11. jan. 2022 kl. 10:27
Fyn
Alexander Aagaard (arkiv)

Jeanette Torndahl Fournier
/

OB får bøde efter Lars Høgh-hyldest

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

OB's to pokalkampe mod Randers i december endte med succes på banen, men pyroteknik på tilskuerpladserne resulteret nu i to bøder på 30.000 kroner.

I december mødte OB og Randers FC hinanden i pokalturneringens kvartfinaler, og de kampe får nu et efterspil for begge klubber. 

OB er blevet idømt to bøder á 30.000 kroner, fordi der under kampene blev anvendt blandt andet romerlys på tilskuerpladserne. Det oplyser DBU's disciplinærinstans. 

Den første kamp fandt sted 5. december på Randers' hjemmebane. Her blev der observeret 11 styk pyroteknik blandt OB-fansene på udebaneafsnittet, skriver disciplinærinstansen i sin kendelse. 

Læs også: Rørende gestus på stadion: Se billederne af Høghens hyldest
Gå tilbage Del
13. dec. 2021 kl. 12:11

Rørende gestus på stadion: Se billederne af Høghens hyldest

Arkiv / Alexander Aagaard

Lars Høgh blev hyldet af fynboerne på Odense Stadion søndag aften under pokalkampen mellem Randers FC og OB. Se de rørende øjeblikke her.

Tirsdag klokken 14 skal fodboldlegenden Lars Høgh bisættes i Odense Domkirke efter tre år med kræftsygdom.

Siden hans død onsdag er det væltet ind med hyldester, støtte og minder om Lars Høgh. Det gjorde sig især bemærket til søndagens pokalkamp mellem OB og Randers FC, hvor fans kunne sende en stor hyldest afsted mod målmandslegenden, da Andrea Bocellis "Time to say goodbye" blev spillet, der blev holdt et minuts stilhed og tilskuerrækkerne fik sunget ham afsted med hans særlige sang.

Og det gjorde et stort indtryk på både fremmødte på Odense Stadion og de fynboer, der så med hjemmefra.

- Det var som man fik gåsehud af så smuk en ære, de gav Lars Høgh, er der en, der skriver på TV 2 Fyns Facebookside.

- Hvor var det smukt, og så velfortjent. Han var noget specielt for mange. Mange tanker til familien. Han vil blive husket, skriver en anden.

Se nogle af de rørende billeder fra søndagens hyldest.

Alexander Aagaard
Der var flere, der havde hjemmelavede skilte med til kampen mellem Randers FC og OB.
Sofie Dambæk Rasmussen
Under sangen 8 minutter og 17 sekunder inde i kampen, blev der sunget højt og tændt romerlys.
Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Lars Høghs ansigt var at finde mange steder på Stadion.
Alexander Aagaard
Lars Høgh spillede 817 kampe i OB-trøjen. Derfor skulle der synges 8 minutter og 17 sekunder inde i kampen.
Sebastian Jensen
Der blev sat mange lys foran Høgehsn Mur ved Odense Stadion inden kampen.
Odense Boldklub
Tilskuerne havde telefonen i vejret under Andrea Bocellis "Time to say goodbye".
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Der var mange, der mindedes Lars Høgh søndag aften på Stadion.

Da der er nultolerance over for brug af fyrværkeri uden tilladelse, og det samtidig er tredje gang inden for 12 måneder, at disciplinærinstansen sanktioner OB, så bliver det til en bøde på 30.000 kroner. 

Lars Høgh-hyldest

Den anden af de to kvartfinaler blev spillet på Odense Stadion. 

Kampen var OB's første efter OB-legenden Lars Høghs død 8. december. At den årsag var den udvalgt til en hyldest af den tidligere OB-spiller. 

Efter otte minutter og 17 sekunder rejste stadion sig og klappede af målmanden, der nåede 817 kampe for OB. 

Læs også: Høgh'en er fløjet, skrev Dannis bror:
  • Jeg havde lyst til at råbe: "Forstår I ikke, hvad der er sket?"
Gå tilbage Del
9. dec. 2021 kl. 15:34

Høgh'en er fløjet, skrev Dannis bror:
  • Jeg havde lyst til at råbe: "Forstår I ikke, hvad der er sket?"

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Lars Høgh har været en slags gennemgående tapet gennem Danni Travns barn- og ungdom. Han var der altid - nu er han ikke mere og tilbage er efterladt et land i sorg.

Mørket har forlængst sænket sig over Danmark. På sit oplyste kontor på Rådhuspladsen i København sidder fynboen Danni Travn og kaster de sidste blikke på et manuskript, han har til gennemlæsning.

Kort før klokken 23 tikker en besked ind fra hans storebror: "Høgh'en er fløjet", står der. Intet andet.

- Jeg kunne ikke ønske mig at have fået det at vide af nogen andre, fortæller Danni Travn.

Han har skrevet nedenstående smukke mindeord om den fynske målmandslegende.

Udover at være redaktør på Politikens Forlag er 40-årige Danni Travn inkarneret OB-fan. Han er tæt på at være vokset op på Odense Stadion, der lå ikke langt fra barndomshjemmet i Bolbro, hvor hans far og bror har hevet ham med siden slutningen af 80'erne. Dengang Lars Høgh allerede var et etableret navn i målet.

- Da jeg gik hjem over Rådhuspladsen, havde jeg en mærkelig følelse af, at livet jo går videre for mange. Jeg havde lyst til at råbe: "Forstår I ikke, hvad der er sket?". Det er et stort tab for mange, siger han.

Soundtracket til barndommen

Onsdag aften sov Lars Høgh stille ind med sin hustru Tine ved sin side. Han døde efter længere tids sygdom.

Lars Høgh

  • Fik i 1977 debut som målmand i OB. Han nåede at spille 817 kampe.
  • Fra 1983-1995 spillede han otte landsholdskampe.
  • I 2003 startede han sin karriere som målmandstræner, først i FC Nordsjælland og senere hos AaB og Viborg. Fra 2007 til 2012 var han træner i Brøndby IF og senere i OB fra 2012. Han vendte tilbage til Brøndby IF i 2016.
  • Siden 2007 har han sideløbende med sine klubjobs været målmandstræner for det danske herrelandshold.
  • I sommeren 2018 fik han konstateret livstruende bugspytkirtelkræft.
  • Han blev i december 2021 optaget i Sportens Hall of Fame kort inden hans død den 8. december.
  • Han efterlader sig sin hustru Tine, sine børn Jonas og Josefine samt børnebørnene Poul, Ellen og Molly.
  • Lars Høgh blev 62 år gammel.

Hans død var næppe en overraskelse for mange - end ikke ham selv, der i forbindelse med sin boglancering i efteråret fortalte, at han kun havde måneder tilbage at leve i. 

Alligevel føles hans død stadig så meningsløs for mange.

- For mange, der kan huske ham, er det følelsen af, at man har mistet en rejsekammerat i livet. Han var manden, der havde lavet soundtracket til ens ungdom og barndom. Han var der altid, siger Danni Travn.

Derfor pibler anekdoter om møder med den elskelige målmand også frem efter hans død. 

Som dengang han inviterede en tiårig knægt i målmandstrøje ind på banen efter en Superligakamp i Odense og skød på mål med ham, inden han introducerede ham for resten af spillertruppen. Eller som da han selv henvendte sig til Danni Travn og hans kammerat iført stribede OB-trøjer på en gågade i Herning blot for at høre, hvordan de troede, dagens kamp ville gå.

- Han repræsenterede det joviale og tilgængelige. Det er påfaldende så mange mennesker, der har en oplevelse af, at han opsøgte dem og ikke omvendt, fortæller Danni Travn.

Nu mangler bedstefar

Siden nyheden om hans død har tusindvis af danskere - kendte som ukendte - udtrykt deres sorg. Lars Høgh var uden tvivl mere end en gennemsnitlig fodboldspiller.

- Han var aldrig sin generations bedste, men han var en samler og viste, hvad sport i mine øjne står for, som ikke er had, slå på tæven og romerlys. Det fine har været for mig at opleve, at han har været vores på Fyn i mange år, indtil han de senere år voksede sig ud over Fyns grænser. Der var noget særligt ved ham, oplevede flere og flere, fortæller Danni Travn.

Selvom Danni Travn mistede sin barndoms stemningsmusik onsdag aften, er hans tab dog intet i forhold til Tine, Jonas, Josefine, Poul, Ellen og Molly, der har mistet deres mand, far og bedstefar.

- Jeg tænker først og fremmest på, at der er børn og børnebørn, der ikke har en far og bedstefar længere. Jeg vil ikke sidestille mit tomrum med deres, siger Danni Travn.

Lars Høgh blev 62 år.

Men også her blev der altså tændt for pyroteknik blandt OB-fansene, hvilket ligeledes bliver takseret med en bøde på 30.000 kroner. 

To personer blev i den forbindelse pågrebet og vil blive pålagt en afgift på 5.000 kroner, ligesom de i et år har karantæne fra stadion. Derudover blev de sigtet af politiet for overtrædelse af fyrværkeriloven. 

OB vandt 2-0 i Randers, mens Randers vandt 2-1 i Odense. 

Randers FC er idømt bøder på henholdsvis 25.000 kroner og 5.000 kroner efter de to kampe. 

TV 2 Fyn
Det er romerlyset i baggrunden, som er årsag til bøden.
13. jan. 2025 kl. 6:00
Tophistorie

DSB glemmer at standse på fynsk station - så mange gange sker det

LYT
Del
Link
kopieret!

Forestil dig, at du sidder i intercitytoget og gør klar til, at du skal af på næste station.

Men toget glemmer at standse på din station og kører videre. Hvad gør du så?

Det er sket et par gange for Anne Fiber, der er repræsentant for Langeskov Pendlerklub.

- Jeg har selv oplevet, at toget kørte forbi mig på stationen og også prøvet at være i toget - ovenikøbet sammen med mine børn. Det var godt nok træls, og mine børn undrede sig også over, hvorfor vi pludselig skulle have en is på Nyborg Station i stedet for at køre direkte hjem, siger Anne Fiber.

Nye tal fra DSB viser, at det fortsat er et problem.

11 gange blev Langeskov glemt

I 2024 glemte DSB’s lokomotivførere at standse på den østfynske intercitytogstation 11 gange. Der er tale om en meget lille del, for der er omkring 14.600 standsninger i Langeskov om året.

- Hver overset standsning er én for meget, særligt efter alle de problemer, der i tidernes løb har været på Langeskov Station. Når det er sagt, oplever jeg generelt mere stabil drift, og derfor håber jeg også virkelig, at det ikke er noget, folk lader sig skræmme af, siger Anne Fiber.

Læs også: Havde de gamle sporvogne i Odense også problemer med løvfald?
Gå tilbage Del
10. nov. 2022 kl. 8:07
Tophistorie

Havde de gamle sporvogne i Odense også problemer med løvfald?

Birthe Melchiors/Ritzau Scanpix

Voldsomme snestorme i 1917 og 1925 satte en stopper for sporvognsdriften i Odense, men der er ikke eksempler på lignende problemer med løvfald.

I gamle dage havde sporvognen ikke de samme problemer med løvfald, som Odense Letbane oplever nu.

De seneste dage og uger har skinnerne i Odense været plaget af de mange blade, der falder af træerne i efteråret, og det har drillet byens nye letbanetog, der oplever kritiske fejl, når de bremser.

I Odense kørte der sporvogne gennem bybilledet fra 1911 til 1952.

Kigger man i historiske arkiver og gamle aviser, er der ikke umiddelbart nogen eksempler på, at nedfaldne blade har drillet sporvognstrafikken gennem Odense.

Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet

Ingen problemer med løvfald

Forfatteren O. Iskov udgav i 1986 en bog om sporvognene i Odense, hvor han gav en omfattende gennemgang af sporveje i Odense fra 1911 til 1952. Her står der intet om problemer med løvfald.

- Han var en ret grundig og nørdet sporvognsentusiast, der vendte hvert et stykke papir, der vedrørte Odenses sporvognshistorie, så er jeg næsten sikker på, at han ikke er stødt på det i sin research, siger Jens Åge S. Petersen, der er arkivar i Odense Stadsarkiv.

- Jeg er heller ikke stødt på det, men jeg kan jo ikke være absolut sikker på, at problemet ikke er forekommet, forklarer han.

Forskel på sporvogn og letbane

Datidens sporvogne adskiller sig dog på væsentlige punkter fra nutidens elektriske letbanetog.

I gamle dage var sporvognene i højere grad styret ved mekanisk kraft og var ikke afhængig af it-systemer, og de kørte væsentligt langsommere gennem bybilledet, og når bladene faldt af træerne, sænkede man blot farten, hvis der var glat.

Det er især teknikken, der driller letbanen i disse uger. 

John Hartmann/Ritzau Scanpix
I Odense gik der sporvogne til Hunderup Skov og Fruens Bøge. Billedet er fra 1952 - det sidste år med sporvogne i byen.

Der er dog også ligheder. I gamle dage spredte man grus på skinnerne, så togene kunne få bedre fodfæste. Det gør man også med letbanen.

Rensede også skinner dengang

Ifølge Jens Åge S. Petersen havde sporvognsselskabet i Odense i gamle dage en del ansatte, der tog sig af vedligehold af skinner, blandt andet ved at smøre og rense skinnerne, ligesom Odense Letbane.

De ansatte gik ved håndkraft rundt med en sporvognsskinneskidtskraber (jo, det er et ord, og du kan slå det op i ordbogen, red.) for at sikre, at skinnerne blev holdt rene.

Amanda Holmgaard Sørensen
Letbanen har i løbet af de seneste dage og uger oplevet alvorlige nedbrud, der har resulteret i forsinkelser og aflysninger - primært på grund af løvfald.

Selv om datidens sporvogne umiddelbart undgik forsinkelser og aflysninger på grund af løvfald, stod det værre til med vintervejret.

Snestorme lammede sporvognstrafik

Under en voldsom snestorm den 8. og 9. marts 1917 måtte sporvognene i Odense give op og indstille driften på grund af for meget sne og is på skinnerne.

25. november 1925 måtte nogle af sporvognene holde sig indenfor på grund af en kraftig snestorm, og det fik selskabet til at investere i saltvogne, og sporvognene blev desuden udstyret med en sneplov.

Den kommende vinter vil vise, om Odense Letbane også vil få problemer, når frost og sne forventeligt rammer Danmarks tredjestørste by.

Odense Letbane: Sådan klarer vi frost og sne

Odense Letbane er dog forberedt på vintervejret og vil forsøge at gøre køreledningerne modstandsdygtige over for is og frost ved at sprøjte antiisvæske på køreledningerne.

- Vi er på vej mod Odense Letbanes første vinter i drift, og vi har naturligvis et klart mål om, at frostvejr får så minimal indvirkning på driften som muligt, siger administrerende direktør Dan Ravn.

Amanda Holmgaard Sørensen
En rensemaskine kører jævnligt og spuler skinnerne, så der ikke ligger blade. I gamle dage brugte man en sporvognsskinneskidtskraber.

- Det bedste, vi kan gøre, er at forebygge – og vi har vurderet, at et samarbejde med Interflon (antiisvæske, red.) er den bedste løsning til danske vejrforhold, forklarer han.

Det kan også blive aktuelt at holde letbanetogene kørende om natten, så ledningerne bliver holdt isfri.

- En anden løsning ville være at køre med tomme tog natten igennem for at holde ledningerne isfri, men det kan vi forhåbentlig undgå takket være Interflon-løsningen, siger Dan Ravn.

I 2018 oplevede Aarhus Letbane de samme problemer med løvfald og glatte skinner, men her fandt de en løsning, og der har ikke været problemer siden. Allerede i oktober oplevede letbanen i Aarhus dog de første problemer med frost. 

Langeskov Station blev åbnet i 1865, men i 1974 blev stationen nedlagt. Langeskov fik dog sin togstation igen i 2015 med direkte togdrift til Aarhus og København. Herefter kom det frem, at toget glemte at standse på den nye station.

I 2018 glemte DSB at standse på stationen 13 gange. Året efter var antallet af forbikørsler steget til 24.

Hvad gør passagererne?

Ifølge DSB er der tale om menneskelige fejl, når toget kører forbi stationen.

DSB oplyser til TV 2 Fyn, at når toget ikke standser, er det af den simple årsag, at lokomotivføreren ikke får standset ved stationen.

Toget kører 180 kilometer i timen, og lokomotivføreren skal bringe toget til standsning flere hundrede meter inden perronen, og det sker en sjælden gang imellem, at det glipper, eller stationen bliver glemt.

Ifølge pendlerrepræsentanten er DSB god til at finde en løsning, hvis der sker en fejl.

- Hvis man er uheldig ikke at komme med toget, håber jeg, at man har forståelse for, at det ikke er noget, DSB gør for at genere os, siger Anne Fiber.

Hvad skal man gøre, hvis toget glemmer at standse?

- For det første er det en god idé lige at trække vejret og mentalt skrige ind i en pude. Og derefter kigge på afgangstavlen. I langt de fleste tilfælde indser DSB hurtigt fejlen og får kontakt til Driftscentret, så de kan få arrangeret, at det næste tog standser ekstraordinært. Det kan dog tage nogle lange minutter, før det kommer op på tavlen. Derfor kan man også sagtens selv ringe ind til DSB (70131415, red.) og gøre opmærksom på problemet. Og ja, det er bøvlet og superfrustrerende, men det er heldigvis meget sjældent, at dette sker, siger Anne Fiber.

Beboere: Træls og surt - men vi er glade for stationen

I Langeskov er der generelt også stor tilfredshed med byens snart ti år gamle station.

TV 2 Fyn har talt med flere rejsende ved Langeskov Station. De ærgrer sig over, at DSB en sjælden gang imellem glemmer at standse i byen, men de er generelt glade for at have en station i byen.

- Det er træls, hvis man ikke kan stole på toget, siger Pernille Kvistgaard Kamuk, der bor i Langeskov.

- Det er så surt at skulle komme for sent, siger Anne Christensen.

Det er kun intercitytoget, der standser i Langeskov. Lyntoget kører forbi stationen. 

13. jan. 2025 kl. 5:00
Tophistorie

Mandagen begynder flot og kold inden vejret skifter

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandagen begynder med sol, og lave temperaturer på mellem en og fire graders frost, hvor der kan være risiko for glatte veje.

I løbet af formiddagen trækker skyer ind over regionen vestfra og sammen med dem en lidt højere temperatur. Her svinger den sig nemlig op på mellem to og fire graders varme, lyder det fra Jens Ringgaard hos TV 2 Vejret.

Skyerne kommer dog ikke alene, for med dem kommer en vind der blæser op til hård styrke fra sydvestlig retning.

De varmere temperaturer fortsætter i løbet af ugen, og skyerne bliver vi heller ikke fri for.

12. jan. 2025 kl. 21:30
Anders Høgh

Hun er advokat og hjælper andre - pludselig fik hun dødstrusler

LYT
Del
Link
kopieret!

Liv Dyrhauge er advokat - og har på grund af sit job haft trusler meget tæt på livet. Truslerne hang sammen med hendes arbejde, men påvirkede hende også i privatlivet.

Hun er langt fra alene. Mange advokater oplever trusler og chikane når de udfører deres arbejde.

Derfor vil den konservative politiker Mai Mercado have beskyttet advokater på lige fod med offentligt ansatte.

Liv Dyrhauge fra Svendborg lever af at beskytte andres interesser i de danske retssale. Men i dag råber hun op om de alvorlige konsekvenser det kan have at passe sit arbejde som advokat.

Som beskikket advokat i en familieretssag om forældremyndighed oplevede Liv Dyrhauge nemlig selv hvor dårligt advokater er stillet, når de selv bliver truet på livet.

Her begyndte moren i sagen at true hende - Liv Dyrhauge repræsenterede faren.

- Hun starter med at ringe meget tideligt om morgenen og truer med, at nu kommer der nogle efter mig, skærer fingrene af mig og slår mig ihjel.

De trusler tager Liv Dyrhauge med til politiet - men uden den store reaktion.

- Betjenten griner af mig og siger, at det må jeg kunne tåle, fortæller hun.

Loven skal ændres

Selvom Liv Dyrhauge har fortalt sin historie flere gange, så ville hun kunne ende i samme situation i dag.

Og derfor vil det fynske folketingsmedlem for de konservative Mai Mercado nu have advokater som Liv Dyrhauge beskyttet på lige vilkår med andre offentlige ansatte.

- Jeg synes det er et symptom på, at vi ikke har et sundt retssystem. I en retssal der er alle andre funktioner dækket ind under paragraf 119, hvis der er sager om vold eller trusler mod dem. Forsvarsadvokaten er den eneste, der ikke er omfattet af det.

Ifølge Liv Dyrhauge kunne det have gjort en forskel hvis hendes arbejde også var særligt beskyttet mod trusler under straffelovens paragraf 119.

- Hvis jeg havde været omfattet af den paragraf, havde det gjort alverden til forskel. Her endte det med, at jeg måtte træde ud af sagen og måtte efterlade min part. Men da mine børn blev involveret, blev det mit eget behov, jeg måtte vælge, siger hun.

Hos Advokatsamfundet viser undersøgelser, at op i mod en tredjedel af alle advokater har oplevet trusler.

12. jan. 2025 kl. 19:34
Mikkel Skov Svendsen

Ny lokalplan skruer op for musikken - nabo afprøver, hvor højt der må spilles

LYT
Del
Link
kopieret!

Lydniveauet fra store koncerter på Dyrskuepladsen i Odense bliver alt for højt fremover, mener formanden for Dyrskuepladsens Naboer Nils Skeby.

Det siger han forud for den politiske behandling af en ny lokalplan for netop Dyrskuepladsen og Tusindårsskoven.

Lokalplanen lægger op til, at der må være et lydniveau på 95 decibel hos de nærmeste naboer under koncerterne - målt ved deres facade. Et lydniveau, der hidtil har været begrænset til 60 decibel.

Nils Skeby inviterede TV 2 Fyn forbi sit hjem, for at tydeliggøre, hvor højt 95 decibel lyder.

- Jeg er utroligt skuffet. Jeg havde forventet, at der med det nye udspil ville blive tage hensyn. Men den her forøgelse vil lægge et betydeligt tryk på os som naboer, siger Nils Skeby. Han er formand for foreningen Dyrskuepladsens naboer.

Virakken om koncerterne på dyrskuepladsen har efterhånden varet længe. Den nuværende lokalplan for området giver ikke lov til afholdelse af koncerter. Derfor har Odense Kommune udarbejdet et udkast til en ny.

Men den er forkastelig, mener Nils Skeby, der også stiller op til kommunalvalget ved at skabe en borgerliste.

- Det her er en markant forøgelse af den gene, der er for naboerne herude, siger Nils Skeby.

Hvor højt er 95 decibel?

Ude i haven har formanden nu fundet sin Soundbox frem. Stille og roligt tænder han for en gang solid rock, og skruer derefter helt op.

Spørgsmål: Nils Skeby, du bor i landets tredjestørste by - her hvor vi står kan vi høre trafikken fra Sdr. Boulevard, i sommerperioden er der bare mange mennesker, og der er festivaler og folk udenfor overalt. Er det ikke bare noget, man må tage med?

- Der er selvfølgelig ting, vi må acceptere. Men det er det samlede lydtryk, som stresser os. Derfor havde jeg håbet, at vi kunne finde en god balance for Dyrskuepladsen. Men kommunen har ikke ønsket at drøfte opsætningen derovre, siger Nils Skeby, der nu befinder sig i sin stue.

Ude på den anden side af vinduet hamrer rockmusikken løs, og Nils Skeby finder sin telefon frem for at måle støjniveauet.

Mikkel Skov Svendsen
Nils Skeby satte selv musik på, og inviterede TV 2 Fyn forbi for at tydeliggøre, hvor højt musikken vil lyde i hans stue, hvis der gives tilladelse til at spille med 95 decibel mål ved naboernes facade.

Her viser telefonen - som ikke er professionelt måleudstyr - et niveau omkring 73 til 78 decibel indendørs.

- Arbejdstilsynets støjregler lyder, at ved 80 decibel skal der bruges høreværn, så det synes jeg er i overkanten i mit eget, det her. Det skal være sådan, at mennesker skal kunne være i deres bolig uanset, hvad der foregår udenfor, siger Nils Skeby.

Derfor undersøger TV 2 Fyn støjniveau

TV 2 Fyn har valgt at undersøge, hvor højt 95 decibel lyder, fordi der i den nye lokalplan lægges op til, at det er lydniveauet, der må være i forbindelse med koncerter ved nærmeste nabo til Dyrskuepladsen.

Nils Skeby oplyser til TV 2 Fyn, at han forud for testen advarede sine naboer om den høje musik.

Behandler lokalplanen mandag

En af dem, der skal være med til at tage stilling til den nye, opdaterede lokalplan for området, er Liberal Alliances medlem af byrådet, Araz Khan. Han sidder også med i By- og kulturudvalget.

- Jeg synes det er vigtigt, at vi overholder den lovgivning der er til. Vi har ikke overholdt den gældende lokalplan, og derfor udarbejdes der nu en ny.

Der kommer til at være tale om en væsentlig forøgelse af lydniveauet, og til det siger Araz Khan, at han synes det er vigtigt at lytte til naboerne.

- Vi kan ikke udsætte mennesker for vedvarende larm. Men hvis vi inde for lovens rammer kan afholde tre-fire store koncerter til gavn for byen om året, unge som gamle. Så er det en prioritet, vi gerne vil se på, inden for de juridiske rammer, der er, siger han.

Behandlingen af den ny lokalplan finder sted mandag i By- og kulturudvalget.

12. jan. 2025 kl. 17:37

Odense Håndbold taber til uovervindeligt tophold

LYT
Del
Link
kopieret!

Der var topopgør i kvindernes Champions League i håndbold i dag - det foregik på Odense Håndbolds hjemmebane mod ungarske Gyor.

Ungarerne løb på banen til kampen med en føring i gruppe B med 13 point, mens Odense, der er ubesejret på hjemmebane, inden kampen var nummer 3 med 12 point - det samme som Esbjerg på andenpladsen.

Odense Håndbold vandt de to holds første møde i efteråret i Ungarn, men havde for store udsving spillemæssigt, mens Györ viste den rutine og klasse, der sendte holdet til tops i seneste sæson af den fornemmeste europæiske klubturnering, skriver Ritzau.

Kampen endte 32 - 34 til Gyor.

12. jan. 2025 kl. 17:03
Screenshot fra video / Alexander Aagaard

Bygge-bagmand på Fyn fik minister til at se rødt - nu risikerer tysker fængsel og indrejseforbud

LYT
Del
Link
kopieret!

Den tyske byggebagmand Osman Celik risikerer både fængsel, kæmpebøde og indrejseforbud, når han mandag og tirsdag er tiltalt for skattebedrageri ved retten i Odense.

Det fremgår af det anklageskrift, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i.

Osman Celik har ifølge anklageskriftet snydt for 3,6 millioner kroner i skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag i indkomstårene 2019 og 2020. Det beløb vil anklagemyndigheden have retur samt en bøde på det samme beløb.

Desuden er kravet, at Osman Celik får indrejseforbud i Danmark i seks år.

Fusk og snyd

Som Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn tidligere har kunnet fortælle, er Osman Celik to gange blevet idømt konkurskarantæne, fordi han i virksomhederne OC Byg Aps og Optima Plan ApS har betalt medarbejderne sort, snydt i skat, fusket med regnskaber og hævet flere millioner, før firmaerne så endte med at gå konkurs.

Et tredje firma, Hamburg Plan, gik konkurs i starten af 2023.

Men det er oprydningen i Optima Plan, der nu udrulles i retten i Odense.

Trods to konkurskarantæner lykkedes det Osman Celik, der er bosiddende i Hamborg, at fortsætte sin blakkede “erhvervskarriere”, fordi der var huller i det danske karantænesystem.

Osman Celik stod opført på to forskellige adresser i Hamborg, og så troede systemet, at der var tale om to forskellige personer.

Afsløringerne i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fik justitsminister Peter Hummelgaard til at se rødt.

- Det er problematisk, hvis ledelsesmedlemmer, der er bosat eller opholder sig i udlandet, kan undgå konsekvenserne af en konkurskarantæne, der pålægges ved en kendelse afsagt af en dansk domstol, sagde Peter Hummelgaard.

I marts 2024 oplyste Hummelgaard i en pressemeddelelse, at han vil give offentlig adgang til konkurskarantæner, men det har dog den begrænsning, at man skal søge Erhvervsstyrelsen, der så afgør, om man har en berettiget interesse i forespørgslen.

Konkursrytter

Osman Celiks danske selskaber beskæftigede sig med gulvstøbning og andet byggearbejde med lavtlønnet, østeuropæisk arbejdskraft.

I Tyskland blev han allerede i slutningen af 90’erne afsløret som konkursrytter med en perlerække af selskaber, der blev lukket med store tab, mens Osman Celik selv kunne tømme selskaberne og efterlade regningen til leverandører og skattemyndigheder.

Sådan var hans metode i Tyskland. Og sådan har den været i Danmark.

I konkursen efter Optima Plan, der nu afdækkes i retten i Odense, studsede først revisor, siden kurator og Skattestyrelsen over, at overskuddet før skat var på 84.766 kroner - en grundigere gennemgang viste, at det reelle resultat burde have været 4,6 millioner kroner.

Skattestyrelsen fandt også ud af, at Osman Celik havde hævet over 1,8 millioner kroner af selskabets penge.

Osman Celik afviser dog at have taget penge ud af selskabet til sig selv.

- Jeg har ikke taget noget. Jeg har ikke engang taget løn ud, har han tidligere udtalt til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende.

Han mente tværtimod, at selskabet skyldte ham penge, fordi han privat har skudt penge ind i firmaet.

På Fyn samarbejdede Osman Celik bl.a. med den daværende formand for DI Byggeri på Fyn, Dan Virkelyst Johansen, indehaver af LH-Gulve.

Han fyrede først Celik som samarbejdspartner og valgte efterfølgende at trække sig som formand for DI Byggeri på Fyn.

Faktaboks

Søndag den 13. november kunne Fyens Stiftstidende og TV2 Fyn afsløre, at Osman Celik, en flere gange bedrageridømt tysk bygge-bagmand fra Hamborg, havde slået sig ned i Odense og havde arbejdet på flere store byggeprojekter, mens han både underbetalte sine primært østeuropæiske ansatte, havde sort økonomi og stod bag konkursrytteri.

Efterfølgende kom det frem, at Osman Celik i sin tid i Danmark i årevis har været fast underentreprenør for en af de helt store navne i fynsk erhvervsliv, nemlig Dan Virkelyst Johansenm indehaver af LH Gulve.

Ud over at være indehaver af det over 100 år gamle firma LH Gulve, var Dan Virkelyst Johansen også formand for arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri Byggeri på Fyn - og dermed repræsentant for den danske model og dermed ordnede forhold på arbejdsmarkedet.

Det stoppede dog fredag den 18. november, hvor Dansk Industri meddelte, at Dan Virkelyst Johansen trækker sig fra samtlige sine tillidsposter.

Osman Celiks seneste firma, Hamburg Plan, gik konkurs mandag den 19. december.

Hamborg Plan havde forinden bl.a. arbejdet på Olav de Lindes byggeplads ved Thrige-firkanten som underentreprenør for LH Gulve, der var underentreprenør for Olav de Lindes hovedentreprenør NJ Gruppen.

Celik erklærer sig ikke skyldig

Osman Celiks advokat, Niclas Turan Kandemir, forventer, at hans klient dukker op mandag og tirsdag.

Han oplyser samtidig til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, at hans klient erklærer sig ikke skyldig i alle anklagepunkter.

12. jan. 2025 kl. 15:28
Thomas Larsen-Bjerre

Der skal pruttes til Fyns største loppe- og kræmmermarked

LYT
Del
Link
kopieret!

Altså om prisen. For på et kræmmermarked hører det sig til, at man ikke betaler den pris, der står på det lille stykke pap på varen. Det mener i hvert fald Ulrik Schnoor, der søndag havde vovet pelsen og var taget på kræmmermarked i Odense Kongrescenter.

- Skal man finde et eller andet, så skal der også pruttes lidt, det er jo en kunst i sig selv, siger han.

Både lørdag og søndag har der været rigtig mange mennesker forbi markedet, som har fået stor interesse. Det mærker Bjarne Johansen, der har en retrobutik i Assens, og har taget nogle af varerne med til sin stand.

- Det er gået fint, man skal ikke klage. Folk interesserer sig både for keramikken, skiltene og gamle dåser, siger han.

12. jan. 2025 kl. 13:21

Her er vinderne af årets Musical Awards

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag blev der afholdt Musical Awards på Odense Teater. Et årligt awardshow med henblik på at hylde de frivillige amatører, der hvert år arbejder for at skabe musicals på Fyn.

Årets forestilling: Hair

Årets kvindelige hovedrolle: Laura Stærke (Atlantis)

Årets mandlige hovedrolle: Rasmus Mansachs (My Fair Lady)

Årets kvindelige birolle: Signe Andersen (Ronja Røverdatter)

Årets mandlige birolle: Jan Larsen (Atlantis)

Årets kvindelige ensemblerolle: Silje Ida Amalie Andersen (Flashdance)

Årets mandlige ensemblerolle: Gustav Sejr (My Fair Lady)

Årets musikalske oplevelse: Flashdance

Årets koreografiske oplevelse: Hair

Årets kostumer: Ronja Røverdatter

Årets scenografi: Hair

12. jan. 2025 kl. 12:00
Google

Se de vilde billeder af Odense før og nu - men er udviklingen noget særligt?

LYT
Del
Link
kopieret!

Før lå der en grøn græsmark. Nu ligger der et højhus og en station.

Før var der træer og buske. Nu er der et helt nyt boligområde.

Før lå der en firsporet færdselsåre. Nu er vejen helt væk.

Odense har forandret sig drastisk, især i de seneste 10-15 år.

På billederne kan du skubbe markøren for at se, hvor meget byen har forandret sig.

Gartnerbyen

Google

2009

Google

2024
Middelfartvej og Gartnerbyen under opbygning i 2019.

Professor: Derfor har Odense ændret sig så meget

Årsagen er ifølge professor i arkitektur og fysisk planlægning Claus Bech-Danielsen fra Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet i København det samme, som man kender fra andre større byer.

- De større danske byer har alle sammen udviklet sig drastisk. De centrale byer er blevet mere attraktive at bo i, og derfor har de vokseværk. De vil gøre sig attraktive som boligbyer og ikke som handelsbyer som tidligere, siger Claus Bech-Danielsen. 

- Omlægningen af Thomas B. Thriges Gade er et af de bedste eksempler på bymidteomlægning. Det er et opgør med efterkrigstiden, hvor man gjorde meget for, at bilerne kunne komme igennem byen. Det handlede mere om trafikplanlægning i en effektiv by end et rart sted at bo og være, forklarer han.

På billederne kan man både se, hvordan bymidten har transformeret sig, og hvordan byen har udvidet sig.

Odense Banegård Center

Google

2009

Google

2024
Google
Odense Banegård Center i 2020.

Generel udvikling som andre byer

Med omlægningen af Thomas B. Thriges Gade har Odense et spydspidsprojekt, mener Claus Bech-Danielsen, men omvendt skiller Odense sig ikke ekstraordinært ud fra andre storbyer, og den har faktisk haltet efter i forhold til andre byer - eksempelvis Aarhus - på nogle områder.

- Når man kommer ned til havnen, er Odense først nu ved at komme i gang. I Odense er udviklingen ikke gået stærkere, men der er tale om generel tendens i større byer, siger Claus Bech-Danielsen.

Syddansk Universitet

Google

2009

Google

2024

Professoren mener, at det er en god ting, at de større danske byer udvikler sig hen mod centralt placerede boligområder frem for tung biltrafik. I de kommende år fortsætter transformationen blandt andet i Vollsmose og på havnen, og her er det ifølge professoren vigtigt, at byen prioriterer de udsatte områder, der kan have det svært.

Læs også: Se fynboernes egne billeder: Fem sprogfejl på ét skilt
Gå tilbage Del
18. jul. 2018 kl. 14:36
Opdateret: 26. jul. 2018 kl. 10:00
Fyn

Se fynboernes egne billeder: Fem sprogfejl på ét skilt

Anne Abildgren Østerbye

Fynboerne har sendt deres egne eksempler på sprogfejl i det fynske. Se, om du kan spotte fejlene - svaret får du under de enkelte billeder.

Det vrimler med sprogfejl i det fynske.

I løbet af den seneste uges tid har TV 2/Fyn sat fokus på sprogfejl i det offentlige rum. De opstår på alt fra vejskilte og elevatorer til nyhedsartikler og i indkøbscentre.

Tirsdag kunne du på tv2fyn.dk se fire eksempler på sprogfejl i det fynske, og i den forbindelse opfordrede vi fynboerne til at sende deres egne billeder ind.

Du kan se nogle af fynboernes egne billeder herunder:

Eksempel 1: Fem fejl på ét skilt

Anne Abildgren Østerbye
Kan du se fejlene?

I Dalumcentret i Odense kunne du i et supermarked for noget tid siden finde dette skilt.

Der er ikke færre end fem fejl på skiltet. Ordet “minikaktus” i overskriften skal skrives i ét, “I” skal skrives med småt, og så er der ingen grund til at bruge udråbstegn - medmindre det er blevet råbt af Jan Gintberg. I den anden tekst er “uden” og “fingre” stavet forkert. Tæller man "skjul" med som en fejl ("skjuler"), er der seks.

Eksempel 2: Fynske bynavne

Louise Møller Madsen
Kan du se fejlen?

I Kongens Have så alle bannerne sådan ud, fortæller Louise Møller Madsen. Billedet er taget 6. juli.

- Det er simpelthen for pinligt, siger hun.

Svendborg mangler et d.

Eksempel 3: Fynsk udtale

Ivan Markvardt-Josefsen
Kan du se fejlen?

Endnu en gang mangler der et d. Denne gang er det i ordet “nudler”. Det er skrevet, ligesom det udtales på fynsk. Billedet er taget for noget tid siden i Asperup.

Eksempel 4: Hvem piller træet ved?

Natasja Thrane Vium Rasmussen
Hvem piller træet ved?

På dansk bruger man - i modsætning til engelsk - sammensatte navneord, og dette eksempel viser hvorfor.

Eksempel 5: Skal man virkelig vande legeområdet?

Frederik Staal
Er det virkelig en god idé så?

Endnu et godt eksempel på, hvorfor det er vigtigt med sammensatte navneord. Skiltet står i Munke Mose i Odense.

- Odense har landets klart største almene boligområde. Der er en kæmpe udvikling i gang, og der er det vigtigt, at de prioriterer Vollsmose. De skal passe på at tage pusten ud af, hvad der foregår i Vollsmose, siger Claus Bech-Danielsen.

Her peger han blandt andet på, at hvis man bygger flere boliger ved havnen, kan det være svært at gøre Vollsmose attraktiv for potentielle lejere og investorer.

Thomas B. Thriges Gade

Google

2009

Google

2024

Ved Hans Jørgen Stræde

Google

2009

Google

2024

I 2008 gik det for alvor i gang

Det var et enigt byråd i Odense, der i 2008 besluttede, at Thomas B. Thriges Gade skulle lukkes.

De ældste billeder i denne artikel er fra 2009, lige inden de største byforandringer gik i gang.

Letbanen blev vedtaget i 2011, og byggeriet gik i gang i 2014. Otte år senere stod den klar - to år forsinket.

12. jan. 2025 kl. 10:03

Regeringspartier vil holde magtfulde udlændinge ude af valgkamp

LYT
Del
Link
kopieret!

Der bør ses på valgloven i Danmark, så magtfulde udlændinge ikke kan blande sig. Det mener både Moderaterne og Venstre.

Udmeldingen kommer, efter at milliardæren Elon Musk på det seneste har haft en stigende interesse i europæisk politik. Udenrigsordfører for Moderaterne Henrik Frandsen indrømmer til TV 2, at det ikke kan forhindres, at en som Elon Musk prøver at blande sig i dansk indenrigspolitik.

- Men jeg synes også, at vi skal have set på valgloven i Danmark, og om vi kan acceptere udenlandske bidrag til danske valgkampe. Det mener vi ikke, at vi skal accepterer, siger han til TV 2.

Gruppeformand i Venstre, fynskvalgte Lars Christian Lilleholt er enig i, at der skal kigges på valgloven.

12. jan. 2025 kl. 8:41

Risiko for glatte veje søndag morgen

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er risiko for glatte veje på stort set hele Fyn søndag morgen, hvor vejtemperaturen er under frysepunktet flere steder. Det viser DMI og Vejdirektoratets kortoversigter.

Særligt på Nord- og Midtfyn viser Vejdirektoratets kort, at risikoen for glatføre er stor.

12. jan. 2025 kl. 6:00
Rikke Mathiassen, Thomas Lekfeldt / Scanpix, Grafik: Carina Randeris

Tine frygtede iværksætter-livet: Se, om det lykkes at imponere Løvens Hule-ikon

LYT
Del
Link
kopieret!

Tine Elisiussen tager en dyb indånding. Kirkesalen på slottet Koldinghus er fyldt.

Én af de fem ved dommerbordet er tidligere minister Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv. En anden er iværksætter-ikonet Jesper Buch, kendt for at vise tænder i DR-programmet Løvens Hule.

-Jeg synes ikke, det er det fedeste i hele verden at skulle stille mig op på en scene og fortælle om virksomheden. Omvendt synes jeg, det er fedt at kaste mig ud i ting, som jeg ikke nødvendigvis føler mig megakomfortabel i, fortæller Tine Elisiussen, der har øvet sin salgstale til hudløshed.

På fire minutter skal den 28-årige iværksætter forsøge at imponere dommerne ved konkurrencen Fynske Bank Startup Lab. Et scenarie hun bestemt ikke havde set for sig for bare få år siden.

Lykkes det Tine at imponere 'løven'? Klik på videoen herover for at se afsnit 2 af miniserien 'Tines hjerteblod'. Hvis du stadig ikke har set afsnit 1, kan du finde det længere nede i artiklen.

- Lød farligt

Nej, faktisk lå det ikke i kortene, at Tine Elisiussen fra Odense overhovedet skulle stifte sin virksomhed, Nordic Phantoms.

Men som studerende havde hun udviklet en særlig træningsdukke med indre blødninger til læger og kirurger. Den faldt i god jord hos en overlæge fra Odense Universitetshospital, som gentagne gange opfordrede den unge ingeniør til at forsøge at gøre det til en forretning.

- Min allerførste reaktion var jo: ”Nej, jeg skal ikke”. Det lød lidt farligt og ude på dybt vand. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle gribe det an, så det havde jeg ikke lyst til, husker Tine Elisiussen.

Læs også: Læger ”blæst bagover” - Tines usædvanlige opfindelse kan redde menneskeliv
Gå tilbage Del
6. jan. 2025 kl. 19:17

Læger ”blæst bagover” - Tines usædvanlige opfindelse kan redde menneskeliv

Rikke Mathiassen

Det sprøjter ud med blod.

Tine Elisiussen står ved siden af en hvid mannequindukke udformet som en torso og et hoved fra en menneskekrop.

Hun fører langsomt kameraet længere ned i dukkens spiserør, og på skærmen kan man se blodet strømme fra små udposninger, åreknuder og et mavesår.

Tine Elisiussen har selv opfundet den særlige dukke.

Nu håber hun, den kan blive begyndelsen på et iværksættereventyr, der potentielt kan redde menneskeliv langt ud over Danmarks grænser.

Havde aldrig set noget lignende

Det var i jagten på et specialeprojekt som ingeniørstuderende, at Tine Elisiussen fik kontakt til en læge fra Odense Universitetshospital.

Han manglede et såkaldt fantom: en slags dukke, med blødninger i spiserøret.  

Den ide tog Tine Elisiussen til sig. Hun lavede en prototype og inviterede en gruppe læger og sygeplejersker til at afprøve den.

- De var blæst bagover, da de så hvor virkelighedstro, jeg havde lavet den. De havde aldrig nogensinde set noget lignende, fortæller Tine Elisiussen og tilføjer, at det var gentagne opfordringer fra en af overlægerne, der gav hende modet til at forsøge at gøre opfindelsen til en forretning.

Kan redde liv

Tine Elisiussen kalder sin opfindelse en kompliceret version af den slags dukker, mange af os har mødt på et førstehjælpskursus.

Hendes dukke skal dog bruges af læger og kirurger til at træne sjældne operationer, der i sidste ende kan betyde forskellen på liv og død. Hvis man ikke handler hurtigt, kan eksempelvis et blødende mavesår nemlig blive fatalt.

- Med vores fantom kan lægerne løbende øve sig i at stoppe blødningerne, så de er trygge i at gøre det. Forestil dig, at du står med et menneske, der er ved at dø, og skal udføre en behandling, du ikke har lavet i tre måneder. Det er ikke så rart, slår Tine Elisiussen fast.  

Store drømme

I dag driver Tine Elisiussen virksomheden Nordic Phantoms sammen med sin forretningspartner, Kicki Norman. Dukken, der simulerer blødninger i den øvre mave-tarm-kanal, bliver brugt som en del af uddannelsen af kommende kirurger.

Drømmen er at sælge opfindelsen til hospitaler over hele Europa og med tiden udvikle flere forskellige fantomer, der vil gøre det muligt for læger at træne indgreb andre steder i kroppen.

-  Som ingeniør kunne jeg helt sikkert gå ud og få et job et sted, hvor jeg kunne tjene det dobbelte af det, jeg gør nu. Men det er ikke det vigtigste. Jeg vil rigtig gerne gøre en forskel for andre mennesker - så at skabe noget, der i sidste ende kan redde menneskeliv, er meget vigtigt for mig, siger Tine Elisiussen.

“Rædselsfuldt” at netværke

Selv da Tine Elisiussen efter mange og nøje overvejelser valgte springe ud som iværksætter, følte hun sig stadig ikke helt på hjemmebane.

- Bare dét at tage til et netværksmøde, syntes jeg, ville være rædselsfuldt dengang. For så skulle jeg stå og smalltalke med fremmede mennesker, og det havde jeg virkelig ikke lyst til, husker Tine Elisiussen, der af Dansk Erhverv sidste år blev udråbt som en af de ‘25 kvindelige iværksættere, du bør kende’.

Klik på videoen her for at se afsnit 1 af miniserien 'Tines hjerteblod'. Hvis du vil se, hvordan hun klarer sig i konkurrencen, skal du klikke på afsnit 2 højere oppe i artiklen.

Noget at blære sig med

Hen over de seneste tre år har Tine Elisiussen alligevel overvundet sig selv, og sammen med sin forretningspartner har hun været til talrige arrangementer for at promovere Nordic Phantoms.

At netværke er blevet en del af hverdagen, ligesom dét at deltage i iværksætterkonkurrencer ligesom den på Koldinghus.

Her er det nemlig ikke bare pengepræmierne, der lokker - men også det blåstempel, der følger med en førsteplads.

- I den her verden er det vigtigt, at kunne vise ‘traction’. Det er de ting, man har opnået med sin virksomhed, og som man kan blære sig med, når man sidder over for en mulig investor, fortæller Tine Elisiussen.

Meget er sket, siden Tine Elisiussen lavede denne tidlige prototype af sin opfindelse.

Hemmeligt “Paradise”-trick

Tilbage i den fyldte sal ved Fynske Bank Startup Lab er Tine Elisiussen klar til at gå på scenen. Hænderne har hun samlet foran kroppen, og diskret presser hun sin tommeltot ned i det bløde punkt mellem modsatte hånds tommel- og pegefinger.

Det er et lille, beroligende trick, hun har lært på en iværksætterworkshop, og som hun har døbt ‘Paradise-hænderne’. Hun synes, det ligner den måde, som en reality-tv-værter gestikulerer på.

- Jeg ville ønske, at jeg var sådan én, der bare kunne buldre igennem og sige ”det gør vi bare – hvad er det værste, der kan ske”. Men hvis nogen spørger, om jeg for eksempel vil holde et oplæg, er min aller-allerførste tanke stadig “nej”, siger Tine Elisiussen, inden hun tilføjer:

- Men nu stopper jeg faktisk op, og siger til mig selv: ”Det kan du godt. Og du ved, at hvis du gør det, så har du det bare megagodt bagefter”.

Se om det lykkes Tine Elisiussen at imponere Jesper Buch og resten af dommerpanelet i TV 2 Fyns miniserie i to afsnit. Du finder begge afsnit her:

TV 2 FYN PLAY | SERIER

Tines hjerteblod

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her