Nicolai Iversen forlader Rabbits

Svendborg Rabbits bedste spiller i den forgangne sæson, Nicolai Iversen, forlader klubben.

Landsholdsspilleren Nicolai Iversen  har spillet for Svendborg Rabbits i to sæsoner, og var sidste år med til at vinde guld.

Årets spiller

I denne sæson blev det kun til sølv for Fyns bedste baskethold, men Nicolai Iversen var ikke bare bedste spiller for Rabbits gennem hele sæsonen. Han blev også i forbindelse med finalekampene kåret til Årets Spiller i Basketligaen.

Svendborg Rabbits skriver på sin hjemmeside, at det desværre ikke har været muligt at opnå enighed om en kontraktforlængelse.

Nicolai Iversen luftede allerede mandag i Fyens Stiftstidende, at han muligvis søgte mod Århus, hvor han stammer fra og tidligere har spillet for de danske mestre Bakken Bears.

Oversigt

    Oversigt