Se de vilde billeder: Odense Fjord er stendød
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Byråd har netop bevilget to millioner kroner til udplantning af ålegræs i Odense Fjord. Professor er begejstret. Det er første konkrete skridt i genoplivningen af Odense Fjord.
Odense Fjord er lige så frodig som en ørken. Fiskene er væk, de fleste steder består fjordbunden af slam og sand.
Men nu markerer to millioner kroner og et bemærkelsesværdigt samarbejde begyndelsen på enden af den miljømæssige katastrofe.
Vi skruer tiden 60 år tilbage. Dengang så Odense Fjord markant anderledes ud end i dag.
Fjordbunden var lysegrøn. Et bølgende tæppe af den lille plante ålegræs levede i bedste velgående. Til stor gene for fiskerne, der kæmpede med at holde bådenes skruer fri af vandplanten. Men afgørende for iltningen af fjorden. Og bestanden af fisk.
“Vi kan jo bare se på lystfiskerne. De gider heller ikke fjorden mere. De fanger aldrig noget. Og hvis de endelig fanger en skrubbe, så er den helt skambidt af krabber”
Til maj går biologer fra Odense Universitet i gang med at plante ålegræs ud i fjorden igen. Det sker efter, Odense Byråd onsdag bevilgede to millioner kroner til projektet.
Professor Mogens Flindt er begejstret. Både for pengene og for ålegræs.
- Ålegræs er afgørende, hvis vi skal genoprette Odense Fjord. Det bidrager med vanvittig mange tjenester til økosystemet. Klimamæssigt optager ålegræs CO2. Miljømæssigt optager det næringsstofferne kvælstof og fosfor fra vandet. Det giver meget større biodiversitet og i sidste ende mange flere fisk, siger Mogens Flindt.
Biologisk Institut på Syddansk Universitet har på baggrund af omfattende data udarbejdet historiske kort, der viser udbredelsen af ålegræs i 1960-erne sammenlignet med i dag. Ålegræs er afgørende for at hindre iltsvind og sikre biodiversitet. Se på kortet, hvor slemt det står til i dag. Grafik: Daniel Oxholm Sørensen
Opsigtsvækkende redningsplan
I sommeren 2021 lancerede en række aktører rundt om Odense Fjord et opsigtsvækkende samarbejde.
Danmarks Naturfredningsforening, Odense Kommune, landboforeningen Centrovice, Fjernvarme Fyn, Odense Havn og Lindø, Odense Renovation, VandcenterSyd, SEGES og Syddansk Universitet gik sammen og præsenterede begyndelsen på en redningsplan for Odense Fjord.
Siden er Faaborg-Midtfyn-, Nordfyns-, og Kerteminde Kommune også kommet med.
- Ålegræsudplantningen, vi netop har fået penge til, bliver den første rigtige aktivitet ude i fjorden, siden vi lancerede samarbejdet, siger Mogens Flindt, som er forskningsleder på Odense Fjord-projektet.
Selskab udledte 1,6 millioner kubikmeter: Beskidt spildevand strømmer ud i fjorden
Sidste år ledte VandCenter Syd 1,6 millioner kubikmeter urenset spildevand ud i åer og vandløb. Meget ender i Odense Fjord. Men måske kan det slet ikke betale sig at stoppe udledningen.
De seneste fire år har Odense og Nordfyns Kommunes vandselskab VandCenter Syd på årsbasis ledt lige omkring en million kubikmeter beskidt spildevand indeholdende skadelig kvælstof og fosfor ud i åer og vandløb.
Udledningerne sker på grund af overløb. Og det meste af spildevandet ender i Odense Fjord.
Og fra den gamle losseplads Stige Ø siver der hvert år små tre tons kvælstof ud i fjorden. Det skader fjorden, skaber iltsvind, og der er stort set ikke nogen fisk tilbage.
Men det er slet ikke sikkert, det kan betale sig at stoppe udslippene
“I sidste ende er det jo forbrugerne, der skal betale regningen, og måske var det klogere at investere et mindre beløb i andre tiltag. Man kunne for eksempel plante ålegræs i fjorden”
Og første skridt i det samarbejde er altså et omfattende data- og analysearbejde.
For ud over, at udgangspunktet i det nye samarbejde er at finde nye løsninger, der kan hjælpe i kampen for at genoprette den gode økologiske tilstand i fjorden, så handler det også om at identificere netop de tiltag, der kan give mest sund fjord for pengene.
Unikt samarbejde
Som garant for objektiviteten i undersøgelserne er forskere fra Syddansk Universitet også med i samarbejdet.
Og i spidsen for forskerne står Mogens Flindt, der er lektor ved Biologisk Institut.
- Det er et helt unikt samarbejde, fordi der er så mange aktører. Ved at vi går ind og analyserer det her data, så får vi lavet det, vi kalder en kildeopsporing, så vi finder ud af præcis, hvor presset på fjorden stammer fra.
Med det nye samarbejde får forskerne for første gang mulighed for at sammenholde egen data med data fra de mange forurenere rundt om fjorden - altså industri, forsyningsselskaber og landbrug.
Målsætningen er altså at identificere de tiltag, der virkelig kan rykke fjorden i en sundere retning.
Regn skaber overløb
Selvom nogle løsninger synes oplagte, så er det ikke nødvendigvis dem, der er de bedste.
Et eksempel er VandCenter Syd, der håndterer spildevand i Odense og Nordfyns Kommune.
Her kunne man for eksempel tage fat på de såkaldte overløb, som i omfang løber op i cirka en million kubikmeter om året.
- Når de her tanke er fyldte, så kan vi ikke mere. Så går vi i overløb til åen, forklarer direktør Mads Leth, mens han peger ned i en række åbne beton-tanke som dog i disse uger står tomme på grund af de seneste regnfattige uger.
Når det regner meget, så er de fyldte. Af regnvand, der ledes via kloakkerne til spildevandsanlæggene, hvor det blandes sammen med husstandenes spildevand fra toiletter, opvaskemaskiner, håndvaske og meget mere.
“Jeg er ikke bange for det her. Jeg er mere bange for at investere forkert. Vi investerer 200 millioner om året. Det er afgørende for os, at vi bruger pengene rigtigt. Og hvis pilen peger over på os, så har vi forpligtelse til at gøre noget ved det her”
Men når det regner ekstra meget, så kan VandCenter Syd ikke nå at rense alt spildevandet. Og så sendes det altså urenset ud i åer og vandløb.
- Vores opgave er at passe på miljøet. Men når det regner så meget, at vores rensningsanlæg ikke kan klare mere, så handler det ikke kun om miljøet længere. Så handler det også om at sikre værdier. For hvis vi ikke håndterer vandet, så ender det i folks kældre, siger Mads Leth.
Så meget udleder Vandcenter Syd i overløb
- Vandcenter Syd renser årligt cirka 30 millioner kubikmeter spildevand. Herved tilbageholdt selskabet sidste år 1.304 tons kvælstof og 173 tons fosfor.
- Overløb sker, når det regner så meget, at selskabet ikke kan nå at rense alt vandet. Sidste år ledte Vandcenter Syd 1,6 millioner kubikmeter urenset spildevand ud i åer og vandløb på grund af overløb.
- En formildende omstændighed er, at ved overløb, så er det spildevand, der ledes ud fortyndet, idet store mængder af overløbet er regnvand. Der er dog stadig en væsentligt højere koncentration af kvælstof og fosfor i overløbsvandet end i det rensede vand.
- Renset vand er dog heller ikke rent. Sidste år indeholdt Vandcenter Syds rensede vand 120 ton kvælstof og otte ton fosfor.
- Kommuner i hele landet forsøger at komme overløb til liv ved at separere regnvand fra kloaknettet. Man etablerer også klimasøer for at forsinke vandets vej til kloaksystemerne. Men anlæggene er - især i de store byer - en dyr affære.
- Her er Vandcenter Syds overløb
- 2017: 0,94 millioner kubikmeter.
- 2018: 0,9 millioner kubikmeter.
- 2019: 1,77 millioner kubikmeter.
- 2020: 1,6 millioner kubikmeter.
Forskernes arbejde skal vise, om overløbene har så stor en negativ effekt på fjorden, at der skal investeres i forebyggende tiltag. Det kan blive en særdeles dyr affære.
- Men det er klart, at hvis det viser sig i den her kortlægning sammen med SDU, at det er overløbene, vi skal fokusere på, så er det selvfølgelig der, vi skal lægge indsatsen, siger Mads Leth.
Renset vand er ikke rent
Men for Mads Leth er det langt fra givet, at overløbene er den største synder.
For hvert år renser VandCenter Syd cirka 30 millioner kubikmeter spildevand. I den proces trak selskabet 1.304 ton kvælstof og 173 ton fosfor ud af vandet. Det fremgår af selskabets seneste ansvarlighedsrapport.
Men selvom vandet er renset, når det ledes ud i åer og vandløb, så indeholder det stadig mindre mængder af både fosfor og kvælstof. Sidste år ledte VandCenter Syd 120 ton kvælstof og otte ton fosfor ud i åer og vandløb med det rensede spildevand.
- Selvom det rensede vand ser rent ud, så er der stadig lidt opløst fosfor og kvælstof i det. Spørgsmålet er, om det har større effekt på vandmiljøet, at vi bliver bedre til at rense vandet, end at vi bliver bedre til at undgå overløb, siger Mads Leth.
Samme dilemma har Odense Renovation, som har ansvaret for den gamle losseplads Stige Ø.
Selvom et omfangsdræn rundt om øen samler det meste op, så siver der stadig hvert år små tre tons kvælstof fra øen og ud i fjorden. Det sker, når regnvand passerer igennem de årtier gamle affaldslag.
Odense Renovations direktør, Thomas B. Jørgensen, vurderer, at det vil koste mellem 30 og 40 millioner kroner at etablere et omfangsdræn, der samler alt udslip op.
Men spørgsmålet er, om det er en klog investering.
- I sidste ende er det jo forbrugerne, der skal betale regningen, og måske var det klogere at investere et mindre beløb i andre tiltag. Man kunne for eksempel plante ålegræs i fjorden, siger Thomas B. Jørgensen.
Danske forskere arbejder flere steder med udplantning af ålegræs i fjorde, fordi ålegræsset forbruger kvælstof og omdanner den til ilt. Det skaber bedre miljø for fisk og andre havdyr.
Slut med gætterier
Der bliver stadig gættet på de bedste løsninger. Men efter sommerferien er det slut. For der offentliggør SDU-forskerne deres fund - og de største forurenere udpeges.
- Det bliver fuldstændig evident, hvor presset på fjorden stammer fra, slår Mogens Flindt fast.
Men det er altså ikke noget, der skræmmer Odense Renovations direktør.
Er du ikke bange for pludselig at få en kæmpestor regning, fordi det viser sig, at der er et eller andet i dit revir, der skal laves om?
- Nej, vi er egentligt sikre på, at vi gør det så godt som muligt, siger Thomas B. Jørgensen.
Mads Leth har en helt anden frygt.
- Jeg er ikke bange for det her. Jeg er mere bange for at investere forkert. Vi investerer 200 millioner om året. Det er afgørende for os, at vi bruger pengene rigtigt. Og hvis pilen peger over på os, så har vi forpligtelse til at gøre noget ved det her, siger Mads Leth.
Tilbage ved fjorden henstår blot et spørgsmål til biolog Mogens Flindt.
Tror du helt seriøst, at de her aktører, der presser fjorden, er villige til at investere, hvad der skal til?
- Ja, det tror jeg på. Og jeg tror oven i købet, at nogle gange handler det ikke om, at der skal ekstra penge til. Hvis vi tænker smart og ud af boksen, og hvis vi får kombineret deres indsatser, så tror jeg vi kan komme et godt stykke.
Siden lanceringen har arbejdsgrupper indsamlet data for at finde ud af præcis, hvad det er, der forurener Odense Fjord. For at finde ud af, om den primære synder er landbruget, forsyningsselskaber, industrien, noget helt andet - eller måske en kombination af dem alle.
Men sideløbende med de undersøgelser, arbejder Syddansk Universitet altså også med ålegræs.
- Fjorden er efterhånden lidt en ørken. Vi kan jo bare se på lystfiskerne. De gider heller ikke fjorden mere. De fanger aldrig noget. Og hvis de endelig fanger en skrubbe, så er den helt skambidt af krabber. I gamle dage holdt fjordtorsken og skrubben krabbebestanden nede. Men de er væk, så krabbebestanden er stukket helt af, siger Mogens Flindt.
Ålegræs er en test
Udplantningen af ålegræs går i gang i midten af maj. Men man får ikke alverden for to millioner kroner. Derfor handler projektet i første omgang om at teste, hvor ålegræsset kan leve.
- Vi laver ti test-transplantationer, som vi kalder det. Vi planter ålegræs ud i både den indre og ydre fjord, siger Mogens Flindt og fortsætter:
- I den indre del af fjorden regner vi faktisk med, at tilstanden er så dårlig, at vi ikke kan få ålegræsset til at gro. I den ydre del af fjorden, som har det lidt bedre, er vores forhåbninger større. Men nu planter vi ud begge steder, for så får vi ligesom at se, hvor slemt det er, siger Mogens Flindt.
Hvis forskernes teori holder stik, så dør ålegræsset altså i den indre fjord.
“I den indre del af fjorden regner vi faktisk med, at tilstanden er så dårlig, at vi ikke kan få ålegræsset til at gro. I den ydre del af fjorden, som har det lidt bedre, er vores forhåbninger større”
Og det betyder, at nogle af de øvrige aktiviteter i Odense Fjord Samarbejdet for alvor kommer i spil. For så skal nogle af de værste udledere af næringsstoffer stoppes, inden det giver mening at plante ålegræs ud i stor skala.
Fjord mangler stadig penge
Ud over at finansiere test-udplantningen af ålegræs, går de to millioner kroner fra Odense Byråd også til en såkaldt oplandsanalyse.
- Oplandsanalysen er et afgørende punkt for at bringe projektet videre. Vi skal have slået fast, hvor meget kvælstof, der bliver udledt i fjorden. Og præcis hvor det sker. Vi er nødt til at stoppe udledningerne, før vi kan gå videre med ålegræsset, siger Tim Vermund (S), Odenses Klima- og Miljørådmand.
Men til både ålegræs og oplandsanalyse slår to millioner kroner langtfra til.
Derfor er det håbet i Odense, at nogle af de øvrige aktører i Odense Fjord Samarbejdet vil spytte i kassen.
- Til at starte med går vi i dialog med vores samarbejdspartnere i projektet og beder dem om medfinansiering. I første omgang spørger vi de øvrige kommuner. Men vi kommer også til at bede landbruget om at bidrage, siger Tim Vermund.
Lykkes det at identificere de store udledere og efterfølgende udarbejde konkrete handlingsplaner, så baner det ifølge rådmanden vejen for ny statslig - og fondsfinansiering.
Fynsk fjord skranter - i Jylland bruges søm til at lokke fiskene tilbage
Der er ifølge Danmarks Naturfredningsforening for lidt ålegræs og for dårligt vandmiljø i Odense Fjord. I Vejle er man allerede i gang med at trække kvælstof ud af vandet til gavn for fisk.
Odense Fjords tilstand er ikke, hvad den har været.
Der er for mange næringsstoffer, for lidt ålegræs og for meget mudder de forkerte steder, men det skal ændres fluks ifølge et nyt samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Odense Kommune, landboforeningen Centrovice, Fjernvarme Fyn, Odense Havn, Odense Renovation, Vandcenter Syd, Seges og Syddansk Universitet.
Parterne holder i uge 26 deres første møde, hvor de blandt andet vil oprette arbejdsgrupper, som ud fra forskellige vinkler skal forbedre fjordens tilstand.
Men Vejle Fjord er allerede nu centrum for Danmarks største naturgenopretningsprojekt til havs. Her har de i halvandet år arbejdet på at genoprette et vandmiljø i balance - blandt andet ved at binde ålegræs på søm og pløkke dem i fjordbunden.
- Vores studier viser for eksempel, at når vi får ålegræs succesfuldt ud, kan det faktisk binde og immobilisere op til 300 kilo kvælstof per hektar, siger SDU-forsker Mogens Flindt.
Indtil videre er der plantet fire hektar ålegræs i Vejle Fjord, og arbejdet er langtfra slut. For når først ålegræsset vokser og trives, er det til stor gavn for vandmiljøet.
- Det er en evig service, om man så må sige, som fjorden vil yde, siger Mogens Flindt.
Ikke nok at begrænse udslip
Det nye samarbejdet for et bedre vandmiljø i Odense Fjord skal ligesom det i Vejle både sætte ind til lands og til vands.
For hvis en fjord skal have det bedre, er det ikke nok bare at stoppe landbrugets, industriens og forsyningsselskabernes forurening. Det er i hvert fald filosofien i Vejle.
- Ud over at arbejde hårdt inde på land med næringsstoffjernelse, så arbejder vi også aktivt med at gøre nogle fysiske forbedringer herude i fjorden. To plus to skulle gerne give fem, siger biolog Klaus Elmer Balleby.
I Vejle Fjord har man kombineret udplantningen af ålegræs med at etablere nye muslingebanker, som er med til at rense vandet og give planter og dermed fisk gode forhold. Indtil videre er 465 ton muslinger lagt ud i fjorden.
- Det, der begrænser ålegræs mest, er lysmangel. Og det hjælper muslinger altså med, siger SDU-forsker Timi Banke, der blandt andet står for plantearbejdet.
Efter halvandet års målrettet indsats er vandkvaliteten forbedret i Vejle Fjord. Der er mere liv, og vandet er mindre plumret. Men fiskene mangler stadig.
- Ålegræsset tiltrækker en masse smådyr, som fiskene godt kan lide at spise, så forhåbentlig får vi flere fisk, men også mange flere smådyr og meget mere biodiversitet, siger SDU-forsker Timi Banke.
Fynske sygehuse har behandlet flere alvorlige fyrværkeriskader
kopieret!
Odense Universitetshospital har i Odense og Svendborg behandlet omkring 20 fyrværkeriskader dette nytår, hvoraf syv til otte har været alvorlige, oplyser overlæge og professor Jens Lauritsen på Ortopædkirurgisk, OUH.
I hele Region Syddanmark er 57 personer blevet behandlet for fyrværkeriskader. Det er det højeste antal i hele landet, og en stigning i forhold til sidste år, hvor 51 blev behandlet.
Også på landsplan er der sket en lille stigning.
- Den mest alvorlige ulykke vi har haft, er den tragiske ulykke hvor en 24-årig mand mistede livet, siger Jens Lauritsen.
I regionen var der flest ulykker med batterier, raketter og indendørsfyrværkeri. Primært mænd er kommet til skade.
I over 100 år har familien båret den, men nu er unikt arvestykke forsvundet
Mere end 100 år af Malene Nichola Grods' familiehistorie er forsvundet.
Der er tale om en dåbskjole, der gennem tiden er båret af seks generationer.
- Vi flyttede for et år siden, og jeg er bange for, dåbskjolen har gemt sig blandt noget andet tøj, som er røget til genbrug, forklarer Malene Nichola Grods til TV 2 Fyn.
Nu håber hun på, at nogen kan hjælpe hende på vej til at få den tilbage i familiens besiddelse, så fremtidige generationer kan bære den.
Landsdækkende eftersøgning
Malene Nichola Grods skrev en efterlysning på Facebook den 29. december 2024, og siden da er hendes opslag blevet delt mere end 1.200 gange.
- Det betyder meget, at så mange har hjulpet til i eftersøgningen, men desværre har ingen set kjolen, forklarer hun.
Samtidig har Røde Kors-butikker på tværs af Danmark ledt i deres butikker, men indtil videre uden held.
Dåb og bryllup til februar
Der krydses fingre for, at dåbskjolen vender hjem snart. For om få uger skal Malene Nichola Grods’ yngste søn døbes.
Den 1. februar for at være nøjagtig.
Og ikke nok med det, så skal hun også selv giftes den samme dag.
- Det ville jo være den perfekte bryllupsgave, hvis kjolen dukkede op til den dag, der betyder så meget for min familie, afslutter hun.
Har du set kjolen, er du velkommen til at kontakte Malene Nichola Grods via telefonnummeret: 42 30 47 06
Politiet opgiver eftersøgning af 70-årige Poul
kopieret!
Siden 27. december har politiet ledt efter 70-årige Poul Frank Andersen, efter han den 26. december forlod sin bopæl i Årslev.
Eftersøgningen indstilles nu, efter politihunde, helikopter og droner har ledt i et større område omkring den 70-åriges bopæl.
Fyns Politi har løbende fået henvendelser fra befolkningen, som alle er blevet fulgt op. Men disse har heller ikke givet noget resultat, oplyser politikredsen.
- Der har været tale om en grundig eftersøgning, men vi må indse, at vores muligheder er ved at være udtømte. Hundene har ikke fået fært og dronerne har ikke kunnet se noget. Vi er nu på syvende døgn, siden Poul Frank Andersen forlod sin bopæl, og uden nye konkrete tips eller spor har vi udtømt vores muligheder, siger politikommissær Lars Sønderskov Kristensen fra Fyns Politi.
Hvis man har oplysninger om Poul Frank Andersens opholdssted – eller hvis man har set ham - bedes man ringe til Fyns Politi på telefon 114.
Poul Frank Andersen beskrives som en mand på 70 år med hvidt hår og gråt fuldskæg, iført sort eller grå kedeldragt.
Knivdrama i supermarked - kan du genkende denne mand?
kopieret!
- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte en ung mand under et væbnet røveri i Rema 1000 på Jernbanevej i Nørre Aaby.
Røveriet fandt sted den 29. december 2024 klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.
Fyns Politi har tidligere udsendt et signalement, og nu deler politikredsen også billeder af manden, som står bag røveriet. Kender du manden, eller kender du til oplysninger der kan bringe politiet nærmere en opklaring, kan du ringe 114.
Gerningsmanden beskrives som en mand på 18-25 år, 180-185 centimeter høj og med spinket kropsbygning. Mandens hudfarve er lys og han talte dansk. Manden var iført en sort jakke med et hvidt mærke på venstre skulder og et mindre hvidt logo på venstre bryst.
Desuden var han iklædt en mørk hættetrøje under jakken, mellemblå jeans og mørke kondisko.
Han var maskeret med tørklæde eller halsedisse til op over næsen og havde hætten trukket over hovedet, samt iført mørke handsker. Gerningsmanden var bevæbnet med kniv og undløbet med de stjålne kontanter i en blå Rema 1000-pose.
Fyns Politi oplyser i øvrigt, at der er sikret DNA-spor på gerningsstedet, som politiet venter analysesvar på.
Leder efter flere spor
På overvågning fra gerningsstedet ses manden løbe alene i vestlig retning ad Svinget efter røveriet.
Vidner har kontaktet politiet og forklaret, at de har set en mand svarende til gerningsmanden løbe ad Østergade i vestlig retning og på Kongsgaardsvej i sydlig retning mod rundkørslen ved Idrætsvej, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Politiet er interesseret i at høre fra borgere der enten har set eller hørt noget i relation til røveriet.
Politiet vil høre fra dig hvis:
Du har set noget ved butikken eller på den beskrevne strækning den 29. december omkring gerningstidspunktet klokken 20.20-20.40.
Du bor langs den nævnte strækning og har videoovervågning i din indkørsel eller i din bil som måske har optagelser fra gerningstidspunktet
Du kan genkende – eller mener at kunne genkende - gerningspersonen ud fra overvågningsbillederne og signalement
Du har hørt nogle tale om nogen eller noget, som kunne have relation til røveriet
Nu bliver det dyrere at tanke din bil
kopieret!
Når ejerne af Fyns 223.631 benzin- og dieselbiler i de private husholdninger næste gang skal have fyldt tanken, bliver det til en væsentlig højere pris end før årsskiftet.
For ved årsskiftet er afgifterne på både benzin og diesel steget, hvilket har medvirket til, at en liter diesel onsdag formiddag er steget til sit højeste niveau i 10 måneder.
Ifølge energiselskabet OK er listeprisen for diesel dermed oppe på 14,62 kroner per liter.
Listepriserne ligger generelt 1,2 kroner over den pris, som står på pumpen ved de ubemandede tankstationer, hvilket i praksis betyder, at diesel onsdag kan købes fra 13,42 kroner per liter.
Det er den højeste pris siden midten af februar måned sidste år, og cirka en krone mere end gennemsnitsprisen for diesel i 2024.
For benzin er afgiftsstigningen mindre.
Her er prisen onsdag steget til lige over 14 kroner ude på tankstationerne, hvilket bringer prisen lige op over gennemsnitsprisen for benzin i 2024.
Benzin- og dieselbiler hitter
Ifølge FDM er det blandt andet en skatteaftale fra 2009, som igen i 2025 gør det dyrere at tanke bilen.
Alt imens benzin- og dieselpriserne stiger, forbliver det såkaldte befordringsfradrag uændret. Det har Skatterådet besluttet.
Befordringsfradraget er en skatterabat til pendlere, der har mere end 24 kilometer til og fra arbejde.
DSB har tidligere oplyst, at priserne for pendlere, der rejser mere end tre zoner, ikke vil opleve prisstigninger, når taksterne ændres den 19. januar 2025.
Flere postkasser sprængt i luften nytårsaften
kopieret!
Flere postkasser blev nytårsaften sprængt i luften. Alene i nytårsdøgnet har Fyns Politi modtaget otte anmeldelser.
Det fremgår af politiets døgnrapport.
Allerede mens rådhusklokkerne ringede, fik politiet den første anmeldelse fra Bøgevej i Haarby. Dernæst fulgte de på stribe rundt om på Fyn.
På Dalby Bygade i Dalby ved Kerteminde, på Gislev Lærkevej i Gislev, på Rønningevej i Langeskov, på Assensvej i Ørbæk, på Ådalsvej i Odense, på Humblevej på Langeland og Tulipanvej på Ærø.
Fyrværkeri forventes at være årsagen til alle sprængninger.
Stort millionunderskud til fynsk frugtvirksomhed
kopieret!
Det går skidt for den fynske frugtvirksomhed Orskov Foods.
For tredje år i træk er der underskud - denne gang på 37,2 millioner kroner. Sidste år lød underskuddet på 22,6 millioner kroner. Det skriver Fødevare Watch.
Ifølge Orskov Foods, der har 400.000 frugttræer på Fyn, skyldes underskuddet et skuffende salg i udlandet, eksempelvis i Polen og Chile.
Snevejr på vej til Fyn - kan give problemer i trafikken
kopieret!
Der er snevejr på vej til Fyn og store dele af landet. Det skriver TV 2 Vejret.
Allerede torsdag aften falder det første sne, men det er særligt natten til fredag og fredag morgen, at der falder sne, og det vil give problemer i trafikken.
Der kommer dog ifølge TV 2 Vejret ikke de store mængder, men det vil påvirke trafikken i hele landet.
Der ventes generelt mellem 1 og 5 centimeter nysne. Lokalt kan der komme endnu mere sne. Der vil dog ifølge prognoserne også være dele af Fyn, som intet sne får.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Leder stadig efter 70-årig - men snart bliver eftersøgningen indstillet
kopieret!
I en uge har Fyns Politi ledt efter den forsvundne 70-årige Poul Frank Andersen på Midtfyn. Han har været forsvundet siden anden juledag.
- Vi er fortsat i gang med eftersøgningen af den bortgåede Poul Frank Andersen i dag, siger Mads Boel, der er kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi.
- Eftersøgningen er ikke længere med henblik på at redde liv. Vi bruger de sidste muligheder, vi har i dag, og giver det ikke resultat, vil eftersøgningen blive indstillet, medmindre der kommer nye henvendelser, som kan give os noget at gå efter, siger Mads Boel.
Poul Frank Andersen forlod sin bopæl i Årslev og gik i ukendt retning anden juledag.
Helikopter, droner og hunde
Eftersøgningen er blevet besværliggjort af et "langsommeligt terræn", der består af både moser, vandhuller, afvandingskanaler, plørede marker og skovområder.
Politikommissær Jesper Schmidt-Nielsen har deltaget i eftersøgninger i mere end 30 år og fortalte i sidste uge til TV 2 Fyn, at netop denne eftersøgning placerer sig i den helt svære kategori.
Forsvaret har hjulpet politiet med at søge efter manden med en helikopter.
Derudover har politiet brugt hunde og droner - intet videre uden held.
I weekenden opfordrede politiet borgere i området omkring Nørre Lyndelse til at kigge i skure, lader og andre gemmesteder efter manden.
Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Fyns Politi på telefonnummer 114.
To fynske øer undtaget taxiloven
kopieret!
Avernakø og Lyø er fra årsskiftet kommet med på listen over øer, der er undtaget taxiloven, meddeler Transportministeriet på sin hjemmeside.
Det betyder, at enhver kan sætte et skilt op på havnen og tilbyde kørsel mod betaling uden at skulle have blandt andet et taxameter eller andet, der er et krav i taxiloven.
I alt 11 øer er nu undtaget fra loven.
Flere tog aflyst på Fyn
kopieret!
Flere tog er torsdag morgen og formiddag aflyst på Svendborgbanen. Det oplyser Go Collective, der driver Svendborgbanen.
Det drejer sig blandt andet om afgangene mellem Odense og Svendborg klokken 08.31, 09.22, 09.31 og 10.22.
- Aflysningen skyldes materielforhold. Vi beklager de gener, dette kan medføre, skriver Go Collective på sin hjemmeside.
Rasmus Lyberth sagde tre ord, da han så Annette første gang - og så ringede han til sin mor
kopieret!
Når man ser en smuk kvinde, skal man sige det til hende. Sådan er grønlandske Rasmus Lyberth opdraget.
Så da han i 1991 så en underskøn kvinde træde ind af døren på en restaurant, gik han straks op til hende og sagde:
- Du er smuk.
Og så inviterede han hende med i byen samme aften.
Annette Bogø, som hun hed, nåede aldrig hjem på eget værelse den nat. De har faktisk været sammen lige siden.
Også selvom parret aldrig var blevet matchet i DR's datingprogram "Kærlighed ved første blik", for som Annette siger:
- Vi har jo ingenting til fælles!
Det var bestemt ikke planen, at 30-årige Annette Bogø fra Søborg den aften skulle finde sig en kommende ægtefælle. Hun arbejdede som lærer i Sydgrønland og var på ferie med sine forældre i Ilulisat, hvor Rasmus samme dag skulle holde koncert i anledning af byens 250 års jubilæum.
Han havde på det tidspunkt længe haft en solid karriere i Grønland og Danmark som musiker og sangskriver, så Annette kendte til ham, men havde aldrig mødt ham før.
- Det var against all odds, for ganske vist var det kærlighed ved første blik, men vi har i virkeligheden ingenting til fælles! Vi kommer fra forskellige kulturer, har forskellig alder og forskellige interesser. Men han var jo en flot mand.
Jeg sagde vist nok ja
For Rasmus var vejen klar allerede efter den første aften med Annette:
- Der var ikke noget at rafle om. Jeg kunne bare mærke, at mit liv skulle ligge der. Det er den smukkeste oplevelse, jeg har haft.
Der gik heller lang tid før Annette fik noget af en overraskelse.
Hun var stadig på samme ferie, nu på en sejltur langs Grønlands kyst, da det pludselig gjaldede udover skibet, at der var telefon til en Annette Bogø Jensen.
Hun tog telefonen på kaptajnens kontor. Det var via kystradioen, så alle kunne følge med. Så kom spørgsmålet fra Rasmus: Vil du gifte dig med mig?
Snart efter vidste hele Grønland, at et af deres helt store sangikoner, Rasmus Lyberth, havde fundet kvinden i sit liv.
- Jeg sagde vist nok ja, men jeg var ret overrumplet. Dels over spørgsmålet, men mere over, at alle kunne høre det. Og lynhurtigt var det officielt, for i Grønland kan man ikke holde noget hemmeligt.
Som nat og dag
Selvom Rasmus og Annette aldrig var blevet matchet i et datingprogram, har de passet sammen i alle årene som fod i hose. For de har det bare godt i hinandens selskab.
Og så er de gode til at sige undskyld.
- Hvis der kommer en høj lyd fra køkkenet, mens jeg laver mad, kan Rasmus råbe UNDSKYLD ude fra badeværelset. Bare for en sikkerheds skyld. For ikke at få skældud. Og når der virkelig har været grund til at sige undskyld - og der er der efter så mange års samliv - har vi været gode til det. Men også gode til at holde op med at snakke om det. Det er lige så vigtigt, understreger Annette.
For det er ikke en mulighed for parret at forlade hinanden.
- Når man har sagt ja, har man sagt ja. Problemer er en del af livet og faktisk en gave, for problemets energi er fantastisk. Vi går ind i dem, fortæller om dem og kommer over dem. Jeg havde aldrig været sangskriver, hvis der ikke var problemer i verden., siger Rasmus.
For Annette har skilsmisse heller aldrig været en mulighed på trods af problemer hen ad vejen:
- Jeg kan ikke forestille mig et liv, hvor vi ikke er sammen. Jeg har måske truet med at gå, eller haft lyst til at slå ham ihjel. Men det er ikke en følelsesmæssig mulighed at gå fra hinanden. Rasmus får mig til at grine og til at havde det godt med mig selv. Det er den største gave, han har givet mig.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
Glatte veje flere steder
kopieret!
Der er god grund til at være forsigtig på vejene her til morgen. Flere steder er der nemlig risiko for, at de er glatte i det fynske, skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.
Samtidig er der forbud mod passage med lette påhængskøretøjer på Storebæltsbroen, da det fortsat blæser kraftigt. Forbuddet forventes ophævet op ad dagen.
Vejdirektoratet opfordrer til øget opmærksomhed, da der er risiko for nedfaldne grene og væltede træer samt risiko for væltet vejarbejds-afmærkning og tabt gods på kørebanerne efter blæsevejret onsdag.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her