En regning på 450.000 kroner står uden villig aftager. 

Det gør den, efter Patienterstatningen har genbehandlet en række patientklagesager, der vedrører lægevagten i Region Syddanmark. 

Fra 2014 til 2021 var det fast praksis, at PLO Syddanmark, der driver lægevagten, slørede lydfiler af samtaler mellem patienter og vagtlæger, inden filerne blev udleveret i for eksempel klagesager. Men efter Patienterstatningen sidste år blev opmærksom på sløringen, valgte man at tage i alt 50 sager op til genbehandling. 

Og selvom udgifterne til genbehandlingen i første omgang er opkrævet hos Region Syddanmark, så mener regionen, at det er lægernes organisation, PLO Syddanmark, der bør betale. 

Det fortæller Bo Libergren (V), der er formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen. 

- Det er, fordi det er PLO, der ensidigt har besluttet at sløre de her filer, og når de påfører os en udgift, så synes jeg, det er helt passende, at dem der bestiller musikken også betaler regningen, siger han.

- Jeg synes, det er urimeligt, hvis det er skattekroner, der skal betale den regning. Moralsk kan der ikke være tvivl om, at det er PLO Syddanmarks ansvar.

Selvom den moralske forpligtelse ifølge udvalgsformanden ligger hos PLO Syddanmark, så ligger den lovgivningsmæssige forpligtelse i første omgang hos regionen. Det gør den, fordi patienternes potentielle skade er sket i det regionale sundhedsvæsen. Men man vil altså forsøge at gøre kravet gældende over for PLO Syddanmark. 

Sløringen af de optagede telefonsamtaler begyndte i 2014  som konsekvens af en sag fra Glamsbjerg, hvor en 36-årige kvinde omkom.

Kvinden ringede ind til vagtlægen med smerter, trykken for brystet og summen i kroppen. Vagtlægen rådede hende til at tage to panodiler, da han mente, der var tale om en virus, men en time efter var hun død.

Fyens Stiftstidende skrev efterfølgende om dødsfaldet, og TV 2 afspillede en lydfil af samtalen mellem kvinden og vagtlægen. Ifølge PLO Syddanmark havde det personlige konsekvenser for vagtlægen, ligesom op mod 40 læger forlod vagtlægeordningen. 

Derfor valgte man efterfølgende at sløre lydfilerne. 

Øget risiko

De 50 sager, som Patienterstatningen nu har behandlet for anden gang strækker sig fra 4. maj 2016 til 26. marts 2021.

At sagerne er blevet behandlet igen har ikke ført til, at afvisninger er ændret til anerkendelser eller til forhøjet erstatning i sager, hvor klageren har fået medhold. Alligevel mener Patienterstatningen, at sløringen kunne have skabt problemer. I et notat til om sagen skriver man:

"Det er arbejdsgruppens vurdering, at det var vanskeligt at høre potentielt afgørende detaljer på flere af de scramblede lydfiler, såsom vejrtrækningsproblemer. Dette har øget risikoen for urigtige afgørelser på patientens bekostning, men heldigvis er det ikke sket i de sager. Patienterstatningen har gennemgået." 

I alt 104 sager blev gennemgået, hvoraf 50 blev genbehandlet. De øvrige 54 sager blev ikke genbehandlet. Seks af sagerne lå før før praksis med at sløre filer begyndte. I 21 sager kunne man ikke få udleveret originale lydfiler, da de slettes efter fem år. 

De øvrige sager blev ikke behandlet igen, enten fordi der allerede var indhentet originale lydfiler, eller at der var tilkendt maksimal erstatning.

- Kan ikke komme på tale

Region Syddanmarks plan om at sende regningen på 450.000 kroner videre til PLO Syddanmark lader dog ikke til at kunne forløbe helt gnidningsfrit.

I hvert fald er organisationen ikke indstillet på at betale regningen. 

- Det kan slet ikke komme på tale (at betale regningen red.). Det har hele tiden været kendt af regionen, at vi har arbejdet med slørede lydfiler, og det har vi gjort i alle årene. Vi retter også ind og ændrer det, da de henvender sig, efter det blev en sag i medierne, siger Birgitte Ries Møller, der er formand i PLO Syddanmark. 

- Det er Patienterstatningen selv, der har taget sagerne op, og det har ikke ført til nogen ændringer, så det burde stå for Patienterstatningens egen regning.

Region Syddanmark skriver i en pressemeddelelse, at man gentagne gange har anmodet lægevagten om at ophøre praksis med at sløre lydfiler. Det overrasker dog PLO-formanden.

- Jeg savner simpelthen dokumentation for, at regionen har henvendt sig. Der har ikke været en eneste klage undervejs, siger Birgitte Ries Møller. 

Praksissen blev ændret, efter Patienterstatningen og Styrelsen for Patientklager i marts sidste år henvendte sig til Region Syddanmark for at gøre det klart, at der skal udleveres uslørede lydfiler i klagesager. Men selvom man er stoppet med at sløre optagelser mener Birgitte Ries Møller stadig, at sløring ville have berettigelse. 

- Det handler om, at vi vil beskytte lægen i forhold til udsendelser i medier. Vi har for nyligt også klaget over en DR-udsendelse, hvor det indgik længere lydklip med en læge. Vi mener, at lægen skal have det rum at arbejde i, så vi mener stadig, det skal være lovligt at sløre lægens stemme.

- Vi mener godt, at man kan arbejde med slørede lydfiler i sådan nogle sager, og Patienterstatningen har jo nærmest selv bevist det ved at behandle et stort antal sager, uden at det har ført til en eneste ændring.

Patientforening: En dårlig politik

Patientforeningen mener ligesom Region Syddanmark, at det bør være PLO Syddanmark, der står for at betale de 450.000 kroner. Det fortæller formand Niels Jørgen Langkilde.

- Når optagelserne er slørede, så kan der lettere være misforståelser. Det er en dårlig politik at tage størst hensyn til personalet. Det skal være patienterne, der er i centrum, siger han. 

Han mener ikke, det ændrer noget, at de 50 sager endte med samme udfald efter genbehandlingen. 

- Det er glædeligt, at der ikke er sket nogle fejl. Men at sløre stemmer kan give misforståelser. Jeg er selv hørehæmmet, så jeg ved også, at når lydkvaliteten er ringere, så sker der misforståelser, siger han.

Derfor er han også af den overbevisning, at PLO Syddanmark bør betale regningen. 

- Det bør være PLO, der betaler. Hvis ikke de vil, må retten afgøre det. Pilen peger mod dem, siger han. 

Begejstringen for fredag aftens reformpakke, der skal skaffe flere hænder til ledige stillinger på blandt andet Fyn, er til at få øje på hos Fynsk Erhverv.

Her er direktør Jytte Reinholdts reaktion positiv - og så alligevel ikke.

- Mit fokus på reformpakken ligger på, hvad der kan tilføre arbejdskraft nu og her. Og det er ikke meget, siger Jytte Reinholdt.

Hun ærgrer sig over, at det ikke lykkedes at hente en bred aftale for beløbsgrænsen for at hente arbejdskraft uden for EU.

- Hvis ikke folketinget løfter dets ansvar, når ledigheden er så lav, så bliver vi nødt til at kigge ud over grænserne, siger Jytte Reinholdt.

Folketingssalen skal stemme

Beløbsgrænsen dækker over, hvor meget man som minimum skal tjene for som borger fra et land uden for EU at kunne få arbejdstilladelse i Danmark.

Beløbsgrænsen er nu på 448.000 kroner. Regeringen lægger op til at sænke den til 375.000 kroner i en periode på to år.

Regeringen har dog ikke flertal for den del i aftalen. Dansk Folkeparti siger nej, og derfor håber regeringen, at flere af de borgerlige partier, som ellers står uden for aftalen, vil stemme for forslaget i Folketingssalen.

De Konservative, Venstre, Nye Borgerlige og Liberal Alliance kan ifølge Ritzau "ikke leve" med aftalen, og står derfor også uden for aftalen.

Her siger De Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov til Ritzau, at aftalen er uambitiøs og at den ikke bidrager tilstrækkeligt til at løse problemerne med manglende arbejdskraft.

Regeringen hentede således reformen (se faktaboks underneden), der bærer navnet "Danmark kan mere I", hjem med opbakning De Radikale, SF, DF og Kristendemokraterne.

Gode muligheder for seniorerne

Jytte Reinholdt er til gengæld positiv overfor de muligheder reformen giver for, at få flere seniorer ud på det fynske arbejdsmarked.

- Nettotilgangen til arbejdsmarkedet skal fastholdes gennem de ældre. Der er brug for vores seniorer på hele arbejdsmarkedet, slår hun fast, og tilføjer, at det drejer sig om at finde det rette match.

Også erhvervsorganisationerne er over en bred kam tilfredse med de øgede muligheder for, at seniorer får mulighed for, at tage job uden at blive modregnet i folkepensionens grundbeløb og tillæg.

Jytte Reinholdt havde desuden gerne set, at der blev indført at højere beskæftigelsesfradrag med det samme. Det ligger ikke i aftalen, hvor det fremgår, at skatten på arbejde vil blive sænket, men først i 2025. Her er der afsat 1,2 milliarder kroner årligt til at øge beskæftigelsesfradraget.