Fynske borgmestre vil samarbejde om grøn vision for Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fyns ti borgmestre gav fredag håndslag på at arbejde sammen om en ny fælles grøn vision for Fyn.
Den grønne omstilling på Fyn skal ske i samarbejde og på tværs af kommuneskel. Det blev de ti fynske borgmestre enige om, da der fredag blev afholdt grønt topmøde på Lundsgaard Gods ved Kerteminde.
For den grønne omstilling er et fælles ansvar, som det er bedst at samarbejde om, mener Kenneth Muhs (V), der er borgmester i Nyborg Kommune og formand for Erhvervshus Fyn.
Bæredygtighed kræver samarbejde: Topmøde skal samle Fyn om grøn omstilling
Hvis de grønne ambitioner skal blive til virkelighed, er det nødvendigt at samarbejde på tværs af kommunegrænser. Et storstilet fynsk topmøde skal nu sætte en ny fælles bæredygtig kurs.
Det skal være slut med at arbejde ud fra lokale interesser. En effektiv grøn omstilling kræver samarbejde på tværs.
Sådan lyder det nu fra de fynske borgmestre, der sammen med Erhvervshus Fyn inviterer til et såkaldt grønt topmøde.
- Hvis vi virkelig skal rykke i forhold til FN´s verdensmål og levere et fynsk bidrag, så skal vi samle kræfterne om de væsentlige beslutninger. Det kræver nye partnerskaber på tværs af kommunegrænser og mellem det private og offentlige, siger Kenneth Muhs, borgmester i Nyborg og bestyrelsesformand i Erhvervshus Fyn.
Partnerskaber for handling
De fynske kommuner lægger op til en ny fælles grøn kurs på Lundsgaard Gods ved Kerteminde den 8. november. Her mødes repræsentanter fra erhvervslivet, organisationer, forsyningsselskaber, forskere og politikere.
Målet er at få afdækket de konkrete muligheder for et stærkere tværgående samarbejde om et bæredygtigt Fyn.
- Jeg mener, vores samarbejde skal tage sigte efter FN's verdensmål nr. 17, der handler om partnerskaber for handling, siger Kenneth Muhs.
“Jeg mener, vores samarbejde skal tage sigte efter FN's verdensmål nr. 17, der handler om partnerskaber for handling.”
Især på områder som energi, affald og forsyning er der ifølge borgmesteren et stort potentiale for stærkere samarbejde.
- Bare for at tage et enkelt eksempel, så er håndteringen af plastaffald en stor opgave, hvor der er brug for fælles løsninger. De enkelte kommuner er sådan set godt med, blandt andet kører vi med generelt høje genanvendelsesprocenter. Men tænk, hvor langt vi kunne nå, hvis vi laver en fælles aktivering af kommuner, virksomheder og borgere, siger Kenneth Muhs.
Her rammer borgmesteren efter alt at dømme plet, for netop på dette område har TV 2/Fyn tidligere afdækket, at kommunerne halter bagefter, når det gælder samarbejdet. De fynske kommuner sorterer, indsamler og behandler husholdningsaffald på vidt forskellige måder.
- Vi er forskellige kommuner, og vi behandler også andre ting som ældreplejen og børnepasning forskelligt, og derfor har man tradition for at affaldsindsamle forskelligt, sagde Odenses by- og kulturrådmand Jane Jegind dengang til TV 2/Fyn.
Kommunerne får stort grønt ansvar
Klima-, energi-, og forsyningsminister Dan Jørgensen deltager i det fynske grønne topmøde, og ministeren forventes at komme med et oplæg, hvor der sættes særlig fokus på kommunernes rolle i Danmarks klimaindsats.
Regeringen er lige nu ved at indlede forhandlinger om en ny klimalov, hvor støttepartierne Radikale, SF og Enhedslisten allerede har forpligtet sig med en række bindende målsætninger. Blandt andet har partierne et mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.
Udsigten til et større kommunalt ansvar for den grønne omstilling hilses velkommen af Nyborgs borgmester:
- Jeg håber, at Christiansborg vil lægge et stort ansvar ud til kommunerne, naturligvis med den forudsætning, at der følger de nødvendige økonomiske ressourcer med opgaven. Så skal vi nok sørge for, at få mest mulig grøn omstilling for pengene, siger Kenneth Muhs.
Elfærge og varme fra Facebook
Og borgmesteren har angiveligt noget at have sine forhåbninger i, mener Mogens Michael Møller, chefkonsulent i Erhvervshus Fyn, der er blandt initiativtagerne til "Grønt Topmøde Fyn".
Blandt aktuelle gode fynske eksempler på ambitiøse klimaprojekter peger Mogens Michael Møller på verdens længste eldrevne færgerute mellem Ærø og Als, og etableringen af Facebook i Odense, hvor man som det første sted i Danmark udnytter overskudsvarmen fra et såkaldt megadatacenter i fjernvarmen.
- Der sker en masse gode ting, men vi har behov for mere fart på den grønne omstilling. Det er faktisk også det, som både borgere og virksomheder giver udtryk for, siger Mogens Michael Møller.
GRØNT TOPMØDE FYN
De fynske kommuners såkaldte "Borgmesterforum" står bag det grønne topmøde, der gennemføres for første gang den 8. november.
Mødet arrangeres af Erhvervshus Fyn i samarbejde med Byregion Fyn.
I mødet deltager beslutningstagere i kommuner, virksomheder, forskning og uddannelse, samt miljø- og erhvervsorganisationer.
Kilde: Erhvervshus Fyn - læs mere på dette link
- For det første skal vi til - i min verden - at stoppe med at diskutere, hvem er mest grønne. Hvem har ansvaret, for det har vi jo allesammen. Her i dag samles vi omkring verdensmålene og målsætningerne for 2030 og verdensmål 17, siger Kenneth Muhs (V).
Udover de fynske borgmestre deltog repræsentanter fra erhvervslivet, organisationer, forsyningsselskaber og forskere også i mødet, som de fynske kommuner og Erhvervshus Fyn står bag. Blandt deltagerne var også den fynske klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).
For vigtigt til at slås om
Netop Dan Jørgensen mener også, at klimaområdet er vigtigt at samarbejde om.
- Vi er politikere, der vil det samme, fordi det er for vigtigt til at slås om det her. Det er for vigtigt til, at der går politik i den. Vi skal trække på samme hammel, vi skal lære af hinanden. Vi skal i samarbejde mellem det lokale, nationale og endda det internationale finde de bedste løsninger, siger Dan Jørgensen til TV 2/Fyn.
En grøn omstilling af Fyn vil dog koste penge, og på fredagens møde blev det ikke præciseret, hvor de penge skal komme fra, eller hvem der skal betale for det. Det bed flere af de fynske borgmestre mærke i.
Nej tak til fossile brændstoffer:
- Det kommer til at koste penge
Nyborg Kommune siger nej til at investere i fossile virksomheder - ligesom fire andre fynske kommuner. Det kommer til at koste 700.000 kroner for kommunen.
Politikerne i Nyborg Kommune vil fremover ikke investere i firmaer, der har mere end fem procent af deres indtægter fra kul, olie og gas. Beslutningen blev taget af byens økonomiudvalg mandag, som tirsdag aften følger op på beslutningen.
Med beslutningen skriver Nyborg sig ind som den femte fynske kommune, der siger nej til fossile virksomheder. Middelfart Kommune, Odense Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune og Svendborg Kommune har allerede truffet samme valg.
Borgmester i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), er glad for beslutningen.
- Det er et område, som vi ikke ønsker at storinvestere i som kommune, forklarer han.
Ikke uden omkostninger
For Nyborg Kommune koster omlægningen til de grønne investeringer 700.000 kroner det første år, hvorefter prisen er 200.000 kroner om året.
- Det koster penge. Og hvis vi ikke er villige til at tage de beslutninger, som altså også er at stille økonomi til rådighed, så tror jeg ikke på, at det kommer til at lykkes. Det kommer altså til at koste penge, siger Kenneth Muhs.
De 700.000 kroner, der skal bruges på omlægningen, kommer ikke til at have en betydning for andet i kommunen.
- Umiddelbart er det ikke sådan, at vi skal skære på noget andre steder. Det er ikke en beslutning, der har krævet besparelser på andet, understreger borgmesteren.
Grønne borgere
Odense Kommune er også en af de kommuner, som har sagt nej til de fossile virksomheder, og her støtter flere af borgerne op om beslutningen.
- Jeg synes, det giver god mening. Man bliver ved med at snakke om, at vi skal gøre noget med grøn omstilling, og så kan man bare ikke komme uden om, at det koster noget, siger Marie Nielsen.
- Det er et ansvar, vi skal være fælles om at løfte, og det er jo en verden, vi alle skal leve i. Vores børn og de efterfølgende generationer skal bruge den her planet, så jeg tænker, at vi er nødt til at passe på den, siger Jakob Nielsen.
Tilbage i Nyborg betyder det for borgmester Kenneth Muhs, at han og resten af kommunen bliver én af de fem kommuner, der har sagt nej til fossile virksomheder.
- Det handler ikke om, at vi som kommune kan pudse vores fjer, det handler om, at vi har taget beslutningen om, at vi vil hertil. Det er et tilvalg, hvor alle partierne er enige, understreger han.
Ingen dårlig samvittighed
Med Nyborg Kommunes beslutning om ikke at investere i fossile virksomheder, er halvdelen af de fynske kommuner erklæret grønne, når det gælder investeringer.
Dog påpeger Kenneth Muhs, at det er op til den enkelte borger, hvordan han eller hun vil leve.
- Når vi gør det her, har det ikke noget at gøre med, at vi skal sidde og være moraliserende. Vi træffer nogle beslutninger, hvor der bliver kaldt på det i den her debat, siger Kenneth Muhs.
Som borger skal man altså ikke have dårlig samvittighed over at tanke diesel på sin bil eller købe olie til sit fyr, mener borgmesteren.
- Nej, det skal man ikke, påpeger Kenneth Muhs og fortsætter:
- Vi er i en virkelighed, hvor tingene skal hænge sammen. Så selvom vi som kommune har et ønske om at skille os af med de fossile brændstoffer i fremtiden, skal hverdagen jo stadig hænge sammen for borgerne. Vi skal ikke sidde og fortælle, hvad den enkelte borger skal gøre. Det er op til den enkelte, understreger han.
Efterlyser penge fra staten
- Der er nogle rigtig store investeringer. For eksempel sådan noget som klimasikring af havnen i Faaborg for at undgå højvandshændelser i fremtiden. Det er en investering på et meget stort tocifret millionbeløb - i hvert fald. Det er et af de områder, hvor vi har brug for noget hjælp. Det kan være fra staten, det kan også være fra pensionskasser, men vi er i hvert fald nødt til at diskutere, hvor pengene skal komme fra, mener Faaborg-Midtfyns borgmester Hans Stavnsager (S).
Den holdning møder opbakning fra borgmesterkollegaen i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel (S).
- Der er jo sådan et godt princip, at der hvor man pålægger kommunerne opgaver fra statens side af, der skal der også følge penge med. Det har jeg selvfølgelig en forventning om, at det også vil ske i forhold til en klimalov, siger Peter Rahbæk Juel.
Fyn kan få landets første fabrik til grønt jetbrændstof
Et anlæg, der kan forvandle gylle og halm til grønt flybrændstof, kan være på vej til Fyn. En rapport fra Syddansk Universitet viser, at miljørigtigt brændstof til fly er realistisk inden for en overskuelig fremtid.
Et forskerhold fra Syddansk Universitet offentliggør tirsdag en rapport om muligheden for at producere bæredygtigt, grønt flybrændstof i Danmark.
Forskerne konkluderer, at muligheden for at fly kan bruge biobrændsel i stedet for C02-belastende flybrændstof ikke er så langt væk som hidtil antaget. Ifølge rapporten har Fyn alle muligheder for at huse landets første anlæg til produktion af det grønne brændstof til fly.
- Jeg vurderer, at der er stor sandsynlighed for, at en jetbrændstofsfabrik kan ligge ved Fjernvarme Fyn. Den måde som Fjernvarme Fyn har tænkt fremtidens fjernvarme på passer rigtigt godt til det her, siger professor Henrik Wenzel, der står i spidsen for forskerholdet på SDU, til TV 2/Fyn.
Slut med kul
Fynsværket skal udfase produktionen af kul inden 2025 og derfor ville en flybrændstoffabrik passe perfekt til Fjernvarme Fyn.
- Vores fjernvarmeselskab har et af de sidste kulfyrede kraftværker, og vi har besluttet, at vi skal være kulfrie senest i 2025. Så vi skal have erstattet vores tabte kulvarme med noget andet. En model kunne være, at man placerede en flybrændstoffabrik som nabo til vores anlæg, så vi kunne høste overskudsvarmen fra produktionen, siger direktør for Fjernvarme Fyn Jan Strømvig til Politiken.
Brug for overskudsvarmen
At fremstille flybrændstof er en kompliceret proces, der blandt andet kræver adgang til rigeligt organisk affald - for eksempel fra landbruget - og et godt fjernvarmenet. Begge dele findes på Fyn.
- Infrastrukturmæssigt er det hele på plads på Fyn. Der er en stor gasrørledning, højspænding og mulighed for at sejle brændstoffet væk med skib, forklarer Henrik Wenzel.
Biobrændstof til fly bliver produceret ved at biogas fra gødning, halm, madaffald eller spildevand tilføres brint, som man får ved at spalte vand i ilt og brint ved såkaldt elektrolyse. Resultatet er brændstoffer, der kaldes electrofuels, som kan bruges som et klimavenligt alternativer til blandt andet flybrændstof.
Udover Odense bliver også Hvidovre og Benzinøen i København nævnt som mulige placeringsmuligheder til en fabrik til grønt flybrændstof.
- Vores kernekompetence er at lave varme og el, men ikke at producere flybrændstof. Men et samarbejde med en sådan fabrik ville passe perfekt ind hos os, da vi ville få mange afledte effekter af en flybrændstoffabrik - blandt andet overskudsvarme til vores forbrugere, siger Jan Strømvig fra Fjernvarme Fyn.
Selvom der endnu ikke foreligger en konkret finansiering af de grønne visioner, behøver de fynske dog ikke frygte at stå med regningen selv, forsikrer Dan Jørgensen.
- Der hvor det koster penge, vil det jo nogle gange være private investorer, der skal ind, og der er heldigvis masser af gang i udbygningen af vedvarende energi. Det bliver billigere og billigere at lave, for der er flere og flere, som investerer i det. Andre gange er det klart, der taler vi om store, statslige, nationale indsatser. Der skal kommunerne selvfølgelig også have tilført finansiering. Det er klart, siger ministeren.
Person fundet livløs i havn
kopieret!
Klokken 11.54 juledag ringede en forbipasserende 112 fra havnen i Faaborg. I havnebassinet lå en person, som siden skulle vise sig at være afgået ved døden.
- En borger havde fundet en livløs person i vandet. Der er tale om en mand. Mere kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt, da de pårørende ikke er underrettet, fortæller vagtchef Bjarne Tykgaard til Ritzau.
Endnu er det for tidligt for politiet at sige noget om baggrunden for, at manden er endt i havnebassinet. Ifølge Bjarne Tykgaard undersøges sagen som en drukneulykke.
Indsatslederen på stedet fortæller til fyens.dk, at manden ifølge beredskabets oplysninger angiveligt har ligget i vandet i nogle timer.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Juleindbrud får Fyn til at skille sig markant ud
kopieret!
Mindst 24 steder har indbrudstyvene slået til på Fyn juleaften.
Det oplyser Fyns Politis vagtchef til B.T.
B.T. har kontaktet samtlige politikredse i landet, og Fyn er uden sammenligning det område, tyvene har haft mest juletravlt. I de øvrige landsdele har der været anmeldt mellem to og fire indbrud.
- Vi har haft 24 anmeldelser om indbrud, og det er mere end på en normal dag, men ret forventet for en juleaften, siger Bjarne Tykgaard, der er vagtchef hos Fyns Politi, til B.T.
Tallet kan nå at stige endnu i takt med, at fynboerne vender hjem fra jul
På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag
kopieret!
Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.
Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.
Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.
Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.
Første date
Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.
- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.
På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.
Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
Vilde Jim og rolige Morten
Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.
Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:
- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.
Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.
Kærlighedsforbillede
Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.
- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.
Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur
kopieret!
Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.
Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.
I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.
Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.