1. jan. 2022 kl. 22:00
Fyn
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Regeringen vil afbureaukratisere det offentlige og lade alle kommuner lave forsøg på området.


Regeringen vil afskaffe "den omfangsrige regulering og lovgivning" på ældreområdet og starte helt forfra med en ny ældrelov.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) lørdag aften i sin årlige nytårstale, der også åbner for, at alle kommuner kan lave forsøg med afbureaukratisering, hvilket har været et politisk betændt problem i årtier.

Læs også: Fyns favoritter: Årets mest læste historier
Gå tilbage Del
30. dec. 2021 kl. 13:53
Fyn

Fyns favoritter: Årets mest læste historier

Rigspolitiet/Preben Dahl/Local Eyes

Mens coronaviruspandemien fortsatte sin rasen i 2021, var det også året, hvor landets sygeplejersker strejkede, og hvor fodboldlegenden Lars Høgh fløj alt for tidligt af sted.


I løbet af 2021 har TV 2 Fyn udgivet flere tusinder artikler, og de ti populæreste har det tilfælles, at de faktisk ikke har ret meget tilfælles.

Fynboerne har i år vist interesse for en bred vifte af artikler på tv2fyn.dk, hvor man blandt andet har kunnet få fif til at spare på elregningen eller med egne øjne kunne se, hvordan en penisring standsede Finns parkinson-rystelser.

Nummer 10: Førerløs bil blitzet

Årets tiende mest læste artikel handler om en bilist, der en lørdag aften i september forsøgte at undgå at blive blitzet af politiets automatiske trafikkontrol ved at dukke sig, da han med mere end 100 kilometer i timen ræsede forbi kameraet. Selvom politiet ikke fik et billede af føreren, lykkedes det alligevel at finde frem til ham.

Bilen blev beslaglagt, og føreren mistede sit kørekort, da turen forbi trafikkontrollen betragtes som vanvidskørsel. På strækningen må man køre 50 kilometer i timen.

Nummer 9: Spar på elregningen

Elpriserne har i 2021 taget et væsentligt nyk op. Faktisk er prisen på el i løbet af efteråret gået fra at være historisk lav til historisk høj, og december forventes at blive den dyreste måned nogensinde.

Derfor er det heller ikke underligt, at TV 2 Fyns artikel om, hvordan man alligevel kan spare på elregningen er årets niende mest læste.

Nummer 8: Vildt syn ved Rosengårdcentret

År efter år samler flere tusinde krager sig ved Rosengårdcentret og Ikea i Odense. Det er som sådan ikke et nyt fænomen, men synet kan alligevel få flere til at spærre øjnene op. 

Det gjorde det også i december, hvor fuglene en tidlig morgen havde indtaget parkeringspladsen, inden juletravle fynboer skræmte de skræppende fugle tilbage til træerne.

Nummer 7: Økonomisk straf efter meningsløs kæmpekø

I september sad flere bilister fast i en to timer lang kø på vej over Lillebæltsbroen fra Fyn mod Jylland. Kæmpekøen opstod, da en entreprenør i forbindelse med afstribning af vejen brød spærretiden og lukkede to spor først på aftenen. 

Overtrædelsen af spærretiden var i Vejdirektoratets øjne så grel, at entreprenøren fik en økonomisk straf for at have lukket sporene.

Nummer 6: Mundbindsforvirring

Vi har efterhånden lært at leve med coronaviruspandemien og de restriktioner og anbefalinger, vi hver dag skal navigere i. Alligevel opstod der en del forvirring om brug af mundbind i maj.

En række bekendtgørelser i epidemiloven blev nemlig ophævet, men kun for at blive videreført i en ny og opdateret epidemilov. 

Forvirringen bragte artiklen op på en sjetteplads.

Emil Helms/Ritzau Scanpix
I juni ophørte kravet om mundbind i butikker, og i august kunne man også lade det blive i lommen i kollektiv trafik. I december blev mundbind endnu engang obligatorisk.

Nummer 5: Etårig ligger døende på hospice

Etårige Marco Trawel lider af den meget alvorlige, og meget sjældne nervesygdom Leighs Syndrom. Noget der rammer i gennemsnit ét barn hvert andet år herhjemme. Der findes ingen behandling, og det er en sygdom, man dør af - ofte inden fem år.

Siden Marco Trawel var bare to måneder gammel har han været anbragt i en plejefamilie. Faaborg-Midtfyn Kommune mener nemlig ikke, at drengens biologiske forældre egner sig til at varetage den fulde omsorg for deres søn. Derfor måtte forældrene i juli heller ikke se deres dødsyge søn mere end en time om ugen. Det fik flere politikere til at reagere.

Nummer 4: Lars Høgh bisat i utraditionel kiste

Den 8. december sov fodboldlegenden Lars Høgh ind efter længere tids sygdom. Hans tidlige død efterlod et stort tomrum - ikke bare på Fyn, men i hele Danmark. 

Da han blev bisat fra Odense Domkirke var det i en sort kiste - et utraditionel valg ifølge Naya May, der bededame i Roskilde og antropologisk specialist i dansk begravelseskultur.

- Det sker ikke så tit, at folk bliver begravet i sorte kister. Det er en måde at repræsentere noget spektakulært på og skille sig ud på. Så der ligger helt sikkert nogle tanker bag, fortæller Naya May. 

Alexander Aagaard
Lars Høgh nåede at spille 817 kampe for OB. Inden han døde, arbejdede han som målmandstræner i Brøndby IF og på landsholdet.

Nummer 3: Ronnie har lagt et gulv af Underberg-kapsler

I Ronnie Helborg Jensens hjemmebar 'Klatten' er gulvet hverken lavet af planker eller klinker. I stedet udgør 62.516 Underberg-kapsler underlaget i bare - og det er åbenbart nok til at give Ronnie Helborg Jensen en tredjeplads.

Sammen med venner har Ronnie Helborg Jensen selv skaffet og til dels drukket sig til 4.000 af kapslerne. Derudover har folk været gode til at bidrage med kapsler, de stødte på, og sidst men ikke mindst havde de en bekendt, der kunne hjælpe med langt størstedelen af materialerne til projektet.

Nummer 2: Penisring reddede Finn fra parkinson-rystelser

Som 59-årig fik Finn Rasmussen parkinsons. De ufrivillige rystelser fik hans fingre til at banke ned i bordet, og det var disse rystelser, der afslørede hans diagnose i 2016. Siden da har han arbejdet på et armbånd, der skal minimere rystelserne - og ideen til armbåndet fik han fra en penisring.

- Som ingeniør er man vant til at beskrive et problem og så finde en løsning. Man starter måske med noget eksisterende og arbejder videre på det. Så jeg spekulerede på, i hvilken industri man kan finde noget, der ryster. Og det findes jo så i sexlegetøj, siger han.

Nummer 1: Sygeplejerske viser sin lønseddel frem

I ti uger hen over sommeren strejkede landets sygeplejersker, fordi de ville have bedre arbejdsvilkår og højere løn. Gitte Fremlev Schrøder, der er ansat som sygeplejerske på gynækologisk afdeling på OUH, viste sin lønseddel frem til TV 2 Fyn, og dén er artikel er med længder årets mest læste på tv2fyn.dk.

Sygeplejestrejken blev afsluttet den 28. august ved et regeringsindgreb. Her valgte man at tage udgangspunkt i den mæglingsskitse, som sygeplejerskerne forinden havde nedstemt. 

- Hånden på hjertet, så har vi endnu ikke den ældrepleje i Danmark, som vores ældre har fortjent.

- Jeg vil derfor i aften foreslå noget vidtgående. At vi afskaffer den omfangsrige regulering og lovgivning på ældreområdet og starter forfra, siger hun fra embedsboligen Marienborg.

Hun nævner selv et eksempel, hvor en jordemoder for 20 år siden havde næsten dobbelt så mange fødsler som i dag, men der er kommet flere opgaver til, så der er mindre tid til de fødende.

Hun er den sjette statsminister, der problematiserer den øgede bureaukratisering. Ingen er dog for alvor lykkedes med at gøre op med problemet, og i mellemtiden er problemerne kun blevet større.

Gode hoveder og varme hjerter

Læs også: Den ultrasvære nytårsquiz: Hvor godt husker du 2021?
Gå tilbage Del
31. dec. 2021 kl. 11:00
Fyn

Den ultrasvære nytårsquiz: Hvor godt husker du 2021?

Find ud af, hvor godt du har fulgt med i nyhederne og de store historier på Fyn i 2021. Test dig selv i TV 2 Fyns altid svære nytårsquiz.


2021 skulle have været året, hvor vi slap for coronarestriktioner og nedlukninger, men sådan gik det slet ikke.

Endnu et år har været domineret af coronaviruspandemien, men der har heldigvis også været meget andet - blandt andet store fynske sportspræstationer og opsigtsvækkende musikfestivaler.

Og så har 2021 også budt på nogle pudsige historier fra rundt omkring det fynske land.

Gæt med i TV 2 Fyns nytårsquiz, hvor du kan teste, hvor godt du har fulgt med i det fynske nyhedsbillede i 2021. 

- Lad medarbejderne bruge deres gode hoveder og varme hjerter. Lad os pårørende være mere sammen med vores gamle. Lad de ældre få den kærlighed og pleje, som livets efterår kræver, siger hun.

Syv kommuner har tidligere fået mulighed for at blive fri for næsten alle statslige regler på en række velfærdsområder, og i det nye år skal alle landets kommuner tilbydes det samme.

Det er dog op til borgmestre og byråd rundt om i landet, i hvor høj grad de vil gøre brug af det.

Statsministeren foreslog selv i sin åbningstale af Folketinget i 2020 at sætte syv kommuner fri. Der har tidligere været lignende forsøg, men denne gang har det været mere omfattende.

37-timers arbejdspligt

Mette Frederiksen vil også målrette regeringens forslag om en 37-timers arbejdspligt til de steder, hvor der virkelig mangler medarbejdere.

Hun nævner selv ældreplejen.

Forslaget skal ramme eksempelvis kvinder med ikkevestlig baggrund, der har boet i Danmark i mange år uden at have et arbejde. Arbejdspligten består i, at de skal arbejde 37 timer, hvis de vil have kontanthjælp.

Læs også: Fynboerne vil have salt og meget af det:
  • To store pølsemix med det hele, tak
Gå tilbage Del
1. jan. 2022 kl. 18:56

Fynboerne vil have salt og meget af det:
  • To store pølsemix med det hele, tak

Lasse Frost

Pommes frites, burgere og pølsemix. Det er, hvad fynboerne vil have dagen derpå, og hos Lundby Kiosken Tåsinge vil de have det i så store mængder, at der omsættes for ligeså meget som på en god sommerdag.


- Er det noget I skal spise her, eller skal I have det med hjem?

Michael Lykke har haft travlt med sige denne sætning i dag, lørdag den 1. januar. Noget andet, der har haft travlt, er benene, for der bliver løbet stærkt bag disken i kiosken, og jo længere hen på dagen vi kommer, jo hurtigere skal der formentlig løbes.

- Der kommer faktisk to mere her klokken fire, siger Michael Lykke og skæver op til uret på væggen, imens en bestilling gives fra en kunde.

- Jeg skal bede om to store pølsemix med det hele, tak.

Den 1. januar er en stor dag for Lundby Kiosken Tåsinge. Faktisk så stor, at den plejer at være lige så god som på en varm sommerdag, hvor de omsætter for mellem 25 og 30.000 kroner. Den foretrukne menu er dog en lidt anden i dag end i sommermånederne.

- I dag vil folk have pommes frites, burgere og pølsemix, siger Michael Lykke, imens han ekspederer og vender pølser på varmepladen.

“Den første hotdog er god – helt fra mål til venstre vinge - men man skal aldrig spise to hotdogs. Toeren er jo også altid udfordringen i film, og sådan er det også med hotdogs,”

— Henrik Poulsen

For Michael Lykkes eget vedkommende foregik den sidste dag i år 2021 stille og roligt og på børnenes præmisser. Han skulle jo også op og være klar til en travl dag på jobbet.

- Det gør mig ingenting at møde ind, for det er dejligt, når der er noget at se til. Gæsterne er glade, og de ser frem til at komme her og få deres pølsemix og pommes frites, siger Michael Lykke.

En trofast gæst

Ude foran Lundby Kiosken Tåsinge har Henrik Poulsen købt noget, der dog ikke er én af de tre favoritter: Pommes frites, burgere og pølsemix.

- Min frokost blev en ristet hotdog og en kakaomælk, siger Henrik Poulsen og skæver ned til resterne i flasken.

Lasse Frost
Henrik Poulsens frokost

Og frokostmenuen har intet at gøre med et særligt behov for salt i dag, den 1. januar, som det er for så mange andre af kioskens kunder.

- Jeg er kommet her i 40 år, og jeg er til hotdog året rundt, så det er jo bare en almindelig frokost for mig. At der så er lidt salt i den, det hjælper jo lidt, men det er ikke, fordi jeg har det store behov for salt i dag, smågriner Henrik Poulsen. 

Og hvis andre skulle have lyst til at skifte de salte frites eller burgere ud med en hotdog, så har Henrik Poulsen et godt råd fra en erfaren mand.

- Den første hotdog er god – helt fra mål til venstre vinge - men man skal aldrig spise to hotdogs. Toeren er jo også altid udfordringen i film, og sådan er det også med hotdogs, siger Henrik Poulsen med et lille grin, inden den sidste tår af kakaomælken drikkes.

- Jeg ved godt, at man ikke fra den ene dag til den anden kan gå ind og arbejde på lige fod med kolleger, der har uddannelse og erfaring.

- Men så kan man nogle andre ting. Smøre madder, vaske tøj, gøre ekstra rent. Du starter med at gøre nytte på plejehjemmet for din ydelse. Så snart du er klar til uddannelse eller job, så skal du tjene dine egne penge, siger hun.

For 40 minutter siden
Tophistorie
Fyn
TV 2
LYT
Del
Link
kopieret!

Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.


Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.


Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.


Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.


Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".


Erkendte tre forhold

Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".

Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.

Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.

Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.

Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.

De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.

Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.

Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.

Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.

De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.

Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.

Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.

I dag kl. 9:20
Tophistorie
Anton Kranf

Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.

Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.

Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.

TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.

Læs også: Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Gå tilbage Del
15. jan. 2025 kl. 9:17
Fyn

Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic

Alex Syrik

Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.


Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.


TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.


Amira Smajic i retten

Følg opdateringerne herunder

Derfor nævner vi navn

TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.

Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.

Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.

Amira Smajic i retten - dag 2

Følg opdateringerne herunder

For 1 time siden
Tophistorie
Michal Cizek Charly Triballeau/AFP/Ritzau Scanpix

Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.

Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.

En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:

- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.

Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.

For 2 timer siden
Tophistorie
Morten Albek

Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.


Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.



  • Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.


Flere projekter risikerer at ryge

Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.

- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.

Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.

Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.

- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:

- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.

Lille håb i mørket

Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.

Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.

- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.

Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.

Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.

- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.

Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.

TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:

- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.

- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..

Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.

Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.

Det skriver politiet på X.

- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske hendes navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.

Nummeret til politiet er 114.

For 4 timer siden
Anton Kranf

Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.


Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.


Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.


Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.

Tiltalepunkterne mod Amira Smajic

  1. Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.

  2. Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.

  3. Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.

  4. Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.

  5. Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.

  6. Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.

  7. Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.

  8. Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.

  9. Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.

  10. Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.

Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.

Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.

Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.

Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.

Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.

Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.

Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.

Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.

For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.

Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.

Da politiet ankom, kunne betjentene med egne øre konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.

Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.

Kim Bech

En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.

- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.

Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.

Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.

Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.

Anton Kranf

Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.

Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.

- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.

Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.

Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.

Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.

Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.

I dag kl. 8:40
Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.


Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.


Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.


Kylling for 700.000 kroner

Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.

- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.

Turbokyllinger

Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.

Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.

Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse.

Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.

Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.

Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.

I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.

Malthe Noes

Camilla Lykke Møller er på vej ned i kælderen i hendes forældres hus i Jelling. I dag er det lavet om til et hjemmekontor, men i mange år var det hendes ungdomsværelse.


- Hvad tror du, væggene ville sige, hvis de kunne tale?


- Jeg tror faktisk, at væggene ville græde lidt, fordi det har været nogle svære år. Især at være teenager.


Malthe Noes
På Camilla Lykke Møllers arm er flere personlige referencer tatoveret, som skal minde hende om, at hun er god nok.

For 25 år siden begyndte Camilla Lykke Møller at skade sig selv. Det var sådan, hun kunne vise, at hun havde det dårligt.

- De værste episoder i mit liv foregik faktisk - jeg dirrer helt i stemmen - de foregik faktisk her, hvor jeg sad i min seng og prøvede at tage mit eget liv, fortæller hun og peger over mod den væg, hvor hendes gamle seng stod.

- Jeg var i fuld kaos. Jeg kunne ikke mestre mine følelser, jeg kunne ikke mestre mine tanker, fordi jeg ikke vidste, hvordan man gjorde. Og så blev selvskaden en måde at håndtere smerten indeni på.

Har du tanker om selvmord?

Så kan du alle årets dage ringe til Livslinien på 70 20 12 01 og få hjælp.

Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.

- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, så har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.

Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.

- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.

Malthe Noes
Frits Lykke Pedersen var sin datters nærmeste, da selvskaden stod på.

- Du kan jo godt lide smerte

Da Camilla Lykke Møller for mere end 15 år siden havde det sværest og derfor skar i sig selv, kørte familien til sygehuset for at få behandling.

- Da jeg skulle syes, sagde de: ''Du kan jo godt lide smerte, så vi lader lige være med at bedøve dig''. Selvfølgelig kan jeg ikke lide smerte. Det var jo ikke derfor, jeg gjorde det - det var et udtryk for en indre smerte.

Hjælp patienter som Camilla Lykke Møller via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.

En episode, som har sat sig dybt i hende - og som dengang havde den stik modsatte effekt af at reparere.

Derfor savner hun, at der kommer større fokus på den psykiske behandling, når man kommer som selvskadende patient i akutmodtagelsen. For det vil ifølge hende gøre en kæmpe forskel for patienternes helbred.

- Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere anerkendelse, for jeg ved, de kan. Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere kærlighed og noget mere ro, selvom det er et sted, hvor der er svært at skabe ro.

Samarbejde er nøglen

Christina Østervang, der er læge på Fælles Akutmodtagelse, er helt bevidst om den manglende indsats, der målretter psykisk behandling hos selvskadende patienter.

- Det er ofte den psykiske mistrivsel, der gør, at du fysisk gør skade. Det gør også, at personalet føler sig magtesløse, fordi de kan se, at patienter har brug for hjælp til deres psykiske del, siger hun.

Malthe Noes
Christina Østervang (tv) og Mette Valdersdorf Jensen (th) har i samarbejde med patienter, pårørende og personale udarbejdet to løsningsforslag til bedre psykiatri i akutmodtagelserne.

Sammen med Mette Valdersdorf Jensen fra Center for Selvmordsforskning har de udarbejdet to løsningsforslag til en fremtid på de danske akutmodtagelser, hvor selvskadende patienter får et mere målrettet forløb.

- I det første koncept er en psykiatrisk sygeplejerske tilknyttet Fælles Akutmodtagelse. Hun sørger for, at der bliver lagt en behandlingsplan, og hun følger op med patienten, efter de er blevet udskrevet, fortæller Mette Valdersdorf Jensen og fortsætter:

- Det andet koncept er en tilsynsfunktion, hvor en psykiatrisk sygeplejerske fra psykiatrisk akutmodtagelse kan blive tilkaldt og se en patient på akutmodtagelsen.

I dag bliver selvskadende patienter hverken fulgt op på eller holdt øje med, når de har været forbi akutmodtagelsen. Men de nye initiativer vil ifølge forskerne have en enorm positiv effekt.

- Patienterne vil opleve at modtage en bedre behandling, hvor de ikke føler, at de falder ned mellem to stole og ikke modtager behandling for det, der er deres primære problem.

Stem på din favorit

Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

  • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

  • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

  • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

  • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

  • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

Det koster almindelig sms-takst.

I dag er Camilla Lykke Møller og hendes far blevet 'En af os'-ambassadører for Psykiatrisygehuset, hvor de tager rundt i landet og deler deres fortælling om selvskade i familien - og det betyder meget for Camilla Lykke Møller at give noget videre.

- Bare det at få lov til at sprede lidt håb og få lov til at vise, at det godt kan være, vi ikke bliver raske, men vi lærer at håndtere livet, uanset hvor mange udfordringer der er i det, fortæller hun.

Stjålne patientdata fra Alles Lægehus er blevet lækket. Patienter og tidligere patienter hos Alles Lægehus skal derfor være ekstra opmærksomme på svindel efter datalæk.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- De lækkede oplysninger er som udgangspunkt ikke farlige i sig selv, men de kan potentielt blive brugt som baggrundsinformation i et svindelnummer, siger vicepolitiinspektør Karsten Hulmose i meddelelsen.

Det drejer sig om flere forskellige typer personlige oplysninger som eksempelvis CPR-numre og telefonnumre, der er lækket.

Der findes tre Alles Lægehus på Fyn.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her