Ny regering vil indføre minimumsnormeringer
- sådan ser det ud i din kommune
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den nye socialdemokratiske regering vil indføre minimumsnormeringer i børnehaver og vuggestuer. Få overblikket over, hvordan det ser ud i dag i de fynske insitutioner.
Sent tirsdag aften kunne Danmarks kommende statsminister Mette Frederiksen (S) fortælle, at Socialdemokratiet sammen med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten var blevet enige om en politisk aftale om en ny politisk retning for den kommende S-regering.
En del af den aftale indebærer, at der skal indføres minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Altså må der kun være et fastsat antal børn per voksen i henholdsvis børnehaver og vuggestuer.
Finansieringen er endnu ikke forhandlet på plads, men planen er, at minimumsnormeringer i daginstitutioner skal være fuldt indfaset i 2025. Normeringerne har været et af SF's centrale valgløfter under valgkampen.
Hvad står i regeringsaftalen
I aftalen mellem de fire partier (S, SF, R og Ø) står blandt andet, at de vil lave en ny børneplan for at forbedre forholdene for børn og personale i daginstitutioner. Planen indeholder at der:
* Indføres lovbundne minimumsnormeringer der implementeres i perioden frem mod 2025, således at de er fuldt indfasede i 2025. Det påbegyndes med kommuneaftalen for 2020.
* Sikres uddannelse af mere pædagogisk personale.
* Som følge af, at der indføres minimumsnormeringer, ansættes mere pædagogisk personale udover den forøgelse, der følger af det demografiske træk.
Der er endnu ikke sat endelige tal på normeringerne, men SF har i valgkampen lænet sig op ad BUPL, Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund, og deres bud på minimumsnormeringer.
BUPL anbefaler, at der maksimalt er tre børn per voksen i en vuggestue og maksimalt seks børn per voksen i en børnehave.
Kerteminde har færrest voksne per barn
I flere af de fynske kommuner er antallet af børn per voksen i dag væsentligt højere, end BUPL anbefaler.
Særligt udfordret er Kerteminde Kommune, der har flest børn per voksen i både vuggestuer og børnehaver. I kommunens vuggestuer er der gennemsnitligt 3,6 børn per voksen. I børnehaverne er tallet 7,2.
- Det er bestemt ikke godt nok. Der er sparet alt for meget, og det er et område, der skal løftes - også i vores egne budgetforhandlinger i kommunen, siger Jutta Lundqvist Nielsen (Ø), der er formand for Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget i Kerteminde Kommune.
Fynske forældre på gaden: Anne demonstrerer for minimumsnormeringer
Flere fynske forældre var søndag demonstrerede søndag for minimumsnormeringer i daginstitutionerne.
I gule t-shirts og med bannere og slagsange var forældre og børn søndag samlet i Odense, Svendborg og Middelfart for at vise deres utilfredshed med manglende minimumsnormeringer i dagsinstitutionerne.
Demonstrationen i Odense talte omkring 200 personer, der i samlet flok gik gennem Kongens Have og over Byens Bro.
Arrangør af demonstrationen i Odense Anne Lorenzen, opfordrede politikerene på Christiansborg og i kommunerne til at arbejde sammen i stedet for at give hinanden ansvaret.
- Vi kan ikke nedprioritere børneområdet. For det første er det ikke rimeligt overfor dem (børenene, red.), men det er heller ikke rimeligt over for os forældre, sagde hun under demonstrationen.
Ingen yndlingspædagog
Ifølge Anne Lorenzen er besparelserne på børneområdet blandt andet skyld i den mistrivsel, der er blandt unge.
- Det kan kun være økonomisk forsvarligt at investere på det her område, siger hun.
Hun har selv et barn i dagpleje og to børn, der nu går i skole. Men dengang hendes datter gik i børnehave, fortalte datteren en dag, at hun var færdig med at have en yndlingspædagog.
- Det var et resultat af, at der flere gange havde været nedskæringer og omrokeringer, siger Anne Lorenzen.
Hun mener, at minimumsnormeringer er med til at skabe den nærhed og kontakt, som er vigtig for børn.
- Hvis der ikke er en voksen til stede til at gøre det, så synes jeg, vi går fallit.
Derfor er hun også meget glad for, at den kommende regering vil tage fat på arbejdet med at få indført minimumsnormeringerne i de danske institutioner.
- Jeg synes, at det er utrolig positivt. Børn har krav på omsorg og nærhed, og med minimumsnormeringerne vil personalet kunne spotte de børn, der skal have en ekstra indsats. Men alle børn har krav på omsorg, og hvis vi vil have, at børn skal vokse op som trygge og velfungerende mennesker, er den tidlige indsats den allervigtigste, siger Jutta Lundqvist Nielsen.
Hun deler i samme ombæring roser ud til kommunens pædagoger, der ifølge hende yder en stor indsats, selv om de er under konstant pres.
- De gør et fantastisk stykke arbejde i institutionerne. Men det kan ikke blive ved, og de ved også godt selv, at der vil være nogle børn, som man ikke ser, siger Jutta Lundqvist Nielsen.
Pædagoger bakker op om demonstration: Så mange voksne bør der - som minimum - være i børnehaven
BUPL Fyn støtter forældre, der ønsker flere pædagoger i børnehaver og vuggestuer. Kun ganske få kommuner overholder BUPL’s anbefalinger til minimumsnormeringer.
Forældre er klar til at demonstrere i en række byer, heriblandt Odense, Assens, Nyborg og Svendborg. De mener, at der er for få pædagoger i børnehaver og vuggestuer, og de vil derfor gøre politikerne på Christiansborg opmærksomme på problemet, og hvad det betyder i daginstitutionerne.
Initiativet møder fuld opbakning hos Pædagogernes Landsforening, BUPL. Det forsikrer BUPL Fyns formand, Rikke Hunsdahl.
- Vi bakker fuldstændig op om forældrenes initiativ, siger Rikke Hunsdahl til TV 2/Fyn.
Alle mangler pædagoger
Forældrene bag demonstrationerne håber, at politikerne vil indføre minimumsnormeringer, så én pædagog eksempelvis ikke skal sidde alene med alle børnene i en børnehave.
Som det er nu, lever de færreste kommuner op til BUPL’s anbefalinger.
- Det er de færreste institutioner, der kan få det til at ligne vores minimumsnormeringer. Der mangler pædagoger i alle institutioner for at leve op til de krav, der er, siger Rikke Hunsdahl.
Louise Møller er pædagog i Odense og hun kender til den travle hverdag.
- Man kan især mærke, hvis der er sygdom, når der afholdes ferier, når kollegaer er på kursus. Hvis vi er heldige, kommer der en vikar ind, men det er ikke altid der er penge på vikarbudgettet. Så vi kan godt have rigtig travlt, fortæller Louise Møller.
Så mange pædagoger skal der til
BUPL har et forslag til, hvordan minimumsnormeringerne skal være i daginstitutionerne.
I de enkelte kommuner skal der være mindst én fuldtidsansat pædagog til tre indskrevne børn i vuggestue og mindst én fuldtidsansat pædagog til seks indskrevne børn i børnehave.
Hvis politikerne vedtager BUPL’s foreslåede minimumsnormeringer, vil man kunne undgå, at én pædagog ikke står alene med alle børnene i en børnehave eller vuggestue.
- Hvis vi skal løfte kvaliteten, er det pinedød nødvendigt, at der bliver tilført penge, fastslår Rikke Hunsdahl.
Der mangler ifølge BUPL 4.000 uddannede pædagoger på landsplan. Det kræver cirka 2,1 milliarder kroner, hvis det skal kunne lade sig gøre at få nok pædagoger til børnene i alle danske kommuner, så alle børnehaver og vuggestuer lever op til BUPL's anbefalinger.
Sådan ser det ud på Fyn
Ifølge BUPL er der kun få kommuner, der lever op til BUPL’s egne mininumsnormeringer på nuværende tidspunkt.
Fyn klarer sig generelt bedre end resten af landet, når det gælder forholdet mellem antal børn og uddannede pædagoger.
For vuggestuer lever Nordfyns Kommune, Assens Kommune samt Ærø og Langeland op til BUPL’s anbefalinger. Til gengæld gør seks fynske kommuner ikke: Odense, Nyborg, Middelfart, Kerteminde, Faaborg-Midtfyn og Svendborg.
Når det gælder børnehaver, lever Odense, Kerteminde, Assens, Faaborg-Midtfyn, Nyborg og Svendborg heller ikke op til BUPL’s anbefalinger.
Præcisering
-
BUPL's udregninger er baseret ud fra uddannede pædagoger og tæller ikke pædagogmedhjælpere. Det betyder, at pædadogmedhjælpere ikke tæller med i minimumsnormeringerne. Der kan med andre ord være voksne nok til stede i børnehaver og vuggestuer i de enkelte kommuner, men det er ikke nødvendigvis uddannede pædagoger, som BUPL anbefaler.
Problemet er dog ifølge BUPL langt værre uden for Fyn, hvor ganske få kommuner lever op til landsforeningens anbefalinger.
- Det er ikke godt nok langt de fleste steder, konkluderer Rikke Hunsdahl.
Minister: Det vil jeg gøre nu
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) har på sin facebookprofil kommenteret problematikken og vil undersøge, om der skal gøres mere.
- Selv om regeringen de seneste to år har prioriteret to milliarder kroner ekstra til dagtilbudsområder, heraf en milliard kroner alene til mere pædagogisk personale, har det hele tiden stået klart for mig, at vi skal mere, skriver Mai Mercado.
- For at sikre, at vi rent faktisk ved og mærker, hvad sker der ude i landets dagtilbud, har jeg bedt om, at vi får lavet en undersøgelse af forholdene her og nu. Undersøgelsen skal sikre, at vi får et tilbundsgående og realistisk billede af forholdene i landets dagtilbud, fortæller ministeren.
Formand: To milliarder kroner er ingenting
Rikke Hunsdahl giver dog ikke meget for, at den nuværende regering har givet to milliarder ekstra til området.
- To milliarder er ingenting. Det er slet, slet ikke nok, siger Rikke Hunsdahl.
BUPL er i øvrigt i gang med at lave sin egen undersøgelse af, hvordan forældre og pædagoger oplever dagligdagen, så foreningen bedre kan danne sig et overblik over, hvordan situationen står til i daginstitutionerne. Rikke Hunsdahl forventer, at den ligger klar i løbet af de næste par uger.
Hun understreger derudover, at den demografiske udvikling gør, at der i fremtiden kommer endnu flere børn, og derfor vil udfordringen med for få voksne til børnene kun blive større fremover.
Hun frygter, at det går ud over børnenes trivsel, læring, leg, omsorg og udvikling, hvis der ikke findes en løsning.
Demonstrationerne vil finde sted lørdag klokken 13. Efter planen vil der blive demonstreret i mindst 57 byer landet over.
Her begynder demonstrationerne
Odense: Munke Mose
Svendborg: Centrumpladsen
Assens: Torvet
Nyborg: Lauses Grill ved havnen
Kerteminde Kommunes økonomi er presset, og derfor håber udvalgsformanden, at der følger en pose penge med til det ekstra personale, der skal ansættes i de kommunale institutioner.
- Det er rigtig godt at stille krav til kommunerne. Men det er klart, at der skal følge midler med, og det går jeg klart ud fra, at der gør. Ellers kan vi ikke gøre det. Hvis vi skal indføre det uden midler, må vi jo spare på velfærden andre steder, siger Jutta Lundqvist Nielsen.
| Minimumsnormeringer - antal børn per voksen | ||
|---|---|---|
| Vuggestuer | Børnehaver | |
| Assens | 3,0 | 6,7 |
| Faaborg-Midtfyn | 3,4 | 6,8 |
| Kerteminde | 3,6 | 7,2 |
| Langeland | 2,7 | 4,4 |
| Middelfart | 3,5 | 5,9 |
| Nordfyns | 2,9 | 5,8 |
| Nyborg | 3,2 | 6,4 |
| Odense | 3,4 | 6,9 |
| Svendborg | 3,3 | 6,3 |
| Ærø | 3,0 | 5,0 |
Kilde: BUPL
Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud
kopieret!
Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.
- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.
Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.
I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.
Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.
- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.
Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.
Intet er for småt til 114
Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.
- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.
Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.
- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.
Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Hærværk på juletræ vækker vrede: - Det er noget svineri
kopieret!
Juleaftensdag vågnede beboerne i Ringe op til et trist syn.
Det er 12 meter høje juletræ ved kirkepladsen i det centrale Ringe lå væltet og splintret.
Meget tyder på, at der er snak om hærværk - Det mener en af de forbigående dagen derpå.
- Jeg synes, det er noget svineri. Det er hærværk af groveste karakter, siger pensionisten Flemming Nielsen.
I 2017 og 2018 var det store juletræ også udsat for hærværk. Denne gang tyder det dog på, at træet har været udsat fyrværkeri eller sprængstof.
Ifølge Flemming Nielsen kunne overvågning løse problemet med den gentagne hærværk.
- Der burde sidde kameraer rundt omkring ved pladsen, men det er der åbenbart ikke, siger Flemming Nielsen.
Person fundet livløs i havn
kopieret!
Klokken 11.54 juledag ringede en forbipasserende 112 fra havnen i Faaborg. I havnebassinet lå en person, som siden skulle vise sig at være afgået ved døden.
- En borger havde fundet en livløs person i vandet. Der er tale om en mand. Mere kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt, da de pårørende ikke er underrettet, fortæller vagtchef Bjarne Tykgaard til Ritzau.
Endnu er det for tidligt for politiet at sige noget om baggrunden for, at manden er endt i havnebassinet. Ifølge Bjarne Tykgaard undersøges sagen som en drukneulykke.
Indsatslederen på stedet fortæller til fyens.dk, at manden ifølge beredskabets oplysninger angiveligt har ligget i vandet i nogle timer.
Juleindbrud får Fyn til at skille sig markant ud
kopieret!
Mindst 24 steder har indbrudstyvene slået til på Fyn juleaften.
Det oplyser Fyns Politis vagtchef til B.T.
B.T. har kontaktet samtlige politikredse i landet, og Fyn er uden sammenligning det område, tyvene har haft mest juletravlt. I de øvrige landsdele har der været anmeldt mellem to og fire indbrud.
- Vi har haft 24 anmeldelser om indbrud, og det er mere end på en normal dag, men ret forventet for en juleaften, siger Bjarne Tykgaard, der er vagtchef hos Fyns Politi, til B.T.
Tallet kan nå at stige endnu i takt med, at fynboerne vender hjem fra jul
På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag
kopieret!
Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.
Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.
Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.
Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.
Første date
Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.
- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.
På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.
Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
Vilde Jim og rolige Morten
Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.
Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:
- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.
Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.
Kærlighedsforbillede
Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.
- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.
Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur
kopieret!
Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.
Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.
I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.
Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her