Et dansk forskerhold fra Syddansk Universitet offentliggør tirsdag en foreløbig rapport, der antyder, at det er muligt at fremstille bæredygtigt, grønt flybrændstof i Danmark.

Opskriften kan lyde på en blanding af blandt andet CO2, brint og den biogas, som afgasses fra gylle, halm og fødevareaffald.

Det skriver Politiken tirsdag.

Rapporten er lavet i samarbejde med den nordiske luftfartsbranche og konsulentvirksomheden Niras. Den er blevet gennemgået af et stort antal eksterne eksperter og aktører i energibranchen. Og langt de fleste er positive.

- Vores rapport viser, at teknologien til at fremstille bæredygtigt flybrændstof i Danmark og i Norden er til stede, så vi kan påbegynde etableringen af produktionen inden for få år, og at det er en bæredygtig, attraktiv og mængdemæssigt tilstrækkelig løsning på globalt niveau, siger professor Henrik Wenzel, der står i spidsen for forskerholdet, til Politiken.

Den komplicerede proces bygger blandt andet på adgang til rigeligt organisk affald - for eksempel fra landbruget - og et godt fjernvarmenet.

Begge dele findes i Danmark. Idéen er, at biogas fra gødning, halm, madaffald eller spildevand tilføres brint, som man får ved at spalte vand i ilt og brint ved såkaldt elektrolyse.

Resultatet er brændstoffer, der kaldes electrofuels. Og de kan bruges til klimavenlige alternativer til blandt andet flybrændstof.

Samtidig dannes der overskudsvarme, der kan bruges til industri eller boliger.

Ida Auken, der er klimaordfører for Radikale Venstre og formand for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, finder projektet interessant. Også fordi energiforbruget undervejs kan komme fra grønne kilder som vind.

- Det er vigtigt, at vi bakker dette og lignende projekter op politisk. Dels ved at sikre, at rammevilkårene er rigtige, og dels at komme den stigende efterspørgsel efter vindenergi i møde ved at bygge flere havvindmølleparker, siger Ida Auken.

Luftfartsbranchen er i dag et af klimakampens største problembørn, da den endnu ikke har fundet en sikker måde at sænke sin udledning af drivhusgasser på.

- Vi ser derfor meget positivt på, at ny viden på området viser, at electrofuel er et bæredygtigt brændstof, som realistisk set kan tages i anvendelse inden for en overskuelig fremtid, skriver Simon Pauck Hansen, koncerndirektør i luftfartsselskabet SAS, i en mail til Politiken.

- Jeg synes, det smager rigtig godt. Som jeg lige sagde til min mand, så kan man ikke smage, at der ikke er kød i, smiler Ann Nissen fra Faaborg og kigger over på sin ægtemand Lars.

De to er mødt op på Naturama for at møde tre sydfynske familier, der i tre måneder har skruet ned for biltransport, kød og indkøb af tøj for at skære ned på CO2-udslippet og dermed gøre noget godt for klimaet og mindske drivhuseffekten.

Ann og Lars har øset op af den mad, som to af de andre deltagere, Karoline og Mikkel Oldenburg, har tilberedt på samme måde, som de ville have gjort det i derhjemme.

Savner ikke kød i maden

- Vi brugte ikke så meget kød, før vi gik i gang. Men nu er det næsten på nul. Karoline og jeg er blevet veganere. Egentlig ikke som en bevidst handling. Men vi skulle da lige smage noget mad uden kød. Og det er bare utrolig dejligt, så vi er blevet ved, kommer det entusiastisk fra Mikkel Oldenburg.

Og han har noget at være glad for, da hans familie har på tre måneder nedbragt deres klimaaftryk, og dermed den mængde CO2 deres daglige forbrug og transport udgør, med hele 24 procent.

Det viser den udregning, som den rådgivende miljøforening Go2Green i Svendborg har foretaget.

De står for at gennemføre projektet i samarbejde med AOF Sydfyn og Det Økologiske Råd. Formålet er at blive klogere på, hvordan man som ganske almindelig borger helt konkret kan skrue ned for CO2-udslippet i dagligdagen.

- Det er totalt fedt. Men... Vi var i forvejen ret langt nede. Og jeg ved virkelig ikke, hvordan vi skal kunne gøre det endnu bedre, fortæller Karoline Oldenburg og henviser til det danske klima-mål der i 2050 gerne skulle nå 2.500 kilo CO2 årligt per dansker.

Familien Oldenburg nåede i løbet af det tre måneder lange forsøg ned på 3.547 kilo CO2.

- En gennemsnitlig dansker står i dag for 18.000 kilo CO2 på et år, så familierne har gjort det flot. Udover Mikkel og Karoline så har de andre familier nedbragt deres klimaaftryk med mellem 38 og 17,5 procent. Det er tal, der forhåbentlig kan inspirere en hel masse mennesker, kommer det fra Niels Christian Nielsen, der er projektleder i Go2Green.

El-cykel er godt for klimaet

I en anden familie er el-cyklen blevet det vigtigste våben i klimakampen.

- Jeg har haft el-cykel længe og nyder det. Det er efterhånden blevet til 14.000 kilometer, efter jeg begyndte. Da vi gik i gang med klimaforsøget, købte min mand en el-cykel. Det har betydet, at vores bil ofte holder stille. Det er kun, når vi skal på længere ture, vi bruger den, fortæller Marie Stenbak Andersen.

Hun har taget familiens cykler med ind i Naturamas store foredragssal og besvarer i et par timer mange nysgerrige spørgsmål. Mange af de fremmødte har nemlig stor lyst til at lade sig inspirere af klimafamilierne. Også Ann og Lars fra Faaborg der i forvejen cykler meget. Men på madområdet kan de godt finde på ændringer.

 - Man skal lige vænne sig til, at det ligner kød, men ikke er det. Men godt, det er det altså, indrømmer en omstillingsparat Lars Nissen, der godt kan forvente ændringer i menuen, for hans kone supplerer:

- Jeg elsker det. Det er virkelig godt, slutter Ann Nissen.

Den grønne omstilling på Fyn skal ske i samarbejde og på tværs af kommuneskel. Det blev de ti fynske borgmestre enige om, da der fredag blev afholdt grønt topmøde på Lundsgaard Gods ved Kerteminde.

For den grønne omstilling er et fælles ansvar, som det er bedst at samarbejde om, mener Kenneth Muhs (V), der er borgmester i Nyborg Kommune og formand for Erhvervshus Fyn.

- For det første skal vi til - i min verden - at stoppe med at diskutere, hvem er mest grønne. Hvem har ansvaret, for det har vi jo allesammen. Her i dag samles vi omkring verdensmålene og målsætningerne for 2030 og verdensmål 17, siger Kenneth Muhs (V).

Udover de fynske borgmestre deltog repræsentanter fra erhvervslivet, organisationer, forsyningsselskaber og forskere også i mødet, som de fynske kommuner og Erhvervshus Fyn står bag. Blandt deltagerne var også den fynske klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

For vigtigt til at slås om

Netop Dan Jørgensen mener også, at klimaområdet er vigtigt at samarbejde om.

- Vi er politikere, der vil det samme, fordi det er for vigtigt til at slås om det her. Det er for vigtigt til, at der går politik i den. Vi skal trække på samme hammel, vi skal lære af hinanden. Vi skal i samarbejde mellem det lokale, nationale og endda det internationale finde de bedste løsninger, siger Dan Jørgensen til TV 2/Fyn.

En grøn omstilling af Fyn vil dog koste penge, og på fredagens møde blev det ikke præciseret, hvor de penge skal komme fra, eller hvem der skal betale for det. Det bed flere af de fynske borgmestre mærke i.

Efterlyser penge fra staten

- Der er nogle rigtig store investeringer. For eksempel sådan noget som klimasikring af havnen i Faaborg for at undgå højvandshændelser i fremtiden. Det er en investering på et meget stort tocifret millionbeløb - i hvert fald. Det er et af de områder, hvor vi har brug for noget hjælp. Det kan være fra staten, det kan også være fra pensionskasser, men vi er i hvert fald nødt til at diskutere, hvor pengene skal komme fra, mener Faaborg-Midtfyns borgmester Hans Stavnsager (S).

Den holdning møder opbakning fra borgmesterkollegaen i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel (S).

- Der er jo sådan et godt princip, at der hvor man pålægger kommunerne opgaver fra statens side af, der skal der også følge penge med. Det har jeg selvfølgelig en forventning om, at det også vil ske i forhold til en klimalov, siger Peter Rahbæk Juel.

Selvom der endnu ikke foreligger en konkret finansiering af de grønne visioner, behøver de fynske dog ikke frygte at stå med regningen selv, forsikrer Dan Jørgensen.

- Der hvor det koster penge, vil det jo nogle gange være private investorer, der skal ind, og der er heldigvis masser af gang i udbygningen af vedvarende energi. Det bliver billigere og billigere at lave, for der er flere og flere, som investerer i det. Andre gange er det klart, der taler vi om store, statslige, nationale indsatser. Der skal kommunerne selvfølgelig også have tilført finansiering. Det er klart, siger ministeren.