11. feb. 2020 kl. 20:18
Fyn
Alexander Aagaard

Der er tre ladestationer til elbiler langs motorvejen på tværs af Fyn. Snart skal der være mange flere, hvis det står til Radikale Venstre og Venstre.


I Bogense er der fire elbiler og én ladestation.

Det kræver, at ejerne nogle gange må koordinere, hvem der kan lade hvornår, men fungerer ellers upåklageligt. Sådan forklarer en af byens elbilejere, Mie Engelbert Jensen, der er den tilfredse indehaver af en Renault Zoe.

- Den kan jo køre 250 kilometer, så jeg kan sagtens køre frem og tilbage på arbejde, siger hun.

Læs også: Klimafamilien bliver elektrisk:
  • Måske giver det ikke mening for os at have en elbil
Gå tilbage Del
27. aug. 2019 kl. 12:07

Klimafamilien bliver elektrisk:
  • Måske giver det ikke mening for os at have en elbil

Morten Albek

Det skal komme an på en prøve, lyder det fra klimafamilien Hjortenberg i Svendborg. De skal teste, om det er praktisk i hverdagen at køre i en elbil.


Mange familier drømmer om at skifte den gamle dieselbil ud med en moderne batteridrevet elbil.

Men det gør familien Hjortenberg i Svendborg ikke nødvendigvis. Det skal give mening i hverdagen.

- Det bliver spændende at se, om elbilen opfylder vores behov for at kunne pendle på arbejde, men umiddelbart ser den ud til at være en opgradering i forhold til vores egen gamle bil, siger Anne Hjortenberg.

Familien deltager sammen med tre andre fynske familier i et forsøgsprojekt, hvor familierne i tre måneder forsøger at omstille sig til en mere klimavenlig hverdag. Familierne har sagt ja til at være såkaldte "klimafamilier".

Bag projektet står AOF Sydfyn, Det Økologiske Råd og den grønne organisation Go2Green.

Eksperter rådgiver familierne undervejs, og lokale virksomheder bakker op om projektet. Det betyder blandt andet, at en lokal bilforhandler stiller en 100 procent eldrevet Nissan Leaf til rådighed for familierne i en uge.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Forsøg med elbil

Måske giver det mening for familien Hjortenberg at køre i elbil - eller måske gør det ikke.

- Der er muligvis nogle udfordringer med ladestationer, altså hvor de er placeret i forhold til vores behov. Og problemstillingerne omkring for eksempel at køre til København og tilbage igen i elbilen. Det bliver spændende at prøve af i praksis, siger Anne Hjortenberg.

Familien Hjortenberg består af mor Anne, far Greg, og børnene Alba og Louie på henholdsvis 14 og 9 år.

Mor arbejder i Svendborg, hvor familien også bor, så hun har ikke brug for bil for at komme til og fra arbejde.

Far har skiftende freelanceopgaver, hvor der er brug for at køre lidt længere ture, men er i øjeblikket fast tilknyttet en arbejdsplads, der ligger 17 kilometer fra familiens hjem. Det transportbehov kan sandsynligvis dækkes med en batteridrevet bil - men det vil vise sig i praksis i forsøgsperioden, om elbilen kan leve op til forventningerne.

- Vi er så heldige, at klimafamilierne har påtaget sig at fortælle om deres erfaringer i løbet af forsøgsperioden, siger Niels Christian Nielsen, projektleder i den grønne organisation Go2Green.

Vær med på Facebook

Der bliver oprettet en gruppe på Facebook, hvor familierne og alle andre kan kommunikere med hinanden om tips og tricks - og måske også lufte overvejelser om særlige udfordringer i den grønne omstilling.

Du kan se og blive en del af gruppen Klimafamilierne her. 

- Det er ikke et fanatisk projekt, men vi forsøger at finde ud af, hvordan vi konkret når frem til målet om en lavere CO2-udledning. Det er ikke mindst interessant, fordi Svendborg Kommune - som geografisk enhed - har sat som mål at være CO2-neutral i år 2040, siger Niels Christian Nielsen.

TV 2/Fyn følger de fynske klimafamiliers vej gennem forsøgsperioden frem til december, og formidler undervejs relevante erfaringer og faktuel viden fra klimaprojektet.

Og i november - hen mod slutningen af det tre måneder lange forsøg - inviterer TV 2/Fyn til et offentligt arrangement, hvor man kan møde klimafamilierne, høre om deres oplevelser, og få endnu mere konkret viden om, hvordan man kan mindske CO2-udledningen i en ganske almindelig hverdag.

Læs mere om elbiler i TV 2/Fyns tema herunder:

Står det til Radikale Venstre og Venstre skal der være mange flere, der ligesom Mie Engelbert Jensen skifter benzin- eller dieselbilen ud med en elbil. De to partier foreslår derfor, at det skal være gratis at krydse Storebælt gratis, og at alle tankstationer skal være udstyret med ladestandere.

Det forslag hilser Mie Engelbert Jensen velkommen.

- Det er klart, at jo flere økonomiske fordele, der kan være ved det, jo flere skeptikere får man over i elbiler, siger hun.

Rekordsalg og forbehold

Sidste år blev der solgt 5.524 elbiler i Danmark, hvilket er fire gange flere end i 2018. Men det er stadig en lille andel af det samlede bilsalg.

“Jeg har været vant til at køre i billige biler, hvor der ikke lige sker noget, hvis man kommer til at hakke op over en kantsten, eller hvis knægten på 18 år lige kommer til at lave en svupper et sted”

— Mie Engelbert Jensen

Mie Engelbert Jensen havde selv flere forbehold, inden hun købte en eldreven bil. Hun så på 15 forskellige, inden hun tog en beslutning.

- Jeg var bekymret for prisen. Jeg har været vant til at køre i billige biler, hvor der ikke lige sker noget, hvis man kommer til at hakke op over en kantsten, eller hvis knægten på 18 år lige kommer til at lave en svupper et sted, siger hun.

Læs også: V og R går sammen i udspil: Skal være gratis for elbiler at køre over Storebæltsbroen
Gå tilbage Del
11. feb. 2020 kl. 9:32
Fyn

V og R går sammen i udspil: Skal være gratis for elbiler at køre over Storebæltsbroen

Sund og Bælt

Partierne foreslår også, at der skal være ladestandere ved alle rastepladser og tankstationer.


Kør gratis over Storebælt i elbil eller andre grønne biler.

Det kan blive en realitet, hvis det står til Radikale Venstre og Venstre, der i et udspil går sammen om en række grønne tiltag.

Ud over at krydse Storebælt grønt og gratis, skal der være ladestandere til elbiler på alle danske rastepladser og krav om, at alle tankstationer skal have ladestandere.

De to partier forventer, at disse forslag og en række andre tiltag vil fungere som incitamenter til, at flere vil skifte benzin- eller dieselbilen ud med en elbil.

- Vi kan ikke vente længere. Der er for meget nøl, så nu foreslår vi disse konkrete tiltag med Venstre, siger Sofie Carsten Nielsen, politisk ordfører i Radikale Venstre.

- Vi ved fra Norge, at det virker, hvis man giver fordele til dem, der køber grønne biler. Og vi foreslår altså, at man kan køre gratis over Storebælt og gøre det nemt at få tanket sin bil undervejs, siger hun.

Venstre og Radikale Venstre foreslår desuden, at alle rastepladser og tankstationer langs de danske motorveje skal opstille ladestandere til elbiler.

Det bliver et decideret krav, hvis man skal have ”tilladelse til at drive virksomhed på Vejdirektoratets rastepladser”.

Der er især et behov på rastepladserne, hvor meget få af de cirka 92 eksisterende rastepladser har ladestandere i dag, lyder det i udspillet.

Intet behov for flere ladestandere

Udspillet fra de to partier skal få en større del af trafikken over på vedvarende energi, som eksempelvis elbiler, for at nå klimaaftalens målsætning om at reducere 70 procent af Danmarks CO2-udledning i 2030.

Men hvorvidt forslagene vil få flere folk til at købe elbiler er tvivlsomt.

Det mener Gitte Seeberg, administrerende direktør i AutoBranchen Danmark.

- Det er to gode forslag. Og det vil kunne skabe lidt mere sikkerhed for dem, der overvejer at købe en elbil. Men der skal meget mere til, siger Gitte Seeberg.

- Vi så helst, at der kom en stor pakke med initiativer, så kunderne vidste, hvad de havde at regne med.

Gitte Seeberg mener, at de penge, man bruger på gratis Storebælt-overfart for grønne biler, er bedre brugt på anden vis.

- Det er et godt forslag, men det vil koste en formue. Og måske er pengene bedre brugt på direkte tilskud til elbiler, så de kan blive billigere, siger hun.

Seeberg peger desuden på, at i forhold til, hvor mange – eller få – elbiler, der kører på de danske veje i dag, er der ladestandere nok.

- Der er ikke et akut behov for ladestandere. Der er 15.000 elbiler på de danske veje i dag, så der er jo rigeligt med ladestandere, siger hun og fastslår, at der snarere er behov for at udvide ladenettet ved folks private hjem.

Pengene er klar

Ifølge Radikale Venstre ligger pengene til forslagene allerede klar og venter.

Sofie Carsten Nielsen peger på, at finansieringen skal findes i energiaftalen fra 2018, hvor der blev afsat 500 millioner kroner til en pulje, der skal fremme grøn transport i årene 2020-2024 med 100 millioner kroner per år.

- Det er penge, vi har aftalt i energiaftalen, men vi har bare ventet og ventet på, at der blev handlet. Dét er der ikke blevet. Derfor er vi nu gået sammen med Venstre og kommer med disse konkrete forslag. Og så håber vi, at Socialdemokratiet går med.

Vismændene har ellers advaret mod tab af afgiftsindtægter, hvis man går helt over til elbiler.

Men det spørgsmål skyder Sofie Carsten Nielsen foreløbigt til hjørne.

- Det store spørgsmål om bilafgifterne ligger i den bilkommission, der skal rapportere ved udgangen af året. Det er ikke det, vi rykker ved med disse forslag. Dette udspil er mindre, og forslagene er meget mere konkrete.

Radikale Venstre og Venstre forventer, at den gratis bro-overgang for elbiler samlet vil koste mellem 10-15 millioner kroner årligt.

Man vil afsætte fem millioner årligt indtil 2024, og så vil man tage en dialog med Sund & Bælt om, hvordan resten af finansieringen kan findes.

Her er nogle af punkterne i udspillet:

  • Der afsættes penge til, at elbiler kan køre gratis over Storebæltsbroen.

  • Virksomheder ved motorveje, tankstationer og rastepladser skal opføre infrastruktur til elbiler, eksempelvis ladere til elbiler.

  • Finanslovsaftalen sikrede, at der ikke skal betales elafgift til opladning af elbiler frem til 1. januar 2022. Dette skal forlænges i 2022, 2023 og 2024

  • Der afsættes 285 millioner kroner over fire år til at understøtte virksomheders omlægning af tung transport til vedvarende energi.

  • Det bliver lavet en pulje, som virksomheder kan søge til at fremme elcykler, der især skal konkurrere med bilismen.

  • En ny indsats skal samle aktørerne i luftfartsbranchen om et projekt, der indenfor få år kan producere grønt brændstof.

  • Det skal gøres nemmere at køre sammen og kombinere samkørsel, cykelture og busser.

  • Der afsættes en pulje på 100 mio. kr. årligt i perioden 2020-2024 med henblik på at understøtte grønne løsninger i transportsektoren.

  • EU-kommissionens forslag til CO2-reduktion for lette køretøjer i 2030 hæves fra 30 procent til mindst 40 procent af niveauet af CO2-udledninger i 2021.

Men da hun stod overfor en snarlig udskiftning af det, hun beskriver som en dieselhakker, vandt miljøhensynet. Også selvom hun må parkere sin bil ved hotellet, hvor byens eneste ladestation med to ladestandere er, for der er heldigvis mange andre rundt i landet.

- Der er masser af ladestande rundt omkring. Så tager man en halv times eller en times pause – eller to timers pause, hvis man er kommet rigtig langt væk – og så kører man bare videre.

Langt til en ladestation

Minh Nguyen, der er ansvarlig for salg af elbiler hos Terminalen Odense, er ikke i tvivl om, at flere ladestandere og en billigere tur over Storebælt vil få flere til at købe elbiler. På nuværende er der i alt 37 offenlige ladestationer på Fyn, hvoraf tre står langs Fynske Motorvej.

- Jeg vil sige, at det er et rigtig godt udspil, og det er den rigtige vej at gå i forhold til at få folk til at skifte til grønne biler. Det med at køre gratis eller billigere over Storebælt er helt sikkert godt, siger han.

Han fortæller, at der trods bekymringer om rækkevidde og ladetid, er flere købere til elbiler.

Læs også: Fynsk borgmester vil have gamle dieselbiler ud af centrum
Gå tilbage Del
13. sep. 2019 kl. 7:13

Fynsk borgmester vil have gamle dieselbiler ud af centrum

Alle landets kommuner skal have mulighed for at indføre miljøzoner, mener borgmestre fra de største byer - heriblandt Peter Rahbæk Juel (S)


Der skal gøres mere for at få en renere luft i de største byer herhjemme.

Derfor foreslår borgmestrene fra landets fire største byer, at regeringen blandt andet gør det muligt at udelukke de ældste dieselpersonbiler fra miljøzonerne, der løber rundt om byerne.

- Det her er ikke en krig mod biler, men en krig mod sundhedsskadelig udstødning fra dieselbiler.

- Derfor er vi nødt til at begynde også at stille miljøkrav til de personbiler, der skal køre i vores byer - i første omgang til de mest forurenende dieselbiler, siger Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), i en pressemeddelelse.

Borgmestrene, der ud over København kommer fra Aarhus, Odense og Aalborg, foreslår også, at alle landets kommuner skal have lov til at indføre miljøzoner, hvis der lokalt er problemer med luftforurening.

Herhjemme dør omkring 4000 danskere for tidligt hvert eneste år på grund af luftforurening. Derudover medfører forureningen en række følgesygdomme og sundhedsmæssige konsekvenser.

Der er mange kilder til forureningen, men i de trafikerede gader i de store byer er forurening fra transportsektoren dominerende - særligt i myldretiden.

- Vi ved, at flere hundrede danskere dør af forurening fra vores veje. Samtidig fører partikelforureningen til tusindvis af sygetimer.

- Derfor skal luften i de store byer, hvor folk er mest udsat, være meget renere. Jo hurtigere vi kommer i gang, desto større vil effekten være, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

Borgmestrene sætter deres lid til, at den nye socialdemokratiske regering vil lytte til forslaget og være med til at stille større miljømæssige krav.

Hos Frank Jensen bliver der peget på, at regeringen sammen med sine støttepartier har lavet et forståelsespapir med ambitioner om at få Danmark til at blive et grønnere og renere land.

- Derfor vil vi rigtig gerne i dialog med Mette Frederiksens regering, siger Københavns overborgmester.

Som det er i dag, så stiller miljøzonerne kun krav til meget gamle lastbiler og busser.

Der er i forvejen nye krav på vej til lastbiler, busser og varebiler. Men de fire borgmestre ønsker altså at inkludere gamle dieselbiler i de nye krav.

- Det går den rigtige vej, men der skal meget mere til, for at mange, der tvivler eller overvejer det, bliver skubbet over i en grøn elbil.

For eksempel er der mange, der bor uden for de større byer, der har langt til en ladestation.

- Jeg tror, at det er vigtigt at brede det mere ud, så der er kortere mellem standere i de små byer. er vigtigt i de små byer.

Det er en holdning, Mie Engelbert Jensen deler.

- Endelig bare flere ladestandere. Nu kommer der også flere og flere elbiler, så der er trængsel på de to standere med fire biler, siger hun.

Mie Engelbert Jensen lader sin bil op ved byens hotel. Det samme gør de tre andre ejere af elbiler i Bogense.
Video: Alexander Aagaard
For 2 timer siden
Tophistorie
Anders Høgh

Byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) er netop blevet udelukket fra Socialdemokratiet.


Det kan TV 2 Fyn afsløre på baggrund af et lukket ekstraordinært gruppemøde, der fandt sted torsdag aften.


- Han er blevet udelukket, oplyser TV 2 Fyns reporter Frederik Zeuner, som var til stede på Kerteminde Rådhus, mens mødet fandt sted.


Ved en afstemning valgte de ni øvrige medlemmer af den socialdemokratiske byrådsgruppe at stemme for udelukkelsen. Kristian Hald var den eneste, der stemte imod. Han er nu løsgænger.


Illoyal

Årsagen til udelukkelsen skyldes “illoyalitet”, at Kristian Hald har bedrevet “partiskadelig forretning”, og at han “gentagne gange har brudt Socialdemokratiets interne forretningsordener”.

Det oplyser Karen Dalsgaard Ibsen (S) på vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe til TV 2 Fyn.

Og det var da også et tydeligt berørt nu tidligere medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe, som udtalte sig til TV 2 Fyn efter mødet.

- Jeg fastholdte, at jeg syntes, at borgmesteren skulle trække sig, og gruppen fastholdte, at den syntes, jeg skulle udelukkes. Det havde vi en afstemning om, og den tabte jeg med ni mod et, siger Kristian Hald, der dog helt overordnet ikke mener, at han har tabt.

- Jeg har stået fast på ordentlighed og sat det over partifarver. Hvis jeg skal pege på en taber i det her, er det demokratiet, siger han og tilføjer, at borgerne må tage stilling til hans videre deltagelse i kommunalpolitik, når der er kommunalvalg i november.

- Gå af, Kasper

Kristian Hald kom for alvor i søgelyset, da han i sidste uge opfordrede borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), til at trække sig fra sin post.

Årsagen skulle findes i, at borgmesteren ved et byrådsmøde i december fortalte byrådet, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi borgmesteren kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.

Det viste sig dog, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.

Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Han har efterfølgende indrømmet og undskyldt for usandheden.

Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.

Flere løgne

Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.

I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.

De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.

Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.

Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.

Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.

Fik “gult kort”

Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde, hvor byrådsgruppen fik mulighed for at spørge ind til borgmesterens usandheder.

Mødet endte med, at Kasper Ejsing Olesen fik en advarsel.

- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, sagde gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.

Ifølge Michael Nielsen er sagerne ikke af en sådan karakter, at byrådsgruppen ville trække tæppet væk under borgmesteren.

- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid. Det er tid til at se fremad, sagde Michael Nielsen.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen. Han har ikke ønsket at stille op til interview.

Læs også: Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske
Gå tilbage Del
19. jan. 2025 kl. 22:17

Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske

TV 2 Fyn

Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), stopper måske i politik.


Så kontant er meldingen, da TV 2 Fyn taler med borgmesteren søndag aften.


- Måske, svarer Kasper Ejsing Olesen til spørgsmålet, om han stopper i politik.


- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, siger borgmesteren.


Udmeldingen kommer på baggrund af de seneste dages virak omkring borgmesteren.


Opfordret til at trække sig

I sidste uge kom det frem, at Kasper Ejsing Olesen har talt usandt i en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod.

På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren, at sagen ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget en mail fra by- og landdistriktsministeren om sagen.

Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.

Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.

Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.

Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.

Beskyldt for flere usandheder

Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.

I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.

De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.

Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.

Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.

Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.

Siger stop

Sagerne har taget hårdt på borgmesteren, udtrykker han over for TV 2 Fyn. Søndag aften lagde han et facebookopslag op.

I opslaget skriver borgmesteren, at: “jeg siger STOP, ikke til der hvor angrebene kommer, for det kan jeg ikke. Men siger STOP til jer fra pressen til at kontakte mig med baggrund i flere af de angreb, som der trues med”.

- Jeg har børn, kæreste og øvrig familie, og mange af dem bor i lokalsamfundet. De bliver også konfronteret med det. Når du er borgmester, ved folk godt, hvem der er din familie, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.

- De her motivsøgende påstande, der kommer, bliver de jo også mødt med - og specielt mine børn, lyder det videre.

Er dit facebookopslag rettet mod Kristian Hald eller pressen?

- Det her er mod dem, som allerede har været ude med noget personligt, og som går i pressen med det i stedet for - som jeg skriver - at gøre det ordentligt og konfrontere mig, siger Kasper Ejsing Olesen

Så hvis jeg forstår dig rigtigt, er opslaget rettet mod Kristian Hald.

- Det skal du ikke skrive, for det har jeg ikke sagt, siger borgmesteren.

Men du siger jo, at opslaget er henvendt til de personer, der går til pressen.

- Nej fordi de gør det alligevel. De gør det alligevel. Det er faktisk mere dem, der slubrer det i sig uden at reflektere over det, siger Kasper Ejsing Olesen.

Beskidt spil

Borgmesteren påpeger, at han “ikke er en robot, men et menneske med en familie, der lever i et lokalsamfund”.

- Min datter ligger syg i dag, men fordi I hele tiden hiver efter mig, og jeg er nødsaget til at svare, kan jeg ikke engang være der som far for hende. Jeg skal hele tiden forholde mig til noget nyt, siger han.

- Jeg er ikke mentalt til stede, når der kører personangreb, og at I som presse hiver efter mig, og det forstår jeg godt, at I gør. Det er ikke sådan, jeg ønsker at leve mit liv, lyder det videre.

Det lyder som om, at det hele er blevet lidt for meget i de her dage. At det kommer både det ene, det andet og det tredje sted fra.

- Det er jo ikke bare i de her dage. Det er en udvikling, vi har set igennem længere tid, synes jeg, siger borgmesteren.

Er politik blevet et mere beskidt spil?

- Ja det synes jeg. Det har bevæget sig fra ideologi til politiske kampe, og nu er det så at gå efter personer. Det gjorde man jo ikke førhen, siger Kasper Ejsing Olesen.

I dag kl. 14:07
Tophistorie
Frederik Kjøler Kibsgaard

I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.


Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.


I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.


Missede opkald til læge

Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.

Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.

Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.

Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.

I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.

Men lægen bliver aldrig orienteret.

Fjernet fra kørelister

I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.

Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.

På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.

Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.

Den ældre mand blev bisat tirsdag.

TV 2 News
Solveig Christiansen, der er sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, undskylder, at manden blev glemt.

Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen

Hvordan forklarer I, at det kunne ske?

- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.

- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.

Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?

- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.

Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?

- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.

Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?

- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.

Hvor ligger fejlen?

- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.

Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?

- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.

Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?

- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.

Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?

- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.

Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?

- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.

For 20 minutter siden
Fyn

To mærker af gravad laks, som er solgt i Netto, Føtex og Bilka i slutningen af 2023 og starten af 2024, tilbagekaldes grundet listeria.


Der er tale om mærkerne Premieur og Salling Princip Gravad Norsk Laks, skriver firmaet Polar Salmon Hjerting Laks i en pressemeddelelse.


Hvis man stadig ligger inde med produktet i eksempelvis en fryser, skal man skaffe sig af med det, lyder det.


Begge er solgt i pakker på 100 gram og i skiver. For begge mærker er der tale om laks, som har sidste udløbsdato på en række datoer i december 2023 og januar 2024.


Solgt i hele landet

For mærket Premieur Gravad Norsk Laks, som er solgt i Netto-butikker i hele landet, er der tale om datoerne 1. december og 3. december 2023 samt 14., 26., 28. og 29. januar 2024.

Pakkerne har ifølge pressemeddelelsen stregkoden 5 701785 210824.

Salling Princip Gravad Norsk Laks er solgt i Føtex og Bilka-butikker i hele landet.

Her lyder det, at man tilbagekalder pakker, som har sidste udløbsdato henholdsvis 22., 24., og 31. december 2023 samt 1., 5., 7., 8., 12., 14. og 29. januar 2024.

Pakkerne har her stregkoden 5 701785 21225.

Tilbagekaldelsen skyldes et fund af listeria i december 2023, som der ikke er blevet reageret på, lyder det.

Derfor kommer tilbagekaldelsen først nu.

Polar Salmon Hjerting Laks opfordrer til, at man tjekker sin fryser for, om man har nogle af de pågældende pakker. Hvis det er tilfældet, skal de enten kasseres eller leveres tilbage til butikken.

Listeria er en infektion, som kan give en mild febersygdom, men hvis man er særligt modtagelig på grund af eksempelvis et svækket immunforsvar eller graviditet, kan der opstå alvorlig sygdom.

Alexander Aagaard

Ulven er på vej til Fyn. I hvert fald hvis det står til folketingsmedlem Anders Kronborg (S).

Han mener nemlig ikke, at Jylland skal stå alene med den voksende ulvebestand.

- Hvis vi ikke har mulighed for at regulere ulvene inden for EU, mener jeg, at det er rimeligt, at vi inden for det danske land hjælper med at fordele - nogle vil sige glæde, andre vil sige byrde - ulvene bredt i Danmark, siger han.

I 2012 kom ulven til Danmark for første gang i 200 år, og siden da er bestanden ifølge Danmarks Naturfredningsforening vokset til mellem 32 til 43 ulve. Indtil videre er ulven i Danmark kun officielt spottet i Jylland.

Blandt borgerne på Fyn er der delte meninger om ulvenes ankomst.

For 3 timer siden
Peter Salomon

Fyns Politi rykkede ikke ud til gerningsstedet, da det fik en anmeldelse om, at mellem tre og fire personer kørte rundt i en bil og skød med fyrværkeri mod trafikanter.


- Det var en prioritering, hvor menneskeliv blev prioriteret højst, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.


Ifølge anmeldelsen fandt episoden sted på Slettensvej i Otterup klokken 23.09 tirsdag.


- Det skal stoppes

Efter hændelsen er bilen formentlig fortsat mod Bogense, for Mette Ellekær Sørensen, der er bosat i byen, hørte nogle høje brag klokken 23.30 og kiggede ud af sit vindue.

- Jeg kunne konstatere, at der blev skudt efter min bil, siger Mette Ellekær Sørensen til TV 2 Fyn.

Hun oplyser videre, at episoden varede i “et par minutter”.

- Det er farligt, og det skal stoppes, siger hun videre.

Efter episoden kørte bilen fra stedet i ukendt retning. Hverken Mette Ellekær Sørensen eller hendes bil kom til skade.

Fyns Politi har ikke modtaget nogen anmeldelser om episoden fra Bogense.

Nedprioriteret

Til TV 2 Fyn oplyser Fyns Politi, at det “normalt vil rykke ud”, når det hører om, at der bliver skudt med fyrværkeri mod trafikanter.

- Var nogen blevet ramt eller skudt direkte efter, havde vi reageret på det, siger Sunniva Pedersen-Reng.

Men der er jo netop blevet skudt mod trafikanter. Burde I ikke have prioriteret det?

- Mit bud er, at alle patruljer var optaget, siger Sunniva Pedersen-Reng.

- Det normale er, at vi kører ud til sådanne episoder, men vi kan ikke være alle steder på én gang, siger hun og tilføjer, at vold, voldtægter, igangværende indbrud og færdselsuheld med personskade bliver prioriteret højere end den givne episode.

Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.

For 4 timer siden
Tim Kyhn

Den ældre mand, der blev glemt efter sin død midt i december, havde en særlig plads i hjemmeplejernes hjerter.


Det fremgår tydeligt i den orientering, som sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, Solveig Christiansen, har sendt til Ældreudvalget i kommunen. En orientering, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.


Derfor er det også et meget berørt personale, der står tilbage. Manden blev fundet af en aftenvagt, der en måned efter hans død opdagede, at et vindue til hans lejlighed stod åbent.


Inde i sengen lå den ældre mand.


Samlede sammen til ny elkedel

Den afdøde mand havde ikke meget familie - kun en datter, han ikke havde kontakt til. Til gengæld var han ganske vellidt blandt det plejepersonale, der kom i hans hjem dagligt.

Læs også: Glemte død mand i en måned - sådan kunne det ske
Gå tilbage Del
I dag kl. 14:07

Glemte død mand i en måned - sådan kunne det ske

Frederik Kjøler Kibsgaard

I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.


Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.


I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.


Missede opkald til læge

Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.

Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.

Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.

Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.

I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.

Men lægen bliver aldrig orienteret.

Fjernet fra kørelister

I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.

Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.

På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.

Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.

Den ældre mand blev bisat tirsdag.

TV 2 News
Solveig Christiansen, der er sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, undskylder, at manden blev glemt.

Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen

Hvordan forklarer I, at det kunne ske?

- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.

- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.

Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?

- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.

Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?

- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.

Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?

- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.

Hvor ligger fejlen?

- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.

Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?

- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.

Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?

- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.

Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?

- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.

Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?

- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.

- Borgeren har levet sit liv anderledes end de fleste mennesker, og han havde en stor betydning for personalet - de holdt af ham, skriver Solveig Christiansen.

Eksempelvis samlede personalet selv sammen til at købe en ny elkedel til ham i Røde Kors. De har også foræret ham sengetøj og andet, fordi han ikke havde meget at gøre med.

- Disse ting fortæller også, hvorfor personalet er meget berørte over, at denne forfærdelige situation er opstået, skriver sundheds- og ældrechefen.

Solveig Christiansen har ikke ønsket at uddybe personalets relation til den afdøde yderligere. Der er blevet tilbudt krisepsykologhjælp til alle, der har ønsket det.

Fundet ved et tilfælde

Da manden døde tilbage i december, var både plejepersonale og redningspersonale til stede. Her blev han efter livreddende hjælp erklæret død, hvorefter hans egen læge skulle kontaktes for at foretage andet ligsyn minimum otte timer efter dødsfaldet.

Men ingen huskede at orientere lægen, og der blev aldrig foretaget ligsyn nummer to, og der blev derfor heller ikke skrevet en dødsattest.

Til gengæld afmeldes manden den hjælp, han hidtil har fået. Kun ved et tilfælde, da en hjemmeplejer kommer forbi hans lejlighed en måned senere og ser et åbent vindue, blev manden fundet liggende død i sin seng.

Den ældre mand blev bisat tirsdag.

Opdatering klokken 16.18

Bilen mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.

Lastbilen mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.

På E20 Fynske Motorvej mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V i vestgående retning holder en havareret lastbil delvist i højre spor.

Sporet er derfor spærret, fremgår det af Vejdirektoratets trafikkort.

Vejhjælp arbejder lige nu på stedet.

- Vi har givet tilladelse til et dækskift, inden lastbilen kan køre videre, siger vagtchef hos Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.

Mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S i vestgående er en bil havareret, som ligeledes spærrer højre spor.

På stedet foretages rednings- og oprydningsarbejde. Fyns Politi oplyser, at ingen personer er kommet til skade.

Der er ingen meldinger om kødannelser.

I dag kl. 14:49
Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Den danske landsholdsspiller Helena Elver skifter fra næste sæson til den ungarske storklub Györ.


Det oplyser klubben på sin hjemmeside.


Den 26-årige Elver har skrevet under på en toårig kontrakt og skifter, når hun har spillet denne sæson færdig i Odense.


I sidste uge oplyste Odense Håndbold, at Elver har udnyttet en klausul i sin kontrakt, der betyder, at hun til sommer forlader den fynske håndboldklub. I stedet ville hun jagte et skifte til udlandet, lød det.


Barndomsdrøm

Det bliver den forsvarende Champions League-mester, der fremover får glæde af playmakeren.

- Jeg kender klubben godt, efter vi har mødt hinanden år efter år i Champions League. Jeg kender Györs mål og ved, hvilken slags professionelle medarbejdere og spillere, der arbejder her.

- Med kontrakten er min barndomsdrøm gået i opfyldelse, lyder det fra Elver til den ungarske klubs hjemmeside.

Elver har været i Odense siden 2020, og tiden er inde til at søge nye udfordringer uden for landets grænser.

- Jeg har udviklet mig som person og som spiller her i Odense, og derfor er jeg også klar til et nyt eventyr efter sommer, sagde Helena Elver til Odense Håndbolds hjemmeside i sidste uge.

Elver har siden 2019 spillet 45 A-landskampe og var senest med til at hente sølv ved EM i december.

Hun var ligeledes med, da landsholdet vandt VM-bronze i 2023.

Svante Lyngsie

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokallisten i Odense har indgået et teknisk valgforbund forud for kommunalvalget den 18. november 2025.

Ved et teknisk valgforbund sikrer partierne sig mod stemmespild, så eventuelle overskydende stemmer går til de andre partier og lister i valgforbundet.

Araz Khan der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense understreger, at der er er tale om et teknisk valgforbund, men at de tre partier er enige om, at etape to af Odense Letbane og mobilitetsplanen i Odense skal droppes.

Liberal Alliance har et mandat i Odense Byråd, som er Araz Khan, mens hverken Dansk Folkeparti eller Lokallisten Odense er repræsenteret i Odense Byråd.

Nordsjællands Politi efterlyser 78-årige Lars, der forlod sit hjem i Ganløse i går formiddags. Den ældre mand er meget mobil, men kan have svært ved at tage vare på sig selv.

Fyns Politi har nu delt efterlysningen, da manden tidligere har taget toget til Fyn og Jylland og derfor kan være i den del af landet også.

Har du oplysninger kan politiet kontaktes på 1-1-4.

I dag kl. 12:30
Mikkel Skov Svendsen

Luftprøver taget på Rosengaardskolen i Odense viser, at luften indeholder giften PCB på et niveau, hvor kommunen skal gribe ind.


Miljøgiften PCB blev først fundet i forbindelse med renoveringsarbejde på skolen. I fugemasse blev der målt høje koncentrationer af stoffet, og derfor gennemførte Odense Kommune 20 luftprøver på skolen.


- Ingen af luftprøverne viste et PCB-niveau, der ligger over Arbejdstilsynets grænseværdi for arbejdspladser. Ni ud af 20 luftprøver viste dog indhold af PCB på et niveau, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man på sigt laver foranstaltninger for at få niveauet ned, fortæller kontorchef Dorthe Krammager i Byggeri og Vedligehold i By- og Kulturforvaltningen til TV 2 Fyn.


Bekymret

PCB er forbudt at bruge i dag, og ifølge Stockholm-konventionen er giften kategoriseret, som én af de tolv miljøgifte i gruppen, der bliver kaldt ”The dirty dozen” (det beskidte dusin).

PCB kan optages i kroppen både ved indtagelse, indånding og via hudkontakt. Det kan være sundhedsskadelig, hvis det ophobes i kroppen over længere tid.

Luftprøverne fra skolen viser dog ikke koncentrationer, hvor der er sundhedsfare for elever og personale, siger skolelederen.

- Det er klart, at vi har bekymret os, når der er fundet spor af noget, der i dag er forbudt at bruge.

- Jeg har i dag informeret forældre om, at der er konstateret et lavt indhold af PCB i luftmålingerne, og der er ikke umiddelbar grund til bekymring i forhold til børn og medarbejderes sundhed. Elever og medarbejdere kan fortsat have deres hverdag på skolen, siger skoleleder Maj-Britt Halle fra Rosengaardskolen.

Fakta om PCB

PCB, der står for Poly-Chlorede Biphenyler, er en miljøgift, der blev brugt i byggematerialer som for eksempel fugemasser og termoruder i perioden 1950 - 1977.

I forhold til den mængde PCB, der er fundet i bygninger på Rosengaardskolen, er det værdier i den lave ende.

I flere lokaler er der på nuværende tidspunkt målt værdier under 300 ng PCB/m3. De højeste værdier, der er målt på nuværende tidspunkt, er under 1000 ng PCB/m3.

Sundhedsstyrelsen har fastlagt følgende aktionsniveauer for PCB i indeluften:

  • Ved niveauer under 300 ng/m3: Det vurderes at der er PCB i bygningen, men udsættelsen vurderes ikke at medføre en betydende forøget helbredsrisiko.

  • Ved niveauer i intervallet 300 – 3000 ng/m3: Det tilrådes, at der gribes ind på sigt for at bringe koncentrationen under 300 ng/m3.

  • Ved niveauer over 3.000 ng/m3 luft: Det tilrådes, at der gribes ind uden unødig forsinkelse.

Skolen skal nu renoveres for at fjerne PCB i luften.

- Der vil blive taget yderligere prøver i uge 7, og vi arbejder på at lægge en udførlig plan for, hvordan vi bedst får nedbragt PCB-indholdet i luften – både på kort og på lang sigt. På den korte bane kan det dreje sig om øget udluftning og rengøring, og på den lange bane handler det om at få fjernet eller indkapslet det PCB-holdige materiale, skriver Dorthe Krammager.

Ifølge kontorchefen vil arbejdet med at fjerne PCB fortrinsvis ske i skoleferier.

TV 2

Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned. Det skrev DR onsdag.

Torsdag var både Nyborgs sundheds- og ældrechef, samt formand for Ældreudvalget, ude at undskylde situationen, som de kalder en menneskelig fejl.

- Vi lægger op til, at der bliver kigget på, om vores retningslinjer er, som de skal være, eller om der er andre steder i systemerne, hvor de skal snakke bedre sammen, siger Solveig Christiansen, som er sundheds- og ældrechef i kommunen.

Solveig Christiansen og formand for Ældreudvalget Kaj Refslund (V) understreger dog, at der er tale om en ren menneskelig fejl, og at det ikke er et udtryk for den samlede hjemmepleje i Nyborg Kommune.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her