Modstrøm på vej: Familier flytter væk fra byen og ud på landet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det er en myte, at befolkningen i stor stil flytter til de store byer. Udviklingen er vendt for aldersgruppen 25-39 år, viser nye undersøgelser.
- Mange af mine københavnervenner kan godt se det. De er en lillebitte smule lysegrønne af misundelse over det, vi har herude.
Sådan lyder det fra musiker og sangskriver Tom Bjerg, der tidligere har boet i København, men nu bor og arbejder i Svendborg.
Den gængse fortælling i Danmark om, at alle befolkningsgrupper i stor stil flytter fra landet og ind til de store byer, bliver nu udfordret af nye undersøgelser.
Rapport afliver myter
I en rapport fra Aalborg Universitet aflives en række myter om danskernes flyttemønstre. Der er ikke længere en stor tilflytning til de større byer, og flere unge voksne vil bo i provinsen, viser rapporten.
Der er så småt indtrådt en såkaldt modurbanisering, hvor visse aldersgrupper flytter væk fra byen, påpeger forskningschef Hans Thor Andersen fra Aalborg Universitets Center for Forskning i Regional Dynamik og Ulighed.
Musikeren Tom Bjerg i Svendborg er et godt eksempel. Han stammer oprindelig fra Jylland, men har i en længere årrække boet i København, hvor han har arbejdet som musiker i flere bands.
Men ønsket om et liv uden for storbyen har trukket ham og familien til Fyn.
- Jeg er helt med på, at man som ung synes, det er fedt at komme til storbyen. Der er noget ungdomskultur, der knytter sig til storbyen, som vi ikke kan hamle op med. Men som voksen og som forældre synes jeg, at der er et liv herude, som er helt usammenligneligt med det, man har i storbyen, siger Tom Bjerg.
Karrieren spiller i provinsen
Sangskriveren er lige nu aktuel med ny musik. Tom Bjergs nye album "Den Vej" er blandt andet inspireret af det tætte forhold til naturen, som følger med, når man bor på landet.
- Da jeg landede i Svendborg, gik der ikke ret lang tid, før jeg havde lært enormt mange musikere at kende. Og efter kort tid havde jeg spillejobs i mange forskellige sammenhænge. Arbejdsmæssigt kan tingene fint hænge sammen i provinsen, siger Tom Bjerg.
Rapporten fra Aalborg Universitet viser, at særligt aldersgruppen fra 25 til 39 år flytter væk fra de større byer og ud i landkommuner og såkaldte yderkommuner.
Valgurne er vigtigere end guld og ædelstene på museet
Museet Møntergården i Odense udstiller en af Danmarks allerførste valgurner.
Den oplyste glasmontre er ikke et hit. Langtfra. De besøgende på museet Møntergården i centrum af Odense har langt mere travlt med at kigge på sværd, uniformer og alt, hvad der glimter og sender et signal om drama.
- Her i museet har vi en utrolig vigtig museumsgenstand, som er særlig relevant lige nu, fordi vi skal have valg. Det er den her valgurne, siger Anders Myrtue, overinspektør ved Odense Bys Museer, og slår ud med hånden.
- Hvis det handler om, hvem der kommer ind og ser museet, så er det ikke det første sted, folk går hen. Og det er egentlig en fejl. Vi har jo fremhævet den med noget flot lys og en lækker indpakning. Men det bliver taget som en selvfølge, at vi har de rettigheder i Danmark og den vestlige verden, kommenterer Anders Myrtue lidt ærgerligt.
Han taler varmt om det demokrati, der tog fart i 1849, hvor danske mænd - og kun mænd - afgav deres stemmer og puttede dem i valgurner landet over. Som i den museet har udstillet. Den stammer fra Tommerup Sognekommune, og har oplevet mange valg.
- I starten arrangerede man det kun for 14 procent af befolkningen, nemlig den mandlige del af befolkningen. Alle dem der var fallenter, fruentimmere, fjolser og fremmede og - øh - omvandrende og alle mulige, de havde ikke stemmeret. Det var kun 14 procent, fortæller Anders Myrtue.
Unge familier flytter ud af byen
De nye flyttemønstre kan også dokumenteres i befolkningsstatistikkerne. Mens det i 2013 kun var Odense og Middelfart, der oplevede en nettotilflytning, så har tilflytningen nu også bredt sig til Kerteminde, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Ærø og Langeland.
Det betyder, at antallet af 25 til 39-årige, der flytter til landkommunerne er større end antallet, som flytter derfra.
Modstrømmen bekræftes af professor Egon Noe fra Center for Landistriktsforskning på Syddansk Universitet, og ifølge ham har udviklingen flere årsager:
- For det første er der oplagte økonomiske årsager til, at denne aldersgruppe flytter væk fra byen. Som familie med børn er der mulighed for et større rådighedsbeløb, fordi boligudgifterne er lavere i landdistrikterne.
- Men samtidig er holdningen til, hvad der er et godt liv også ved at ændre sig. Et forureningsfrit miljø, at være tæt på ægte natur, og muligheden for et større nærvær, de ting trækker også flere unge familier til provinsen, fortæller professor Egon Noe.
Vil have hurtigere udrykning:
- Flyt lægehelikopteren til Assens
Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, vil endnu en gang forsøge at flytte én af landets lægehelikoptere til Sydfyn.
Det har været på tale før, men i forbindelse med valgkampen foreslår den fynske folketingskandidat og -medlem Jane Heitmann (V) igen, at en enkelt af landets fire lægehelikoptere rykkes til Fyn.
Helt konkret mener hun, at luftambulancen med base i Billund skal flyttes til Assens.
- Det er rigtig vigtigt, at vi på øerne får en bedre akutbetjening. Det vil jo betyde en verden til forskel for de mennesker, der bor på øerne, at der er tryghed omkring akutberedskabet, siger Jane Heitmann til TV 2/Fyn.
Responstid nedsættes med et kvarter
I dag tager det lægehelikopteren i Billund 35 minutter at nå frem til patienter på Ærø, og ø-lægen i Faaborg, Lars Kensmark, har flere gange oplevet, at hjælpen kom for sent frem.
- Får man en blodprop i hjernen eller hjertet, kan man komme ud af det problem uden at få handicap, hvis man får meget hurtig behandling. Men det kræver, at man som borger kan komme ind på sygehuset med det samme.
- Vi har nogle gange oplevet, at responstiden betyder, at man ikke kan få den behandling, der er den rigtige, fordi tiden er gået, fortæller Lars Kensmark.
Hvis helikopteren flyttes til Assens, vil responstiden til den sydfynske ø være 20 minutter.
Afventer erfaringer
Sidste år anbefalede Danske Regioner i en rapport netop at flytte den akutlægehelikopter, der står i Billund, til Assens.
Dengang valgte regeringen, og dermed Jane Heitmanns eget parti, og Dansk Folkeparti i stedet at placere en ny luftambulance i Nordjylland. Samtidig besluttede man at afvente erfaringerne med den fjerde lægehelikopter, inden man tager stilling til en eventuelt flytning af de resterende helikopterbaser.
Læge Lars Kensmark så gerne, at luftambulancen fremover fløj fra Faaborg, men han understreger, at responstiden vil være hurtig nok, uanset hvor den står omkring i det sydfynske.