Ny bestyrelse på TV 2/Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tirsdag aften fik TV 2/Fyn ny bestyrelse, da repræsentantskabet valgte tre nye medlemmer til den syv personer store bestyrelse. Tre af medlemmerne fra den siddende bestyrelse blev genvalgt, mens medarbejderne på TV 2/Fyn på forhånd havde valgt en medarbejderrepræsentant.
Efter valget konstituerede bestyrelsen sig. Som formand og næstformand blev henholdsvis Henning Nielsen fra Frit Oplysningsforbund og Preben Petersen fra Folkeligt Oplysningforbund valgt.
Udover formand Henning Nielsen og næstformand Preben Petersen består bestyrelsen af:
Maja Nadja Christensen, repræsentant for Erhvervskvinder Fyn
Rikke Kaas Molin, repræsentant for Det Danske Spejderkorps
Kent Skov Andreasen som repræsentant for Odense Centralbibliotek
Suresh Jeyasingham, repræsentant for Kirke & Medier
Mads Boel, medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem
For at sikre både fornyelse og kontinuitet har kulturministeriet indført regler, der betyder, at nogle medlemmer af bestyrelsen er på valg efter to år. De øvrige er valgt for en fireårig periode.
Udover en ny bestyrelse blev der på aftenens møde også valgt ny formand og næstformand for TV 2/Fyns repræsentantskab. Det blev henholdsvis Leif Rasmussen fra Fynske Idrætsforbund og Cornelis ten Veen fra Den Danske Europabevægelse.