Ny direktør på Brandts:
- Vi kan lære meget af coronakrisen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Alle fynske museer er lige nu lukket for publikum. Men midt i al miseren finder for eksempelvis Brandts i Odense nye veje, som også kan bruges på den anden side af coronakrisen.
Nogle jobskifte huskes bedre end andre. Stine Høholt vil nok aldrig glemme den 1. maj 2020, hvor hun tiltrådte sin nye stilling som direktør for Brandts i Odense.
Da hun tidligere på året fik jobbet, havde hverken hun eller resten af befolkningen nogen anelse om, hvor forandret verden ville være på hendes første arbejdsdag på den fynske kulturinstitution.
“Selvom det er svært lige nu, er jeg sikker på, at sådan en krise åbner mange nye muligheder for Brandts”
Stine Høholt er dog fortrøstningfuld og glæder sig til at komme igang med sit nye job.
- Selvom det er svært lige nu, er jeg sikker på, at sådan en krise åbner mange nye muligheder for Brandts. Jeg tror, at museet kommer til at udvide sine aktiviteter og se sig selv på en anden måde, siger hun.
Digitalt liv i den gamle klædefabrik
Selvom Brandts har været lukket, så har der alligevel været i liv indenfor. Museumsbutikken har holdt åben for web-salg og har oplevet stor aktivitet.
Desuden har kunstformidlerne på Brandts arbejdet mere digitalt og fundet på nye måder at formidle på med blandt andet digitale rundvisninger.
- Vi er på nettet konstant og hele tiden, siger Ellen Drost, midlertidig direktør på Brandts.
Digitale fremvisninger af Brandts
- Mini Tours på museet til Instagram og Facebook
- Online rundvisninger til Facebook - de blev også optaget og ligger nu også tilgængelige på siden
- Undervisningsvideoer til Facebook og YouTube til undervisere og andre interesserede
Men det kan på ingen måde kompensere for de manglende billetindtægter. LIge nu havde Brandts håbet på et stort publikum til de to udstillinger omkring Pixar og Dea Trier Mørch.
Det er lykkedes at forlænge Dea Trier Mørch til midten af november, mens Brandts stadig forhandler med Disney om at få lov til at forlænge Pixar-udstillingen eller i det mindst få et afslag i prisen for den.
“Vi er på nettet konstant og hele tiden”
Problemet er, at udstillingen skal videre til Spanien, hvor et andet museum venter på den, så hvis man er interesseret i at opleve udstillingen, er den digitale vej lige nu mest sikker.
Professor i kulturformidling ved Københavns Universitet Hans Dam Christensen har gennem tiden kigget på museernes stigende fokus på den digitale udvikling. Han ser positivt på den digitale formidling, men det kan ikke konkluderes, om det er gavnlige på sigt.
Ny direktør på Kunstmuseum Brandts
Kunstmuseum Brandts har fundet en ny direktør hos ARKEN, som afløser den midlertidige direktør, Ellen Drost.
Kunstmuseum Brandts i Odense har ansat en ny direktør, som kommer fra et andet dansk kunstmuseum.
Det er nemlig den tidligere kunstfaglige chef for ARKEN Museum for Moderne Kunst, Stine Høholt, der tiltræder som direktør den 1. maj. Det skriver museet i en pressemeddelelse.
- For mig har Brandts altid været en vigtig kulturinstitution – ikke kun for Odense, men for hele Danmark. Og den store udvikling, som museet de senere år har gennemgået, glæder jeg mig utroligt meget til at bygge videre på sammen med alle mine nye kolleger, siger Stine Høholt i en pressemeddelelse.
Stine Høholt er født i 1972. Hun er uddannet cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet i 1999 og har derudover en ph.d.-grad fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (Arkitektskolen).
- Med sine mere end 15 års museums- og ledelseserfaring samt en betydelig og samtidig uhyre succesrig baggrund med at udvikle, tilrettelægge og formidle store udstillinger, er der ingen tvivl om, at Stine Høholt vil bringe et sandt boost af inspiration og energi til Brandts, siger Bolette Christensen, som er formand for museets bestyrelse i pressemeddelelsen.
Stine Høholt afløser Ellen Drost, som trådte ind som midlertidig direktør i november sidste år, efter den tidligere direktør, Mads Dambo, blev fyret.
- Det handler også om, hvorvidt det trækker nye brugere ind på museerne, når de åbner igen. Jeg tvivler i hvert fald på, at den digitale formidling skal erstatte formidling i de fysiske samlinger. Så forhåbentlig laver man ikke noget på de sociale platforme, der ikke matcher det, som folk senere vil kunne opleve på den fysiske udstilling, siger han.
Afstemning på Facebook
Også på Faaborg Museum er der nye kræfter på vej til chefstolen. Den 1. juni sætter overtager Anne Højer Petersen kasketten efter Gertrud Hvidberg-Hansen, som nu står i spidsen for Glyptoteket i København. Men i øjeblikket er det Anne Marie Nielsen, som er konstitueret direktør, og hun forklarer, hvorfor man i Faaborg ikke har valgt at lave en digital udstilling til museumsbrugerne.
- Vi ved ikke, hvornår vi får lov at åbne igen, så vi har prioriteret pengene til at afholde de faste udgifter. Men vi synes også, at et museum er et sted, hvor man kan komme helt tæt på værket. En videogengivelse er altid det næstbedste.
I stedet har Anne Marie Nielsen og hendes medarbejdere skabt en mindre kunstudstilling i Svanninge Bakker. Her har de stillet store guldrammer op, hvor man kan se malerierne der, hvor de er malet. Via museets hjemmeside kan man få hjælp til at lokalisere billederne.
Lige nu kan den kommende direktør så følge Faaborg Museum på Facebook, hvor der er løbende trafik for at holde det kommende publikum opdaterede om, hvad der foregår.
For eksempel har museet haft en afstemning i anledning af den kommende særudstilling "Det uperfekte perfekte", som efter planen åbner den 6. juni.
Afstemningen går på, hvilket blomstermotiv af Anna Syberg brugerne helst vil se som kommende plakat i museets butik.
“Vi tror mere på det ægte nærvær, når man står over for billederne”
Museet har ikke aktuelle planer om at skrue op for den digitale formidling.
- Vi tror ikke, at der er det store behov for digital formidlig. Vi tror mere på det ægte nærvær, når man står over for billederne. Det kan man ikke opnå digtialt, siger bestyrelsesformand på museet Jens Thodberg Bertelsen, som dog er særdeles ivrig efter at åbne igen.
- Vi er en lille og dermed sårbar enhed, som er meget afhængige af vores billetindtægter. Vi er derfor meget spændte på, hvornår vi kan komme i gang igen, siger bestyrelsesformanden.
Faaborg Museum mister direktør til Glyptoteket
Siden 2013 har Gertrud Hvidberg-Hansen været direktør for Faaborg Museum, hvor hun har fået stor ros. Fra 1. marts skal hun være direktør for Ny Carlsberg Glyptotek.
Store sko skal fyldes ud, når Faaborg Museums næste direktør tiltræder.
Gertrud Hvidberg-Hansen, som har haft stillingen siden 2013, skal fra 1. marts være direktør på Ny Carlsberg Glyptotek, og ifølge museets bestyrelsesformand kommer hun til at efterlade et betydeligt tomrum.
- Hun er en fuldkommen direktør med UG, kryds og slange og det hele, siger Jens Thodberg Bertelsen, bestyrelsesformand for Faaborg Museum.
Han fortæller, at Gertrud Hvidberg-Hansen er en dygtig leder med en dynamisk indsigt, og at hendes personlige og faglige kompetencer har været med til at bringe Faaborg Museum frem i forreste række blandt landets mindre kunstmuseer.
- Det bliver et stort savn for os, siger Jens Thodberg Bertelsen.
Vil savne nærheden
Trods gode år på Faaborg Museum, var muligheden for at stå i spidsen for Glyptoteket en, Gertrud Hvidberg-Hansen ikke kunne lade passere.
“Jeg kan næsten ikke gå en tur i byen uden at møde en samarbejdspartner”
- Jeg er rigtig ked af, at jeg skal forlade det her sted. Det er ikke et fravalg, siger Gertrud Hvidberg-Hansen.
Hun ser frem nye erfaringer på et af landets fremmeste kunstmuseer, men nærheden i Faaborg kommer hun til at savne. Mindre museer er i hendes optik nødt til at have et bredt udsyn og arbejde sammen med lokale aktører og museer i andre dele af landet.
- Jeg kan næsten ikke gå en tur i byen uden at møde en samarbejdspartner, siger hun.
På den måde har det også været let at komme fra tanke til handling. Dét, forventer hun, bliver anderledes på Glyptoteket:
- Du kan ikke løbe lige så hurtigt med en stor maskine.
Ingen ny i kikkerten
Nu er museets opgave imidlertid at finde en ny direktør. Det er derfor et væsentligt punkt på bestyrelsesmødet 14. januar.
- Vi forventer ikke at finde den fulde erstatning, og vi har ingen i kikkerten, siger bestyrelsesformanden.
Han understreger, at den store ros til Gertrud Hvidberg-Hansen ikke skal skræmme potentielle overtagere til stillingen væk.
- Vi har et stærkt personale, og vi er et museum, der har faste rammer og stærk værdistyring. Og vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe. Det er lige til at overtage.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd.
Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
LYD
DEL
LYD
DEL
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Advarsel om risiko for tæt tåge
kopieret!
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Utilfreds minister kalder borgmester til samtale
kopieret!
Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.
Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.
Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.
Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering
kopieret!
Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.
Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.
Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.
Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.
Nu stiger prisen på offentlig transport
kopieret!
Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.
Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland i gennemsnit stiger med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.
For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.
Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.
Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig
kopieret!
Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.
- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.
Amira erkender
I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.
Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.
Mand anholdt og sigtet to gange på samme dag
kopieret!
En 30-årig mand fra Hedensted Kommune havde en ualmindelig skidt dag på kontoret tirsdag.
Han nåede nemlig både at blive anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen for senere på dagen at blive sigtet nok en gang.
- Om formiddagen indfinder han sig på en varmestue på Østergade i Odense, hvor han er både utryghedsskabende og udadreagerende, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.
Klokken 20.25 fik Fyns Politi en anmeldelse om en person, der råbte ad gæster og var utryghedsskabende på Hotel Odeon i Odense.
Det viste sig at være den samme mand, som tidligere på dagen blev anholdt og sigtet.
Manden, der var tydeligt påvirket af alkohol, kan nu se frem mod to bøder.