Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Massive kødannelser ved Lillebælt: Nu stoppes vejarbejde

På grund af de massive kødannelser ved begge lillebæltsbroer de seneste dage har Vejdirektoratet nu valgt at sætte vejarbejdet på Den Gamle Lillebælts i bero.

Det oplyser projektchef hos Vejdirektoratet Iben Maag til TV 2 Fyn.

- Situationen er simpelthen værre, end vi forventede. Det redder ikke situationen, men det kan være en kattelem for de, der gerne vil fra Jylland til Fyn hurtigere, siger hun og tilføjer:

- Vi er ærgerlige over at skulle stoppe vejarbejdet nu, men er villige til det for at lette trafikken.

Hun oplyser videre, at vejarbejdet på Den Gamle Lillebæltsbro genoptages, når vejarbejdet på Den Nye Lillebæltsbro er udført, hvilket efter planen er 30. maj.