Optimistisk ledig på jobmesse:
- Nu må vi se, hvem der ringer først
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ali Khan har været sygemeldt i to år, men nu er han klar til at vende tilbage til arbejdslivet og en hverdag på landevejen.
Kvalificeret arbejdskraft inden for logistik og transport har været en mangelvare i flere år, og ifølge en ny opgørelse er der alene på Fyn 80-90 stillinger at søge.
Derfor deltog Ali Khan på torsdagens jobmesse i Odense, som blev afholdt af Dekra, da en stigende vækst i transportsektoren øger behovet for ny arbejdskraft.
Ali Khan har været sygemeldt i to år, og nu er han klar til at vende tilbage på arbejdsmarkedet.
Masser af ledige stillinger: Fynske vognmænd mangler chauffører
De fynske transportvirksomheder mangler i høj grad arbejdskraft. Derfor bliver der torsdag afholdt jobmesse, hvor vognmændene forsøger at lokke nye chauffører til.
Flere fynske vognmænd står torsdag klar til jobmesse i Odense i håbet om at ansætte flere chauffører til deres virksomheder.
De fynske vognmænd forventer tilsammen at skulle ansætte omkring 13 procent flere chauffører i 2019. Det viser en undersøgelse lavet af Voxmeter for uddannelsesvirksomheden Dekra.
Dekra estimerer på den baggrund, at de fynske vognmænd skal rekruttere et sted mellem 500-800 vognmænd alene i 2019.
Det stigende behov for nye chauffører skyldes en kombination af stor vækst i transportbranchen og en høj gennemsnitsalder på chaufførerne.
Vækst øger behov
Næsten halvdelen af landets lastbilchauffører er 50 år eller derover og siger derfor inden for en overskuelig fremtid farvel til lastbilen og hej til pensionen eller efterlønnen.
Oveni det sker der en stigende vækst i transportsektoren, der generelt kræver flere chauffører år for år.
Det er Dekra som afholder jobmessen, hvor transportvirksomhederne og ledige chauffører kan matche op og muligvis få en jobaftale på plads.
Virksomheden, der især har fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser, forventer, at der vil komme omkring 200 jobsøgende chauffører og flere end ti vognmænd, som mangler chauffører.
Busvognmanden Bergholdt mangler netop nu 25 chauffører, som Dekra regner med, at virksomheden kan rekruttere på jobmessen.
JOBMESSE
Messen afholdes i Odense torsdag den 26. september fra klokken 10-12
Adresse:
Hans Egedes Vej 4, 5210 Odense NV
- Jeg er uddannet inden for transport og logistik og har kørekort til alt, der kører på hjul faktisk, siger han.
Ali Khan fortæller, at det er friheden ved arbejdet som chauffør, der trækker i ham. Han plejer at sige, at når man først er blevet chauffør, så er man det for livet.
- Jeg savner landevejen. Så længe, man passer sit arbejde, så er det bare friheden og landevejen, siger han.
Umættet marked
En af dem, der deltog på messen i rollen som arbejdsgiver, er John Bergholdt. Han er formand for brancheforeningen Dansk Persontransport og ejer af selskabet Bergholdt.dk. Selvom han ikke oplever, at det er svært at rekruttere folk til sin egen virksomhed, er det et generelt problem.
- Som branche har vi den udfordring, at vores chauffører i gennemsnit er 56 år, så vi har en del naturlige afgange. Vi har mange mennesker, der kommer relativt sent ind i branchen, når de måske er blevet trætte af et andet job, siger han.
Vognmænd: Vindgrænser på Storebælt kan forhindre ulykker
Brancheorganisation for vognmænd mener, at forbud på kørsel over Storebæltsbroen er en god idé.
Hvis man skal mindske antallet af ulykker på Storebæltsbroen ved kraftig vind, er det en god idé helt at forbyde kørsel i stærk vind frem for blot at fraråde chauffører at køre over.
Sådan lyder det fra DTL-Danske Vognmænd, som repræsenterer vognmænd med samlet knap 10.000 lastbiler.
- Det er en god idé at lægge nogle niveauer ind, hvor man forbyder kørsel med lette køretøjer i stedet for at lade det være op til den enkelte chauffør, for så er der en risiko for at fejlvurdere vinden og dermed risikere ulykker, siger administrerende direktør Erik Østergaard.
Mandag væltede en lastbil med en tom anhænger på Storebæltsbroen, selv om myndighederne havde frarådet vindfølsomme køretøjer - som lette lastbiler og campingvogne - at krydse broen.
Ulykken lammede trafikken i fire timer, og flere partier i Folketinget vil nu se på, om reglerne skal strammes, og der skal indføres forbud mod kørsel ved kraftig blæst.
- Jeg kan ikke se, at vi skulle have nogen problemer med det forslag. I dag har broen været lukket i flere timer, og rigtig mange mennesker er blevet påvirket, siger Erik Østergaard.
Chaufføren har ansvaret
De nuværende regler er, at vindfølsomme køretøjer bliver advaret mod at køre over broen, hvis det blæser mere end 15 meter per sekund.
Først når det stormer med en vindhastighed over 25 meter per sekund, bliver broen lukket for al trafik.
Erik Østergaard erkender, at det er chaufførernes ansvar at lytte til myndighedernes anvisninger.
- Det er chaufførens vurdering i det givne tilfælde. Det er ham, der har ansvaret for bilen, han sidder i.
- En af de udfordringer, der kan være, er, at der er rigtig mange udenlandske chauffører, der måske ikke registrerer, at der er en anbefaling om ikke at køre over, siger Erik Østergaard.
Han mener derfor, at det er ekstra vigtigt, at myndighedernes anvisninger også er på andre sprog end dansk.
Christian Burkal Jørgensen, der er afdelingsleder i Dekra Syddanmark, oplever, at mange hører, at chauffører fra andre europæiske lande udkonkurrerer de danske.
- Det er en blanding af sande historier og myter. Så ja, der er job at få, hvis man kommer som ny med kørekort. En stor del af de jobs, man får så som eksportkørsel, bliver i stigende grad overtaget af chauffører fra andre lande, fordi danske virksomheder har sværere ved at være konkurrencedygtige, siger han og fortsætter:
- Størstedelen af den nationale godstransport i Danmark bliver udført af danske chauffører.
Da Thomas kastede blod op, blev han nødt til at gøre noget
kopieret!
Rundt om et langt træbord i en stor, rød bygning i det centrale Odense sidder syv mænd. De er godt stuvet sammen og rammer næsten hinanden på albuerne, mens de spiser sandwich til aftensmad.
De smiler, de griner, de joker. På overfladen ser de glade ud, helt almindelige. Men der er faktisk ingen af dem, som er helt glade, hvis man kradser lidt ned under deres smil.
Den store røde bygning er et krisecenter. Den er en del af et netværk af centre, som i 2023 tog imod over 300 kriseramte mænd. Mænd med ondt i livet og ramt af afmagt.
Mandecentrene i Danmark husede i 2021 211 mænd. Det tal steg til 303 i 2023.
- Der var ikke noget, der gav mening. Så bliver man tom indeni. Man bliver ked af det og føler egentlig ikke, der er brug for en, fortæller Thomas Ringbo Jensen.
Han bor på Mandecentret, som det hedder, fordi han blev skilt.
- Bare det der med at spise, gå på arbejde og gå i bad. Alt blev ligegyldigt.
Thomas Ringbo Jensen flyttede ind på Mandecentret i slutningen af juli 2024 på et lille værelse med to rum. Der er lige plads til et skab, et skrivebord og en seng, som bliver overvåget af et stort Samsung-tv.
Det var ikke lige sådan, Thomas Ringbo Jensen havde regnet med at bo i midten af sine 30’ere. Lige inden han flyttede på krisecenter, havde han nemlig det liv, han altid havde drømt om: Kone, børn, hus, stabilt arbejde og selvfølgelig en dejlig bil.
Men det forsvandt pludseligt. Og det var først, da han tabte sig 40 kilo og kastede blod op, at han indså, at han havde brug for hjælp.
Et ægteskab ramt af en velkendt sygdom
På mange måder var Thomas Ringbo Jensen en ganske almindelig mand. Han tilbragte sit liv i Otterup, hvis ikke han i sit job som lastbilchauffør kørte landet rundt. I 2015 blev han gift efter to års forhold. De flyttede også i hus sammen og fik børn.
- Jeg tænkte, at så længe jeg havde tjent en masse penge, havde de, hvad de skulle bruge. Det havde de også langt hen ad vejen, men jeg manglede jo, fordi jeg var på arbejde, fortæller Thomas Ringbo Jensen om tiden inden skilsmissen.
Ifølge Thomas Ringbo Jensen var han på arbejde cirka 50 timer om ugen. Det gik ud over ægteskabet, og det gjorde også, at Thomas Ringbo Jensen ikke kom i dybden med nogle af de ting, han gik og tumlede med.
Den slags er Svend-Aage Madsen ekspert i. Han har i årevis forsket i mænds følelsesliv og er i dag en af landets førende mandeforskere og har sin daglige gang på Rigshospitalet.
- Når vi har op mod 30 procent mænd, der siger, de ikke har nogen at tale fortroligt med, eller meget sjældent gør det, så har vi en masse mænd, som ikke kommer ud med noget af alt det, som er vigtigt i forhold til at klare sig godt i livet, siger Svend-Aage Madsen.
Til blodet sprøjtede
Thomas Ringbo Jensen blev skilt i foråret 2024. For ham betød det ikke bare starten på en svær periode. Det blev startskuddet til mange uger i helvede.
Timerne, dagene og ugerne flød sammen. Ekskonen havde taget de to døtre med, og derfor sad Thomas Ringbo Jensen helt alene.
- Jeg savner dem hver evig eneste dag. De er det første, jeg tænker på om morgenen, og det sidste, jeg tænker på om aftenen. De er i mine tanker hele tiden, fortæller Thomas Ringbo Jensen, mens han knuger et fotografi af sin ene datter i hænderne.
Da ekskonen forlod ham, forsvandt lysten til alt det, der normalt udgør rytmen i en hverdag. Han gik ikke i bad, gjorde ikke rent, vaskede ikke tøj og spiste næsten ikke.
- Igennem alt det distancerede jeg mig fra alt: venner, min ekskone, mine børn, fordi jeg simpelthen ikke kunne være i det, fordi man bare ikke kunne tænke noget som helst rationelt. Og man bare var ødelagt hele tiden. Og så endte det med til sidst, at jeg begyndte at kaste blod op.
På få måneder tabte Thomas Ringbo Jensen sig 40 kilo og blev også sygemeldt fra sit arbejde.
- Konsekvensen af at blive vred og irritabel eller at trække sig væk fra andre er jo også, at man bliver isoleret. Og vi ved, at isolation er den allerstærkeste sårbarfaktor i forhold til at få psykiske vanskeligheder, når man kommer ud for eksempelvis et tab, siger Svend-Aage Madsen.
Tanker om fremtiden
Efter et besøg på psykiatrisk skadestue kom Thomas Ringbo Jensen til samtale på Mandecentret i Odense. Det vurderede, at hans situation kvalificerede sig til et ophold på krisecentret.
Alle mændene, der bor på centret, har hver deres krise at komme igennem. Derfor kunne Thomas Ringbo Jensen nemt falde i snak ved kaffemaskinen eller på gangen med de andre beboere om alt det, der gjorde ondt. Fordi de havde et helt naturligt fællesskab, en slags forbindelse gennem sorgen.
Foruden samtaler og aktiviteter med beboere og ansatte på Mandecentret er der også plads til, at Thomas Ringbo Jensen kan være sammen med sine døtre. Det bruger han hver anden weekend på.
- Fra jeg afleverer dem, til jeg skal se dem igen, glæder jeg mig bare til at se dem.
- Normalt har jeg dem hver anden weekend, og så afleverer jeg dem søndag aften og ved, at man først skal se dem fredag i næste uge. Det er da hårdt. Og det tror jeg aldrig, bliver fedt.
Det kan udefra godt se ud til, at det er et fredeligt liv på et Mandecenter. Masser af fællesarrangementer og ellers ugentlige samtaler.
- Det har også krævet hårdt arbejde. Det er jo ikke bare at gå til to møder om ugen. Det er jo hverdag. Det er dag og nat, siger Thomas Ringbo Jensen, mens han står ved siden af sin opslagstavle, hvor der kun hænger en plantegning over Mandecentret og to tegninger, som hans døtre har givet ham.
Og på et tidspunkt skal man ikke bo på centret mere. Det er Thomas Ringbo Jensen klar over, og efter to måneders ophold på Mandecentret havde han endelig fundet overskuddet til at tænke over fremtiden.
- Om fem år er jeg et sted, hvor jeg har min egen base igen og mit eget liv sammen med mine piger, siger Thomas Ringbo Jensen med et lille smil.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Thomas Ringbo Jensens ekskone. Hun bekræfter hans fortælling og har ikke yderligere at tilføje.
Thomas Ringbo Jensen bor fortsat på Mandecentret, men søger efter lejlighed og arbejde.
Tinka-gris populær som aldrig før - men Gitte Øffesen lever ikke længere
kopieret!
Kan du huske for et par år siden, da den karakteristiske nissehue fra Tinka-julekalenderen blev flået ned fra butikkernes hylder?
I år er det grisen Øffert, som alle børn bare må have, og er meldt udsolgt overalt.
Kælegrisen Gitte Øffesen, som den i virkeligheden hed, blev som et-årig tv-stjerne i TV 2-julekalenderen Tinka, men levede sit liv nær vestfynske Vissenbjerg.
Øffert er desværre ikke i live mere. Hun blev syg og måtte aflives, men hun lever videre i Else Marie Kristensens minder - og i tv-optagelser som i disse dage ruller over skærmen i bedste sendetid.
Kold men solrig dag i vente
kopieret!
Dagen starter blæsende, men op af formiddagen bryder solen gennem skyerne og giver en smule varme og lys.
Specielt høje varmegrader skal vi dog ikke forvente. Temperaturen ventes at toppe på seks grader først på eftermiddagen, mens dagens laveste temperatur bliver fire grader.
Prognoserne lover tørvejr hele dagen, men det er anbefalelsesværdigt at iklæde sig en vindjakke og et halstørklæde fra morgenstunden.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Fodbold var ikke lykken – nu jagter tidligere OB-spiller noget helt andet
kopieret!
- Elitesport er ingen dans på roser.
Det er nærmest de første ord, der kommer ud af munden på Osvald Klokker Grønning på telefonlinjen fra Ridnaun i Norditalien på grænsen til Østrig.
Den 21-årige odenseaner har taget turen til Alperne for at deltage i IBU Junior Cuppen i skiskydning. På den måde er han en del af en lille eksklusiv skare af danskere, der forsøger at sætte et land uden is, sne og bjerge på landkortet i en sport, der domineres af klassiske vintersportsnationer.
Og samtidig forsøger Osvald Klokker Grønning at finde sin vej i livet og i sportens verden. En vej, der mest af alt handler om, at det skal være sjovt. Et regnskab, han fører med sig selv. Også i de hårde og tunge timer.
Derfor har han forladt familien og vennerne hjemme i den fynske hovedstad for at søge mod Norge. For at blive bedre i en sport, han aldrig havde dyrket, før coronaen kom. Og for at bryde monotonien i dagligdagens rytme, efter gymnasietiden var overstået.
- Det var sjovt at være på dansegulvet med vennerne. Men så nåede jeg et punkt, hvor jeg havde oplevet det. Det var på en måde det samme hver weekend. Det var der ikke meget variation over.
Var omkring OB
Egentlig var han fodboldspiller. Han var omkring OB. Men mistede motivationen ved de mange træninger, der ikke nødvendigvis blev omsat til spilletid.
I stedet fandt han glæden ved rulleski sammen med sin far. Han kom til et arrangement, hvor der var skiskydning med laserriffel og rulleski, og pludselig var han solgt. Til en sport, som han kun kendte perifært.
- Jeg havde set skiskydning på tv med min far og mor, og så havde de nogle venner, der var i Oberhof og se det live.
Det var vejen ind i en sport, som han nu satser fuldt og fast på.
Og det er en helt anden hverdag, der følger med den satsning. Og en helt anden hverdag, end hvis han havde fortsat på fodboldvejen.
Der er en verden til forskel på at forsøge at skyde sig ind i en verdenselite på ski og så være en del af et profileret fodboldmiljø, der måske ikke havde ført til Superligaen, men kunne være endt i en divisionsklub med kontrakt.
Først og fremmest handler det om økonomi. For Osvald Klokker Grønning er måske nok eliteidrætsmand, men der står ikke store sponsorer på spring, der vil investere i en ung mand, som forfølger sin drøm. Og lige nu er langt fra topresultaterne.
Derfor må han investere i sig selv. Med de lønkroner, han tjener på Hafjell. Dels ved at arbejde i toprestauranten på det norske skisportssted. Dels ved at arbejde i skiudlejningen.
Baldret og tidligt i seng
Og selvom der er en verden – ja, måske endda en galakse – til forskel på skiskydningsstjerner som Johannes Bø og Sebastian Samuelsson, som de danske vintersportsfans følger World Cup efter World Cup, og så en 21-årig odenseaner, der stadig er med for at lære en klasse eller to længere nede i systemet, så skal der lægges samme træningsmængde i det.
Men hvor Bø og Samuelsson skovler millioner ind i sponsorater og præmiepenge og kan hvile, når de er færdige med træningen, så skal Osvald Klokker Grønning tidligt op for at få lagt sine træningstimer, inden han skal møde på job.
- Når man har flere dage med træning først og så arbejde senere, så er jeg fuldstændig baldret efterfølgende. Så normalt sover jeg tidligt.
Det er her, elitesporten ikke lige frem foregår på et dansegulv. Det er her, det kan blive tungt. Også fordi den unge fynbo hele tiden skal være på forkant. Strukturere hver dag. Sætte den i skema. Og holde overblikket over, hvornår der er konkurrencer – som turen til Ridnaun – og hvordan det skal planlægges i forhold til arbejdsgiveren.
Det er også der, at det kan være lokkende at tage turen hjem til Odense. Hjem til vennerne. Eller følge dem med ud på rygsækrejser i Asien.
- Jeg tænker da, når det bliver træningstungt, hvorfor jeg ligger og kører rundt og bruger så mange timer, og det ikke altid giver så meget. Men så kommer konkurrencerne, når man får sin akkreditering og sit startnummer, og jeg oplever alle de her fede steder.
Drømmer om OL
Og så er der også det med målene. Det handler om mere end bare nuet. Der er også et langsigtet mål ude i horisonten.
- Der er drømmen om OL. Jeg ved, at det kommer til at være hårdt og kræve meget af mig, men det er formålet med at være her.
Men formålet er også så meget andet. På et mere personligt plan. At gå all-in på skiskydningen. Og ikke mindst at blive ved så længe, det er sjovt.
Og der er opbakning hjemmefra. Her er ingen forældre, der synes, at tiden var bedre givet ud på et universitet. På en uddannelse. Heller ikke selv om der er en begrænsning på alt – og livet som skiskytte er en usikker tilværelse.
- Jeg har ikke travlt med at studere. Jeg stresser ikke over det.
- Jeg har nok været heldige med mine forældre. Når de kan se, at jeg er glad, så synes de bare, jeg skal fortsætte. De er meget rolige på det punkt.
På den måde er elitesport på anden klasse måske ikke en dans på roser, men det kan være lykkebringende. Det er det for Osvald Klokker Grønning. Og for hans forældre.
Som hans mor sagde, da hun så et billede af sønnen taget under en konkurrence:
- Nøj, du ligner en, der synes, det er fedt.
Fynsk-ejet firma har serviceret mistænkt skyggeflådeskib
kopieret!
Tre danske selskaber har serviceret flere af de russiske tankskibe, som mistænkes for at være en del af den såkaldte skyggeflåde.
Det skriver Danwatch og Dagbladet Information.
De to af selskaberne er nordjyske Saga Shipping og L&N Supply Ships. Det sidste - SDK Shipping - er ejet af Torben Østergaard-Nielsens selskab USTC Group.
Torben Østergaard-Nielsen og USTC Group har tidligere fået kritik i sagerne om Dan-Bunkering og Nordic Waste.
Ifølge Dagbladet Information og Danwatch har de tre virksomheder tilsammen handlet med mindst 59 skibe, som mistænkes for at være en del af skyggeflåden, i 2024 i Skagen.
Det bygger de to medier på tal fra tjenesterne Kpler og MarineTraffic, hvor man kan overvåge skibe.
Den såkaldte skyggeflåde er skibe, som ofte har ukendt forsikring og ejerskab og bruges af Rusland til at omgå internationale sanktioner, fordi de ikke kan spores tilbage til Rusland.
Et eksempel er, at SDK Shipping ifølge de to medier, i mindst et tilfælde har serviceret skibet "Main", som tidligere var ejet af et rederi, der blev sanktioneret af Storbritannien.
SDK Shipping afviser at forholde sig til det konkrete skib, men oplyser til Danwatch og Dagbladet Information, at de ikke har kundeforhold til sanktionerede skibe eller virksomheder.
Billede af diktator fik Mohamad indkaldt til samtale i Folketinget
kopieret!
Torsdag fik 37-årige Mohamad og et par tusinde andre grønt lys til et dansk statsborgerskab fra Folketinget. Og selvom vejen til statsborgerskabet nok ikke har været specielt lige for nogen, dukkede en uventet hindring op på Mohamads vej på faldrebet.
Han blev nemlig som den første nogensinde indkaldt til en sindelagssamtale i Folketinget, da et billede på sociale medier havde gjort dem i tvivl om hans demokratiske sindelag.
Diktator i vejen
Billedet var af den tidligere irakiske diktator Saddam Hussein. Et billede han i 2014 havde lagt på Facebook med en arabisk tekst i retning af, at Gud måtte forbarme sig over ham.
- Jeg havde det meget fysisk og psykisk dårligt på det tidspunkt. Jeg boede på et asylcenter, efter jeg var flygtet fra Assad-regimet i Syrien. Og jeg kommer fra et meget lukket land, hvor vi ikke fik så meget at vide. Jeg vidste kun, at Saddam Hussein var en fjende af Iran, og Iran støttede Assad. Men det var ikke fordi, jeg kunne lide Saddam, siger Mohamad til DR.
Mohamad har af hensyn til sine børn og sin egen sikkerhed ikke ønsket at stå frem med fuldt navn, men hans identitet er DR’s redaktion bekendt.
Objektivt set lever han i dag op til kravene for et dansk statsborgerskab, og han var derfor overrasket over at blive kaldt til samtale i Folketinget.
- Jeg blev chokeret, da jeg fik invitationen. Men jeg tænkte også, at jeg ikke har noget at skjule, siger Mohamad til DR.
Mohamads samtale endte med at gå godt, og han glæder sig til nytår hvor loven om hans statsborgerskab træder i kraft.
Derefter er der blot et håndtryk med borgmesteren i kommunen på Fyn, hvor han bor, tilbage før han kan kalde sig dansk statsborger.
OB køber venstreback for flere millioner
kopieret!
Der er gang i rygtebørsen på det sociale medie X, hvor flere konti skriver at Odense Boldklub har købt venstrebacken Adam Sørensen i Bodø/Glimt.
Prisen skulle angiveligt være 600.000 euro, svarende til 4,5 millioner kroner. Spilleren har ifølge rygterne bestået sit lægetjek.
TV 2 Fyns OB-ekspert Martin Davidsen bekræfter rygtet, og fortæller at kontrakten træder i kraft til nytår.
Opdatering: OB har bekræftet salget, og skriver at Kontrakten mellem Adam Sørensen og Odense Boldklub løber frem til den 30. juni 2029.
Transfer-snask:
— Martin Davidsen (@mpbdavidsen) December 19, 2024
OB henter 24-årige Adam Sørensen i Bodø/Glimt. Der er tale om en transfer. Handlen skulle være på plads, efter hvad jeg hører. Han skifter til OB når 2024 bliver til 2025. #obdk #sldk
Nyt færdselsuheld forsinker trafikken med flere timer
kopieret!
Et nyt færdselsuheld på Fynske Motorvej ved Odense giver meget lange forsinkelser, oplyser Vejdirektoratet.
Redningsmandskab er i skrivende stund på vej til uheldsstedet, men foreløbigt gætter Vejdirektoratet på forsinkelser mellem en og tre timer i vestgående retning.
Det kan derfor give mening at forlade motorvejen allerede ved motorvejskrydset med Svendborgmotorvejen og finde andre veje mod vest.
Giv plads til udrykningskøretøjer på vej mod stedet.
Færdselsuheld skaber kø på Fynske Motorvej
kopieret!
Et færdselsuheld på Fynske Motorvej skaber lige nu kø og forlænget rejsetid.
Uheldet er sket mellem afkørslerne Odense S og Odense SV i retning mod Middelfart. Her er højre spor spærret, mens redningsmandskab arbejdet på stedet.
I skrivende stund giver det en forlænget rejsetid på omtrent ti minutter. Køen forventes ifølge Vejdirektoratet at aftage i løbet af aftenen.
Enorm brandfare - Beredskab Fyn deler skræmmende video
kopieret!
Levende lys på juletræet er stemningsfuldt, men kan også hurtigt spolere julehyggen. Det skriver Beredskab Fyn i et opslag på Facebook.
Kun halvandet minut skal der til, fra flammen på et stearinlys får fat i træet, til hele julegranen er brændt ud.
Det illustreres med en video af et juletræ, hvor flammen netop får fat i en gren.
Efter ni grove gaderøverier - politiet eftersøger ofre som er truet til stilhed
kopieret!
Fyns Politi har i efteråret efterforsket ni grove gaderøverier i Odense.
Nu er to teenagere blevet anholdt, men politiet formoder der er endnu flere ofre. Derfor sender politikredsen og Odense Kommune nu et brev til elever og forældre.
- Røverierne var grove og der blev i enkelte tilfælde anvendt peberspray mod forurettede. Fyns Politi har nu som led i efterforskningen sigtet to unge mænd fra Odense kommune på henholdsvis 15 år og 16 år. De to formodes at stå bag røverierne, siger vicepolitiinspektør Anders Furbo Therkelsen.
I brevet står der, at det ikke blot er fysiske ejendele der er blevet stjålet ved røverierne. Også unge menneskers identitetsoplysninger er blevet taget.
Flere ofre
Identitetsoplysningerne har gerningsmændene senere brugt til at true ofre til stilhed. Det formodes at flere har valgt at undlade en anmeldelse, og undladt at fortælle forældre om røveriet, af frygt for konsekvenserne lyder det.
- På baggrund af politiets efterforskning er det vores opfattelse, at der kan være flere forurettede, end de forurettede der har anmeldt. Fyns Politi har derfor sammen med Odense kommune udsendt et brev med opfordring til at anmelde, hvis man er blevet udsat for tyveri eller røverilignende forhold, siger Anders Furbo Therkelsen.
I brevet er der en klar opfordring til at anmelde kriminalitet, hvis man har været udsat for det, og et løfte om at politiet vil tage alle anmeldelser seriøst.
Frygt ej
Ifølge vicepolitiinspektøren, er der dog ingen grund til at frygte en større risiko for at blive berøvet i Odense.
- Det er ikke politiets opfattelse, at antallet af røverier generelt er stigende i Fyns Politikreds. Der er tale om en enkelt sag, med flere forhold, som er uden for normalbilledet. Fyns Politi kan oplyse, at der efter - at der er sket sigtelse i sagen - ikke er anmeldt tyverier og røverier med samme modus.
Han understreger samtidig at brevet, trods alvoren, måske er blevet formuleret en smule dramatisk. Der er ingen grund til at tro, at noget lignende kommer til at ske i Odenses gader igen i nærmeste fremtid.
- Det er således heller ikke politiets opfattelse, at der er grund til bekymring i forhold til at tage i skole. Set i dette lys burde brevet til skolerne have været formuleret anderledes, siger han.
Harry Potter-ekspert trådte til, da umulig scene skulle filmes på Fyn
kopieret!
Langt væk fra alt i Nissernes rige ligger Ensomhedens Tårn med det dybe krater i havbunden ved siden af.
Det gamle tårn i TV 2-julekalenderen 'Tinkas juleeventyr' har ikke haft besøg i 100 år, og det kan ses.
Mos og buske går på de rå sten, som har taget mod elementernes behandling gennem årene.
Det var også her Lasse måtte dykke ned for at finde den forsvundne julestjerne i 'Tinkas juleeventyr', men det viste sig at være langt mere bøvlet at lave den optagelse, end man havde regnet med, da optagelserne blev lavet tilbage i 2017.
Filmholdet fandt et sted helt ude på den sydvestlige spids på Fyn, hvor landskabet var goldt og forladt.
- Der var dog ikke noget tårn eller stort krater ned i havbunden, og vandet var kun cirka 80 centimeter dybt, når det var højvande, siger instruktør Mogens Hagedorn og holder sine hænder op.
Derfor måtte filmholdet tænke kreativt.
For hvordan laver man en scene, hvor Lasse (spillet af Albert Harson) skal dykke ned i et dybt, mørkt krater, når der er under en meter vand og slet ikke noget krater?
- Vi blev nødt til at grave en kasse ned i havbunden, hvor Lasse så kunne dykke ned og dermed forsvinde fra overfladen, fortæller Mogens Hagedorn.
Men så blev det lavvande.
- Så var der næsten ikke noget vand, så vi var nødt til at grave og grave mod vandet, som blev lavere og lavere, siger han.
I sidste øjeblik fik filmholdet lavet optagelsen, før kassen stak op over vandet.
- Men det er så godt klippet sammen, og der er lavet special effects, så det ligner, at han dykker ned i et dybt krater.
Specialist fra Harry Potter-film
'Tinkas juleeventyr' indeholder i flere scener mange computereffekter, eller VFX som det kaldes på filmsprog.
Til den opgave havde produktionsselskabet Cosmo hyret Thomas Dyg, som er specialist i VFX og blandt andet har arbejdet på de tre seneste Harry Potter-film og den Oscar-belønnede film 'Gravity'.
Her skulle han blandt andet skabe nissekongens slot, portalerne, Ensomhedens Tårn og krateret i vandet.
- Krateret er baseret på billeder af kratere i hele verden, som er smeltet sammen i julekalenderen. Hvis det skulle være helt realistisk, så burde hullet være mere utydeligt, men vi har lavet det, så det passer bedre til historien, fortæller han til TV 2.
En anden udfordring med dykkerscenen var igen kassen, som Albert Harson skulle kravle ned i.
På grund af den lave vandstand, kunne man se kassens hvide kanter, så i al hast måtte kassen have mere diskret sort tape på kanterne.
Lavpraktisk, men effektivt.
Derefter var der scenen under vandet, hvor man ser Lasse svømme nedefra krateret.
Den optagelse er lavet i en svømmehal.
- Det er faktisk en ret simpel optagelse. Der har jeg fjernet fliser, loftet og overfladen. Så har jeg lagt et billede af en grotte ovenpå, så det ligner, at han svømmer ned i en grotte. Til sidst har jeg tilføjet en masse af møg i vandet, så det ligner rigtig havvand, siger Thomas Dyg.