24. jan. 2020 kl. 9:12
Fyn
Alex Syrik Foto: Asger Ladefoged / Ritzau Scanpix

Nyt center skal skabe tryghed hos patienter med sjældne sygdomme

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Patienter med sjældne sygdomme kan få tilrettelagt et koordineret kontrolprogram på nyt center på OUH. 240 patienter er allerede tilknyttet centeret, der åbner til maj.

Uvidende læger, manglende kontrolbesøg og en følelse af at være overladt til sig selv.

Sådan har det været for Tina Boytang i mødet med sygehusvæsnet i Region Syddanmark. Hun lider af den livslange, kroniske sygdom Von Hippel Lindau, hvor der dannes cyster og svulster i hoved, ryg, øjne og forskellige organer. Svulsterne kan både være godartede og ondartede.

Læs også: Ny teknologi skal gøre det lettere at være patient på nyt OUH
Gå tilbage Del
21. jan. 2020 kl. 17:09

Ny teknologi skal gøre det lettere at være patient på nyt OUH

Ken Petersen

Nyt OUH får ikke kun ny adresse, men også helt ny teknologi. Det vil forbedre hverdagen for både patienter og personale, mener ekspert.

Mindre stress, mere nærvær, højere kvalitet.

Sådan lyder visionen fra Morten Barfod Søegaard om hverdagen for patienterne på det nye OUH, som efter planen vil stå klar i 2022.

Han er business developer i virksomheden EON Reality og peger på ny teknologi som nøglen til en forbedret sygehusbehandling på det nye supersygehus.

- Den største forskel i fremtidens behandlingsform bliver de nye teknologier. De vil fjerne meget af sundhedspersonalets stress over administration og alle de tekniske dele af arbejdet. Der vil komme meget mere fokus på det enkelte menneske. Som patient vil du føle mere nærvær i fremtidens behandling, siger Morten Barfod Søegaard.

Fokus på nye teknologier

Syddanske Forskerparker afholder i marts en stor oplevelsesevent om kunstig intelligens. Begivenheden kommer til at hedde TechBlast og vil give en række bud på anvendelsen af kunstig intelligens, big data og extented reality.

Eksperterne understreger, at teknologierne ikke er tiltænkt forbrugere, der vil underholdes. De er målrettet nyttige formål som træning, rehabilitering og effektivisering - ikke mindst på sundhedsområdet.

- Når man bygger et nyt sygehus i dag, så er overvejelser om den nye teknologi en del af processen. Og den nye teknik repræsenterer en så stor værdiskabelse, at man bør føle sig forpligtet til at tage det i anvendelse i så stor udstrækning som muligt, siger Morten Barfod Søegaard.

Nyt grej vist frem

Syddanske Forskerparker gav tirsdag TV 2/Fyn mulighed for et smugkig på noget af det tekniske grej, som vil blive præsenteret på den store TechBlast-event i marts.

For eksempel en "hjerne-hat", som kan aflæse og kortlægge hjernens aktivitet, og sende beroligende impulser til patienten.

Såkaldte VR-briller kan forberede patienten på behandlingen, så patienten ved, hvad der skal ske.

Og så kan patienter få hjælp til genoptræning med en særlig dragt med indbyggede sensorer, der aktiverer kroppens muskler.

- De her teknologier kan overordnet set være med til at aflaste et sundhedsvæsen, som er overbelastet af for eksempel flere behandlingskrævende ældre. Det giver resultat nu og her, men det vil også sikre et samfund, hvor mennesker har flere ressourcer og større overskud. Det vil kunne skabe en positiv spiral, mener Morten Barfod Søegaard.

Robot tildelt statsborgerskab

Ved TechBlast i marts vil et af de store trækplastre være Sophia, en af verdens mest berømte menneskelignende robotter. Sophia er forsynet med en avanceret form for kunstig intelligens og har vakt opsigt, blandt andet fordi Saudi Arabien har valgt at tildele robotten statsborgerskab.

Sophia har udtrykt glæde over statsborgerskabet med denne kommentar:

- Jeg er meget stolt og beæret over denne unikke anerkendelse. Det er historisk at være den første robot i verden, der modtager et statborgerskab, sagde Sophia.

TV 2/Fyn har indgået en aftale om et interview med Sophia, når robotten besøger Fyn i marts.

- Når man har en sjælden sygdom bliver man rigtig tit mødt af læger, der ikke ved, hvad det handler om. Og det gør det utrygt at være i som patient, forklarer hun til TV 2/Fyn.

Tina Boytangs sygdom betyder, at hun årligt skal til kontrol hos en neurolog, ørelæge og øjenlæge. Men det har været svært at overskue, da hun har følt sig overladt til sig selv, forklarer hun.

- Man var meget overladt til sig selv. Har man nu været til de kontroller, man skal, og har lægerne styr på det. Det føltes ikke sådan, siger hun.

Center skal koordinere kontrolbesøg

Den oplevelse er Tina Boytang langt fra ene om. Det forklarer Lilian Bomme Ousager, der er ledende overlæge på Klinisk Genetisk Afdeling på OUH.

- De oplever, at de selv skal holde styr på, om de går til alt det, de skal. At de, for at føle sig sikre, er nødt til selv at tage ansvar. Og det er der nogle, der kan, men også nogle, der ikke kan, hvor det så bare ikke bliver til, at de får fulgt de kontroller, de skal, forklarer overlægen.

Læs også: 44 patienter på OUH muligvis smittet af syg læge
Gå tilbage Del
20. jan. 2020 kl. 14:52
Fyn

44 patienter på OUH muligvis smittet af syg læge

Arkiv / Alexander Aagaard

En kirurg med en kronisk hudlidelse er muligvis skyld i, at der har været et øget antal infektioner under hofteoperationer foretaget i både Odense og Svendborg.

44 patienter med kunstigt hofteled har fået en infektion under deres hofteoperationer foretaget på Ortopædkirurgisk Afdeling O på Odense Universitetshospital, OUH. Det oplyser sygehuset i en pressemeddelelse.

Det øgede antal infektioner kan muligvis føres tilbage til operationer foretaget af en kirurg med en kronisk hudlidelse. Kirurgen er efterfølgende stoppet med at udføre hofteoperationer eller andre indgreb og varetager nu andet arbejde, hvor der ikke er infektionsrisiko.

- Vi kan ikke endegyldigt sige, at lægens hudlidelse er skyld i infektionerne, men der er en risiko, og den risiko kan vi ikke sidde overhørig. Derfor har vi taget beslutningen om at flytte kirurgen til andre opgaver, siger ledende overlæge på afdeling O Lonnie Froberg i en pressemeddelelse.

“Kirurgen er en af vores dygtigste og mest erfarne kirurger. Det betyder, at han har opereret de mest syge patienter ”

— Lonnie Froberg, ledende overlæge

Flere patienter lever ikke længere

Det har ikke været åbenlyst, at der var et øget antal patienter, der havde fået en infektion på afdeling O. Det er først, da man sammenholder genindlæggelser med andre data, at der viser sig, at der er øget forekomst af infektioner, der kan have relation til den pågældende læge på afdeling O.

- Kirurgen er en af vores dygtigste og mest erfarne kirurger. Det betyder, at han har opereret de mest syge patienter med de mest komplicerede indgreb, som også i forvejen har den højeste infektionsrisiko, siger Lonnie Froberg.

Infektionerne har medført genindlæggelse og i en række tilfælde yderligere operation. De har vist sig på forskellige tidspunkter i forløbene, og operationerne er foretaget mellem januar 2016 og juli 2019 i både Odense og Svendborg.

Seks patienter lever ikke længere. Ifølge OUH kan infektionen, som de fik på hospitalet, have haft en betydning. De fleste af de 44 patienter har efterfølgende fået en ny hofte.

OUH-direktør beklager

Lægelig direktør på OUH Kim Brixen beklager over for de patienter, der har været udsat for infektionerne.

- 44 patienter med en infektion er 44 for mange, og jeg skal være den første til at beklage over for de patienter, der har været udsat for dette. Vi er i en proces, hvor vi hele tiden arbejder på at forbedre patientsikkerheden og tager læring af alle de hændelser, der sker. Jeg hæfter mig ved, at det netop er vores nye daglige overvågningssystem, der gjorde, at vi opdagede udsvinget i antallet af infektioner, siger Kim Brixen.

“Jeg skal være den første til at beklage over for de patienter, der har været udsat for dette”

— Kim Brixen, lægelig direktør

De 44 patienter, der har haft en infektion, som kan have haft betydning for deres sygdomsforløb, er blevet kontaktet af en læge. De har også per brev fået vejledning i, hvordan de kan klage og søge erstatning.

OUH har orienteret Patienterstatningen og Styrelsen for Patientsikkerhed om sagen.

For at undgå at flere patienter med sjældne sygdomme havner i samme situation som Tina Boytang, har OUH oprettet Center for Arvelige og Komplekse Sygdomme - i daglig tale CAKS. Centeret skal koordinere og varetage kontrolforløb for den enkelte patient.

Det skal være med til at skabe tryghed hos den enkelte patient, og reaktionerne fra patienterne har allerede været gode.

Patienter føler sig lettede

Det vurderer Marianne Præstegaard, der er CAKS-koordinater på Klinisk Genetisk Afdeling på OUH.

- Det, jeg hører, er, at de enormt taknemmelige over, at de nu føler, der bliver taget hånd om dem. De er lettede over at noget af det ansvar, de føler, de selv har haft på skuldrene for at have overblik, det er der nogle andre, der tager hånd om, siger hun.

Selvom det nye center først officielt åbner til maj, er der allerede tilknyttet 240 patienter. Indtil videre kan personer med 19 forskellige sjældne sygdomme blive tilknyttet centeret.

For Tina Boytang har det nye CAKS-center, hvor hun er tilknyttet en fast koordinator og et fast forløb,  allerede haft stor betydning for hendes helbred. Kontrolbesøgene har nemlig vist tegn på cyster og svulster i hendes krop, hun ikke kendte til.

Læs også: 34 læger anbefaler lukning af fødeafdeling i Svendborg - vil samle alle fødsler i Odense
Gå tilbage Del
16. jan. 2020 kl. 23:55

34 læger anbefaler lukning af fødeafdeling i Svendborg - vil samle alle fødsler i Odense

Mikkel Skov Svendsen

Trods politisk flertal i regionsrådet for at bevare fødeafdelingen i Svendborg er fødselslægerne skeptiske og anbefaler i stedet at samle alle kompetencer i Odense. 

- Udfordringen er, at med den økonomi, der er til fødeområdet på Fyn, så er det helt klart det bedste, at vi giver det bedste tilbud til de gravide ved at samle det et sted.

Sådan siger Bjarne Rønde Kristensen, der er ledende overlæge på gynækologisk obstetrisk afdeling på OUH.

At samle det hele ét sted betyder i denne sammenhæng at nedlægge fødeafdelingen i Svendborg, da den ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at have en børnelæge tilknyttet afdelingen.

Derfor er det bedre for både den gravide og barnet, hvis man samler alle kompetencer under samme tag i Odense, mener Bjarne Rønde Kristensen. Men politikerne i Region Syddanmark er uenige.

I sidste uge besluttede et flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Konservative at bevare fødeafdelingen i Svendborg, når det nye supersygehus i Odense åbner i 2022.

Bevaring kræver økonomisk prioritering

Bjarne Rønde Kristen understreger, at han ikke er modstander af en fødeafdeling i Svendborg, men hvis den skal bestå, skal politikerne i regionsrådet også prioritere den økonomisk, så Sundhedsstyrelsens anbefalinger kan efterleves, siger han.

- Jeg siger ikke, at der ikke skal være en fødeafdeling i Svendborg. Jeg siger bare, at den skal være lige så fagligt forsvarlig som de øvrige fødesteder. Hvis politikerne vil bevilge det, som det koster at have en børnelæge til stede, så er det glimrende at have en fødeafdeling i Svendborg, hvis man politisk ønsker det.

- Men man skal selvfølgelig tænke på, hvordan man totalt set bruger både de økonomiske og faglige ressourcer bedst muligt, mener overlægen.

Bjarne Rønde Kristensen er ikke alene med den holdning. Ikke mindre end 27 overlæger og syv afdelingslæger fra OUH underskrev sidste sommer et brev, hvori der stod, at det medfører mere sikre forløb for fødende kvinder at samle en fødeafdeling i Odense.

Formand bakker op om brev

Brevet fra lægerne møder også opbakning fra Hanne Brix Westergaard, der er formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og til dagligt overlæge på fødeafdelingen på gynækologisk afdeling på Nordsjællands Hospital.

- Jeg er også orienteret om brevet, som kollegerne i Odense har skrevet. Jeg synes, deres brev lægger sig rigtig fint op ad de faglige anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen har, som siger, at der til et fødested skal være tilknyttet en børneafdeling. Så det giver mening, og jeg kan kun støtte det, siger hun.

Ifølge Hanne Brix Westergaard oplever personalet løbende at stå i situationer, hvor de føler sig meget utrygge, og hvor de ville have ønsket, at der havde været en anden form for backup med børnelæger, som kunne hjælpe dem.

Derfor vil sikkerheden for de fødende og børnene være højere på en samlet afdeling i Odense, mener formanden, som ikke er i tvivl om, hvad hun vil anbefale politikerne i regionsrådet at gøre.

- Hvis jeg skulle anbefale politikerne i Region Syddanmark at prioritere, så vil det være at prioritere god service for alle. Det vil sige, at få samlet alle fødslerne i Odense, siger hun.

Formand lytter

Sundhedsudvalgets formand Poul-Erik Svendsen (S), var med til at lægge stemmer til bevaringen af fødeafdelingen i Svendborg.

Han siger til TV 2/Fyn, at han lytter til kritikken fra det lægefaglige personale.

- Selvfølgelig lytter jeg til, hvad speciallæger siger. Jeg lytter også til, hvad jordemødre siger. De kommer med nogle andre anbefalinger, så jeg mener, at den måde vi organiserer det på med Svendborg og Odense, er fuldt ud forsvarligt. Og sådan gør man også andre steder i landet, siger Poul-Erik Svendsen og tilføjer:

- Og der er altså også det, at vi har en nærhed i fødslerne, er af betydning

Derfor er hun glad for, at hun nu er en del af et tilrettelagt kontrolforløb på OUH.

- Det betyder rigtig meget. Det giver en tryghed, og det gør, at når man ikke lige er til undersøgelse, så kan man faktisk lægge det lidt fra sig og ikke gå og spekulere. Så man kan egentlig leve en normal hverdag, uden at sygdommen behøver fylde mere, end den reelt behøver at fylde, siger Tina Boytang.

Der bliver løbende tilføjet flere sjældne sygdomme til kontrolprogrammet på Center for Arvelige og Komplekse Sygdomme, så flere patienter kan få hjælp.

 
Video: Alex Syrik
22. dec. 2024 kl. 12:19
Natacha Djervad

En person omkommet i arbejdsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.

Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.

Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

22. dec. 2024 kl. 8:42

DSB forventer julens travleste dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.

Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.

- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.

Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.

22. dec. 2024 kl. 8:26

Gymnasie indfører kortere skoledage

LYT
Del
Link
kopieret!

Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.

Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.

Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.

22. dec. 2024 kl. 6:00

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

21. dec. 2024 kl. 19:10

Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.

Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.

Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.

- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.

Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.

- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her