9. sep. 2021 kl. 20:19
Fyn
Fotograf: Ida Alstrup Klausen Redigering: Ebbe Skov Lawaetz

Mangel på hjælpere: Borgere med hjemmerespirator frarøves deres frihed

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Claus Langaa har været indlagt i 76 dage på trods af, at han burde bo hjemme. Borgere som ham, der trækker vejret med hjælp fra en respirator, men ikke er syge nok til at være indlagt, indlægges alligevel i stigende grad på intensiv.

Det er snart tre måneder siden Claus Langaa sad med ved spisebordet sammen med sin kone Maibritt Langaa og deres to drenge hjemme i Bogense, og de savner ham alle sammen.

Claus Langaa lider af nervesygdommen ALS og har brug for hjælp til at trække vejret. Derfor rykkede et team af hjælpere ind i huset, da han fik sin hjemmerespirator for et år siden. Hjælperne skiftes til at være på vagt døgnet rundt for at kunne overvåge og hjælpe Claus.

I tre måneder har han imidlertid været indlagt på intensiv, da der pludselig ikke var hjælpere til at overvåge ham hjemme. Først blev han indlagt i Odense, så blev han flyttet til Vejle. Nu er han tilbage på Odense Universitetshospital.

- Vi ved, at Claus er her på lånt tid, og det ved han også selv. Det eneste, der kan hjælpe ham i hans situation, er selvfølgelig at være omgivet af dem, han elsker, og dem som elsker ham. Nu sidder han på hospitalet. Det har virkelig været hårdt, fortæller Maibritt Langaa.

Læs også: Nu vil Killerup være borgmester: Som EU-direktør med store armbevægelser efterlod han blodrødt regnskab
Gå tilbage Del
9. sep. 2021 kl. 11:45

Nu vil Killerup være borgmester: Som EU-direktør med store armbevægelser efterlod han blodrødt regnskab

Anders Høgh

Johnny Killerup vil gerne være borgmester i Odense og dermed politisk ansvarlig for et årligt budget på knap 13 milliarder kroner. TV 2 Fyn har undersøgt, hvordan han tidligere forvaltet offentlige midler.

Investerings- og iværksætterrådgiveren Johnny Killerup, som blev smidt ud af Venstre i Odense for knap to uger siden, er i medierne blevet beskrevet som en mand med succes efter 25 år i udlandet. 

Det er dog ikke alt, hvad erhvervsmanden har rørt ved, der er blevet til guld.

Siden Johnny Killerup i 1993 forlod byrådet i Odense, har han tilbragt en stor del af tiden som lobbyist i Bruxelles. De sidste tre år i Belgien fra 2007-2009 som direktør for det Syddanske EU-kontor.

TV 2 Fyn har talt med politikere og erhvervsfolk, som har fulgt Johnny Killerup. Nogle mere tæt end andre. 

De fleste af dem har ikke ønsket at stå frem, men fælles for dem er, at de kan beskrive en mand med store armbevægelser. Nogle med den tilføjelse, at han ikke altid er i stand til at overskue, hvad han selv sætter i gang.

- Jeg husker ham som en dynamisk leder. Men der var nogle projekter, han ikke havde styr på og som forløb anderledes end forventet, siger Assens Kommunes tidligere borgmester, Finn Brunse (S), som sad i bestyrelsen for Det syddanske EU-kontor i 2009.

Den daværende formand for bestyrelsen på EU-kontoret, tidligere Esbjerg-borgmester Johnny Søtrup (V), kan godt genkende det med de store armbevægelser, men tilføjer så:

- Jeg kender først og fremmest Johnny Killerup som dygtig og yderst kompetent. En person, som virkelig har skaffet mange penge hjem til Syddanmark.

Regionspolitikeren Karsten Uno Petersen (S), som i dag er næstformand for EU-kontoret, er noget mere kritisk, når han skal beskrive den tidligere direktør.

- Det Syddanske EU-kontor var i 2009 kommet ind i så alvorlige vanskeligheder, at hvis ikke vi havde grebet ind og gennemført en genopretningsplan, så var det lukket, siger han. 

Forlod jobbet i 2009

Johnny Killerup havde i 2009 været i Bruxelles i  sammenlagt 15 år, da han frivilligt forlod jobbet som direktør for Det Syddanske EU-kontor efter kun to et halvt års ansættelse.

Samme år var der budgetteret med et overskud på 91.000 kroner. 

Da årsregnskabet kom, var det blodrødt med et underskud på 6,5 millioner. Ved udgangen af 2009 var egenkapitalen negativ med et minus på 7,2 millioner kroner.

I årsrapporten kan man læse, at der blandt andet var tale om for høje driftsomkostninger på omkring 1,5 millioner kroner. Der var manglende gældsposter fra året før, som belastede regnskabet med cirka to millioner kroner. Desuden var der ikke foretaget reguleringer af afsluttede EU-projekter med to millioner kroner "primært på grund af dårlig projektledelse og ekstraordinære projektudgifter".

- Det er meget alvorligt, og det er meget utilfredsstillende. Jeg ved, at jeg ikke kun taler på egne vegne, men også på bestyrelsens, sagde den nye direktør, Ghita Wolf Andreasen, til Jydske Vestkysten i 2010.

Ghita Wolf Andreasen havde i sommeren 2009 overtaget posten som administrerende direktør i Bruxelles, fordi Johnny Killerup tidligere samme år var rejst til USA for at oprette en lokalafdeling af EU-kontoret i USA med sig selv som ny direktør.

TV 2 Fyn har forsøgt at få Ghita Wolf Andreasen til at bidrage med mere detaljerede oplysninger om de økonomiske problemer. Det har hun ikke ønsket. Ghita Wolf Andreasen søgte nye udfordringer og forlod kontoret i 2011. 

Jonny Killerup siger i dag, at man ikke kan tørre det dårlig resultat af på ham.

- Jeg havde forladt kontoret i 2009 (for at starte op i USA, red.) og var derfor kun ansvarlig for 2007 og 2008-regnskabet. Det sidste regnskab med mig som direktør var i balance.

- Hvem har så ansvaret for 2009-regnskabet?

- Jeg skal ikke stå ved håndvasken, men det har altid været sådan, at når man får en ny direktion, så rydder man op for eventuelle udestående og usikkerhedsmomenter, så man kan tage tabet en gang for alle og starte på en frisk, siger Johnny Killerup.

Forhistorien om Killerup

Historien om Johnny Killerup og hans aktiviteter som EU-lobbyist begyndte i midten af 90'erne som chef for KL's kontor i Bruxelles.

Tre år senere blev han direktør for EU Vest, som bestod af Ribe Amt plus fire vestjyske kommuner.

I 2006 kom kommunesammenlægningen, og det Syddanske EU-kontor blev oprettet ved en sammenlægning af EU-kontorerne for Fyns Amt og Sønderjyllands Amt samt erhvervsudviklingskontoret EU Vest.

Johnny Killerup havde vist sig at være i stand til at skaffe rigtig mange penge hjem til syddanske virksomheder og institutioner, og da året skiftede til 2007 blev han administrerede direktør for det nye Bruxelles-kontor.

I dag siger han:

- Jeg er ekstremt stolt af mit virke i Bruxelles. De knap 12 år i EU Vest og som chef for Det Syddanske EU-kontor formåede vi at skaffe projekter til de syddanske virksomheder og institutioner for over 100 millioner kroner.

Under hans ledelse de følgende to år blev der oprettet kontorer ude i verden. Først i Kina i 2007 og i USA i 2009.

Samme år som kontoret åbnede i USA, begyndte det at gå op for bestyrelsen, at økonomien var ved at køre af sporet. 

Bestyrelsen og den nye direktør iværksatte derfor en tre-årig genopretningsplan. Blandt andet blev der skåret 40 procent i løn- og driftsudgifterne og det blev vedtaget, at kontorerne i udlandet skulle lukke.

- Der var nogle projekter, der gik helt galt og der var manglende styring, siger Karsten Uno Petersen.

Det afvises dog fuldstændigt af Johnny Killerup, som i øvrigt heller ikke har meget til overs for årsrapporten fra samme år.

- Man henviser (i årsrapporten, red.) til nogle projekter, der er startet i 2007 og 2008. Man vælger så regnskabsteknisk at periodisere nogle potentielle risici på en anden måde. EU-projekter løber typisk over tre-fire år, og man kan ikke styre projekter tre-fire år frem i tiden. Derfor er man nødt til at tilpasse indtægter og udgifter løbende, siger Johnny Killerup.

Anklager om nepotisme

Jonny Killerup købte hus i Arizona i april 2009, hvor han var kommet i gang med opstarten af USA-initiativet. 

Kontoret blev placeret i hans daværende amerikansk-fødte hustrus hjemby Phoenix, hvor Killerup i forvejen havde netværk og kontakter.

Samme år begyndte der at komme antydninger om nepotisme omkring hans tid på EU-kontoret i Bruxelles. 

Jydske Vestkysten fortalte i 2010, at Johnny Killerup personligt i 2007 og 2008 havde hyret hustruen til konsulentopgaver. Hun nåede at hæve honorarer for 500.000 kroner over en to-årig periode.

- Det så ikke kønt ud, men vi var som bestyrelse ikke nede i personalespørgsmål. Vi holdt to møder om året, og det gik mere på konkrete projekter, økonomi og den slags, siger Karsten Uno Petersen.

Johnny Killerup medgiver i dag, at det kan se forkert ud, når en direktør hyrer sin egen kone, men han fortryder det ikke.

- Man skal altid være forsigtig med familie og venner, så det har jeg ikke gjort siden. Jeg fortryder det dog ikke. Vi havde problemer med rapporteringen og med at få skrevet rapporter og få publiceret erfaringer og resultater fra projekterne. Det var i en periode med spidsbelastning, hvor vi havde brug for én, der talte engelsk flydende. Det var en rigtig god investering, siger Johnny Killerup.

Borgmestersøn også ansat

Senere samme år kunne Jydske Vestkysten yderligere afsløre, at bestyrelsesformanden, Esbjergs Venstre-borgmester Johnny Søtrup's søn, var blevet ansat til et projektophold i Kina. 

- Jeg har ikke blandet mig i den proces overhovedet. Hvis han (sønnen, red.) ikke havde haft de rigtige kvalifikationer, så var han sikkert ikke blevet ansat, sagde Johnny Søtrup til den sydvestjyske avis, hvorefter sagen døde ud.

Kilder, som ønsker at være anonyme, siger i dag til TV 2 Fyn, at der set i bakspejlet var tegn på et rigeligt kammeratligt og måske også lidt for tæt forhold mellem bestyrelsesformanden og direktøren.

Det afviser Johnny Søtrup.

- Det billede kan jeg ikke genkende, men det er rigtigt, at vi har kørt et tæt parløb omkring EU i mange år, men derfor kan man godt holde tingene adskilt. 

- Johnny Killerups hustru blev hyret ind, fordi hun var dygtig og havde været ansat i Honeywell. Hun var meget kvalificeret til opgaverne, og bestyrelsen vidste alt om det, siger Johnny Søtrup. 

-  Var det en bestyrelsesbeslutning at ansætte hustruen?

- Nej, men bestyrelsen var vidende om, at Killerups hustru udførte konsulentopgaver, siger Johnny Søtrup.

Den nu tidligere regionspolitiker Kristian Grønbæk Andersen (R) vil ikke kommentere de konkrete problemer, der var omkring EU-kontoret i 2009, fordi han ikke var medlem af bestyrelsen. Han fulgte dog problemerne med økonomien og historierne om nepotisme på afstand. 

- Jeg synes godt, man kan sige, at bestyrelsen med Johnny Søtrup i spidsen ikke altid var skarpe nok til at leve op tilsynsrollen. Men så længe der ikke foregår noget direkte kriminelt, vil en bestyrelse altid have en interesse i at få lukket dårlige sager og komme videre, siger Kristian Grønbæk Andersen.

Kontorerne i udlandet lukkes

USA-initiavet blev lukket helt ned med udgangen af 2010, og derefter var Johny Killerup helt ude af aktiviteterne i Det Syddanske EU-kontor.

- Jeg fortsatte jo stort set med det, som jeg altid har gjort. Jeg hjalp virksomheder med at skaffe kapital og adgang til det amerikanske marked. Jeg engagerede mig i et par af dem med kapital og min arbejdskraft. Det gjorde jeg i otte-ni år og fandt stor glæde, som jeg også havde i Bruxelles, med at være med til at starte noget op.

Johnny Killerup flyttede tilbage til Danmark for to år siden. Nu er han klar til næste kapitel og en plads i Odense Byråd. 

Helst borgmesterposten.

Det er en opslidende hverdag som indlagt med overflytninger til andre hospitaler. Det er også en hverdag langt væk fra hjemmet og uden den frihed, der følger med et liv derhjemme.

En situation som flere og flere borger med hjemmerespirator havner i.

Det fortæller Thomas Krog, politiske chef i Muskelsvindfonden, der repræsenterer en stor del af de borgere, der har en hjemmerespirator. Det er dem, der har diagnosen ALS eller muskelsvind.

- Vi har igennem fem år oplevet, at de her rekrutteringsproblemer er blevet større og større. Det er svært at rekruttere et helt hjælperhold, og det er svært at fastholde dem. Jobbet er ikke attraktivt nok i forhold til lønnen, forklarer han og tilføjer:

- Mange af de her mennesker har en respirator, men de har også et liv. Og det liv bliver ødelagt. For meget ind og ud af sygehuset. Det kan man blive syg af.

Læs også: 'Børnenes viceborgmester' om pladsmangel i skolen:
  • Vi har store udfordringer foran os
Gå tilbage Del
9. sep. 2021 kl. 17:41

'Børnenes viceborgmester' om pladsmangel i skolen:
  • Vi har store udfordringer foran os

Anders Høgh

På trods af mange års fokus på at forbedre forholdene i folkeskolen er der stadig problemer. Pladsmangel i klasseværelset er ét af dem. Viceborgmester erkender, der er store udfordringer forude.

1,7 kvadratmeter per elev er hverdagen for flere klasser på Munkebjergskolen i Odense. Også selvom interesseorganisationen Danske Skolelever anbefaler, at der minimum er 2,7 kvadratemeter per elev. 

Det har mødt kritik fra skolebestyrelsen, ligesom Araz Khan, der er medlem af byrådet for Venstre, har kritiseret flertallet i byrådet for ikke at prioritere nok penge til folkeskolerne

De seneste 12 år har Tim Vermund repræsenteret socialdemokratiet, som alle årene har haft borgmesterposten i byen. 

Han er socialdemokratisk 1. viceborgmester i Odense, og kalder sig selv for 'børnenes viceborgmester'.

På trods af mange års fokus på at forbedre forholdene i de odenseanske folkeskoler - blandt andet ved seneste kommunalvalg i 2017, hvor Socialdemokratiet blandt andet gik til valg på at skabe bedre rammer for undervisningen - er der stadig udfordringer på folkeskoleområdet. 

Vi har spurgt 'børnenes viceborgmester', hvorfor det stadig er tilfældet.

- Vi har lige afsat over en halv milliard til skolerenoveringer, og Munkebjergskolen får 19,7 millioner kroner udmøntet i 2022. Jeg glæder mig da til at komme ud på skolen og snakke med dem om, hvordan de vil have, vi bruger de penge, så vi får gjort noget ved det her problem. De penge er afsat. Det har vi gjort - det har Venstre ikke gjort, så derfor synes jeg, det er lidt sjovt, Araz Khan går ud med den her kritik. 

Det her har været et problem i længere tid. Eleverne klager over støj og ondt i hovedet. Du kalder dig ' børnenes viceborgmester', og repræsenterer borgmesterpartiet. Hvorfor har I ikke prioriteret at gøre noget ved det her?

- Hvert eneste år har vi prioriteret folkeskoleområdet, men det kræver rigtig mange ressourcer. Den arv, vi har overtaget fra tidligere generationer, er ikke så god. Vi har mange skoler, som er nedslidte og måske dårligt konstrueret, så på den måde har vi store udfordringer foran os. Det er også derfor, vi netop har fundet penge i 'Velfærdens Fundament', så vi kan begynde at få gjort noget ved det. 

- Jeg er selv tidligere elev på Munkebjergskolen, så jeg kender alt til arbejdsforholdene i klasselokalerne, og det er simpelthen for småt. Det er ikke velegnet til moderne undervisning at være i så små lokaler. Så jeg vil bestemt gerne være med til at gøre noget ved det. Det kræver bare, at vi får fundet pengene, og det arbejder vi på. 

Vil ikke garantere noget

Du nævner selv, det kræver rigtig mange ressourcer. Det er I klar over, men alligevel har I ikke sat nok penge af til at få løst problemerne. I har eksempelvis prioriteret letbanen i stedet for. Hvorfor den prioritering?

- Det er næsten komisk, at alt skal blive til en letbane-diskussion i den her by. Vi har skabt en letbane, som har sat gang i byen. Der er gang i udviklingen, og skattegrundlaget stiger, så vi får flere penge, så vi kan gøre noget for skolerne. Det er den store plan, og det er vi godt i gang med. Men det er da klart, jeg vil rigtig gerne have flere penge til at renovere skoler for. Nu har vi fundet lidt over en halv milliard til det, og vi skal i gang med at udmønte det - også ude på Munkebjergskolen. Det er da helt klart min ambition, at vi skal have bedre klasselokaler ude omkring på alle vores skoler i Odense. 

Som 'børnenes viceborgmester' er det så nok at kalde det en ambition. Kan du garantere, at det bliver ordnet?

- Nu har jeg lært efter mange år i politik, at man skal passe på med at garantere noget som helst. Jeg kan i hvert fald love, at jeg vil arbejde benhårdt for at vi får ordentlige fysiske forhold på vores folkeskoler. Det har jeg gjort i rigtig mange år, det vil jeg fortsat kæmpe for.

Problemet er ikke isoleret til Munkebjergskolen. Vi har kendskab til flere andre odenseanske folkeskoler, hvor der ikker er plads nok i forhold til de anbefalinger, som for eksempel Danske Skoleelever kommer med. Hvad vil I gøre ved det?

- Rom blev ikke bygget på en dag. Vi bliver nødt til hvert eneste år at få prioriteret det her område. Vi har fundet rigtig mange midler til at få gjort noget ved alle vores skoler. Vi er i gang, men det er klart, at der er også meget store udfordringer foran os.

Problemet vokser

Tallene fra Region Syddanmark fortæller samme historie.

Antallet af den type indlæggelser var nogenlunde stabilt frem mod 2020 med cirka 30 om året. I 2020 var tallet 58. I 2021 er det steget til 96 indlæggelser i de første otte måneder af året.

Det presser hospitalernes intensivafdelinger og ikke mindst borgerne, fortæller Michael Sprehn, specialeansvarlig overlæge på Respirationscenter Syd.

- De bliver vildt stressede af at komme fra deres eget trygge miljø, hvor der er nogle hjælpere, der er uddannet i at kunne aflæse dem. Når hjælperen så pludselig er væk, og de kommer på en fremmed afdeling fyldt med teknik og andre meget syge patienter lige rundt omkring en, så kan man godt blive skræmt, forklarer han.

Indlæggelser i Region Syddanmark

Antallet af indlæggelser af borgere med en hjemmerespiratorordning:

  • 2021: 96 - frem til 18. august
  • 2020: 58
  • Før det lå antallet af den type indlæggelser på cirka 30 om året.

    Patienterne har været indlagt fra 0 og op til 93 dage på en intensivafdeling i Region Syddanmark. Hovedparten af indlæggelserne er mellem 0 og 3 dage.

En ordning med en hjemmerespirator koster 1,5 millioner kroner om året, det er 4.110 kroner per døgn.

En plads på en intensivafdeling koster cirka 20.000 kroner i døgnet.

Der er cirka 80 borgere med en hjemmerespiratorordning i Region syddanmark

Kilde: Odense Universitetshospital

Mangel på hjælpere

Det er Region Syddanmark, der efter et udbud har ansat en lille håndfuld private firmaer, der skal varetage den opgave det er, at tage sig af borgere som Claus Langaa, der godt nok trækker vejret med hjælp fra en respirator, men stadig er raske nok til at bo hjemme.

Det ærgrer også Brian Rosenberg, adm. direktør for Carelink, at det ikke altid lykkes for hans og de andre firmaer på området at stille med de hjælpere, der skal til for passe på borgere som Claus Langaa.

- Der er en udfordring ved hver evig eneste indlæggelse. Vi har haft 25 indlæggelser ud af 6.700 vagter. Det er 25 for mange. Vi vil meget gerne have, at det er et stort rundt nul, siger han.

Derfor vil han gerne være med til sammen med hans arbejdsgiver, Region Syddanmark, at se på, hvordan det problem bliver løst.

Et udbud 

Det er Kurt Espersen, koncerndirektør i Region Syddanmark, der har ansvaret for, at ordningen fungerer. Han ærgrer sig også over, at det ikke er tilfældet.

- Det er ikke den løsning vi går efter - at have folk liggende på vores intensivafdelinger. Det er en nødsituation. Og vi er ikke lykkedes med at løse det. 

- Det er klart, at vi nu skal have en alvorlig snak med vores leverandører. Måske skal vi også stramme nogle skruer i det udbud med nogle andre muligheder for sanktioner over for dem, siger Kurt Espersen.

Han mødes sammen med alle parter i sagen på TV 2 Fyn for at snakke om mulige løsninger. Det møde kan du se på TV 2 Fyn i Nyhederne den 10. september klokken 19.30.
Her deltager Maibritt Langaa også for at give sit input til, hvordan regionen og leverandører kan løse problemet med at finde de hjælpere, der kan få hendes mand hjem til Bogense.

Claus Langaa har været indlagt på intensiv i 76 dage, fordi der mangler hjælpere til at overvåge ham derhjemme. Privatfoto
29. dec. 2024 kl. 7:00
Tophistorie
Fyn

De bedste fra 2024: Disse fynboer gik viralt

LYT
Del
Link
kopieret!

Millioner har set med, når modige fynboer har stået frem og fortalt deres historie.

Som Liiban Abdulle, der blev fyret efter et påstået fund af kokain og et snifferør i hjemmeplejens bil. Han nægtede at have kendskab til fundene, men han var den sidste, der havde kørt i bilen.

Eller Kenneth Steenberg, der er meget mere end skraldemand for thurinerne. Tidligere på året fejrede han 25-års jubilæum i den gule refleksuniform.

Vi har talt sammen og fundet vores største historier på sociale medier.

Top-10

Én historie har alene på Facebook nået 1,4 millioner mennesker på Facebook. Og tre historier har på tværs af Facebook, Instagram og TikTok ramt flere end en million.

Vi begynder fra bunden.

10. pladsen: Flere end 612.000 så videoen, da Heino fra Snave gav både journalist og fotograf fra TV 2 Fyn en opsang. Fuldstændig som han gjorde i Sonofon-reklamefilmen fra 2001.

9. pladsen: Med 12 dage til termin stoppede Oscars hjerte med at slå inde i Stine Anker Elnegaards mave. Hun stiftede derefter O Flowers og skiftede arbejdet som betoningeniør ud med blomster. Den historie har flere end 660.000 set.

8. pladsen: I foråret blev Lars Løvendahl gift ved første blik. Forholdet holdt som bekendt ikke, og inden programmerne blev sendt, havde han fået ny kæreste, han holdt i hånden, mens de så programmerne sammen. Flere end 670.000 så den historie.

7. pladsen: Latifah El-Sets hjerte af guld ramte flere end 741.000 personer. En kollega havde filmet sosu-assistenten danse med de demente beboere, og de sociale medier kvitterede.

6. pladsen: Den sorte svane tog Danmark med storm, og kært barn har som bekendt mange navne. Isdronningen, som Amira Smajic også kaldes, lærte at trylle penge frem i Odense. Portrættet af hende blev læst af flere end 808.000 personer.

Millioner af visninger

5. pladsen: Flere end 897.000 så portrættet af multikunstneren Troels Trier. I januar mistede han sin kone og blev enkemand for tredje gang.

4. pladsen: Signe Mørk Pedersen hører stemmer, og hun er en af rekordmange odenseanere, der sidste år fik førtidspension. Videoen med hende og stemmerne Karsten, Kirsten, Karen, Laila og Bitten blev set af lige knap 900.000.

3. pladsen: Skraldemanden Kenneth Steenberg ramte en million og en sjat, da han kunne fejre 25-års jubilæum på Thurø. Af thurinerne bliver han kaldt verdens bedste skraldemand.

2. pladsen: Da TV 2 Fyn fulgte med Mathilde Johansen rundt på hendes arbejde i Bilka, blev hun midt under et interview overfuset af en vred kunde - interviewet handlede netop om den gode tone. Klippet blev set af 1.360.000 efterfølgende.

1. pladsen: Liiban Abdulle nåede ud til flere end 1.618.000 personer med sin historie om at være blevet fyret fra hjemmeplejen. Selvom politiets hunde og narkotest ikke kunne påvise, at der havde været kokain i kommunens bil, blev Liiban Abdulle fyret, fordi han var den sidste, der havde kørt i bilen.

29. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tæt tåge præger morgenstunden - men så kommer vejrskifte

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag morgen starter tåget, men omkring middagstid vil det klare op.

Temperaturerne vil dagen igennem befinde sig på mellem fire og syv grader.

Det holder tørt, og vinden vil være let til frisk fra sydvest, oplyser TV 2 Vejret.

I aften og i nat holder det fortsat tørt, selvom det vil være overskyet.

Temperaturerne stiger med en enkelt eller to grader frem mod mandag.

28. dec. 2024 kl. 19:47

Asta omdanner ikonisk "gå-ud-sted" til techno og lysshow

Asta Leonora Sandvad arrangerer fester, du normalt ikke møder, torsdag aften på Boogies. Under navnet Thursday Rave Club bliver rammerne på Boogies i Odense omdannet til en hyldest af techno og det fælleskab, der følger med. Det handler i stor grad om en fælles kærlighed for den musik, og det miljø som hører til den musik, fortæller Asta Leonora Sandvad. Forestillingen om technomiljøet er, at det er et sted, hvor der bliver taget mange stoffer, og at mange drikker sig fra sans og samling. Asta Leonora Sandvad fortæller også, at hun oftere ser folk, der er ædru til arrangementerne, end folk, der vælter rundt fulde og påvirkede. Hun tilføjer, at det er en misforståelse om miljøet, som hun ofte oplever.

Asta Leonora Sandvad arrangerer fester, du normalt ikke møder, torsdag aften på Boogies. Under navnet Thursday Rave Club bliver rammerne på Boogies i Odense omdannet til en hyldest af techno og det fælleskab, der følger med. Det handler i stor grad om en fælles kærlighed for den musik, og det miljø som hører til den musik, fortæller Asta Leonora Sandvad. Forestillingen om technomiljøet er, at det er et sted, hvor der bliver taget mange stoffer, og at mange drikker sig fra sans og samling. Asta Leonora Sandvad fortæller også, at hun oftere ser folk, der er ædru til arrangementerne, end folk, der vælter rundt fulde og påvirkede. Hun tilføjer, at det er en misforståelse om miljøet, som hun ofte oplever.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fyns Politi indstiller eftersøgningen af Poul

LYT
Del
Link
kopieret!

Både Fyns Politi, Forsvaret og lokale borgere har lørdagen igennem ledt efter den forsvundne Poul Frank Andersen, men det har endnu ikke ført til et fund af manden.

Nu indstiller Fyns Politi eftersøgningen for i dag, oplyser vagtchef Peter Vestergaard til TV 2 Fyn.

- Mørket gør, at vi ikke kan fortsætte eftersøgningen. Vi har ledt i alle de lyse timer, og vi har afsøgt et stort område, siger vagtchefen, der ikke vil komme omfanget af eftersøgningen nærmere.

I samarbejde med en hundeleder skal det nu vurderes, om det giver mening at fortsætte eftersøgningen i morgen, forklarer vagtchefen.

Han opfordrer til, at borgere i området fortsat kigger i skure, lader og andre gemmesteder efter manden.

Læs også: "Det er ens borgerpligt" siger Patrick, der leder efter forsvundne Poul
Gå tilbage Del
28. dec. 2024 kl. 16:15

"Det er ens borgerpligt" siger Patrick, der leder efter forsvundne Poul

Lasse Beck Frost Presse-fotos.dk

Borgere fra området i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn har assisteret Fyns Politi og Forsvaret i eftersøgningen af 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.

- Jeg mistede en kammerat for et par år siden, så jeg synes bare, at det er ens borgerpligt at hjælpe, siger borger Patrick Ninn Baudeau til TV 2 Fyn.

Da han læste om den forsvundne Poul Frank Andersen, tog han familien med ud i lokalområdet for at lede efter manden.

- Hvis det nu var min egen far, der har samme alder, så ville jeg også gerne have, at han blev fundet, siger han.

Går mod skoven

Fyns Politi har ledt efter den forsvundne mand med hunde både fredag og lørdag, og lørdag middag kom det frem, at politiet har bedt Forsvaret om assistance, og som har indsat en helikopter i eftersøgningen.

- Vi kunne høre helikopteren lige før, siger Patrick Ninn Baudeau.

- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, sagde vagtchef hos Fyns Politi Peter Vestergaard tidligere lørdag om det usædvanlige tiltag.

Lørdag morgen opfordrede Fyns Politi borgere i og omkring Nørre Lyndelse til at kigge efter i skure, lader eller andre gemmesteder, i tilfælde af at Poul Frank Andersen skulle have søgt mod et sådant.

- Vi må selvfølgelig ikke gå ind i haverne, men vi går og kigger langs buskene nu her, og så tænker vi at gå over mod skoven for at kigge, siger Patrick Ninn Baudeau.

Fyns Politi formodede lørdag middag, at Poul Frank Andersen ikke har været udsat for en forbrydelse.

Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden et hvidt hår og gråt fuldskæg.

- Vi håber på det bedste, siger Patrick Ninn Baudeau.

28. dec. 2024 kl. 17:29
Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Odense moser Sønderjyske og er klar til finalebrag

LYT
Del
Link
kopieret!

Helt som ventet kommer søndagens pokalfinale i kvindehåndbold til at stå mellem Team Esbjerg og Odense Håndbold.

I lørdagens anden semifinale vandt Odense med 31-22 over Sønderjyske. Tidligere på dagen havde Esbjerg slået Silkeborg-Voel med 38-26.

Dermed måtte tilskuerne i Silkeborg kigge langt efter spænding på førstedagen af Final 4-stævnet.

Odense førte komfortabelt i stort set hele kampen, og der var ingen træthedstegn at spore, selv om det fynske hold tæller en række profiler fra december måneds EM-slutrunde.

Magtesløse sønderjyder

På forhånd var det svært at tro på Sønderjyskes muligheder. Odense havde vundet de seneste 11 indbyrdes opgør - de fleste ganske klart - og Sønderjyskes seneste sejr over fynboerne er helt tilbage i 2013.

Sønderjyske indledte alligevel med optimisme og et par hurtige scoringer, men Odense fik overtaget med fire mål på stribe og Thale Rushfeldt Deilas scoring til 5-2.

Deila gjorde det siden til 8-4, og Sønderjyske-træner Peter Nielsen reagerede ved at tage kampens første timeout.

Det stoppede dog hverken Odense eller den norske EM-guldvinder Deila, der rundede sit femte mål allerede efter 18 minutter med scoringen til 11-5.

Det var svært at se, hvad Sønderjyske skulle stille op. Holdet forsøgte sig med en ekstra spiller, når det angreb, men dyre boldtab gav Odense muligheder for at score flere gange i det tomme mål, og det gav pauseføring på hele 19-9.

Generelt lavede Sønderjyske alt for mange fejl til at kunne byde Odense op til dans, men holdet fulgte dog bedre med efter pausen.

Odense havde nu heller ikke travlt med at øge den allerede store føring. Det handlede snarere om at gemme så mange kræfter som muligt til søndagens finale.

I størstedelen af anden halvleg havde Odense et forspring i omegnen af ti mål, og forestillingen fes lidt ud i slutfasen.

Søndag klokken 16 gælder det så finalen mod Team Esbjerg, der har vundet pokalturneringen de seneste tre år. Odense vandt sin hidtil eneste pokalfinale i 2020.

28. dec. 2024 kl. 16:15
Lasse Beck Frost Presse-fotos.dk

"Det er ens borgerpligt" siger Patrick, der leder efter forsvundne Poul

LYT
Del
Link
kopieret!

Borgere fra området i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn har assisteret Fyns Politi og Forsvaret i eftersøgningen af 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.

- Jeg mistede en kammerat for et par år siden, så jeg synes bare, at det er ens borgerpligt at hjælpe, siger borger Patrick Ninn Baudeau til TV 2 Fyn.

Da han læste om den forsvundne Poul Frank Andersen, tog han familien med ud i lokalområdet for at lede efter manden.

- Hvis det nu var min egen far, der har samme alder, så ville jeg også gerne have, at han blev fundet, siger han.

Går mod skoven

Fyns Politi har ledt efter den forsvundne mand med hunde både fredag og lørdag, og lørdag middag kom det frem, at politiet har bedt Forsvaret om assistance, og som har indsat en helikopter i eftersøgningen.

- Vi kunne høre helikopteren lige før, siger Patrick Ninn Baudeau.

- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, sagde vagtchef hos Fyns Politi Peter Vestergaard tidligere lørdag om det usædvanlige tiltag.

Læs også: Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul
Gå tilbage Del
28. dec. 2024 kl. 12:09

Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul

Presse-fotos.dk

Forsvaret har sendt en helikopter i vejret i eftersøgningen af en forsvundet 70-årig mand, der senest blev set torsdag eftermiddag, hvor han gik i ukendt retning fra sin bopæl i Årslev.

Desuden søger Fyns Politi lørdag med hunde.

Det er ganske normalt, at politiet indsætter hundepatruljer i eftersøgning af en forsvundet person, men det er ikke lige så sædvanligt, at Forsvaret bliver bedt om hjælp.

Åbne marker

Det sker i sager, hvor de geografiske forhold tilsiger, at man også søger fra luften, så større områder hurtigere kan tjekkes igennem, end man kan fra jorden.

- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, siger vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi.

Politiet har ikke noget konkret at gå efter andet end det store geografiske område. Det er blandt andet tjekket, om der har været aktivitet på mandens konti eller lignende.

- Det er der ikke noget, der tyder på, siger Peter Vestergaard.

Vagtchefen formoder lørdag kort før middag ikke, at han har været udsat for en forbrydelse.

Men kredsen har bedt offentligheden om hjælp til at finde 70-årige Poul Frank Andersen.

I politiets efterlysning fremgår det, at han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt.

- Det er selvfølgelig med forbehold for, at han kan have skiftet den i mellemtiden, så man må ikke stirre sig blind på, at han skal have den her dragt på.

Politiet har ingen viden om, om den pågældende kedeldragt er en termokedeldragt eller ej.

Eftersøgningen med hunde og helikopteren fortsætter ifølge vagtchefen, så længe det giver mening. Den fortsætter som udgangspunkt, til det bliver mørkt.

Lørdag morgen opfordrede Fyns Politi borgere i og omkring Nørre Lyndelse til at kigge efter i skure, lader eller andre gemmesteder, i tilfælde af at Poul Frank Andersen skulle have søgt mod et sådant.

- Vi må selvfølgelig ikke gå ind i haverne, men vi går og kigger langs buskene nu her, og så tænker vi at gå over mod skoven for at kigge, siger Patrick Ninn Baudeau.

Læs også: Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
Gå tilbage Del

Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring

Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.

- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.

- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.

Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.

Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

Fyns Politi formodede lørdag middag, at Poul Frank Andersen ikke har været udsat for en forbrydelse.

Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden et hvidt hår og gråt fuldskæg.

- Vi håber på det bedste, siger Patrick Ninn Baudeau.

28. dec. 2024 kl. 14:50
Alexander Aagaard

Voldsomt vejr varslet nytårsnat: Ekspert kommer med anbefaling

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er varslet blæsevejr for alle pengene, når der skal tages hul på 2025 natten til onsdag. Det kunne TV 2 Vejret berette lørdag formiddag på baggrund af en ny prognose.

Og det giver anledning til at udvise ekstra forsigtighed. Affyring af nytårskrudt og blæsevejr er nemlig ikke den bedste kombination, påpeger ejer af Krudthuset i Ringe til TV 2 Fyn.

- Hvis det er på grund af blæsevejr, så anbefaler jeg altid batterier. Det er det mest sikre at skyde af på sådan en dag, hvis det blæser, siger han.

Så glem raketterne?

- Umiddelbart ja.

Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke.

Læs også: Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat
Gå tilbage Del
28. dec. 2024 kl. 10:36

Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.

Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.

- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.

Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.

Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.

TV 2 Vejret

De fem udvidede fyrværkeriråd

  1. Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.

  2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.

  3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.

  4. Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.

  5. Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Gård brænder: - Der er synlige flammer

LYT
Del
Link
kopieret!

Et større kavaleri blev rullet ud efter en anmeldelse om brand i en gård på Egsgyden i Faaborg lørdag formiddag. Det oplyser Fyns Politi, der lige nu arbejder på stedet, til TV 2 Fyn.

- Der er synlige flammer, da vi ankommer til stedet, siger vagtchef Peter Vestergaard til TV 2 Fyn og tilføjer, at der er tale om en brand i et fyrrum.

Politi og brandvæsen fik dog styr på flammerne, inden branden bredte sig til hovedhuset, der ifølge vagtchefen “ser ud til at kunne reddes”.

Hvordan branden opstod, kan vagtchefen ikke komme nærmere ind på. Det skal brandtekniske undersøgelser nu forsøge at fastslå.

Hverken mennesker eller dyr kom til skade i forbindelse med branden.

28. dec. 2024 kl. 13:20
Ole Holbech

Cyklist påkørt af letbanetog

LYT
Del
Link
kopieret!

Fyns Politi blev tilkaldt efter et sammenstød mellem en kvindelig cyklist og et letbanetog lørdag formiddag. Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.

- Hun kommer for langt frem, og det er her påkørslen sker, siger vagtchef Peter Vestergaard, der tilføjer, at kvinden ikke kom til skade ved påkørslen.

Uheldet skete ved krydset mellem Svendborgvej og Hjallesevej, og det resulterede i, at letbanetoget holdt stille, indtil politiet ankom til stedet.

- Vi får os en snak med både chaufføren og cyklisten, siger vagtchefen, der påpeger, at det er ren og skær held, at kvinden ikke kom til skade.

- Det kan sagtens gå galt, når man bliver påkørt af et tog på 40 ton.

Letbanen kører igen efter planen.

28. dec. 2024 kl. 12:09
Presse-fotos.dk

Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul

LYT
Del
Link
kopieret!

Forsvaret har sendt en helikopter i vejret i eftersøgningen af en forsvundet 70-årig mand, der senest blev set torsdag eftermiddag, hvor han gik i ukendt retning fra sin bopæl i Årslev.

Desuden søger Fyns Politi lørdag med hunde.

Det er ganske normalt, at politiet indsætter hundepatruljer i eftersøgning af en forsvundet person, men det er ikke lige så sædvanligt, at Forsvaret bliver bedt om hjælp.

Åbne marker

Det sker i sager, hvor de geografiske forhold tilsiger, at man også søger fra luften, så større områder hurtigere kan tjekkes igennem, end man kan fra jorden.

- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, siger vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi.

Politiet har ikke noget konkret at gå efter andet end det store geografiske område. Det er blandt andet tjekket, om der har været aktivitet på mandens konti eller lignende.

- Det er der ikke noget, der tyder på, siger Peter Vestergaard.

Læs også: Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
Gå tilbage Del

Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring

Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.

- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.

- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.

Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.

Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

Vagtchefen formoder lørdag kort før middag ikke, at han har været udsat for en forbrydelse.

Men kredsen har bedt offentligheden om hjælp til at finde 70-årige Poul Frank Andersen.

I politiets efterlysning fremgår det, at han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt.

- Det er selvfølgelig med forbehold for, at han kan have skiftet den i mellemtiden, så man må ikke stirre sig blind på, at han skal have den her dragt på.

Politiet har ingen viden om, om den pågældende kedeldragt er en termokedeldragt eller ej.

Eftersøgningen med hunde og helikopteren fortsætter ifølge vagtchefen, så længe det giver mening. Den fortsætter som udgangspunkt, til det bliver mørkt.

28. dec. 2024 kl. 11:44

Kan man danse til det? Atypisk musikgenre er rykket ind på ikonisk natklub

LYT
Del
Link
kopieret!

Techno, lys og dans. Det er, hvad du bliver mødt af, når Boogies Dance Café holder Thursday Rave Club.

Boogies Dance Café bliver i ny og næ om torsdagen omdannet til en hyldest af technomusikken, skæve visuelle elementer og såkaldt samtidsperformance. Asta Leonora Sandvad er en af medarrangørerne til disse events. Derudover er hun også en af de faste artister bag dj-pulten, hvor hun spiller techno det engagerede publikum.

- Jeg synes, det er sjovt at kunne blive ved med at overraske folk. De ved aldrig helt, hvad de skal høre, når de skal høre mig spille, fortæller Asta Leonora Sandvad.

Det dårlige rygte

Technomusikken bliver ofte forbundet med stoffer og noget meget voldsomt. Men når man kommer til technorave på Boogies Dance Café, så kan man med ro i maven give sig hen til musikken og stemningen, fortæller Asta Leonora Sandvad.

- Jeg tror oftere, jeg ser folk, som er ædru til de events, vi laver, end at folk vælter rundt og er megapåvirkede og fulde, siger dj’en, der tit bliver mødt med misforståelsen om det hårde technomiljø med stoffer.

Hvad er techno?

Techno er en samlet betegnelse for elektronisk danse- og lyttemusik skabt på synthesizere, trommemaskiner, samplere, sequencere og computere.

Technomusikken har rødder i den eksperimenterende elektronmusik i Darmstadtskolen, og den tyske gruppe Kraftwerk eksperimenterede i 1970'erne med at komponere musik på baggrund af små sequencergentagne motiver.

Også inspireret af bl.a. synthpop og disco begyndte dj's som Juan Atkins (f. 1962), Derrick May (f. 1963) og Kevin Saunderson (f. 1964) i midten af 1980'erne i Detroit at opbygge musik med en kølig, futuristisk lydarkitektur og repeterede beats.

Via housemusikken og klubkulturen bredte techno sig fra Detroit til England og siden til resten af Europa.

(Kilde: lex.dk)

Stærkt fællesskab i technomiljøet

Asta Leonora Sandvad har en klar mission med de her særlige torsdage på Boogies. Det handler for hende om at tage noget mindre kommercielt - technomiljøet - og bringe det ind i noget mere kommercielt, som er det klassiske natteliv på Boogies.

Missionen er at synliggøre det her miljø, som Asta Leonora Sandvad har fået stor glæde ud af at finde.

- Jeg blev mobbet sindssyg meget i folkeskolen, så det der med fællesskaber er ikke noget, jeg har haft. Jeg synes, det er rart at kunne sprede kærligheden og fællesskabet, fortæller hun.

Asta Leonora Sandvad fandt sit fællesskab gennem en fælles kærlighed for technomusikken. Derfor bliver hun ved at arrangere Thursday Rave Club, så andre kan opleve den samme fællesskabsfølelse.

28. dec. 2024 kl. 10:36
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat

LYT
Del
Link
kopieret!

Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.

Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.

- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.

Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.

Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.

TV 2 Vejret

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her