Minister bakker op om kulfri fjernvarme på Fyn i 2025
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Energiministeren klar til at gå i dialog med Odenses borgmester for at sikre at omstillingen ikke koster på fjernvarmeregningen.
Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) vil gøre Fjernvarme Fyn helt uafhængig af kul allerede i 2025 - fem år før den danske regerings målsætning, som er i 2030.
- Men hvis Fynsværket skal være kulfrit allerede i 2025, kræver det en særlig indsats fra regering og folketing. Ellers vil det få alvorlige konsekvenser for især gartnerierhvervet. Derfor vil vi gerne i dialog med klima- og energiministeren, så vi kan få hjulpet især gartnerierne ud af deres kulafhængighed, siger Peter Rahbæk Juel.
Borgmesteren mødtes mandag eftermiddag med energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i TV 2/Fyns studie i Odense for at diskutere de udfordringer, der er forbundet med at gøre Fynsværket fri af fossile brændsler fem år før tid.
Her roste Lars Christian Lilleholt beslutningen om at gøre Fjernvarme Fyn uafhængig af kul tidligere end planlagt. Og han sagde, at regeringen gerne vil være med til at finde løsninger, så det ikke kommer til at koste på fjernvarmeregningen for private og erhvervsliv.
- Jeg vil gerne invitere til et møde, så vi kan finde en løsning. Er der nogle muligheder indenfor de gældende rammer og nuværende lovgivning? Er det tilskud, der skal til?
Lovforslag koster varmekunder dyrt: Prisstigning på 1.700 kroner om året
Fjernvarmekunderne i Assens risikerer at skulle betale 1.700 kroner mere om året for varme, hvis et lovforslag stemmes igennem i folketinget.
Assens Fjernvarme har siden det blev opført fået et årligt tilskud fra staten, fordi de bruger biomasse i stedet for kul eller gas. Men det tilskud vil blive fjernet med den nye lov, og regningen ender hos de godt 3.000 varmeforbrugere.
- Der er kun en ting at gøre, og det er at hæve varmepriserne, siger administrerende direktør i Assens Fjernvarme Marc Roar Hintze.
Priserne kommer til at stige, fordi Assens Fjernvarme står til at miste et tilskud, der årligt svarer til 4,5 millioner kroner.
- Det her tilskud har eksisteret i mange år, og nu vil man lige pludselig, med fire måneders varsel, fjerne det. Problemet er, at vi har investeret i tiltro til, at der var det her tilskud, siger Marc Roar Hintze.
Derfor vil Marc Roar Hintze have lovforslaget ændret, så Assens Fjernvarme har længere tid til at betale for investeringerne, og det får han opbakning til fra Socialdemokraternes klima- og energiordfører, Jens Joel.
- Det tyder på, at man vælger en løsning, der lidt tilfældigt straffer nogle værker, der har investeret på et bestemt tidspunkt, i stedet for at kigge på, hvor der egentlig er gæld i selskaberne, siger han.
Høringssvar til Energistyrelsen
Assens Fjernevarme har derfor sendt et høringssvar til Energistyrelsen, som de nu venter svar på.
Er det ikke vilkårene, at det er politikerne, der beslutter hvor der skal gives tilskud?
- Jo, det er det selvfølgelig. Men det de samtidig beslutter her, er, at de stiller krav til, at vi producerer grøn strøm. Det er også fint og fornuftigt, for det er der behov for, når vindmøllerne ikke drejer eller der ikke er sol til solcellerne. Problemet er, at man som noget nyt ikke vil honorere det med det tillæg, siger Marc Roar Hintze.
- Vi har jo lavet en politisk aftale, som netop skulle sikre folk mod meget høje stigninger i varmeregningen. Jeg synes, det er meget bekymrende, hvis den skrivebordsløsning, man vælger, er en, der rammer tilfældigt, siger Jens Joel.
Tilskuddet forsvinder
Assens Fjernvarme er forberedt på, at tilskuddet på et tidspunkt forsvinder, så længe det bliver varslet i god tid.
- hvis nu man sagde om fem-seks år, en længere tidshorisont, der forsvinder de her tillæg, så kan vi stoppe med at reinvestere (i kraftvarmeanlæget, red.) og geare os til det, siger Marc Roar Hintze.
Læs lovforslaget og høringssvaret her
- Der er allerede afsat penge til omstillingen frem mod 2030, men kan vi få de penge i spil tidligere? Kan vi anvende affaldsvarmen (som næsten ikke er belagt med afgifter, red.) fra Fynsværket og målrette den til gartnerierne? Det er nogle af de spørgsmål, jeg rigtig gerne vil se nærmere på, siger Lars Christian Lilleholt.
Politisk vilje til forandring
Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel lægger ikke skjul på, at der er brug for "kroner og ører", hvis omstillingen skal sikres uden ekstra omkostninger for fjernvarmeforbrugerne og erhvervslivet.
- Jeg vil gerne kvittere for den udstrakte hånd fra ministeren. Der er brug for en Lex Odense, der sikrer gartnerierne, så de kommer ud af deres kulafhængighed. Det kan være en særlig lovgivning, fordi Fyn er i en særlig situation, siger Peter Rahbæk Juel.
Det forslag vil Lars Christian Lilleholt dog ikke umiddelbart forholde sig til.
- Nej, det vil jeg ikke. Jeg tror, at løsningen bliver et mix af forskellige tiltag. Jeg kommer ikke lige med en pose penge på 400-500 millioner til Odense. Det afgørende er, at der er politisk vilje til at løse de her udfordringer, fordi regeringen gerne vil have udfaset kulkraft fra de store byer. Og viljen er tilstede, siger Lars Christian Lilleholt.