Tilsidesættes befolkningens retsikkerhed, hvis politiet får lov til at bruge slægtsforskning til at opklare mord?
Det mener Niels Elgaard Larsen, der er næstformand i IT-Politisk Forening, der modarbejder overvågning i Danmark, om det lovforslag, der forventes vedtaget tirsdag.
- Vi kan ende med en politistat, siger han.
Lovforslaget vil give politiet mulighed for at bruge genetisk slægtsforskning i deres efterforskningsarbejde i forbindelse med opklaring af mord, grove voldssager og voldtægter.
Metoden kan potentielt være med til at opklare uopklarede mordsager heriblandt drabet på Laila Christensen i Odense fra 2003 og stenkastersagen.
- Får politiet et nyt værktøj i vores efterforskningsværktøjskasse, så vil vi naturligvis benytte dette også i Fyns Politi. En drabssag – som stenkastersagen - forældes aldrig, så vi vil naturligvis kigge på den konkrete sag og vurdere om et eventuel nyt værktøj kan bruges og hvordan, fortæller kommunikationsmedarbejder i Fyns Politi Sunniva Ring Pedersen til TV 2 Fyn.
DNA-database
Niels Elgaard Larsen er kritisk overfor, at politiet kan få mulighed for at anvende DNA til at slægtsforske for at finde frem til mulige gerningspersoner i alvorlige sager.
Hvis lovforslaget bliver stemt igennem, vil det give politiet mulighed for at køre en formodet gerningspersons DNA igennem en database, hvor personer frivilligt og med samtykke har indleveret deres DNA.
- Selvom man frivilligt har indsendt sit DNA, så har ens familie og slægtninge det jo ikke, siger Niels Elgaard Larsen, næstformand i IT-politisk forening.
Selvom personer har indleveret DNA helt frivilligt og med samtykke betyder metoden, at man via kirkebøger, vielser og dødsannoncer kan slægtsforske og dermed finde frem til en potentiel gerningsperson.
Forsøgsordning
Han mener heller ikke, at der er bevis for, at denne metode overhovedet hjælper til at opklare mordsager.
I USA har de taget metoden i brug og har allerede opklaret tusindvis af sager. I Norge og Sverige har de afprøvet metoden. I Sverige blev et 16 år gammelt dobbeltdrab opklaret i 2020 ved hjælp af genetisk slægtsforskning.
Her tog man metoden i brug som en forsøgsordning, men Niels Elgaard Larsen er skeptisk overfor at gøre noget lignende i Danmark.
- Forsøgsordninger har det jo med at blive permanente, siger han.
Han ser dog positivt på, at der skal en kendelse til at anvende metoden, og at man kun må bruge den i meget alvorlige sager, og når alle andre muligheder er udtømt.
- Det er da en god ting, men min erfaring er også, at det bliver udvandet.
Forslaget om at bruge slægtsforskning er et borgerforslag fremstillet af en fynsk politimand.