Næsten fire millioner kroner på vej: Nu skal Odense Fjords forurenere findes
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Hvorfor har Odense Fjord det så skidt? Forskere går svimlende 1.000 kvadratkilometer af Fyn igennem med en tættekam for at finde årsagen.
Netop i disse dage forhandler fire fynske byråd de sidste detaljer på plads til en samlet bevilling på i alt 3,75 millioner kroner.
Pengene, som altså bevilges af Odense, Kerteminde, Nordfyn og Faaborg-Midtfyn Kommuner, skal gå til to indsatser.
Den ene indsats er ti testudplantninger af ålegræs, der skal afgøre, hvordan fjorden har det på ti forskellige steder.
- På længere sigt vil vi gerne plante ålegræs ud i stor skala i Odense Fjord. Men inden vi gør det, vil vi gerne teste, om det overhovedet kan overleve, siger Rune Steinfurth, der er Ph.d. ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet.
“Alle skal gøre noget. Industrien skal gøre noget, vores vandselskab skal gøre noget. Alle dem, som er udledere skal gøre noget, så vi kan få en ordentlig vandkvalitet”
For ud over at ålegræs er godt at teste vands kvalitet med - ålegræs er så at sige for fjorden, hvad kanariefuglen er for minearbejderen - så er målsætningen også at udbrede ålegræsset i Odense Fjord.
For 60 år siden dækkede et lysegrønt bølgende tæppe bunden af Odense Fjord. Ålegræsset producerede ilt og var levested for fisk og smådyr.
Se de vilde billeder: Odense Fjord er stendød
Odense Fjord er lige så frodig som en ørken. Fiskene er væk, de fleste steder består fjordbunden af slam og sand.
Men nu markerer to millioner kroner og et bemærkelsesværdigt samarbejde begyndelsen på enden af den miljømæssige katastrofe.
Vi skruer tiden 60 år tilbage. Dengang så Odense Fjord markant anderledes ud end i dag.
Fjordbunden var lysegrøn. Et bølgende tæppe af den lille plante ålegræs levede i bedste velgående. Til stor gene for fiskerne, der kæmpede med at holde bådenes skruer fri af vandplanten. Men afgørende for iltningen af fjorden. Og bestanden af fisk.
“Vi kan jo bare se på lystfiskerne. De gider heller ikke fjorden mere. De fanger aldrig noget. Og hvis de endelig fanger en skrubbe, så er den helt skambidt af krabber”
Til maj går biologer fra Odense Universitet i gang med at plante ålegræs ud i fjorden igen. Det sker efter, Odense Byråd onsdag bevilgede to millioner kroner til projektet.
Professor Mogens Flindt er begejstret. Både for pengene og for ålegræs.
- Ålegræs er afgørende, hvis vi skal genoprette Odense Fjord. Det bidrager med vanvittig mange tjenester til økosystemet. Klimamæssigt optager ålegræs CO2. Miljømæssigt optager det næringsstofferne kvælstof og fosfor fra vandet. Det giver meget større biodiversitet og i sidste ende mange flere fisk, siger Mogens Flindt.
Biologisk Institut på Syddansk Universitet har på baggrund af omfattende data udarbejdet historiske kort, der viser udbredelsen af ålegræs i 1960-erne sammenlignet med i dag. Ålegræs er afgørende for at hindre iltsvind og sikre biodiversitet. Se på kortet, hvor slemt det står til i dag. Grafik: Daniel Oxholm Sørensen
Opsigtsvækkende redningsplan
I sommeren 2021 lancerede en række aktører rundt om Odense Fjord et opsigtsvækkende samarbejde.
Danmarks Naturfredningsforening, Odense Kommune, landboforeningen Centrovice, Fjernvarme Fyn, Odense Havn og Lindø, Odense Renovation, VandcenterSyd, SEGES og Syddansk Universitet gik sammen og præsenterede begyndelsen på en redningsplan for Odense Fjord.
Siden er Faaborg-Midtfyn-, Nordfyns-, og Kerteminde Kommune også kommet med.
- Ålegræsudplantningen, vi netop har fået penge til, bliver den første rigtige aktivitet ude i fjorden, siden vi lancerede samarbejdet, siger Mogens Flindt, som er forskningsleder på Odense Fjord-projektet.
Siden lanceringen har arbejdsgrupper indsamlet data for at finde ud af præcis, hvad det er, der forurener Odense Fjord. For at finde ud af, om den primære synder er landbruget, forsyningsselskaber, industrien, noget helt andet - eller måske en kombination af dem alle.
Men sideløbende med de undersøgelser, arbejder Syddansk Universitet altså også med ålegræs.
- Fjorden er efterhånden lidt en ørken. Vi kan jo bare se på lystfiskerne. De gider heller ikke fjorden mere. De fanger aldrig noget. Og hvis de endelig fanger en skrubbe, så er den helt skambidt af krabber. I gamle dage holdt fjordtorsken og skrubben krabbebestanden nede. Men de er væk, så krabbebestanden er stukket helt af, siger Mogens Flindt.
Ålegræs er en test
Udplantningen af ålegræs går i gang i midten af maj. Men man får ikke alverden for to millioner kroner. Derfor handler projektet i første omgang om at teste, hvor ålegræsset kan leve.
- Vi laver ti test-transplantationer, som vi kalder det. Vi planter ålegræs ud i både den indre og ydre fjord, siger Mogens Flindt og fortsætter:
- I den indre del af fjorden regner vi faktisk med, at tilstanden er så dårlig, at vi ikke kan få ålegræsset til at gro. I den ydre del af fjorden, som har det lidt bedre, er vores forhåbninger større. Men nu planter vi ud begge steder, for så får vi ligesom at se, hvor slemt det er, siger Mogens Flindt.
Hvis forskernes teori holder stik, så dør ålegræsset altså i den indre fjord.
“I den indre del af fjorden regner vi faktisk med, at tilstanden er så dårlig, at vi ikke kan få ålegræsset til at gro. I den ydre del af fjorden, som har det lidt bedre, er vores forhåbninger større”
Og det betyder, at nogle af de øvrige aktiviteter i Odense Fjord Samarbejdet for alvor kommer i spil. For så skal nogle af de værste udledere af næringsstoffer stoppes, inden det giver mening at plante ålegræs ud i stor skala.
Fjord mangler stadig penge
Ud over at finansiere test-udplantningen af ålegræs, går de to millioner kroner fra Odense Byråd også til en såkaldt oplandsanalyse.
- Oplandsanalysen er et afgørende punkt for at bringe projektet videre. Vi skal have slået fast, hvor meget kvælstof, der bliver udledt i fjorden. Og præcis hvor det sker. Vi er nødt til at stoppe udledningerne, før vi kan gå videre med ålegræsset, siger Tim Vermund (S), Odenses Klima- og Miljørådmand.
Men til både ålegræs og oplandsanalyse slår to millioner kroner langtfra til.
Derfor er det håbet i Odense, at nogle af de øvrige aktører i Odense Fjord Samarbejdet vil spytte i kassen.
- Til at starte med går vi i dialog med vores samarbejdspartnere i projektet og beder dem om medfinansiering. I første omgang spørger vi de øvrige kommuner. Men vi kommer også til at bede landbruget om at bidrage, siger Tim Vermund.
Lykkes det at identificere de store udledere og efterfølgende udarbejde konkrete handlingsplaner, så baner det ifølge rådmanden vejen for ny statslig - og fondsfinansiering.
I dag er ålegræsset næsten væk. Men det skal ifølge forskerne tilbage, hvis fjorden nogensinde skal få det godt igen.
Men der er lang vej.
Vi møder Rune Steinfurth netop den dag, han planter de første ålegræsplanter ud i fjorden.
- Jeg tror ikke, at ålegræsset vil overleve alle ti steder. Især i inderfjorden er den økologiske tilstand så dårlig, at ålegræsset formentlig vil dø, siger Rune Steinfurth.
Og det forbehold er netop nøgleordet til den anden indsats, som i første omgang får cirka to millioner af bevillingen.
Den anden indsats er nemlig en grundig undersøgelse af, hvor næringsstofferne der forurener fjorden, kommer fra. En såkaldt oplandsanalyse.
Odense Fjord Samarbejdet
- Odense Fjord Samarbejdet blev lanceret i juni sidste år.
- Fire fynske kommuner er med i samarbejdet: Odense, Kerteminde, Nordfyn, Faaborg-Midtfyn.
- Desuden består samarbejdet af en række aktører, som alle anerkender, at de i større eller mindre grad påvirker fjorden negativt: Centrovice, Fjernvarme Fyn, Odense Havn, Lindø, Odense Renovation, VandcenterSyd, SEGES.
- Desuden er Danmarks Naturfredningsforening og Syddansk Universitet med i samarbejdet.
Undersøger 1.000 kvadratkilometer
Oplandsanalysen kommer til at undersøge industriens og forsyningsselskabernes påvirkning af fjorden.
Men det helt store arbejde bliver at undersøge, hvordan landbruget påvirker Odense Fjord.
- Det er et kæmpe stort område på 1.000 kvadratkilometer, der afvander til Odense Fjord. Oplandet består af både landbrugets marker, skove, enge og befæstede arealer som veje og byer. Alle de områder afvander til vandløb, som i sidste ende løber ud i Odense Fjord.
Det forklarer Theis Kragh, der er lektor ved Biologisk Institut på SDU - og forskningsmæssig general på den del af Odense Fjord Samarbejdet, som handler om den såkaldte oplandsanalyse.
Odense Å, som de fleste kender, løber ud i Odense Fjord.
Men de færreste tænker måske over, at åen udspringer 60 kilometer fra fjorden. Ved Arreskov Sø i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Og hver gang næringsstoffer skyller fra marker og ud i et af de små vandløb, der bliver til Odense Å, så ender de i sidste ende i Odense Fjord, hvor de blandt andet er skyld i iltsvind. Og i sidste ende dør fiskene.
- Min opgave er at finde de områder, som leverer flest næringsstoffer til fjorden, fortæller Theis Kragh.
Kan isolere helt ned til markniveau
Ser man for eksempel på landbrugets marker, så er det langtfra alle marker, der afgiver næringsstoffer til vandløbene.
Nogle marker kan landmanden næsten gøde så tosset, han vil, uden de udleder alverden. Andre marker fosser næringsstofferne ud af.
Derfor gælder det om at isolere netop de marker, der forurener meget.
- Jeg har lavet den her type arbejde før, og der har vi kunnet finde præcis de marker, der virkelig udleder mange næringsstoffer. Det er helt nyt, at man kan det. Og det betyder, at vi kan fokusere indsatsen langt mere, fortæller Theis Kragh.
Når de meget forurenende arealer er fundet, så er løsningen for eksempel at etablere vådområder, som kan holde næringsstofferne tilbage.
Derfor bidrager Faaborg-Midtfyn
Det er næsten en tredjedel af Fyns samlede areal, der afvander til Odense Fjord. Cirka 1.000 kvadratkilometer.
Det betyder også, at genoplivningen af Odense Fjord ikke længere kun er et odenseansk projekt. En stor del af vandoplandet ligger netop i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Og det har fået borgmester Hans Stavnsager (S) til at melde sig under fanerne og bidrage økonomisk.
- Vi har selvsagt ikke de rekreative formål, som Odense og Nordfyn måske har ved at forbedre tilstanden i Odense Fjord. Men vi må anerkende, at vi har en del af ansvaret for fjordens tilstand, fordi næringsstofferne også kommer fra vores areal, siger Hans Stavnsager (S).
Men når de indledende undersøgelser er overstået, og der skal investeres i naturgenopretning, som kan tilbageholde næringsstoffer, så skal parternes altså ikke regne med store beløb fra Faaborg-Midtfyn Kommune.
- Der er jo statslige puljer til noget af det, blandt andet udtagning af lavbundsjorder. Der er også EU-puljer, siger Hans Stavnsager.
Men er du klar til at kigge i dine egne budgetter også?
- Altså for at være realistisk, så må jeg sige, at sådan som kommunal økonomi ser ud i øjeblikket, så bliver det ikke os, der kommer med de store penge. Det kan godt være, vi kan komme med lidt. Men vi synes jo også staten må gå ind og bidrage, siger Hans Stavnsager.
Klima- og miljørådmand Tim Vermund (S) glæder sig over Hans Stavnsagers økonomiske håndsrækning.
Men du og Odense får et lækkert naturområde med en ren fjord for jeres penge. Hvad får Faaborg-Midtfyn for deres?
- Jamen, de er jo med til at redde noget natur på Fyn. Og det er jo derfor, det er så vigtigt, at vi tænker i fællesskaber her. Og jeg er så glad for, at Hans Stavnsager har valgt at gå med i projektet, siger Tim Vermund.
- Alle skal bidrage: Men især landbruget
Tilbage ved Arreskov Sø er Theis Kragh ikke i tvivl om, hvor de store forbedringer til fjorden skal findes.
Industrien og forsyningsselskaberne kan med fordel reducere deres udledninger, mener han. Men det er i det åbne land, i skovene, engene, landbrugsarealerne og de befæstede arealer, den store indsats skal lægges, mener han.
Så det er ikke sådan, at man bare kan stoppe alle forsyningsselskabernes udledninger, og så kan vi lade landbruget dyrke markerne som de plejer?
- Nej, selvom vi stoppede alle forsyningsselskabernes udledninger, så ville det ikke være nok.
Så oplandet - landbrug, skovbrug, enge - det er en massiv påvirker også?
- Det er jo der, vi har nøglen til at opnå den gode økologiske tilstand i Odense Fjord, siger Theis Kragh.
Dermed ikke sagt, at landbruget kommer til at hænge på regningen alene.
- Det er klart, at alle skal gøre noget. Industrien skal gøre noget, vores vandselskab skal gøre noget. Alle dem, som er udledere skal gøre noget, så vi kan få en ordentlig vandkvalitet, siger Tim Vermund.
Seneste nyt fra dødsulykke:
- Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Frygtede italiensk flugt fra supersygehus
Valget var let, da Region Syddanmarks politikere mandag skulle vælge, om de vil have tilladelse til at låne og ansøge om en milliard kroner mere til Nyt OUH.
Alternativet var nemlig ikke eksisterende.
Uanset hvor irriterede politikerne har været over forsinkelser, byggesjusk, løndumping-sager og fordyrelser af projektet, kan man bare kaste et blik på situationen i hovedstadsområdet.
Her fyrede regionen den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher sidste år på grund af manglende fremdrift, hvorefter projektet blev yderligere forsinket.
Nyt Bispebjerg skulle have været færdigt i år. Nu taler man om 2029.
Først i efteråret blev det tyrkiske firma det tyrkiske byggefirma Okyanus Grup Leep Insaat hyret til at overtage dele af italienernes arbejde.
- Vi kunne godt kræve, at CMB Itenera betalte deres dagbøder på 377 millioner kroner, men vores advokats vurdering var, at vi så skulle se os om efter en ny totalentreprenør og ud i et nyt udbud. Vores eneste ønske er at få Nyt OUH færdigt, og valget var konflikt eller løsning, fortæller Karsten Uno Petersen, formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.
Regionen har med aftalen forpligtet sig til at betale 525 millioner kroner til OHPT, der består af det italienske joint venture CMB Itenera, for de ekstraopgaver, som regionen erkender, man har bestilt oveni det oprindelige sygehusprojekt.
Det svarer til fem måneder af den nye forsinkelse, har regionen kalkuleret.
Uklart om byggeriet giver overskud
Bestyrelsesformand for OHPT, Simone Bonauguro, udtalte i forbindelse med aftalen i går, at den økonomiske kompensation ikke står mål med de egentlige udgifter, der er forbundet med forsinkelsen.
- For os ser regnestykket nu anderledes ud, end da vi indgik kontrakten, udtaler hun.
Ifølge pressetalsmand Christian Lemvigh er det endnu for tidligt at spå om, hvorvidt tjener eller taber på byggeriet af Nyt OUH, når det forhåbentligt er indflytningsklar ved udgangen af 2027.
CMB Itenera står også bag byggeriet af det nye supersygehus i Køge, der er budgetteret til 4,4 milliarder kroner. Også dette projekt er blevet forsinket, og Region Sjælland har anmodet om yderligere finansiering på 275 millioner kroner.
Region Syddanmark skal nu i gang med at forhandle med sundhedsministeriet om finansiering af op mod en milliard kroner til Nyt OUH, der nu er budgettteret til 9,5 milliarder kroner.
Det skyldes blandt andet, at regionen vil polstre sig med en reservepulje på 250 millioner kroner i tilfælde af yderligere udfordringer for budgettet.
Flere bruger privat lægehjælp i ydertimerne
Flere danske forsikringsselskaber oplever, at et stigende antal kunder gør brug af deres tilbud om online lægehjælp i ydertimerne og i weekenden, når deres egen læge har lukket.
Det oplyser forsikringsselskaberne Tryg, Alm. Brand Group, Topdanmark og Gjensidige.
Det er særligt børnefamilier, der gør brug af tilbuddene.
Derudover oplyser selskaberne, at henvendelserne ofte er i forbindelse med mindre alvorlige sygdomme såsom hudproblemer og øjenbetændelse.
Tinderbox afslører legendarisk dansk band på plakaten
Efter at have skrevet danmarkshistorie i Parken i sommer, og hvor de var det første danske band til at spille i Parken tre dage i træk, er Minds of 99 klar til at indtage Tinderbox i Odense.
Det skriver festivalen i en pressemeddelelse.
The Minds of 99, bestående af barndomsvennerne Niels Brandt, Louis Clausen, Asger Wissing, Anders Folke Larsen og Jacob Holde Bech, har i løbet af de seneste 12 år taget Danmark med storm. Utallige top 20-placeringer, priser og svimlende 220 millioner streams på tværs af platforme har de opnået.
Bandet spiller torsdag den 26. juni 2025 på Tinderbox.
Fem tips til at spare på varmen uden at fryse
Mens temperaturene efterhånden er encifrede udenfor, og efterårets kolde vinde blæser, tænder de fleste af os for radiatorerne indenfor. Men mange tjekker ikke om radiatorerne fungerer korrekt.
Det kan føre til en dyrere varmeregning.
- Når radiatorerne ikke fungerer optimalt, kan det føre til ineffektiv opvarmning og højere varmeregninger. Noget så simpelt som at lufte radiatorerne ud eller tjekke, om termostatventilerne virker, kan gøre en stor forskel og reducere både varmespild og forbedre effektiviteten, siger Bo Halm Andersen, byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi.
Derfor deler energiselskabet nu fem tips til at sørge for en effektiv opvarmning af boligen:
Gode råd til effektiv opvarmning
Luft radiatorerne ud: Luftlommer reducerer effektiviteten og bør fjernes mindst én gang om året.
Tjek dine radiatorer regelmæssigt: Giv dine radiatorer et servicetjek et par gange om året – som f.eks. at tjekke, at termostatventilerne virker, som de skal.
Indstil varmeanlægget korrekt: Sørg for, at varmeanlæggets temperatur er korrekt indstillet i forhold til både din bolig og årstiden.
Isolér varmerør: Ved at isolere boligens vand- og varmerør kan du reducere varmetab og spare på energien.
Hold radiatorerne fri: Sørg for, at møbler og gardiner ikke blokerer varmen fra radiatorerne – det kan forhindre varmen i at sprede sig effektivt i rummet.
Designbutik uddeler millioner til medarbejdere
Designkæden Bolia, som blandt andet har en butik i Odense, har netop opnået et rekordsalg på 1,43 milliarder kroner i regnskabsåret.
Derfor har butikskæden besluttet at give butiksarbejderne del i overskuddet, og uddeler 7,6 millioner danske kroner til medarbejderne.
Bolia driver 92 butikker i hele verden og har over 600 medarbejdere.