Der er fremgang på Fyn for de statslige arbejdspladser.
Det mærkes bare ikke i langt de fleste af de fynske kommuner.
For det er kun i Middelfart og Odense kommuner, at der er fremgang. Men fremgangen i Odense er så stor, at den opvejer for resten af Fyn og øer. Her er der nemlig kommet 1.325 flere statslige arbejdspladser til siden 2015.
Det viser en ny rapport fra Balance Danmark.
Stigningen i Odense skyldes blandt andet, at Miljøstyrelsen blev flyttet til Odense i forbindelse med at den daværende Venstre-regering i 2015 præsenterede planen "Bedre Balance I".
Planen havde til formål at flytte statslige arbejdspladser fra hovedstaden og ud til resten af landet.
Men det er altså langt fra alle kommuner, der for alvor har kunnet mærke en tilflytning. I otte ud af ti fynske kommuner er der nu færre statslige arbejdspladser, end der var i 2015.
Den kommune, der er gået mest tilbage, er Faaborg-Midtfyn Kommune.
Her er antallet af statslige arbejdspladser nemlig faldet, så der i 2022 var 157 færre statslige arbejdspladser i kommunen end der var i 2015.
Og det kunne tyde på, at planen med at udflytte statslige arbejdspladser ikke har været helt realistisk. Det mener borgmesteren i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager (S).
- Den udflytning er kommet det man kan kalde mellem-kommunerne til gode. Altså de er ikke nået helt ud til os i landkommunerne.
Borgmesteren registrerer samtidig, at Faaborg-Midtfyn Kommune for eksempel har mistet det statslige forsøgsgartneri Årslev, som blev drevet af Aarhus Universitet. Universitet valgte i 2020 at flytte aktiviteterne til Aarhus.
- Så der er vi udsat for den generelle centralisering, der sker mange steder i vores samfund, konstaterer Hans Stavnsager.
Regeringer har oversolgt udflytningen
Han er dog ikke oppe i det røde felt af ærgrelse over, at ambitionerne om udflytning ikke har udmøntet sig i et mærkbart antal statslige arbejdspladser.
Det er således kun Middelfart og Odense, som kan notere et plus i den balance.
- Altså man kan sige, at i forhold til Odense, der ligger vi trods alt så tæt på, så man kan godt pendle herfra og til Odense.
- Så på den måde er det sådan set fint nok, men man har måske nok, i de skiftende regeringer der har været, oversolgt det. Og når Folketinget har diskuteret udflytningen af arbejdspladser, så er de måske ikke nået helt så langt ud, som man har givet indtryk af, når det kom til stykket, siger den socialdemokratiske borgmester.
For kommunerne er det også en klar fordel at have arbejdspladserne - og ikke mindst uddannelsespladserne - så tæt på som muligt.
Det forklarer Kim Ruberg, der er formand for Balance Danmark.
- Statslige arbejdspladser er i vid udstrækning et spørgsmål om uddannelsespladser og sundhedsstillinger. Og det hele bliver nu til den der centralisering til en tre-fire områder i Danmark, og det er usundt, siger Kim Ruberg.
Han nævner lukningen af akutmodtagelsen på Svenborg Sygehus som eksempel. Den skal lukke, når Nyt OUH åbner.
- Det er hverken kommunen eller borgerne begejstrede for, fastslår han.
Vigtigt at de er fordelt
På Christiansborg fylder emnet også blandt de folkevalgte. Ønsket om at få arbejdspladserne helt ud i alle landkommunerne deler man hos Danmarksdemokraterne, som derfor vil have dagsordenen ind i Folketingssalen.
- Det er vigtigt, at vi får etableret nogle arbejdspladser uden for de store byer. Der er behov for samlingskraft og liv alle steder - ikke kun i de store byer, siger Susie Jessen, politisk ordfører for Danmarksdemokraterne.
I både 2015 og 2018 har de daværende regeringer præsenteret planer om at rykke flere af statens arbejdspladser væk fra hovedstadsområdet og ud i landkommunerne.
Hos regeringpartiet Venstre er fynske Erling Bonnesen åben for endnu en gang at se på udflytning af statslige arbejdspladser.
- Kommer der gode ideer på bordet, og det er jeg sikker på, der gør, så får vi en god debat om det. Vi er i hvert fald leveringsdygtige i gode ideer, så vi håber på et godt samarbejde om det, siger Erling Bonnesen.
Statslige arbejdspladser er hjælp til de private
Tilbage på Fyn betyder flere statslige arbejdspladser for Faaborg-Midtfyn Kommune alt andet lige et arbejdsmarked med flere muligheder.
En mere ligelig udflytning vil samtidig også give en befolkningssammensætning, som ligner resten af landet noget mere, siger Hans Stavnsager.
- Skattegrundlaget i Faaborg-Midtfyn er jo betydeligt under landsgennemsnittet. Det vil vi jo gerne have lidt opad, fordi det giver flere penge til vores velfærdsområder.
- Så det giver en bedre balance, hvis der kommer nogle statslige arbejdspladser til vores kommune, slår borgmesteren fast.
Til november åbner døren til 120 nye arbejdspladser, når et nyt skattecenter står klar i Ringe.
- Det er vi rigtig glade for, men vi vil gerne have endnu flere, fordi der stadigvæk er en ubalance i Danmark, hvor de statslige arbejdspladser ligger især omkring hovedstaden, men også i større byer i øvrigt.
- Der synes vi som landkommune, at vi gerne vil have vores del af de fælles arbejdspladser. Vi er jo alle med til at betale til staten, siger Hans Stavnsager.
Campus står højt på ønskelisten
Men stod det borgmesteren og hans kolleger i byrådet, så vil man gerne have opfyldt et ønske om at samle gymnasie og erhvervsuddannelser i ét campus.
- Vi vil sådan set hellere have hjælp til for eksempel for ungdomsuddannelser. Vi ved godt, at når der er statslige uddannelser, der flytter ud, så er vi ikke en af de kommuner, der står først for.
- Og det kæmper vi heller ikke så hårdt for, men at få lavet en campusmodel for eksempel i Faaborg, hvor der er ud over gymnasie også erhvervsuddannelse, sosu og så videre, det har vi arbejdet meget konkret for i en årrække. Og der synes vi, at vi har følt os lidt alene som kommune.
- Der synes vi godt, at staten kunne gå ind og hjælpe noget mere til. Så statslige arbejdspladser er vigtige, men der er andre ting, der måske er endnu vigtigere for os i forhold til at få en større geografisk balance, siger Hans Stavnsager.
I slutningen af september kom det frem, at fra i år vil der mangle en halv million kroner i budgettet hos et gymnasie som Faaborg Gymnasium.