Efter kommunalreformen står alle de nye kommuner i kø hos Ronny Andersen for at få et nyt våbenskjold.
Den nye Langeland Kommune har allerede fået et nyt byvåben - tegnet af Ronny Andersen. Og den nuværende borgmester i Rudkøbing, Johan Norden, er begejstret.
Rosengren
- Vores nye byvåben forestiller en rosengren i havet, som forfatteren Adam Oehlenschläger beskrev Langeland som i guldalderen. Og det er bare så smukt, siger Johan Norden.
Også private viser stor interesse for at få deres eget våbenskjold. Det tager otte til ni måneder fra skitse til færdigt resultat.
Og kronprinsesse Mary er også blandt Ronny Andersens kunder, men våbenskjoldsmaleren er dog tavs om hvad den kongelige kunde får af våbenskjold.