11. feb. 2020 kl. 20:18
Fyn

Langt til en ladestander: Nyt forslag om elbiler hilses velkommen på Fyn

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er tre ladestationer til elbiler langs motorvejen på tværs af Fyn. Snart skal der være mange flere, hvis det står til Radikale Venstre og Venstre.

I Bogense er der fire elbiler og én ladestation.

Det kræver, at ejerne nogle gange må koordinere, hvem der kan lade hvornår, men fungerer ellers upåklageligt. Sådan forklarer en af byens elbilejere, Mie Engelbert Jensen, der er den tilfredse indehaver af en Renault Zoe.

- Den kan jo køre 250 kilometer, så jeg kan sagtens køre frem og tilbage på arbejde, siger hun.

Læs også: Klimafamilien bliver elektrisk:
  • Måske giver det ikke mening for os at have en elbil
Gå tilbage Del
27. aug. 2019 kl. 12:07

Klimafamilien bliver elektrisk:
  • Måske giver det ikke mening for os at have en elbil

Morten Albek

Det skal komme an på en prøve, lyder det fra klimafamilien Hjortenberg i Svendborg. De skal teste, om det er praktisk i hverdagen at køre i en elbil.

Mange familier drømmer om at skifte den gamle dieselbil ud med en moderne batteridrevet elbil.

Men det gør familien Hjortenberg i Svendborg ikke nødvendigvis. Det skal give mening i hverdagen.

- Det bliver spændende at se, om elbilen opfylder vores behov for at kunne pendle på arbejde, men umiddelbart ser den ud til at være en opgradering i forhold til vores egen gamle bil, siger Anne Hjortenberg.

Familien deltager sammen med tre andre fynske familier i et forsøgsprojekt, hvor familierne i tre måneder forsøger at omstille sig til en mere klimavenlig hverdag. Familierne har sagt ja til at være såkaldte "klimafamilier".

Bag projektet står AOF Sydfyn, Det Økologiske Råd og den grønne organisation Go2Green.

Eksperter rådgiver familierne undervejs, og lokale virksomheder bakker op om projektet. Det betyder blandt andet, at en lokal bilforhandler stiller en 100 procent eldrevet Nissan Leaf til rådighed for familierne i en uge.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Forsøg med elbil

Måske giver det mening for familien Hjortenberg at køre i elbil - eller måske gør det ikke.

- Der er muligvis nogle udfordringer med ladestationer, altså hvor de er placeret i forhold til vores behov. Og problemstillingerne omkring for eksempel at køre til København og tilbage igen i elbilen. Det bliver spændende at prøve af i praksis, siger Anne Hjortenberg.

Familien Hjortenberg består af mor Anne, far Greg, og børnene Alba og Louie på henholdsvis 14 og 9 år.

Mor arbejder i Svendborg, hvor familien også bor, så hun har ikke brug for bil for at komme til og fra arbejde.

Far har skiftende freelanceopgaver, hvor der er brug for at køre lidt længere ture, men er i øjeblikket fast tilknyttet en arbejdsplads, der ligger 17 kilometer fra familiens hjem. Det transportbehov kan sandsynligvis dækkes med en batteridrevet bil - men det vil vise sig i praksis i forsøgsperioden, om elbilen kan leve op til forventningerne.

- Vi er så heldige, at klimafamilierne har påtaget sig at fortælle om deres erfaringer i løbet af forsøgsperioden, siger Niels Christian Nielsen, projektleder i den grønne organisation Go2Green.

Vær med på Facebook

Der bliver oprettet en gruppe på Facebook, hvor familierne og alle andre kan kommunikere med hinanden om tips og tricks - og måske også lufte overvejelser om særlige udfordringer i den grønne omstilling.

Du kan se og blive en del af gruppen Klimafamilierne her. 

- Det er ikke et fanatisk projekt, men vi forsøger at finde ud af, hvordan vi konkret når frem til målet om en lavere CO2-udledning. Det er ikke mindst interessant, fordi Svendborg Kommune - som geografisk enhed - har sat som mål at være CO2-neutral i år 2040, siger Niels Christian Nielsen.

TV 2/Fyn følger de fynske klimafamiliers vej gennem forsøgsperioden frem til december, og formidler undervejs relevante erfaringer og faktuel viden fra klimaprojektet.

Og i november - hen mod slutningen af det tre måneder lange forsøg - inviterer TV 2/Fyn til et offentligt arrangement, hvor man kan møde klimafamilierne, høre om deres oplevelser, og få endnu mere konkret viden om, hvordan man kan mindske CO2-udledningen i en ganske almindelig hverdag.

Læs mere om elbiler i TV 2/Fyns tema herunder:

Står det til Radikale Venstre og Venstre skal der være mange flere, der ligesom Mie Engelbert Jensen skifter benzin- eller dieselbilen ud med en elbil. De to partier foreslår derfor, at det skal være gratis at krydse Storebælt gratis, og at alle tankstationer skal være udstyret med ladestandere.

Det forslag hilser Mie Engelbert Jensen velkommen.

- Det er klart, at jo flere økonomiske fordele, der kan være ved det, jo flere skeptikere får man over i elbiler, siger hun.

Rekordsalg og forbehold

Sidste år blev der solgt 5.524 elbiler i Danmark, hvilket er fire gange flere end i 2018. Men det er stadig en lille andel af det samlede bilsalg.

“Jeg har været vant til at køre i billige biler, hvor der ikke lige sker noget, hvis man kommer til at hakke op over en kantsten, eller hvis knægten på 18 år lige kommer til at lave en svupper et sted”

— Mie Engelbert Jensen

Mie Engelbert Jensen havde selv flere forbehold, inden hun købte en eldreven bil. Hun så på 15 forskellige, inden hun tog en beslutning.

- Jeg var bekymret for prisen. Jeg har været vant til at køre i billige biler, hvor der ikke lige sker noget, hvis man kommer til at hakke op over en kantsten, eller hvis knægten på 18 år lige kommer til at lave en svupper et sted, siger hun.

Læs også: V og R går sammen i udspil: Skal være gratis for elbiler at køre over Storebæltsbroen
Gå tilbage Del
11. feb. 2020 kl. 9:32
Fyn

V og R går sammen i udspil: Skal være gratis for elbiler at køre over Storebæltsbroen

Sund og Bælt

Partierne foreslår også, at der skal være ladestandere ved alle rastepladser og tankstationer.

Kør gratis over Storebælt i elbil eller andre grønne biler.

Det kan blive en realitet, hvis det står til Radikale Venstre og Venstre, der i et udspil går sammen om en række grønne tiltag.

Ud over at krydse Storebælt grønt og gratis, skal der være ladestandere til elbiler på alle danske rastepladser og krav om, at alle tankstationer skal have ladestandere.

De to partier forventer, at disse forslag og en række andre tiltag vil fungere som incitamenter til, at flere vil skifte benzin- eller dieselbilen ud med en elbil.

- Vi kan ikke vente længere. Der er for meget nøl, så nu foreslår vi disse konkrete tiltag med Venstre, siger Sofie Carsten Nielsen, politisk ordfører i Radikale Venstre.

- Vi ved fra Norge, at det virker, hvis man giver fordele til dem, der køber grønne biler. Og vi foreslår altså, at man kan køre gratis over Storebælt og gøre det nemt at få tanket sin bil undervejs, siger hun.

Venstre og Radikale Venstre foreslår desuden, at alle rastepladser og tankstationer langs de danske motorveje skal opstille ladestandere til elbiler.

Det bliver et decideret krav, hvis man skal have ”tilladelse til at drive virksomhed på Vejdirektoratets rastepladser”.

Der er især et behov på rastepladserne, hvor meget få af de cirka 92 eksisterende rastepladser har ladestandere i dag, lyder det i udspillet.

Intet behov for flere ladestandere

Udspillet fra de to partier skal få en større del af trafikken over på vedvarende energi, som eksempelvis elbiler, for at nå klimaaftalens målsætning om at reducere 70 procent af Danmarks CO2-udledning i 2030.

Men hvorvidt forslagene vil få flere folk til at købe elbiler er tvivlsomt.

Det mener Gitte Seeberg, administrerende direktør i AutoBranchen Danmark.

- Det er to gode forslag. Og det vil kunne skabe lidt mere sikkerhed for dem, der overvejer at købe en elbil. Men der skal meget mere til, siger Gitte Seeberg.

- Vi så helst, at der kom en stor pakke med initiativer, så kunderne vidste, hvad de havde at regne med.

Gitte Seeberg mener, at de penge, man bruger på gratis Storebælt-overfart for grønne biler, er bedre brugt på anden vis.

- Det er et godt forslag, men det vil koste en formue. Og måske er pengene bedre brugt på direkte tilskud til elbiler, så de kan blive billigere, siger hun.

Seeberg peger desuden på, at i forhold til, hvor mange – eller få – elbiler, der kører på de danske veje i dag, er der ladestandere nok.

- Der er ikke et akut behov for ladestandere. Der er 15.000 elbiler på de danske veje i dag, så der er jo rigeligt med ladestandere, siger hun og fastslår, at der snarere er behov for at udvide ladenettet ved folks private hjem.

Pengene er klar

Ifølge Radikale Venstre ligger pengene til forslagene allerede klar og venter.

Sofie Carsten Nielsen peger på, at finansieringen skal findes i energiaftalen fra 2018, hvor der blev afsat 500 millioner kroner til en pulje, der skal fremme grøn transport i årene 2020-2024 med 100 millioner kroner per år.

- Det er penge, vi har aftalt i energiaftalen, men vi har bare ventet og ventet på, at der blev handlet. Dét er der ikke blevet. Derfor er vi nu gået sammen med Venstre og kommer med disse konkrete forslag. Og så håber vi, at Socialdemokratiet går med.

Vismændene har ellers advaret mod tab af afgiftsindtægter, hvis man går helt over til elbiler.

Men det spørgsmål skyder Sofie Carsten Nielsen foreløbigt til hjørne.

- Det store spørgsmål om bilafgifterne ligger i den bilkommission, der skal rapportere ved udgangen af året. Det er ikke det, vi rykker ved med disse forslag. Dette udspil er mindre, og forslagene er meget mere konkrete.

Radikale Venstre og Venstre forventer, at den gratis bro-overgang for elbiler samlet vil koste mellem 10-15 millioner kroner årligt.

Man vil afsætte fem millioner årligt indtil 2024, og så vil man tage en dialog med Sund & Bælt om, hvordan resten af finansieringen kan findes.

Her er nogle af punkterne i udspillet:

  • Der afsættes penge til, at elbiler kan køre gratis over Storebæltsbroen.

  • Virksomheder ved motorveje, tankstationer og rastepladser skal opføre infrastruktur til elbiler, eksempelvis ladere til elbiler.

  • Finanslovsaftalen sikrede, at der ikke skal betales elafgift til opladning af elbiler frem til 1. januar 2022. Dette skal forlænges i 2022, 2023 og 2024

  • Der afsættes 285 millioner kroner over fire år til at understøtte virksomheders omlægning af tung transport til vedvarende energi.

  • Det bliver lavet en pulje, som virksomheder kan søge til at fremme elcykler, der især skal konkurrere med bilismen.

  • En ny indsats skal samle aktørerne i luftfartsbranchen om et projekt, der indenfor få år kan producere grønt brændstof.

  • Det skal gøres nemmere at køre sammen og kombinere samkørsel, cykelture og busser.

  • Der afsættes en pulje på 100 mio. kr. årligt i perioden 2020-2024 med henblik på at understøtte grønne løsninger i transportsektoren.

  • EU-kommissionens forslag til CO2-reduktion for lette køretøjer i 2030 hæves fra 30 procent til mindst 40 procent af niveauet af CO2-udledninger i 2021.

Men da hun stod overfor en snarlig udskiftning af det, hun beskriver som en dieselhakker, vandt miljøhensynet. Også selvom hun må parkere sin bil ved hotellet, hvor byens eneste ladestation med to ladestandere er, for der er heldigvis mange andre rundt i landet.

- Der er masser af ladestande rundt omkring. Så tager man en halv times eller en times pause – eller to timers pause, hvis man er kommet rigtig langt væk – og så kører man bare videre.

Langt til en ladestation

Minh Nguyen, der er ansvarlig for salg af elbiler hos Terminalen Odense, er ikke i tvivl om, at flere ladestandere og en billigere tur over Storebælt vil få flere til at købe elbiler. På nuværende er der i alt 37 offenlige ladestationer på Fyn, hvoraf tre står langs Fynske Motorvej.

- Jeg vil sige, at det er et rigtig godt udspil, og det er den rigtige vej at gå i forhold til at få folk til at skifte til grønne biler. Det med at køre gratis eller billigere over Storebælt er helt sikkert godt, siger han.

Han fortæller, at der trods bekymringer om rækkevidde og ladetid, er flere købere til elbiler.

Læs også: Fynsk borgmester vil have gamle dieselbiler ud af centrum
Gå tilbage Del
13. sep. 2019 kl. 7:13

Fynsk borgmester vil have gamle dieselbiler ud af centrum

Alle landets kommuner skal have mulighed for at indføre miljøzoner, mener borgmestre fra de største byer - heriblandt Peter Rahbæk Juel (S)

Der skal gøres mere for at få en renere luft i de største byer herhjemme.

Derfor foreslår borgmestrene fra landets fire største byer, at regeringen blandt andet gør det muligt at udelukke de ældste dieselpersonbiler fra miljøzonerne, der løber rundt om byerne.

- Det her er ikke en krig mod biler, men en krig mod sundhedsskadelig udstødning fra dieselbiler.

- Derfor er vi nødt til at begynde også at stille miljøkrav til de personbiler, der skal køre i vores byer - i første omgang til de mest forurenende dieselbiler, siger Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), i en pressemeddelelse.

Borgmestrene, der ud over København kommer fra Aarhus, Odense og Aalborg, foreslår også, at alle landets kommuner skal have lov til at indføre miljøzoner, hvis der lokalt er problemer med luftforurening.

Herhjemme dør omkring 4000 danskere for tidligt hvert eneste år på grund af luftforurening. Derudover medfører forureningen en række følgesygdomme og sundhedsmæssige konsekvenser.

Der er mange kilder til forureningen, men i de trafikerede gader i de store byer er forurening fra transportsektoren dominerende - særligt i myldretiden.

- Vi ved, at flere hundrede danskere dør af forurening fra vores veje. Samtidig fører partikelforureningen til tusindvis af sygetimer.

- Derfor skal luften i de store byer, hvor folk er mest udsat, være meget renere. Jo hurtigere vi kommer i gang, desto større vil effekten være, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

Borgmestrene sætter deres lid til, at den nye socialdemokratiske regering vil lytte til forslaget og være med til at stille større miljømæssige krav.

Hos Frank Jensen bliver der peget på, at regeringen sammen med sine støttepartier har lavet et forståelsespapir med ambitioner om at få Danmark til at blive et grønnere og renere land.

- Derfor vil vi rigtig gerne i dialog med Mette Frederiksens regering, siger Københavns overborgmester.

Som det er i dag, så stiller miljøzonerne kun krav til meget gamle lastbiler og busser.

Der er i forvejen nye krav på vej til lastbiler, busser og varebiler. Men de fire borgmestre ønsker altså at inkludere gamle dieselbiler i de nye krav.

- Det går den rigtige vej, men der skal meget mere til, for at mange, der tvivler eller overvejer det, bliver skubbet over i en grøn elbil.

For eksempel er der mange, der bor uden for de større byer, der har langt til en ladestation.

- Jeg tror, at det er vigtigt at brede det mere ud, så der er kortere mellem standere i de små byer. er vigtigt i de små byer.

Det er en holdning, Mie Engelbert Jensen deler.

- Endelig bare flere ladestandere. Nu kommer der også flere og flere elbiler, så der er trængsel på de to standere med fire biler, siger hun.

Mie Engelbert Jensen lader sin bil op ved byens hotel. Det samme gør de tre andre ejere af elbiler i Bogense.
Video: Alexander Aagaard
11. dec. 2024 kl. 21:05
Tophistorie

246 år gammel sjælden perle i Morten Korchs fødeby truet af nedrivning

LYT
Del
Link
kopieret!

En idyllisk firlænget gård fra 1778 ved et karakteristisk gadekær i Morten Korchs fødeby er truet på sin eksistens.

Landsbyens midtpunkt kan snart være fortid.

Det frygter i hvert fald Flemming Knage, der har boet over 40 år i landsbyen Over Holluf i det sydøstlige Odense.

- Man skal gøre sig umage med at bevare gården. Det er en af de sidste gamle bygninger i Over Holluf, siger Flemming Knage.

- Gadekæret er specielt, i kraft af at Morten Korch er født her i byen, hvor man går tur. Jeg frygter, det bliver et sterilt nybyggeri. Det er for nemt bare at lave det om til lejeboliger, fortæller han.

Gårdens ejere ønsker ikke at stille op til interview, men oplyser til TV 2 Fyn, at planen i korte træk er, at gården skal rives delvist ned.

Gammel gård i dårlig stand

Gården stod indtil for nylig tom i to år, inden den blev opkøbt af et selskab.

Selskabet købte gården med henblik på at bevare den, men det er den ikke i stand til, oplyser ejerkredsen til TV 2 Fyn. 

En masse af ejendommens gamle detaljer, heriblandt pyntede lofter og fritlagte bjælker, findes stadigvæk på gården. Huset blev tidligere i år solgt for 1.075.000 kroner. 

Læs også: Claus fik afslag på nedrivning: Nu er den bevaringsværdige gård revet ned
Gå tilbage Del
9. sep. 2020 kl. 7:51
Tophistorie

Claus fik afslag på nedrivning: Nu er den bevaringsværdige gård revet ned

Ole Holbech

For snart to år siden ansøgte Claus Lykkevold om tilladelse til at rive sin bevaringsværdige gård i Bellinge ned. Kommunen afslog ansøgningen, og Claus Lykkevold måtte derfor sælge gården på tvangsauktion. Nu er gården alligevel revet ned med kommunens velsignelse.  

Mandag blev bygningsaffald og de sidste murbrokker fjernet fra Brændekildevej 27 i Bellinge.

“Helt ærligt, så har jeg fået det mærkeligt af det her. Jeg føler faktisk, at jeg har mistet lidt af livsgnisten”

— Claus Lykkevold, tidligere ejer af Brændekildevej 27

Ejendommen, der blev bygget i 1814, er nu væk, selvom Odense Kommune for to år siden kategoriserede gården som bevaringsværdig og gav afslag på nedrivning til den daværende ejer.

- Helt ærligt, så har jeg fået det mærkeligt af det her. Jeg føler faktisk, at jeg har mistet lidt af livsgnisten. Jeg skylder 500-600.000 kroner væk og kunne godt tænke mig at være gældfri, siger Claus Lykkevold.

Ville opføre rækkehuse

Da han søgte om nedrivning af gården i efteråret 2018, var det, fordi han gennem fire år havde forsøgt at sælge ejendommen og nu endelig havde fundet en køber. Han havde ikke penge til vedligeholdelse, så gården stod og forfaldt, og derfor var salg eneste mulighed.

Køberen var Askov Bolig, der ønskede at rive ejendommen ned og opføre rækkehuse i stedet.

Derfor ansøgte Claus Lykkevold om tilladelse til at rive gården ned. Men gården på Brændekildevej var kategoriseret som bevaringsværdig i det, der hedder SAVE-kategori 3. Skalaen går fra 1 til 9, hvor 1 er de mest bevaringsværdige huse. Alle bygninger fra 1 til 4 er omfattet af kommuneplanen og skal som udgangspunkt bevares.

Her lå gården

Uheldigt med nedrivning

Odense Bys Museer besigtigede den gamle bondegård i Bellinge og i et høringssvar lød vurderingen, at "det vil være uheldigt at nedrive bygningerne".

Den anbefaling fulgte politikerne i Odenses By- og Kulturudvalg, og derfor fik Claus Lykkevold i november 2018 afslag på nedrivning, og salget til Aaskov Bolig gik i vasken.

“Jeg kan da sagtens forstå det set fra den tidligere ejers synspunkt. Det var da uheldigt, men sådan er det at købe fast ejendom”

— Jeanette Olsen, byplanchef, Odense Kommune

- Jeg tænker på alt det, jeg fik at vide af kommunen. At der ikke kunne ske noget, før der kom en ny lokalplan. Og at jeg så alligevel ikke skulle regne med noget. Det var det, folkene fra kommunen sagde til mig. Så tænkte jeg den gang, at så var det bedre at give op. Jeg gik konkurs og har givet alle mine ting væk, siger Claus Lykkevold.

Tvangsauktion

Da ejeren ikke havde penge til vedligeholdelse og regninger, endte gården på tvangsauktion, og i september 2019 blev den solgt. Køberen var firmaet VIEMLA ApS med adresse på Tolderlundsvej i Odense.

Resultatet var, at Claus Lykkevold stod tilbage med en kæmpe gæld på mange hundredetusinde kroner.

- I dag bor jeg rundt om ved venner og bekendte. Men folk skal ikke have ondt af mig, for jeg vil ikke være sådan en, der går hen og bliver bitter, lyder det fra den tidligere murer, der nu har fået tilkendt seniorpension.

Claus Lykkevold har dog meget svært ved at forstå, hvorfor han fik afslag på at rive gården ned, og at den nye ejer halvandet år efter fik tilladelse.

- Jeg tænker, at det må være en ups-afgørelse fra kommunens side, at de har givet den nye ejer lov til at rive den ned. For ellers har de jo ikke sagt sandheden til mig dengang, siger Claus Lykkevold.

Manglende lokalplan

Jeanette Olsen er byplanchef i Odense Kommune, og hun kan godt forstå, at Claus Lykkevold er vred og uforstående over for udviklingen.

- Jeg kan da sagtens forstå det set fra den tidligere ejers synspunkt. Det var da uheldigt, men sådan er det at købe fast ejendom. Nogle gange ændrer vilkår og betingelser sig, siger hun.

Ifølge byplanafdelingen i Odense Kommune er forklaringen på, at firmaet VIEMLA ApS imodsætning til Claus Lykkevold har fået lov til at rive gården fra 1814 ned, at politikerne ikke har fået vedtaget en ny lokalplan.

Da Claus Lykkevold fik afslag på nedrivning, fik han samtidig besked på, at kommunen havde et år til at udarbejde en bevarende lokalplan for området, og hvis den ikke var klar, ville kommunen ikke kunne nægte nedrivning.

23. juni i år droppede By- og Kulturudvalget så at udarbejde den bevarende lokalplan, og dermed var der frit slag for nedrivning.

- Der kom en række indsigelser mod lokalplanen, da den var i høring, og By- og Kulturudvalget besluttede at droppe en vedtagelse af lokalplanen. Dermed var der ingen retsgrundlag for at opretholde forbuddet mod nedrivning, fortæller byplanchef Jeanette Olsen.

Et "gap" for nedrivning

Kun to dage efter, at kommunen droppede den bevarende lokalplan søgte den nye ejer om nedrivningstilladelse.  26. juni fik VIEMLA ApS tilladelse til at rive ejendommen på Brændekildevej 27 ned.

- Jeg kan godt forstå, at det ser mærkeligt ud, at det tidligere forbud mod nedrivning ikke længere gælder. Men det, der hedder et paragraf 14-forbud i planloven, kan man kun fremsætte én gang, og dermed blev der et "gap" for ejeren til at rive gården ned, da lokalplanen blev trukket tilbage, siger Jeanette Olsen.

For værdifuld til nedrivning

Den forklaring forstår Claus Lykkevold ikke.

- Jeg husker, at der på et tidspunkt kom en museumsmand og et par andre på besøg på gården. De fik lov til at gå rundt overalt på gården, der er fra 1814. Da de var færdige, sagde museumsmanden, hvis navn jeg har glemt, til mig, at den ville jeg aldrig få lov til at rive ned. Den var alt for værdifuld, siger Claus Lykkevold, der er meget påvirket af sagen.

Det har ikke været muligt at få kontakt med den nye ejer for at høre om planerne for den nu tomme grund på Brændekildevej 27.

Odense Kommune oplyser dog, at den har modtaget et forslag om at opføre rækkehuse på grunden, men sagen er endnu ikke behandlet.

Tidslinje for ejendommen på Brændekildevej 27

  • 2014
    Claus Lykkevold sætter ejendommen til salg
  • 2018
    Aaskov Bolig ønsker at købe ejendommen for at rive den ned og bygge rækkehuse på grunden
  • August 2018
    Claus Lykkevold og Aaskov Bolig ApS søger om nedrivningstilladelse af ejendommen.
  • 27. nov. 2018
    Udvalgsbehandling af ansøgning om nedrivningstilladelse. Udvalget nedlægger forbud jf planlovens §14 og derfor blev der meddelt afslag på nedrivning.
  • 9. januar 2019 
    §14 forbud nedlægges og ejer modtager besked om, at kommunen dermed har et år til at offentliggøre et lokalplanforslag (bevarende lokalplan i dette tilfælde). Hvis det ikke sker, kan kommunen ikke nægte nedrivning.  
  • 3. juli 2019 
    Ejers advokat henvender sig i forbindelse med tvangsauktion
  • 12. september 2019 
    Ejendommen sælger på tvangsauktion til firmaet VIEMLA Aps
  • 23. juni 2020 
    Udvalget beslutter ikke at offentliggøre forslag til bevarende lokalplan
  • 25. juni 2020
    Repræsentant for ny ejer ansøger om nedrivningstilladelse
  • 26. juni 2020 
    Der udstedes tilladelse til nedlæggelse af bolig samt tilladelse til nedrivning
  •  26. juni 2020 
    Naboerne orienteres om nedrivningstilladelse
  • September 2020 
    Ejendommen rives ned

Det er uvist, hvor omfattende nedrivningen bliver, men ejerkredsen oplyser til TV 2 Fyn, at selskabet samarbejder med kommunen om at sikre, at nedrivningen sker i “bevaringsværdig ånd”. 

Tim Kyhn

Det fremgår af lokalplanen fra 1988, at man skal sikre “den oprindelige landsbygade og “byggeskikken langs gaden”. 

Unikt og vild stemning af gamle dage

Det er dog planen, at gården skal blive til lejeboliger, og det ærgrer Flemming Knage, selv om han er klar over, at det er dyrt at holde liv i den gamle gård.

- Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor unikt det kan blive. Der er en vild stemning af gamle dage, siger Flemming Knage, mens han fra gadekæret kigger ind ad porten og ser den flere hundrede år gamle gårdsplads.

Men der er ikke noget af det andet her i byen, der ser gammelt ud. Der er et gadekær, men ellers er det nye huse. 

- Jo, men det er også her, man skal trække en streg i sandet og sige: Der er to huse omkring gadekæret, som tegner den gamle del af byen. Jeg kan slet ikke se for mig, at gården skal forsvinde. Det har været min udsigt i 42 år, siger Flemming Knage.

Styrelse: Undgå nedrivning

Det er ikke kun Flemming Knage, der ærgrer sig over, at firlængede gårde forsvinder i Danmark.

Slots- og Kulturstyrelsen har landets firlængede gårde, hvor de fire længer ligger samlet omkring en gårdsplads, med på sin liste over bevaringsværdige bygninger.

- Man bør så vidt muligt sikre, at de gamle firelængede gårde bevares som en helhed og undgå nedrivning af de ældre udlænger, oplyser Slots- og Kulturstyrelsen.

Tim Kyhn

- Indgreb og ændringer skal være velovervejede, og man skal være opmærksom på de særlige kvaliteter, som denne bygningstype repræsenterer.

Museumsinspektør: Dem er der få af efterhånden

Inden gården i Over Holluf kan rives ned, skal det godkendes af kommunen. 

Ifølge Peder Dam, der er museumsinspektør på Museum Odense, er det ikke usædvanligt, at flere hundrede år gamle bygninger ender med at blive revet ned, hvis de ikke bliver ordentligt vedligeholdt. 

- Det er en firlænget gård. Det er primært bindingsværk. Dem er der få af efterhånden. Det forsvinder rigtig hurtigt i dag, siger Peder Dam.

Kan bygningen blive revet ned?

- Ja, det kan den godt. Det kræver en særlig proces, men det kan den godt.  Den er i 1990’erne vurderet som bevaringsværdig. Det betyder, at den skal igennem en særlig proces, hvis den skal nedrives, siger Peder Dam, der ligesom alle andre vil have mulighed for at gøre indsigelser. 

Hvis ejeren ønsker at rive gården ned, kan han ende med at få lov.

- Hvis den er helt forfalden, er sandheden desværre, at den ikke er bevaringsværdi mere, siger Peder Dam. 

I sidste ende er det kommunen, der afgør, om en bygning er bevaringsværdig. 

Her voksede Morten Korch op

Hvad der gør den firlængede gård i Over Holluf ekstra særlig, er ifølge de lokale tilknytningen til fortællingen om Morten Korch. 

Den folkekære forfatter Morten Korch blev født i Over Holluf i 1876 og voksede op i byen og gik på Over Holluf Skole. Da han blev født, var gården endnu ikke 100 år gammel. Den ligger et stenkast fra hans barndomshjem.

Den lille landsby har rejst en mindesten tæt ved den nu nedrivningstruede gård til ære for den folkekære forfatter. 

Morten Korch døde i 1954. Selv om han boede det meste af sit liv på Sjælland, blev han begravet på Fraugde Kirkegård tæt ved sin fødeby. 

Tim Kyhn

Flere af hans bøger er blevet filmatiseret. De mest kendte værker er “De røde heste”, “Flintesønnerne” og “Der brænder en ild”. 2,3 millioner danskere så filmen “De røde heste” i 1950, hvilket gør den til en af de største danske biografsucceser nogensinde. 

Hans bøger er idylliske fortællinger om livet på landet og handler ofte om det præindustrielle Danmark, som hviler i gamle traditioner, men som bliver forstyrret udefra. Det ender dog altid lykkeligt. 

Om byudviklingen i Over Holluf ender lykkeligt - og for hvem - vil tiden vise. 

11. dec. 2024 kl. 22:36

"En stor sejr" siger anklager om ekstrem kokain-sag

LYT
Del
Link
kopieret!

En 27-årig albansk mand er blevet idømt 15 års fængsel for narkosmugling ved Langeland.

Manden er også blevet dømt til udvisning af Danmark, fordi han har medvirket til indsmugling af mindst 578 kilo kokain.

Den blev beslaglagt på Langeland 24. august i år, hvor i alt seks mænd blev anholdt.

Mændene havde ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet opsamlet og modtaget det hvide pulver i farvandet ud for Langelands kyst og efterfølgende transporteret det til Lohals Camping, inden det skulle transporteres videre.

11. dec. 2024 kl. 22:06
Arkivfoto: Local Eyes

PET ringede midt om natten - mand dømt efter grov spøg

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag blev en 57-årig familiefar idømt tre måneders ubetinget fængsel, efter det, han selv kalder for "en serie af komiske videoer", blev sendt live på Facebook.

Manden nægtede sig skyldig i trusler, som han ellers var tiltalt for, da han aldrig havde haft til hensigt at frembringe frygt eller iværksætte en storstilet politiaktion, som det skete 27. oktober 2022.

Klokken var 01.04 om natten, da PET orienterede Fyns Politi om videoerne, som de vurderede kunne være en reel trussel mod Nyborg Gymnasium.

På videoerne optrådte den 57-årige med en AK-47, en pistol, og på nogle var han klædt ud med en hundemaske og paryk.

Slog storalarm

Ifølge PET blev der snakket om krig og “jihad” på videoerne, og det fik Fyns Politi til at sende taktiske tropper til Nyborg, hvor både mandens hjem og gymnasiet blev omringet. Elever blev samtidig bedt om at blive hjemme, og en stor valgdebat måtte aflyses.

I Retten i Svendborg forklarede manden, at det hele blot udsprang af en misforstået spøg. Han havde for vane at lave sjove videoer på nettet, hvor han klædte sig ud og påtog en rolle.

På gymnasiet, hvor han arbejdede med rengøring, havde han i et dramalokale fundet rekvisitterne til videoen.

Alvoren gik først op for manden, da han 27. oktober 2022 vågnede til en by fuld af politi og betjente med maskinpistoler.

For groft

Våbnene i videoen var ikke ægte, og han havde aldrig til hensigt at fremelske hellig krig. Han forklarede i retten, at ordet “jihad” stammede fra en kommentar til videoen, som han læste op.

Alligevel var truslen så grov, at dommeren og to domsmænd var enige om, at manden var skyldig.

Dommeren sagde efter domsafsigelsen, at selvom det måske var ment i sjov, er der nogle ting, man bare ikke må spøge med.

Politiet kunne dog ikke bevise, at manden havde sagt ordet “jihad”, da videosekvensen med denne udtalelse aldrig blev sikret. Derfor blev han ikke dømt for at sige det specifikke ord.

Ud over truslerne blev manden dømt for at smugle to kufferter med khat ind i landet samt for at køre bil uden kørekort i gentagelsestilfælde.

Samlet udløste det tre måneders ubetinget fængsel og en advarsel om udvisning af landet. En dom, som manden valgte at modtage.

Manden har tidligere siddet i fængsel for at køre i bil uden kørekort, men dommeren huskede ham på, at han for fremtiden gør klogest i at holde sig på dydens smalle sti, hvis ikke advarslen om udvisning skal blive en realitet.

11. dec. 2024 kl. 21:31

Campingplads lagde ufrivilligt lokaler til kæmpe mængder kokain

LYT
Del
Link
kopieret!

Ejeren af Lohals Camping, Dorte Vigsø, kom ufrivilligt til at lægge lokaler til en enorm mængde indsmuglet kokain.

Og indsmuglingen gennem Lohals Camping har vakt stort ubehag, fortæller ejeren af campingpladsen.

Der er tale om mindst 578 kilo kokain, som man forsøgte at transportere videre ind i landet gennem Langeland.

En mængde kokain, som på gaden ville være mellem 280-350 millioner kroner værd.

11. dec. 2024 kl. 20:32

GOG sejrer knebent mod bundhold

LYT
Del
Link
kopieret!

Det var med lodder og trisser, men selvom det holdt hårdt, trak GOG det længste strå mod bundholdet Grindsted onsdag aften. Kampen endte 32-28.

På papiret var fynboerne ellers store favoritter inden opgøret, så at GOG ikke var mere dominerende må siges at være lidt af en overraskelse.

End ikke en storspillende Lasse Vilhelmsen kunne gøre, at fynboerne for alvor trak fra. Højrebacken scorede hele ni gange.

De to hold fulgtes pænt kampen igennem. Efter første halvleg lød stillingen 17-14 til hjemmebanefavoritterne fra Sydfyn. Om GOG fik en opsang i pausen er uvist, men spillet blev ikke meget bedre i anden halvleg.

GOG topper dog stadig tabellen med 25 point efter 15 spillede kampe.

11. dec. 2024 kl. 20:17
Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Har du problemer med Facebook og Instagram? Du er ikke alene

LYT
Del
Link
kopieret!

Metas apps Facebook, Instagram, Messenger og Whatsapp har store udfordringer onsdag aften. Der har været en voldsom stigning i indberetningerne fra omkring klokken 18.30 og frem, viser DownDetector.

- Vi er opmærksomme på en teknisk fejl, der påvirker nogle brugeres mulighed for at tilgå vores apps. Vi arbejder på at få tingene tilbage til det normale hurtigst muligt og undskylder for enhver ulejlighed, skriver Meta på X.

Der er tale om mere end 100.000 internationale indberetninger, skriver Forbes.

11. dec. 2024 kl. 19:50
Mads Clays Rasmussen, Svendborg Kommune

Kommune indfører gratis parkering

LYT
Del
Link
kopieret!

Skal du have byttet julegaver, og gider du ikke at betale for parkering, er der godt nyt.

Odense Kommune indfører nemlig gratis parkering på alle kommunale parkeringspladser, hvor du normalt skal betale, fra 20. december til og med 2. januar.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

- Vi lader traditionen tro parkeringsautomaterne gå tidligt på juleferie, så det kan blive til en lidt større gave eller måske et stop på en hyggelig café eller restaurant, siger by- og kulturrådmand, Søren Windell.

Der er dog fortsat parkeringskontrol i byen, så det er vigtigt, at du husker at orientere dig på skilte og ved parkeringsautomaterne, inden du forlader bilen, påpeger kommunen.

11. dec. 2024 kl. 19:04
Fyn

Fynbo sætter tidligere minister på plads efter brøler på tv

Er der flere idræts- og svømmehaller per barn på Langeland, end der er i København? Det mener folketingsmedlem og tidligere transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at der er. Faktisk var han meget sikker på dette, da han stod på talerstolen i Folketingssalen tirsdag. Dog sad folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg klar i salen til at udfordre Ole Birk Olesens påstand. Den fynske politiker kunne nemlig oplyse, at der ikke findes en eneste svømmehal på Langeland.

Er der flere idræts- og svømmehaller per barn på Langeland, end der er i København? Det mener folketingsmedlem og tidligere transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at der er. Faktisk var han meget sikker på dette, da han stod på talerstolen i Folketingssalen tirsdag. Dog sad folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg klar i salen til at udfordre Ole Birk Olesens påstand. Den fynske politiker kunne nemlig oplyse, at der ikke findes en eneste svømmehal på Langeland.

11. dec. 2024 kl. 18:08
Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Ældre dame kommet alvorligt til skade - nu jagter politi flugtbilist

LYT
Del
Link
kopieret!

En 71-årig dame har muligvis brækket hoften, efter hun blev kørt ned i krydset mellem Odensevej og Jyllandsvej i Middelfart.

Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.

- Hun kommer cyklende i østlig retning af Odensevej, og bilisten kommer kørende imod hende og skal dreje til venstre ad Jyllandsvej. Det er her, påkørslen sker, siger vagtchef hos Fyns Politi Henrik Krøjgaard.

Ifølge vagtchefen får sammenstødet ikke føreren af bilen, der er en nyere, sort Skoda Fabia, til at stoppe.

Fyns Politi modtog anmeldelsen klokken 15.15, hvorpå kvinden blev hastet med ambulance til Kolding Sygehus. Hun er uden for livsfare.

Har man oplysninger om bil eller bilist, bedes man kontakte Fyns Politi på 114.

11. dec. 2024 kl. 17:14
Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Axelsen i spil til kæmpe hæder

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom formen ikke har været på sit højeste de seneste måneder, gør især OL-triumfen i Paris, at Viktor Axelsen er nomineret til det hæderkronede “Årets Sportsnavn 2024”, der uddeles af Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark til awardshowet SPORT 2024 i Herning 4. januar 2025.

Det oplyser Danmarks Idrætsforbund i en pressemeddelelse.

Nomineringen af herrelandsholdet i håndbold er allerede offentliggjort, og tirsdag blev det så Axelsens tur. I de kommende uger vil de to sidste finalister til den prestigefyldte pris blive offentliggjort.

Den fynske badmintonstjerne gjorde sig senest bemærket 3. december, efter han harcelerede mod det internationale badmintonforbund BWF.

Læs også: Axelsen kommer med hovent svar i vredesudbrud mod forbund
Gå tilbage Del
3. dec. 2024 kl. 16:12

Axelsen kommer med hovent svar i vredesudbrud mod forbund

Tirsdag kom det frem, at Viktor Axelsen ikke stiller op i sæsonfinalerne i Kina på grund af en skade i sin venstre fod.

Nu raser den fynske badmintonstjerne mod det internationale badmintonforbund BWF, der kræver dokumentation for skaden, så Axelsen kan undgå en bøde.

- Jeg har ved flere lejligheder forsøgt at sende dokumentation, når jeg har været syg eller skadet, og hver gang får jeg en bøde alligevel, indleder stjernen sit opslag på X.

- BWF siger offentligt, at de bekymrer sig om spillernes helbred, men gør I det, når det kommer til stykket? Send mig bare bøden, tordner Axelsen videre.

I turneringen Denmark Open i oktober trak Axelsen sig, efter han kastede op under en kamp.

11. dec. 2024 kl. 16:30

Mand dømt efter vild menneskejagt - nu reagerer anklager

LYT
Del
Link
kopieret!

En 57-årig mand blev i dag idømt tre måneders fængsel og advarsel om udvisning ved Retten i Svendborg for trusler.

Dommen kommer, efter manden i 2022 filmede sig selv med et falsk automatvåben på Nyborg Gymnasium.

En episode, der gjorde, at elever blev bedt om at blive hjemme, at politiet mødte frem i stort antal, og at der i byen foregik en menneskejagt efter den mand, som optrådte i videoen.

Manden skulle angiveligt også flere gange have råbt "jihad" (hellig krig, red.), men der var ikke tilstrækkeligt bevis til at dømme ham for det.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her