4. maj. 2020 kl. 8:22
Fyn

Musikere trodser krisen:
  • Vi har fundet en ny forretning

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Anne Farup og Lasse Helvig spiller musik – og helst for flere end ti. I krisen har de imidlertid fundet en ny vej til gode oplevelser og mulighed for at kunne leve af musik.

Anne Farup og Lasse Helvig har pakket bilen med bærbar højtaler, mikrofoner og guitaren. De skal fra Ringe, hvor de bor, til Bolbro og spille for beboerne i bydelen. Der er lagt en rute og en nødplan for torsdagens rullende koncert. Hvis det regner, bliver det en tur med stop under lokale butikkers halvtage i stedet for den planlagte tur til gader og grønne områder.

Heldigvis er vejret med dem.

Det er ellers ikke meget, der har foldet sig ud til deres fordel under coronaudbruddet. Det ene job efter det andet er blevet aflyst. De kan som alle andre ikke spille for et publikum på mere end ti – med afstand.

Anne Farup og Lasse Helvig tog imidlertid tidligt en beslutning om, at det ikke skulle bremse dem og deres nystartede forretning.

Før corona

Parret havde et stykke tid haft en drøm om at kunne leve af musikken.

- Jeg havde været på supplerende dagpenge i fem måneder for at begynde min virksomhed. Det var bøvlet, fordi jeg skulle søge job samtidig, så jeg stoppede på dagpenge inden corona, da vi også var ved at have samlet os en fin indtægt, fortæller hun.

Så kom regeringens lockdown og på få dage forsvandt en spirende forretning med morgensang på virksomheder, fællessang i kulturhuse på Fyn og lokale kulturvandringer tilsat musik. Alt var aflyst.

- Jeg havde fra begyndelsen en kraftig intuition om, at det vil vare i hver fald til august. Og måske vil der gå endnu længere tid, inden også store forsamlinger bliver tilladt, siger Anne Farup.

Et benspænd

Derfor gik hun med det samme i gang med at udtænke løsninger for sin lille forretning.

- Vi har sunget morgensang på Facebook fra dag ét. Helt gratis. Vi har været oppe på, at 229 sang med, da vi var flest, fortæller hun.

Siden formede andre idéer sig. Og nu er der faktisk en lille, ny spirende forretning i gang på flere områder. Der er de rullende koncerter, de er hyret til, som den i Bolbro. En anden ny spirende idé er syngende telegrammer, som parret leverer på bestilling.

- Det er en måde at sende en unik, onlinehilsen til en, man har kær. Planen er, at ordrene nu skal rulle ind, og vi skal indspille masser af personlige hilsner på bestilling, lyder det optimistisk fra Anne Farup.

De første er sendt afsted til modtagere.

Dem, der handler overlever

Netop den opfindsomme indgang til krisen kan være med til at genopfinde branchen i en tid, hvor alle faste rammer falder. En vigtig proces, lyder det fra Ronnie Hansen, direktør for sport, kultur og underholdning i kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese.

Læs også: Coronakrisens vinder: Virtuel ølsmagning er en succes
Gå tilbage Del
25. apr. 2020 kl. 9:41

Coronakrisens vinder: Virtuel ølsmagning er en succes

Morten Albek / Jonas Mattsson

Med en række fysiske ølsmagninger aflyst grundet corona, blev Anarkist i Odense kreative og inviterede brugerne til virtuel ølsmagning med succes.

Med specialøl fra blandt andet Svendborgsund Bryghus, Midtfyns Bryghus, Ugly Duck Brewing Co. og Ørbæk Bryggeri vil 2.000 mennesker lørdag eftermiddag få slukket tørsten - og formentligt også få sig en vældigt festlig dag, når Anarkist Beer og Food Lab for anden gang under coronakrisen inviterer til virtuel ølsmagning.

Det sker endnu engang med fuldt publikum og udsolgt i smagsprøver.

- Der var hurtigt udsolgt igen, og det er vi selvfølgelig meget glade for. Vi er også glade for den store opbakning fra alle bryggerierne i hele landet, siger Jesper Larsen, Nordic Craft Marketing Manager ved Royal Unibrew, som ejer Anarkist, og en af mændene bag konceptet.

Udsolgt på rekordtid

Det hele startede i marts, da statsminister Mette Frederiksen (S) med sit første pressemøde lukkede store dele af Danmark ned. Dermed også forsamlinger og arrangementer offentlige steder og på blandt andet værtshuse og restauranter.

Anarkist havde en masse ølsmagninger i kalenderen, som derfor stod til at blive aflyst.

“Den virtuelle ølsmagning vil vinde min corona-award, når året er omme”

— Ronnie Hansen, direktør for sport, kultur og underholdning i kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese

- Vi synes, det var ærgerligt at skulle aflyse. Men når der kommer en meget firkantet ramme ned over én, bliver man kreativ, og så kom vi på det virtuelle koncept, siger Jesper Larsen.

Det affødte den første virtuelle ølsmagning på fire timer med besøg og snak med en række bryggere fra hele landet, som fortalte om netop den øl, folk hjemme i stuerne sad og smagte på. En ølsmagning, der blev udsolgt meget hurtigt, og som tvang Anarkist til at lægge en ny virtuel ølsmagning i kalenderen lørdag eftermiddag.

- Serveren til bestilling af smagskassen blev rødglødende. Det spredte sig hurtigt, og vi måtte skifte server-setup efter et par dage.

Virtuel smagning er godt tænkt

Denne måde at udvikle sig på som virksomhed og kulturinstitution i en krisetid er interessant, hvis man spørger Ronnie Hansen, direktør for sport, kultur og underholdning i kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese.

- Det er godt tænkt, og det er en god måde at samle folk på, uden at de behøver møde op et sted. Virtuel ølsmagning har en fremtid, er jeg sikker på, siger han.

Ronnie Hansen forklarer også successen med, at vi har brug for at stå sammen om noget i en tid som denne, men successen ligger også i, at det er let tilgængeligt, og man kan stadig være sammen derhjemme med familien eller en flok venner over Skype og Facetime, og det er god udnyttelse af en ellers tragisk og trist trid.

- Den virtuelle ølsmagning vil vinde min corona-award, når året er omme. De lykkes med noget, fordi det er noget, mange gerne vil, og noget man ikke har gjort før. Og så har de også holdt hånden under bryggerierne, siger Ronnie Hansen.

Aktive brugere

Og bryggerierne er en stor årsag til, at dette kan lade sig gøre. De har bakket op om konceptet fra start, og for nogen har det været med til at redde virksomheden, fordi de på en bestilling har solgt 2.000 øl til smagsprøverne.

Selve smagningen foregår via Facebook, hvor en vært stiller om til de forskellige bryggere til en snak om deres øl og hverdag. Imens kan brugerne stille spørgsmål, og det har de gjort. Mere end de plejer ved den ølsmagning.

- Når vi normalt holder ølsmagning for 40-50 mennesker er folk mere interesseret i at knævre med hinanden, men her snakker man mere med bryggerne og bliver klogere, siger Jesper Larsen.

- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at vi ikke var nervøse. Det tager fire timer at køre det her arrangement. Og vi var meget i tvivl om, hvorvidt vi kunne padle i fire timer, men det gik godt, og brugerne var med os, siger Jesper Larsen.

En del af fremtiden

Ronnie Hansen spår derfor også en fremtid for den virtuelle ølsmagning.

Det gør Anarkist også selv. De har nedsat en gruppe, som skal arbejde med de virtuelle smagninger - også når corona-lockdown er ovre. Men de kommer ikke til at erstatte de fysiske smagninger helt.

- Vi kommer til at fortsætte med det. Jeg tror, det bliver en tilbagevendende event, fordi det kan samle på tværs i landet, og vi får lige så god feedback digitalt, som vi gør nede i baren, siger Jesper Larsen.

De har blandt andet tanker om at lancere kommende nye øl digitalt. Så vil man kunne købe øllen hjem og deltage i lanceringen online. Men der vil også altid være events og smagninger i bryghuset.

- Vi kommer ikke til at gøre det hver fredag. Vi vil gerne have folk herned i huset også, siger Jesper Larsen.

Ved lørdagens ølsmagning deltager bryggerier fra Svendborgsund Bryghus, Midtfyns Bryghus, Ugly Duck Brewing Co., Ørbæk Bryggeri, The Man Behind - Craft Beer, Theodor Schiøtz Brewing Co., Fanø Bryghus, Aarhus Bryghus, Thisted Bryghus, Amager Bryghus, Herslev Bryghus og Svaneke Bryghus.

- Det mest interessante er at se, hvilke aktører der tilpasser sig situationen og udvikler nye ting, og hvilke aktører der sætter sig ned og venter, siger han.

En del af de nye tiltag, der spirer i kulturlivet, ikke bare hos parret i Ringe, men også andre steder med drivein koncerter og nye filmfællesskaber, kan nemlig vise en ny vej og leve videre i det fynske kulturliv, når verden normaliserer sig.

Vi fortsætter

For Anne Farup og Lasse Helvig har krisen også skabt nye forretningsmuligheder, de forestiller sig at fortsætte med lang tid endnu.

- På en måde har corona været godt for mig. Alt er blevet kastet op i luften, og vi har gået med det, der var muligt. Jeg kan godt lide den kreative proces, siger Anne Farup.

Når det er sagt, så må noget af hverdagen og de gamle kunder også godt vende tilbage til parrets butik.

- Jeg glæder mig også til at få nogle af dem tilbage, vi havde. Det var der noget stabilt ved – selv om det også er fedt at være gademusikant, slår Anne Farup fast.

I Bolbro synger hun og Lasse Helvig videre for beboerne, der kvitterer med klapsalver og fra vinduer, altaner og indkørsler.

Fokus på kultur

TV 2 Fyn sætter i den kommende uge fokus på de dilemmaer og udfordringer, kultur- og foreningslivet står med nu, hvor de ikke længere kan slå dørene op til koncerter, forestillinger, udstillinger og meget mere.

Er du medlem af en forening, udøver af kultur eller at finde på tilskuerrækkerne, når kulturen folder sig ud, og  har du en konkret undren, så skriv til os. Vi undersøger, hvad der ligger bag - og forsøger at finde et svar.

23. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie

Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart

LYT
Del
Link
kopieret!

En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.

Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.

Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.

Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.

Farlig jagt

Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.

To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.

Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.

Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.

Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.

Dronevideo er bevis

Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.

Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.

- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.

Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.

Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.

Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.

23. dec. 2024 kl. 22:20
Tim Kyhn

Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø

LYT
Del
Link
kopieret!

Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.

Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.

Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.

- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.

23. dec. 2024 kl. 21:35

Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.

Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.

Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:

Hold tyven væk

  • Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.

  • Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.

  • Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.

  • Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.

  • Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.

  • Tilmeld dig nabohjælp

23. dec. 2024 kl. 20:38

DSB melder om god stemning og mange tog til tiden

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.

Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.

DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.

23. dec. 2024 kl. 19:45
Erik Jepsen/NF/Ritzau Scanpix

Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.

Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.

Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.

- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.

Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.

Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.

23. dec. 2024 kl. 18:48
Ida Alstrup

Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO

LYT
Del
Link
kopieret!

I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.

Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.

For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.

Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.

Haven holder åbent fra kl. 9-14.

23. dec. 2024 kl. 17:55
Daniel Glad

DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning

LYT
Del
Link
kopieret!

DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.

Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.

- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.

Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.

23. dec. 2024 kl. 15:58
Fyn

Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

23. dec. 2024 kl. 15:15
Daniel Glad

Flere julegaver købes i genbrugsbutikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.

Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.

Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.

23. dec. 2024 kl. 14:26
Arkivfoto

Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.

Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.

Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.

- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.

Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.

To sager

Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.

Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.

15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.

- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.

Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.

Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.

23. dec. 2024 kl. 13:26

Novo-aktien gør comeback efter nedtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.

Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.

Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.

Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.

Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.

Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her