Naturfond giver en halv million til at redde fynske strandtudser
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Med et samlet bidrag på 13 millioner kroner vil Naturfonden lette presset på naturen flere steder i Danmark
Strandtudser er blevet sjældne i Danmark.
Egentlig burde man kunne finde de små padder i hele landet, men fordi tudsens vandhuller ofte udtørrer hen over sommeren, er der langt imellem dem.
Det prøver man at lave om på i Refsvindinge ved Nyborg. Gennem et projekt fra 2016 med Københavns Zoologiske Have har Refsvindinge Natur- og Kulturcenter gravet 26 nye vandhuller og på den måde givet en hjælpende hånd til dyrelivet.
Men der er brug for endnu mere. Derfor har Den Danske Naturfond tildelt 527.500 kroner til naturcenteret. Pengene skal gå til at grave omkring 15 nye vandhuller.
- Det, der er altafgørende nu, er at finde ud, hvor tudsen vandrer hen, og hvor det vil være bedst at lægge vandhullerne, siger Lise Fenger, der er daglig leder hos Refsvindinge Natur- og Kulturcenter.
Hemmelig udgravning: 3.000 år gammelt danefæ fundet ved Ullerslev
Siden januar i år har arkæologer fra Østfyns Museer vidst, at der lå danefæ nedgravet på en mark ved Ullerslev. Torsdag begyndte udgravningen.
- Jeg har ventet på den her dag siden den 29. januar.
Sådan siger arkæolog og museumsinspektør ved Østfyns Museer, Malene Beck, til TV 2 Fyn.
Hun står på en mark ved Ullerslev. Sammen med hende er en gravko, to detektorførere og en gruppe arkæologer. I flere måneder har de vidst, at der lå rester af et offerfund fra bronzealderen, og nu kan de endelig begynde udgravningen.
I januar modtog Malene Beck et opkald fra den passionerede detektorfører Dennis Holm fra Aunslev. Han havde sammen med sin far, Børge Holm, fundet fragmenter fra flere kvindesmykker fra bronzealderen. Siden da har Malene Beck og hendes kollegaer holdt fundet hemmeligt for at sikre, at andre ikke ville komme dem i forkøbet med udgravningerne.
Konteksten er vigtig
Fundet bød blandt andet på 3.000 år gamle fragmenter fra et tidstypisk bæltesmykke. Men endnu vigtigere - det var muligt for arkæologerne at se, hvor offerfundet oprindeligt var blevet begravet.
- Det interessante for mig som arkæolog er konteksten. Jeg vil rigtig gerne have selve fundene, men når vi kan se, hvordan de oprindeligt har været gravet ned og i hvilken sammenhæng, giver det os en helt anden forståelse for fundet, siger Malene Beck.
En vellykket udgravning
Selvom forventninger til dagen på forhånd var store, udspillede den sig, som Malene Beck kunne have ønsket sig.
- Det har absolut været det udbytte, vi havde håbet på. Jeg havde håbet, vi ville finde det sted, det oprindeligt havde været gravet ned, og det har vi fundet.
Fundene på marken er danefæ, hvilket betyder, at de tilhører staten, og derfor skal fundene også indleveres til Nationalmuseet. Malene Beck, håber dog på, at fundene med tiden kan blive udstillet på Fyn.
Selvom man allerede har lavet mange nye vandhuller, er det svært at aflæse direkte på bestanden, da der går tre til fem år, før en strandtudse er kønsmoden.
- Derfor er det først nu, at vi kan begynde at se, hvor vi har strandtudser. Men de er her rundt omkring hos lodsejerne, og det er jo et rigtig godt tegn, siger Lise Fenger.
Projektet i Refsvindinge er unikt, fordi det er lokale lodsejere, der stiller deres jord til rådighed til nye vandhuller.
Truet af tørke og biler
Det er med hjælp fra frivillige, at naturcenteret har skabt og skal skabe de nye vandhuller. En af dem, der hjælper til, er Tobias Christensen fra Frørup.
- Man får en god viden om naturen. Det kan jeg godt lide, siger han.
Hans Erik, Kirsten og 300 øko-grise bød indenfor: - Vi har hænderne oppe
Søndag var der Sofari på landbrud med økogrise. Risbjerg Landbrug i Jordløse bød indenfor.
Søndag åbnede Kirsten Rasmussen og Hans Erik Jørgensen deres landbrug ved Jordløse for at give adgang til parrets økologiske grise.
Under den åbne, solrige himmel kunne man således komme på "Sofari" med rundvisning og en snak med Kirsten og Hans Erik om økologi, bæredygtighed og udviklingen af deres bondegård på matriklen på Nygaardsvej 12.
- Det er så fedt, at vi kan invitere folk ud i virkeligheden, for det er ikke helt det samme som at læse om det, siger Kirsten, som lyder efternavnet Rasmussen.
Alle landbrug, der er med i Sofari, er økologiske. Derfor er dagen en god mulighed til at vise, hvad forbrugerne får for pengene.
- Jeg synes, det er mega vigtigt at vise dem, at der faktisk er forskel. Den prisforskel de ser i køledisken, den afspejler jo at vi gør det på en anden måde. Og så kan de jo komme ud og se, hvordan vi gør, og så må de jo vælge om de vil købe økokød, som er dyrere, eller om de vil købe konventionelt kød, tilføjer Kirsten.
For dagens gæster er økologi også vigtigt – både for oplevelsen på gården og i hverdagens spisevaner.
- 100 procent. Det er sjovere for børnene at se, at dyrene har det dejligt i stedet for at de ligger på en anden mast smågris, siger Tobias Pedersen, som benyttede chancen for sammen med Kate Petersen og deres børn at taget turen til gården syd for Haarby.
Pedersen og Petersen har fokus på dyrevelfærd og sprøjtegift i den daglige husholdning.
- Det er meget rart at kunne kigge sig selv i øjnene når man spiser, tilføjer Kate Petersen.
Hans Erik Jørgensen og Kirsten Rasmussen har drevet landbrug på Risbjerg i 30 år. Med 360 hektar jord, 300 søer og 6.000 slagtesvin om året, har det ikke været uden problemer, at de i 2007 begyndte at omlægge det hele til økologi.
- Det sværeste, det har været vores gamle vaner, for når man driver et traditionelt landbrug, så driver man det på den og den måde, men nu skal vi pludselig til at drive det på naturens præmisser, og det er bare ... det har for os været meget svært, fortæller Hans Erik Jørgensen.
Trods kampen mod vanens magt, finder ægteparret en glæde i helheden.
- Det er fedt, at have hele bondegården til at hænge sammen, og at producere ting, de økologiske dyr skal bruge. Det, de laver, gødning, det bruger vi så ude på markerne. Det hænger bare sammen, tilføjer Kirsten Rasmussen.
T-shirt og solbriller
Dagens Sofari blev præget af varm september sol, og det lokkede flere af gæsterne til.
- Så kan man jo hoppe rundt i t-shirt, på med solbrillerne og få en pølse, så ...
- Men det er jo et fint, åbent landbrug og stå kan man se en specielt form for drift af grise, sagde Lasse Sørensen.
Også han besøgte Risbjerg Landbrug sammen med familien. I det her tilfælde søsteren og hendes søn.
Kurt Jensen skulle søndag passe børnebørn.
- Så syntes vi det kunne være sjovt, at komme ud at se grisene, sagde Kurt Jensen, og tilføjede, at det var ikke afgørende, at det var et økologisk landbrud de besøgte.
- Det er mere for oplevelsen, men det er hyggeligt og sjovt for de små, sagde Kurt Jensen, som dog ikke var sikker på, at de var taget afsted, hvis det havde regnet.
Grise i skyggen af skovlandbrug
Den megen sol har givet Hans Erik og Kirsten en idé til næste skridt i udviklingen af landbruget.
Her skal etableres skovlandbrug. Det betyder, at der skal plantes træer, så grisene kan hygge sig i skyggen. Samtidig vil ægteparret også have endnu mere fokus på klimaet.
- Vi ved godt, det ikke ændrer alting dag ét, men træer bygger jo kulstof ind i stammen, og hvis vi lader dem stå der, så har vi jo CO2 ude af luften og inde et andet sted, hvor det ikke laver ballade, så det er vores plan, forklarer Kirsten.
Men selvom Kirsten og Hans Erik har en plan for deres egen økologiske udvikling, så behøver alle landmænd i Danmark ikke følge i deres fodspor på én gang.
- Jeg er glad for at landmændene kommer, og at planteavlerne kommer, for vi skal have den økologiske sektor til at hænge sammen.
- Men det må ikke gå stærkere end at vi kan holde et fornuftigt prisniveau på de økologiske produkter, så landmanden kan tjene penge på at være landmand, siger Hans Erik.
Søndagen handlede ikke om at tjene penge – her blev kontoen fyldt op med god energi.
- Jeg syntes, at det er fedt, det vi render og laver, så når det er aften, så render vi jo med hænderne oppe og tænker "Yes, det har dælme været en god dag".
- Og så er det selvfølgelig vigtigt, at forbrugerne ser, hvor kommer det de spiser fra og hvordan bliver det lavet, siger Hans Erik.
Fakta om Sofari
Sofari er et årligt tilbagevende arrangement, hvor økologiske landmænd med grise inviterer inden for på gården og viser det økologiske griseliv frem.
12 gårde landet over deltager i Sofari. Risbjerg Landbrug er den eneste på Fyn.
Han er glad for, at der nu er støtte til flere nye vandhuller.
- Tudserne vandrer ikke så langt i Danmark, som de gør i varmere klimaer, så jo flere vandhuller vi har, jo større chance er der for, at de kan overleve.
Ifølge Miljøstyrelsen går bestanden af strandtudser hurtigere tilbage end andre frøer og tudser. Det skyldes blandt andet, at ynglevandhullerne tørrer ud, og at dyrene dræbes af biler, fordi de søger føde på steder uden bevoksning som grus- og asfaltveje.
Halvanden million kroner til fynsk å
Det andet projekt på Fyn, Naturfonden har valgt at støtte, er ved Hundstrup Å ved Vester Skerninge på Sydfyn.
Her er der støttet med 1.465.800 kroner. Pengene skal gå til, at Hundstrup Å restaureres og gøres til en mere naturlig å på strækningen mellem Lindevads Mølle og Strandvejen.
Simone og Frederikke får 250.000 for deres menstruationsbind
Den odenseanske start-up virksomhed Mewalii blev på årets Klimafolkemøde hædret med 250.000 kroner for deres idé om bæredygtige menstruationsbind.
Det var to meget glade og overraskede odenseanere, der fredag eftermiddag trådte op på scenen ved Klimafolkemødet i Middelfart og kunne hyldes som årets klimaiværksætter.
Simone Westergaard og Frederikke Dahl står bag virksomheden Mewalii, der producerer bæredygtige hygiejnebind, som er lavet af plantefibre og som kan smides i affaldsspanden med organisk affald.
- Det er slet ikke til at forstå. Det er godt nok vildt, siger Frederikke Dahl.
- Det er helt vildt. Både anerkendelsen for det, vi har gået og lavet i så lang tid, og samtidig få den her portion penge, siger Simone Westergaard.
Med titlen som årets klimaiværksætter 2021 følger også 250.000 kroner i pengepræmie. Og de to iværksættere er ikke i tvivl om, hvad pengene skal bruges på.
- Det skal bruges til en sælger. Vi skal have det her ud i verden, og det kan vi ikke gøre selv, så vi skal have nogen til at hjælpe os med det. Så pengene går direkte til det, fortæller Simone Westergaard.
Fokus på produktionen
Mewalii var oppe mod fem andre start-ups i finalen i kampen om titlen som årets klimaiværksætter 2021.
Men et enigt dommerpanel pegede altså på det bæredygtige hygiejnebind som den bedste idé.
- Vi har været oppe imod helt vildt mange andre gode start-ups, så det er lidt uvirkeligt, at det blev os, siger Frederikke Dahl.
Frederikke Dahl og Simone Westergaard er begge uddannet på SDU, hvor de mødte hinanden på universitetets talentprogram for entreprenører. Her opstod idéen om menstruationsbind uden plastik - men lavet på plantefibre.
Nu har de to så vundet 250.000 kroner, og udover sælgeren skal der fuld fokus på produktionen af bindene.
- De sidste par uge har vi bare fokuseret så meget på det her og vågnet om natten for at køre den her pitch, Nu er det tilbage og tænke produktion fuld tid igen, siger Simone Westergaard.
De forventer, at produktionen vil gå i gang om cirka seks måneder.
Andre steder i landet skal der blandt andet sættes vildsvin ud og skabes store arealer med vild natur. Og det er vigtigt, der bliver sat ind, mener Flemming Nielsen, der er direktør for Den Danske Naturfond.
- Naturen er under pres, også i Danmark. Den har brug for, at vi sammen gør en indsats, hvor vi kan. Derfor er vi meget glade for at kunne hjælpe ildsjæle i hele landet med at gøre deres drøm om at hjælpe naturen til virkelighed. Hver kvadratmeter ekstra natur tæller for Danmarks vilde dyr og planter og for alle, os der holder af at færdes i naturen, siger han i en pressemeddelelse.
Man kan få et overblik over alle projekterne på Naturfondens hjemmeside.
Donationer fra Den Danske Naturfond
• De 25 naturprojekter får donationer på i alt 13 millioner kroner Det skal give bedre natur på samlet 1.200 hektar, svarende til cirka 2.400 fodboldbaner.
• Det er tredje gang, Naturfonden uddeler støtte. De første gange var i 2016 og 2018.
• Der er nu tildelt støtte til i alt 58 projekter i hele landet.
• Projekterne dækker cirka 2.700 hektar, og den samlede støtte er på omkring 30 millioner kroner.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagervej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her