OB-anfører optimistisk før Silkeborg-møde:
- Vi skal ud og vinde
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
OB tager søndag imod Silkeborg på hjemmebane, og efter to kampe uden point, er det på tide med en sejr, mener OB's anfører, Jens Jakob Thomasen.
Det var noget nær en drømmestart, da OB i første runde af Superligaen slog stærke FC Midtjylland på udebane, men det blev ikke begyndelsen på en god formkurve.
Tværtimod har holdet ikke hentet en sejr i de tre efterfølgende kampe. De seneste to kampe er det blevet til nederlag. Først mod FCK på hjemmebane og siden mod FC Nordsjælland på udebane.
Det er ikke tilfredsstillende, og derfor skal der laves om på den kurve, når holdet søndag møder Silkeborg IF. Det fortæller OB's anfører, Jens Jakob Thomasen.
- Vi skal ud og vinde. Det er kort og godt det. Nu har vi tabt to i streg, og det er jo ikke, som vi gerne vil have det, siger han til TV 2 Fyn.
Vil straffe risikovillighed
Silkeborg er ubesejret i ligaen indtil videre. De har vundet en enkelt kamp og spillet tre uafgjort. OB har vundet en, tabt to og spillet en uafgjort.
De midtjyske oprykkere leverede en imponerende indsats, da de tog point fra FCK i anden runde af Superligaen ved at spille 0-0. Derfor har OB-anføreren også respekt for søndagens udfordrer.
- Vi forventer, at det bliver en kamp, hvor Silkeborg forsøger at være rigtig meget på bolden, men hvor vi skal være stærke i vores presspil og selv få skabt en masse chancer og forhåbentlig score en del mål.
GOG-spiller siger farvel til landsholdet
Morten Olsen indstiller sin landsholdskarriere. Det skriver han på Instagram.
OL-finalen 2021 blev Morten Olsens sidste landskamp.
Playmakeren stopper i rødt og hvidt, skriver han på Instagram:
- Det startede med OL-guld og sluttede med OL-sølv 5 år senere.
- Det er mere end jeg nogensinde kunne have drømt om. Tusind tak til alle, der har støttet mig og håndboldherrerne de sidste mange år. Jeg er glad og stolt over at have været en del af det her hold.
- Min rejse slutter her.
- Alt det bedste til håndboldherrerne fremover.
Morten Olsen debuterede på landsholdet i april 2006. I alt har han spillet 118 landskampe og scoret 218, og ud over OL-guldet i Rio var Olsen også med til at vinde VM både i 2019 og 2021.
I perioder har Morten Olsen spillet en kæmpe rolle på landsholdet - eksempelvis i VM-finalen 2019, hvor han scorede otte mål i udraderingen af Norge.
I andre perioder har Morten Olsen brugt meget tid på bænken, hvilket han tidligere har ærgret sig over - for eksempel under den første del af VM i 2019, hvor han styrketrænede om natten for at holde sig i gang.
TV 2 SPORT har uden held forsøgt at få en kommentar fra Morten Olsen. Det fik landstræner Nikolaj Jacobsen til gengæld tidligere på dagen. De to talte sammen, inden Morten Olsen delte nyheden om sit landsholdsstop på Instagram:
- Vi talte om, at nu er tiden kommet til at være mere sammen med familien frem for at bruge den tid, som landsholdet også kræver. Det er helt fair.
- Morten er også kommet op i årene, og der kommer nogle unge spillere, som presser på. Det har nok også noget at gøre med det - at rollen bliver mindre og mindre. Vil man bruge tiden på det? Det er jo hårdt at være væk fra familien i så mange uger.
- De er enormt tålmodige. Vi så, da de spillede i København, at de ikke er kede af at holde på bolden. De tager en del risici, og det skal vi straffe dem på, siger han.
Silkeborg har spillet uafgjort mod mod Aab og Sønderjyske og vundet over Viborg.
Fansene giver ekstra procenter
Da OB sidst spillede på hjemmebane var mere end 12.000 fans på plads på stadion, og med lempede coronarestriktioner, kan spillerne igen se frem til, at der er mere opbakning fra lægterne, end der har været det seneste halvandet år.
Og det kan mærkes, mener den fynske anfører.
- Fansene underbygger den stemning, der er på banen, så når det går godt, så får de os med, og de giver altid nogle ekstra procenter, så på den måde er det en fornøjelse at spille på hjemmebane, siger han.
Kampen fløjtes i gang klokken 16.00.
Lille færge i fare for at forsvinde
Den 200 år gamle færgerute, der er Danmarks korteste, blev lukket for fast trafik i 2014, men dårlig økonomi truer med at lukke helt for færgedriften fra Stige.
Et stykke odenseansk kulturhistorie er i fare for at forsvinde.
Færgehans, der er en lille færge på Odense Kanal, mangler frivillige, og pengekassen tømmes så småt af løbende udgifter til maling, diesel og reparationer.
- Vi er rimelig tæt på at lukke. Det skal kunne hænge sammen økonomisk. Det er ikke billigt at have sådan en her sejlende, siger Jan Lysdal, der i fem år har været skipper og frivillig på Færgehans.
200 år gammel færgerute
I mere end 100 år havde færgen daglige afgange mellem Stige og Bågø. Her kunne cyklister og gående sejle den 70 meter korte tur over Odense Kanal.
Der er tale om Danmarks korteste færgeforbindelse. Overfartstiden var et minut, og den sparede passagererne for en 14 kilometer lang omvej.
Den faste færgeforbindelse stoppede, da der blev bygget en bro over kanalen. Odins Bro åbnede i 2014.
- Der er rigtig mange, der savner ruten, siger Jan Lysdal, der sejler færgen ved særlige lejligheder et par gange om året.
- Det er bare kanon at sejle sin egen færge. Hvem gør det? Det er der ikke så mange, der gør. Jeg kan lide at have med den at gøre, og så er det et stykke kulturhistorie, fastslår han.
Odense bestemmer: Skal færgen dø?
Skipperen og de andre frivillige på Færgehans håber på økonomisk hjælp, så de kan reparere og vedligeholde færgen.
- Odenseanerne bestemmer, om vi skal holde liv i færgen. Det koster lidt at holde liv i den, siger Kenneth Lind Ludvigsen, der er frivillig matros på Færgehans.
Det glæder stadsarkivar Johnny Wøllekær, at der fortsat holdes liv i den gamle færge, der i årtier var med til at samle Odense, efter byen blev delt, da kanalen i starten af 1800-tallet blev gravet færdig.
Han er dog skeptisk over for, om kommende generationer også fortsat vil yde det frivillige arbejde og give den nødvendige økonomiske hjælp for at holde færgen på vandet.
- Da den faste færgeforbindelse lukkede, skulle de omdefinere sig og finde noget nyt. De har levet på, at det er en gammel kulturinstitution, de har videreført, siger Johnny Wøllekær.
- Det er en ældgammel tradition, de har været med til at holde ved lige, og hvis der ikke er opbakning til det, bliver det selvfølgelig svært for dem at fastholde gejsten, fortæller han.
De frivillige, der står for driften, sejler af og til turistture med færgen i Odense Kanal.
Færgeruten har eksisteret siden 1800-tallet, men afgangene blev først sat i system omkring Første Verdenskrig omkring 100 år senere.
Tog færgen 1.000 gange: Den er død for mig
En af dem, der har brugt færgen flittigt, er pensionist Ole Petersen. Han har taget turen, siden han var barn.
Selv om han savner ruten, er han klar over, at den ikke kommer igen.
- Det er sørgeligt, men den har ingen betydning mere, for den er jo lukket. Den kan ikke komme igen. Den er sådan set død for mig, siger Ole Petersen.
Hvor mange gange har du taget færgen?
- Mange hundrede gange. Måske tusinde gange.
Færgen har fået sit navn efter skipperen, der sejlede ruten næsten dagligt fra 1932 til 1972.