![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjAvMDkvMjIvMTQwMy1uaWNraS1wZWRlcnNlbi0yLmpwZw/1403-nicki-pedersen-2.jpg?fm=jpg&w=517&h=862.92134831461&s=fb24c2df8a17e4e3c133df76b21c170e)
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Efter et langt skadesforløb med genoptræning er fynske Nicki Pedersen oppe på speedwaycyklen igen. Det har været hans livs største udfordring, fortæller han på de sociale medier.
Den tredobbelte verdensmester Nicki Pedersen er oppe på cyklen igen - og det er han glad for.
- Var super dejligt og være rigtig tilbage på cyklen igen efter en lang skadespause på over ti måneder. Har nok været mit livs største udfordring fysisk og mentalt.
Sådan skriver den 40-årige fynbo, der har genoptrænet, efter et grimt styrt i maj sidste år i Holsted,der medførte en brækket nakkehvirvel. Nicki Pedersen var så skadet efter styrtet, at et karrierestop truede lige om hjørnet.
![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjAvMDkvMjIvMTQwMy1uaWNraS1wZWRlcnNlbi0xLmpwZw/1403-nicki-pedersen-1.jpg?fm=jpg&w=510&h=862.92134831461&s=325ad9d13a82e4be1ca4ce61eaaaaf68)
Det har dog været fremme siden tidligere på året, at den tidligere verdensmester havde succes med genoptræningen. I februar fortalte Nicki Pedersen nemlig, at alt gik som planlagt, og at han var ved godt mod i forhold til at ramme topformen, når sæsonens første VM-grandprix bliver kørt i maj.
Smertefri Nicki Pedersen nærmer sig comeback
![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjAvMDkvMjEvMTg3MTQuanBn/18714.jpg?fm=jpg&w=640&h=862.92134831461&s=85fb0461b46a8ba0d5ba80c98bfd2b43)
Nicki Pedersens genoptræning følger planen. Tillader vejret det, tester han på speedwaycyklen i næste uge.
Speedwaykøreren Nicki Pedersen slider i øjeblikket på løbeskoene og bruger kræfter i styrketræningslokalet.
Den tredobbelte verdensmester er i gang med at genoptræne, efter et grimt styrt i maj sidste år i Holsted medførte en brækket nakkehvirvel, og et karrierestop truede den 40-årige fynbo.
Genoptræningen går som planlagt, og danskeren er ved godt mod i forhold til at ramme topformen, når sæsonens første VM-grandprix køres om 75 dage. Nicki Pedersen er VM-seriens eneste faste danske kører.
- Det går rigtig godt, og jeg træner på livet løs for at komme i bedst mulig form. Jeg er, hvor jeg skal være, for jeg løbetræner og styrketræner, så hele min krop fungerer.
- Jeg har det godt og mærker ikke komplikationer af nogen art. Jeg kan ikke mærke noget til min skade i nakken, og jeg tager heller ikke forbehold for den i min træning, siger Nicki Pedersen.
Han er yderst optimistisk omkring sit forestående comeback. Den største usikkerhed er dog, hvordan hans krop reagerer, når han kommer tilbage på speedwaycyklen.
Det svar får han formentlig i næste uge, hvor han har mulighed for at teste i Italien på egen hånd eller i Kroatien med sin polske klub, Unia Tarnow, hvis vejret tillader det.
- Jeg har ikke været ude at køre på cyklen endnu, men det glæder jeg mig virkelig til at komme, for det er jo snart et år siden, at jeg har været det for alvor.
- Jeg regner med, at jeg skal ud at køre i næste uge, men det kommer an på vejret. Hvis der er ikke på den gode side af otte grader, så kan det være lige meget, for så er dækkene for kolde, siger Nicki Pedersen.
Og selv hvis comebacket på cyklen skulle blive udskudt, er der god tid til at finde den form, der tidligere har sikret ham podiepladser på stribe.
- Sæsonen går først rigtig i gang i slutningen af april, og VM begynder først i maj, så jeg har masser af tid til at blive helt klar igen, siger danskeren.
Og den succesfulde genoptræning skyldes nok erfaringen, mener den fynske speedwaykører.
- Godt jeg er 40, og har en vis erfaring med i bagagen. Føler mig mentalt godt tilpas i mit liv og helbredet er godt, så jeg glæder mig kun til sæsonen i 2018 rigtig begynder, skriver han på de sociale medier og fortsætter:
- Hvis nogen vil vide hvad min tro er, så er det “MigSelv”. Ellers havde jeg aldrig kommet gennem denne her rejse. Husk nyd livet venner, vi er her sku kun en gang. Og det skal vi fandme værdsætte og nyde/enjoy bedst muligt. Ha en skøn aften.
Styrt på uansvarlig bane
Styrtet, der har været årsagen til Nicki Pedersens brækkede nakkehvirvel og derefter genoptræning, skete sidste år i maj. Det var i en ligakamp mellem Holsted Tigers og Esbjerg Vikings, hvor Pedersen ifølge manageren fløj fem-seks meter gennem luften, inden han landede på nakken.
Nicki Pedersen må trække sig efter grimt styrt på uansvarlig bane
![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjAvMDkvMjEvMTkzNjIuanBn/19362.jpg?fm=jpg&w=2359&h=862.92134831461&s=c8852c7ac89512cd66a240ed2f59c80c)
Speedwaykøreren Nicki Pedersen landede på nakken, da han styrtede onsdag aften som følge af en meget dårlig bane.
Den tidligere verdensmester, fynske Nicki Pedersen, blev onsdag kørt på hospitalet efter et grimt styrt, hvor han landede på nakken.
Uheldet betyder, at han ikke kommer til at stille op ved Letlands VM-afdeling på lørdag.
Det skriver hans team på Twitter, hvor det også fremgår, at Pedersen ser ud til at slippe for brud, men han venter stadig på at kunne gennemgå en scanning.
- Der er umiddelbart ingen brud på nakkehvirvlerne, men en endelig scanning når hævelserne er væk vil vise, om der er sket skade, lyder det i en opdatering på Nicki Pedersen team.
- Nicki er ved godt mod, dog noget forslået efter det grimme styrt.
Banen var uforsvarlig
Styrtet skete i en ligakamp mellem Holsted Tigers og Esbjerg Vikings, hvor Pedersen ifølge manageren fløj fem-seks meter gennem luften, inden han landede på nakken.
Styrtet på banen skete i syvende heats første sving, hvor Niels-Kristian Iversen blev sendt ud af kurs på grund af banens elendige beskaffenhed, så Nicki Pedersen ikke kunne undgå at køre ind i ham.
Efter det ottende heat blev matchen aflyst. Dommerne mente efter flere styrt, at det var uansvarligt at køre videre. Det erkender Holsted, som havde hjemmebane i opgøret.
- Vi er godt klar over, at speedway er en farlig sport, men her nåede vi altså grænsen for hvad der er forsvarligt, så dommeren traf den rigtige beslutning, siger Holsteds direktør Niels Munk Nielsen uden at fralægge sig ansvaret, som Holsted Tigers selv skriver på sin hjemmeside.
Ud over Nicki Pedersen endte en anden kører også på hospitalet.
Styrtet skete i syvende heats første sving, hvor Niels-Kristian Iversen blev sendt ud af kurs på grund af banens elendige beskaffenhed, så Nicki Pedersen ikke kunne undgå at køre ind i ham.
Efter det ottende heat blev matchen aflyst. Dommerne mente efter flere styrt, at det var uansvarligt at køre videre. Og det erkendte Holsted, som havde hjemmebane i opgøret.
- Vi er godt klar over, at speedway er en farlig sport, men her nåede vi altså grænsen for hvad der er forsvarligt, så dommeren traf den rigtige beslutning, sagde Holsteds direktør Niels Munk Nielsen uden at fralægge sig ansvaret.
Nicki Pedersen er VM-seriens eneste faste danske kører.