerne blandt de fynske kommuner.