Overblik: Disse madvarer skal du holde dig fra, hvis du vil hjælpe klimaet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Undgå lammekød og oksekød, og drik vand fra hanen. Drop smør på brødet, og drik hellere øl frem for vin.
Flere danskere vælger at blive vegetarer og vælger kødet fra. Det gælder også på Fyn, hvor de fynske supermarkeder oplever et stigende salg af vegetariske varer.
Pas på miljøet: Sådan laver du vegansk SU-venlig aftensmad
Kødproduktion er en kæmpe klimasynder. Men man kan sagtens gøre noget og nedsætte sit kødforbrug. Bemærk har bedt Årets Bedste Veganske Spisested om at lave den mest lækre og SU-venlige veganerret.
Det er ikke til at komme udenom. Vi hører om det hele tiden. Kød og CO 2-udledning. Kød og kødproduktionen er en stor klimasynder.
Derfor vælger flere at blive vegetarer eller vælger kødet fra flere gange om ugen. Der bliver solgt mere vegetarisk mad i de fynske supermarkeder, og faktisk er antallet af vegetariske varer fordoblet på Fyn de seneste to år. Det viser tal fra Coop Analyse.
Hver fjerde dansker spiser vegetarisk mindst en dag om ugen. For to år siden var det hver femte.
Vegetarer og veganere i Danmark
- 140.000 personer lever vegetarisk, og undersøgelser estimerer, at over 25.000 danskere lever vegansk.
- 24 procent af danskerne spiser vegetarisk mindst en dag om ugen.
- 34 procent af unge under 35 år vælger kødet fra en dag om ugen eller oftere.
- I 2017 var det tal 26 procent af de unge.
- Hver tyvende under 35 år lever vegetarisk eller vegansk og spiser altså aldrig kød eller fisk.
Kilde: Coop Analyse
Den udvikling ses især hos unge under 35 år, hvor én ud af tre vælger kødet fra en dag om ugen eller oftere. Det viser tal fra analysen. For bare et år siden gjaldt det én ud af fire unge.
En af de største årsager til det er miljøet. Hos de unge mellem 15 og 34 år fortæller 34 procent, at de spiser mindre kød på grund af miljøet. Det viser undersøgelsen Coop Analyse & DVF.
- Vi kan se blandt danskere under 35 år, at der er klimaspørgsmålet en af de vigtigste årsager til, at man i højere grad fravælger kødet. Det er, som om den dagsorden betyder mere for den yngre del af befolkningen end den ældre. Det er dem, der står med problemet, siger Lars Aarup, analysechef i Coop Analyse.
Det er et modefænomen
Men det handler også om, at det er kommet mere på mode blandt ungdommen at vælge kødet fra.
- Det handler også om madmode. Vi er kommet fra en tid, hvor stenalderkost og palæo var højeste mode fra omkring år 2007 frem til omkring 2012. Nu skal vi prøve noget nyt. Det er mad uden kød. Vi kan se det på kogebøgerne, madbloggere og stjernekokke. I dag kan man ikke gå ind på en resturant uden en vegetarret på menuen. Det er en dagsorden, der kommer til at fortsætte, siger Lars Aarup
Vi gør det både miljøet, men også for dyrenes skyld.
Jamie Gregson
Veganer-succes i Odense
Hos Café Kosmos, der er en café i Odense, som serverer vegansk mad, mærker man tydeligt, at flere fynboer vælger kødet fra og besøger caféen.
- Vi kan mærke, at der kommer flere og flere gæster. Det er ikke kun unge mennesker, som kommer og besøger os, det er også ældre, der er begyndt at høre om veganisme. Det er der, det er rigtig spændende, når det ikke kun er de unge, som er med på moden. Men det er ældre. De kommer ind med rollatorer. Når de begynder at høre om veganisme, så ved man også, at det er en bølge, der betyder noget, siger Jamie Stemann Gregson, medejer i Café Kosmos.
Nedenfor kan du se, hvorfor de danskere, der deltog i Coops undersøgelse, vælger ikke at spise kød.
Kødet er en klimasynder
Mange vælger altså kødet fra på grund af miljøet og CO2-udledningen.
Det er med god grund, for et kilo oksekød har et klimaaftryk på 13,6 kilo CO2. Til sammenligning har æg en belastning på 2,0 kilo CO2 per kilo æg, mens flere grøntsager udleder mellem 0,2 kilo og 0,8 kilo CO2.
Det viser en undersøgelse, som er lavet af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet i Foulum.
Produktionen af 44 gram oksekød har samme effekt på klimaet som produktionen af 50 løg.
Inden du får koldsved over dit kødbrug, så fat mod. For du kan sagtens få lækker mad uden kød. Derfor har vi bedt Café Kosmos om at lave den hurtigste, letteste og lækreste veganske ret, som kan laves inden for et SU-budget. Opskriften får du her:
Opskrift på Italiensk brødtomatsuppe med græskarkernekrymmel
Til 4 til 6 personer
Ingredienser:
- 4-5 fed hvidløg
- 1 løg
- 1 dåse hakket tomat
- 1 dl olivenolie
- 1 håndfuld tørret basilikum
- 1 dl rødvin
- 7 dl vand
- 1 halvt daggammelt brød
- 3 tsk salt
- 3 tsk sukker
Topping:
- 1 dl græskarkerner
- 1 tsk salt
Hak løg og hvidløg og svits dem i olivenolie i en gryde, til de er godt gyldne.
Tilsæt hakkede tomater, basilikum, salt, sukker og rødvin. Tilsæt 2 dl vand.
Lad det simre ved middel varme, jo længere des bedre. Rør lidt indimellem og hold øje med, at det ikke brænder på. Efter 15 til 20 minutter blendes eller skæres brødet i små stykker og tilsættes sammen med det sidste vand. Lad det simre yderlige 10 minutter.
Kværn græskarkerner og salt og top suppen med det samt persille og lidt olivenolie.
Bon appetit.
Vegansk Café for miljøet
For ejerne på Café Kosmos er det også miljøet, der er skyld i, at de er veganske. Udover det er alt økologisk, og hvis ikke det fås økologisk, så har de det ikke. Alt på caféen er bæredygtigt indkøbt, møblerne er købt brugt og blevet upcyclet, så de passede ind i caféens indretning.
- Vi gør det både for miljøet, men også for dyrenes skyld, siger Jamie Stemann Gregson og fortsætter:
- Vi går meget op i bæredygtighed. Vi gør så meget for det hele. For eksempel er vores borde gamle upcyclede møbler, så laver vi jo vegansk mad, og vi gør alt for, at det hele er så bæredygtigt som muligt, siger Jamie Stemann Gregson.
Han mener, at det giver god mening, at det primært er den unge generation, der tænker på miljøet.
- Det er jo os, den nye generation, der har ansvaret for at tage os af verden og passe på den i sidste ende. Jeg tror, det er derfor, det er blevet en så aktuel ting (at spise kødfrit, red.), fordi vi som unge har oplevet miljøforandringerne på første hånd, siger Jamie Stemann Gregson fra Café Kosmos.
Årest Veganske Spisested
Café Kosmos er god til det veganske. Selvom der i Odense er langt færre veganske muligheder end i de større byer, er det den fynske Café Kosmos, der tilbage i december vandt titlen som Årets Veganske Spisested 2018.
- Vi er super glade, og det er et kæmpe skulderklap. Den har givet os et ekstra skub i hverdagen, så vi drømmer helt klart om mere på grund af prisen, siger Jamie Stemann Gregson.
Det er Danmarks Veganske Forening, der nominerer, og prisen bliver vundet ved en publikumsafstemning.
Caféen fik prisen, fordi de er bæredygtige hele vejen rundt. Og hvis foreningen skal give et bud på, hvorfor det var Kosmos, der endte med et vinde, handler det både om stemningen og maden,
- Det, som Kosmos kan, er at have en hyggelig stemning. Det er hippiehyggeligt. De har rigtig god mad, som er populær for tiden. Så kan de twiste den populære mad på grøntsagsmåden, så alle kan være med og spise mere grønt, siger Thomas Erex, næsteformand i Danmarks Veganske Forening.
Ifølge Coop Analyse er antallet af vegetariske varer fordoblet på Fyn de seneste to år.
En af de væsentligste årsager til at fravælge kød er for at hjælpe klimaet.
TV 2/Fyn giver herunder et overblik over, hvilke fødevarer du skal holde dig fra, hvis du vil hjælpe klimaet.
Hvilket kød skal jeg undgå?
En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at den klart mest forurenende fødevare målt på CO2 er lammekød. Et kilo lammekød resulterer i 21,4 kilo CO2.
- Lam ligner kvæg i den måde, de biologisk er bygget op på. Drøvtyggerkød kan aldrig blive lige så klimavenligt som kød fra enmavede dyr, fordi de har en større udledning af metan, siger Lisbeth Mogensen, der er lektor på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Også hummer, oksekød, fladfisk og frosne rejer er blandt de store klimasyndere, når det gælder CO2-udledning.
Vil du gerne have kød i dine måltider, er der nogle typer kød, du kan vælge, som er langt bedre for klimaet end lam og oksekød.
Det gælder eksempelvis kylling- og svinekød. Spiser du ét måltid med oksekød, svarer det til, at du spiser kylling hver aften en hel uge.
Hvilke mejeriprodukter skal jeg undgå?
De største klimasyndere inden for mejeriprodukter er gul ost, brie og feta. De udleder mellem otte og ti kilo CO2 per kilo.
Fløde, cremefraiche og flødeost udleder cirka halvt så meget CO2, mens mælk, flødeis og æg er knap så hårde ved klimaet. Skummetmælk er en anelse mere klimavenligt at drikke end letmælk og sødmælk.
Er smør klimavenligt?
Smør udleder næsten lige så meget CO2 som oksekød. Putter du smør på dine rugbrødsmadder, er du ikke med til at hjælpe klimaet. Det gælder i mindre grad smørbare blandingsprodukter. Margarine og rapsolie er dog langt mere klimavenligt.
Hvad med frugt og grønt?
Grøntsager som tomater, agurker, løg, gulerødder og kartofler er klimavenlige at producere, og det belaster til sammenligning ikke klimaet på samme måde som kød og mejeriprodukter. Det samme gælder frugt. Jordbær er dog en smule mindre klimavenlige end æbler, pærer, bananer og appelsiner.
Skal jeg vælge pasta eller ris?
Vil du hjælpe klimaet, skal du vælge pasta. Ris udleder næsten tre gange så meget CO2.
Hvad skal jeg drikke?
Det bedste er naturligvis at drikke vand fra hanen. Køber du vand på flaske, belaster det ifølge Vandcenter Syd miljøet op mod 900 gange mere end postevand.
Står valget mellem øl og vin, skal du vælge øl.
Kilder: Coop Analyse, Vand center Syd, Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet i Foulum.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her