Eleverne fra 6.B på Hjalleseskolen i det sydlige Odense havde tømt skabe og skuffer for legetøj, bamser, blade og meget andet godt, for at sælge det på et loppemarked i skolens store frikvarter. Pengene, der kommer ind ved loppemarkedet, går til Knæk Cancer-indsamlingen.

Det er tredje år, at 6.B laver loppemarked og indsamling til Knæk Cancer, fortæller Malene Frøslev von Qualen, der er klasselærer for 6.B.

- Det begyndte i fjerde klasse, hvor jeg overtog klassen. Jeg har altid selv samlet ind til Knæk Cancer, og så tænkte jeg, at det kunne være et rigtigt spændende klasseprojekt, fortæller Malene Frøslev von Qualen.

Eleverne har taget projektet til sig

Eleverne har taget projektet til sig, selv om det indebærer, at de skal sælge deres eget legetøj og andre gode ting.

- Jeg syntes, det er godt, for det gør godt for andre mennesker, siger Lilja Krogsbjerg Thrane Beck fra klassen.

Frederikke True har taget mange film og mange ting til lidt mindre børn med til loppemarkedet. Og for hende gør det ikke noget at skulle sælge sine egne ting:

- Jeg syntes, at det er rigtigt sjovt, fordi jeg ved, at der er mange børn, som kommer til at få glade af det.

- Det er fedt, at vi kan gøre en forskel, og at pengene går til et godt formål, siger Sarah Finnegan fra 6.B.

Taler om kræft i klassen

I tiden op til Knæk Cancer-ugen har eleverne talt om kræft i klassen, og nogle af eleverne har også oplevet sygdommen tæt på.

- Eleverne syntes et det er fedt initiativ, og flere af elever har endda haft kræft tæt ind på sig, siger Malene Frøslev von Qualen.

Derfor betyder Knæk Cancer også noget personligt for eleverne.

- Knæk Cancer betyder for mig både noget godt og noget dårligt på samme tid. Cancer er en dårlig sygdom, men det er godt, at folk kan donere nogle penge til Knæk Cancer, siger Rida Hussein.

- Jeg håber der bliver solgt mange ting, siger Ida Magaard.

- Og det er fedt, at vi er sammen om det, tilføjer Jonathan Rich.

Hver en krone giver mening

Sidste år samlede klassen over 10.000 kroner ind - en rekord de håber på at slå i år. Men selv hvis det ikke lykkedes, er projektet alligevel en succes, lyder det fra klasselæreren.

- Målet er at vi får solgt en masse til den her gode sag, og at børnene for en god oplevelse. Vi håber selvfølgelig på at slå rekorden fra sidste år på 10.800 kroner, men alt har ret, og hver en krone giver mening siger Malene Frøslev von Qualen.

Lige nu skal tusindvis af forældre tage stilling til, om deres børnehavebarn skal gå i folkeskole eller privatskole til næste skoleår.

Mange steder forsøger de lokale skoler at vende en udvikling, hvor flere forældre fravælger folkeskolen til fordel for en privatskole.

Og det sker i højere grad ved aktivt at opsøge forældrene allerede i daginstitutionerne eller ligefrem derhjemme, fortæller rådmand for Børn og Unge i Aarhus Thomas Medom.

- Der er mange lokale initiativer, hvor skolebestyrelser, skoleledere og medarbejdere er ude at fortælle, hvorfor de er glade og stolte af deres skole, og hvorfor man skal vælge den, siger han.

På mindst to skoler i Aarhus - Hasle Skole og Sødal Skole - opsøger repræsentanter fra skolebestyrelserne forældre til kommende skoleelever, som de endnu ikke har haft kontakt med.

- I disse tilfælde er det skoler, der har en høj andel af tosprogede. Det kan bekymre nogle forældre, om det går ud over fagligheden. Der er det rart at høre andre forældre, der kender skolen, og ikke bare hvad kommunen siger om skolen, siger Thomas Medom.

Det samme sker på skoler i Odense, fortæller kommunens skolechef, Nikolaj Juul Jørgensen.

Her gør flere skoler også en ekstra indsats ved for eksempel at fortælle om skolen på sociale medier og ved at komme ud på de omkringliggende daginstitutioner.

- Vi overvejer også, om vi skal i kontakt med mødregrupper. Vi ved, at mange forældre træffer valg om skole meget tidligt, siger skolechefen.

Også i Nordsjælland er der behov for at række ud til forældrene.

Her har Hellebæk Skole mellem Hornbæk og Helsingør for eksempel taget kampen op mod en nærliggende privatskole ved som noget nyt at tage rundt til forældremøder i alle skoledistriktets børnehaver.

- Vi bor i et område, hvor mange forældre måske selv har gået i privatskole. Men jeg synes, at vi har lige så meget at byde på i folkeskolen. Vi skal ranke rygge og fortælle de gode historier, siger skoleleder Thomas Horn.

Ifølge formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er skolernes initiativer udtryk for, at folkeskolen ikke længere nødvendigvis er det naturlige førstevalg.

Det er for eksempel sammenlægninger af skoler og flere elever i hver klasse, der afskrækker forældre, ligesom den generelle fortælling om folkeskolen er præget af uro.

- I folkeskolen har vi ikke tidligere været vant til at skulle ud at hive kunder ind i butikken. Men sådan er virkeligheden i dag, siger han.

Mange skoler har haft fokus på det i årevis, mens det for mange andre er noget nyt.

I erkendelse heraf er en række aktører inden for folkeskoleområdet - herunder Kommunernes Landsforening, skolelederne og forældreorganisationen Skole og Forældre - netop udkommet med et idékatalog til, hvordan folkeskolerne kan skabe positiv opmærksomhed i lokalområdet.