Netop i disse dage forhandler fire fynske byråd de sidste detaljer på plads til en samlet bevilling på i alt 3,75 millioner kroner.
Pengene, som altså bevilges af Odense, Kerteminde, Nordfyn og Faaborg-Midtfyn Kommuner, skal gå til to indsatser.
Den ene indsats er ti testudplantninger af ålegræs, der skal afgøre, hvordan fjorden har det på ti forskellige steder.
- På længere sigt vil vi gerne plante ålegræs ud i stor skala i Odense Fjord. Men inden vi gør det, vil vi gerne teste, om det overhovedet kan overleve, siger Rune Steinfurth, der er Ph.d. ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet.
Alle skal gøre noget. Industrien skal gøre noget, vores vandselskab skal gøre noget. Alle dem, som er udledere skal gøre noget, så vi kan få en ordentlig vandkvalitet
For ud over at ålegræs er godt at teste vands kvalitet med - ålegræs er så at sige for fjorden, hvad kanariefuglen er for minearbejderen - så er målsætningen også at udbrede ålegræsset i Odense Fjord.
For 60 år siden dækkede et lysegrønt bølgende tæppe bunden af Odense Fjord. Ålegræsset producerede ilt og var levested for fisk og smådyr.
I dag er ålegræsset næsten væk. Men det skal ifølge forskerne tilbage, hvis fjorden nogensinde skal få det godt igen.
Men der er lang vej.
Vi møder Rune Steinfurth netop den dag, han planter de første ålegræsplanter ud i fjorden.
- Jeg tror ikke, at ålegræsset vil overleve alle ti steder. Især i inderfjorden er den økologiske tilstand så dårlig, at ålegræsset formentlig vil dø, siger Rune Steinfurth.
Og det forbehold er netop nøgleordet til den anden indsats, som i første omgang får cirka to millioner af bevillingen.
Den anden indsats er nemlig en grundig undersøgelse af, hvor næringsstofferne der forurener fjorden, kommer fra. En såkaldt oplandsanalyse.
Odense Fjord Samarbejdet
Undersøger 1.000 kvadratkilometer
Oplandsanalysen kommer til at undersøge industriens og forsyningsselskabernes påvirkning af fjorden.
Men det helt store arbejde bliver at undersøge, hvordan landbruget påvirker Odense Fjord.
- Det er et kæmpe stort område på 1.000 kvadratkilometer, der afvander til Odense Fjord. Oplandet består af både landbrugets marker, skove, enge og befæstede arealer som veje og byer. Alle de områder afvander til vandløb, som i sidste ende løber ud i Odense Fjord.
Det forklarer Theis Kragh, der er lektor ved Biologisk Institut på SDU - og forskningsmæssig general på den del af Odense Fjord Samarbejdet, som handler om den såkaldte oplandsanalyse.
Odense Å, som de fleste kender, løber ud i Odense Fjord.
Men de færreste tænker måske over, at åen udspringer 60 kilometer fra fjorden. Ved Arreskov Sø i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Og hver gang næringsstoffer skyller fra marker og ud i et af de små vandløb, der bliver til Odense Å, så ender de i sidste ende i Odense Fjord, hvor de blandt andet er skyld i iltsvind. Og i sidste ende dør fiskene.
- Min opgave er at finde de områder, som leverer flest næringsstoffer til fjorden, fortæller Theis Kragh.
Kan isolere helt ned til markniveau
Ser man for eksempel på landbrugets marker, så er det langtfra alle marker, der afgiver næringsstoffer til vandløbene.
Nogle marker kan landmanden næsten gøde så tosset, han vil, uden de udleder alverden. Andre marker fosser næringsstofferne ud af.
Derfor gælder det om at isolere netop de marker, der forurener meget.
- Jeg har lavet den her type arbejde før, og der har vi kunnet finde præcis de marker, der virkelig udleder mange næringsstoffer. Det er helt nyt, at man kan det. Og det betyder, at vi kan fokusere indsatsen langt mere, fortæller Theis Kragh.
Når de meget forurenende arealer er fundet, så er løsningen for eksempel at etablere vådområder, som kan holde næringsstofferne tilbage.
Derfor bidrager Faaborg-Midtfyn
Det er næsten en tredjedel af Fyns samlede areal, der afvander til Odense Fjord. Cirka 1.000 kvadratkilometer.
Det betyder også, at genoplivningen af Odense Fjord ikke længere kun er et odenseansk projekt. En stor del af vandoplandet ligger netop i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Og det har fået borgmester Hans Stavnsager (S) til at melde sig under fanerne og bidrage økonomisk.
- Vi har selvsagt ikke de rekreative formål, som Odense og Nordfyn måske har ved at forbedre tilstanden i Odense Fjord. Men vi må anerkende, at vi har en del af ansvaret for fjordens tilstand, fordi næringsstofferne også kommer fra vores areal, siger Hans Stavnsager (S).
Men når de indledende undersøgelser er overstået, og der skal investeres i naturgenopretning, som kan tilbageholde næringsstoffer, så skal parternes altså ikke regne med store beløb fra Faaborg-Midtfyn Kommune.
- Der er jo statslige puljer til noget af det, blandt andet udtagning af lavbundsjorder. Der er også EU-puljer, siger Hans Stavnsager.
Men er du klar til at kigge i dine egne budgetter også?
- Altså for at være realistisk, så må jeg sige, at sådan som kommunal økonomi ser ud i øjeblikket, så bliver det ikke os, der kommer med de store penge. Det kan godt være, vi kan komme med lidt. Men vi synes jo også staten må gå ind og bidrage, siger Hans Stavnsager.
Klima- og miljørådmand Tim Vermund (S) glæder sig over Hans Stavnsagers økonomiske håndsrækning.
Men du og Odense får et lækkert naturområde med en ren fjord for jeres penge. Hvad får Faaborg-Midtfyn for deres?
- Jamen, de er jo med til at redde noget natur på Fyn. Og det er jo derfor, det er så vigtigt, at vi tænker i fællesskaber her. Og jeg er så glad for, at Hans Stavnsager har valgt at gå med i projektet, siger Tim Vermund.
- Alle skal bidrage: Men især landbruget
Tilbage ved Arreskov Sø er Theis Kragh ikke i tvivl om, hvor de store forbedringer til fjorden skal findes.
Industrien og forsyningsselskaberne kan med fordel reducere deres udledninger, mener han. Men det er i det åbne land, i skovene, engene, landbrugsarealerne og de befæstede arealer, den store indsats skal lægges, mener han.
Så det er ikke sådan, at man bare kan stoppe alle forsyningsselskabernes udledninger, og så kan vi lade landbruget dyrke markerne som de plejer?
- Nej, selvom vi stoppede alle forsyningsselskabernes udledninger, så ville det ikke være nok.
Så oplandet - landbrug, skovbrug, enge - det er en massiv påvirker også?
- Det er jo der, vi har nøglen til at opnå den gode økologiske tilstand i Odense Fjord, siger Theis Kragh.
Dermed ikke sagt, at landbruget kommer til at hænge på regningen alene.
- Det er klart, at alle skal gøre noget. Industrien skal gøre noget, vores vandselskab skal gøre noget. Alle dem, som er udledere skal gøre noget, så vi kan få en ordentlig vandkvalitet, siger Tim Vermund.