Ny SDU-forskning: Selv under de værste livsforhold klarer kvinder sig bedre end mænd
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Helt ny forskning fra Syddansk Universitet viser, at selv når mennesket bliver udsat for de værst tænkelige levekår og sygdom, overlever kvinder længere end mænd.
Det er et faktum, at kvinder lever længere end mænd i næsten alle verdens lande.
Men om kvinder også lever længere under ekstreme livsvilkår, har den italienskfødte forsker Virginia Zarulli sammen med kolleger på SDU undersøgt og publiceret i det anerkendte forskningstidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences, PNAS.
For at svare på spørgsmålet, har Virginia Zarulli analyseret data for syv historiske befolkningsgrupper, hvor den forventede levealder var ekstremt lav, nemlig under 20 år.
De undersøgte grupper er slaver i Trinidad og frigivne amerikanske slaver i Liberia i Vestafrika i begyndelsen af det 19. århundrede, den svenske, irske og ukrainske befolkning under hungersnøden i henholdsvis 1772-1773, 1845-1849 og 1933, samt den islandske befolkning under mæslingeepidemien i 1846 og 1882.
Vi bliver ældre og lykkeligere
Det er budskabet i en ny bog skrevet af professor Kaare Christensen, leder af Dansk Center for Aldersforskning på Syddansk Universitet i Odense.
Den gennemsnitlige levealder er øget med over 6 måneder for mænd og 9 måneder år for kvinder. Det er vel at mærke en ændring der er sket i løbet af bare et år.
Og ikke nok med at vi lever længere. Vores forbedrede sundhed får os til at føle os yngre end før.
Arne Warming fra Odense er et eksempel på det.
Han er 76 år gammel, men han er fysisk og socialt aktiv. Han løber ture i en løbeklub, går jævnligt i træningscenter og svømmer en gang i mellem. Derudover går han lange ture med sin hund hver dag.
- Jeg skal ud at røre mig mindst en gang om dagen. Man får det godt af det og oplever en masse: Årstiderne, naturen og det sociale betyder utroligt meget. Jeg løber jo i en god løbeklub.
Arne Warming kan også genkende det med, at ældre føler sig yngre end de er. Og han har jævnaldrede, der oplever det samme.
- Jeg føler mig vel omkring 10 år yngre end de 76 år, siger han.
Hans gode råd til at få en god alderdom er:
- Man skal bevæge sig hver eneste dag og have noget aktivt at gå til, hvadenten det er at gå, løbe, svømme, eller hvad man har lyst til. Man skal gøre et eller andet hver dag. Jeg har en lille hund, jeg går med. Det hjælper også noget, siger han.
- Vi undersøgte netop disse befolkningsgrupper på grund af de ekstreme forhold, som de blev udsat for. Herved kunne vi få svar på, om kvinder overlevede bedre end mænd under hungersnød og sygdom, fortæller Virginia Zarulli, der er adjunkt på Forskningsenheden for Epidemiologi, Biostatistik og Biodemografi, til sdu.dk.
Forskellen skyldes dødelighed hos børn
Under de ekstreme livsvilkår hos alle de analyserede befolkningsgrupper, var den forventede levealder for kvinder stadig højere end for mænd, og kvinderne kunne forvente at leve mellem et halvt og tre et halvt år længere.
I alle befolkningsgrupper var den primære årsag til forskellen i levealder for mænd og kvinder store forskelle i børnedødeligheden.
Ifølge Virginia Zarulli og hendes medforfattere peger resultaterne på, at kvinders fordel i forhold til overlevelse har betydelige biologiske årsager, som påvirkes af sociale og miljømæssige faktorer.
Psykisk syge lever 20 år kortere end raske
Hvis man lider af en psykisk sygdom, så risikerer man at dø langt tidligere end resten af befolkningen. Undersøgelser viser, at den gennemsnitlige levealder hos danskere med svær psykisk sygdom er op mod 20 år kortere end hos resten af befolkningen
Det vil Region Syddanmark nu gøre noget ved. Derfor har de indledt et samarbejde med de 22 kommuner samt de praktiserende læger, der er i regionen. Et samarbejde, der sætte et øget fokus på overdødeligheden.
- Det er simpelthen ikke godt nok, at man som sindslidende i dagens Danmark har udsigt til at leve 20 år kortere end resten af befolkningen. Det har store konsekvenser - både for den enkelte og for samfundet. Det vil vi i Region Syddanmark ikke acceptere. Derfor er det rigtig godt og vigtigt, at vi kan finde ud af at gå sammen med vores kolleger i kommunerne og de praktiserende læger og lave en fælles intensiveret indsats for at få gjort noget ved uligheden, siger konstitueret regionsdirektør i Region Syddanmark, Jacob Stengaard Madsen.
Ny kampagne skal øge fokus
For at gøre opmærksom på problemet har man lavet kampagnen "Ligesund?", der er rettet mod medarbejderne i alle sektorer.
Undersøgelser har vist, at medarbejderne ofte ikke kender til overdødeligheden og derfor ikke er opmærksomme på problemet.
Kampagnen skal derfor være med til at sikre, at medarbejderne i det daglige arbejde bliver endnu mere skarpe på udfordringerne omkring de psykisk syges livsstil og særlige behov.
- Det er en fælles vision i den kommende sundhedsaftale for vores region, at der skal ydes en målrettet og individualiseret indsats, så vi bedrer psykisk syges overlevelse. Vi praktiserende læger vil tage særligt hånd om disse patienter ved at opspore og behandle de ubehandlede sygdomme, de har. Vi vil også forsøge at motivere dem til deltagelse i kommunale forebyggelsestilbud, som specifikt er målrettet til denne gruppe. Derved kan vi ved fælles hjælp bedre deres overlevelse og ikke mindst bedre deres livskvalitet og sikre mere "lighed i sundhed", siger Birgitte Ries-Møller, der er formand for Praktiserende Lægers Organisation i Syddanmark.
Fakta om ulighed i sundhed:
Danskere med svær psykisk sygdom dør gennemsnitligt mellem 15 og 20 år tidligere end resten af befolkningen (15 år for kvinder, 20 år for mænd)
60 % af overdødeligheden kan forklares med fysisk sygdom.
Flere mennesker med psykiske lidelser har forhøjet BMI og forhøjet taljemål på grund af fedme, rygning og alkohol sammenlignet med resten af befolkningen.
Kun halvt så mange mennesker med en sindslidelse bliver opereret for deres hjertekarsygdomme som resten af befolkningen.
20 % af befolkningen i Region Syddanmark er daglige rygere. For mennesker med en sindslidelse er tallet knap 40 %
- Når nyfødte piger har en bedre overlevelse end nyfødte drengebørn tyder det på, at det er en biologisk effekt frem for et resultat af sociale forhold. Den grundlæggende biologiske forskel i overlevelse bliver selvfølgelig påvirket af sociale forhold og det miljø man opholder sig i, men resultaterne peger på en stærk biologisk forklaring bag forskellen i mænd og kvinders overlevelse, siger Virginia Zarulli.
Du kan læse hele den publicerede undersøgelse hos PNAS her.
