- Ovnbagte patter: Nu går Nicolai Danmark rundt i tourettes tegn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
30-årige Nicolai Aagaard går Danmark rundt for at sætte fokus på syndromet tourette, som han selv lider af. Han håber, at folk dermed får bedre forståelse for lidelsen.
Tissemand, fisse og numsepædagog er blot nogle af de ord, der jævnligt ryger ud af munden på 30-årige Nicolai Aagaard. Han lider af tourettes, der får ham til at råbe ting, man normalt ikke ville sige. Oven i det har han også ADHD og OCD.
“Jeg har aldrig ro i hjernen. Jeg har konstant tankemylder og tics inde i hovedet”
Netop det sætter han fokus på på en gåtur rundt i det danske land. Den næste måneds tid vandrer han på Fyn.
- Jeg vil gerne sætte fokus på psykiske lidelser - og så er naturen bare den bedste medicin for mig, siger Nicolai Aagaard.
"Black pussy matter"
Syndromet Tourette
Ved Tourettes syndrom oplever personen at have forskelligartede tics jævnligt
Tics kan være en pludselig og hurtig ufrivillig bevægelse (motorisk tic) eller lyde (vokale tics) som hosten, snøften, rømmen sig, banden og gentagelse af specielle ord.
Gamle tics erstattes af nye, og antallet af tics varierer over dage, uger eller måneder.
Kilde: Sundhed.dk
På gåturen vil han gerne have selskab af folk fra lokalområderne og andre med psykiske lidelser og dermed udbrede forståelsen og kendskabet til dem.
Det er nemlig oftest forståelsen, som nogle mangler, fortæller Nicolai Aagaard. Han har oplevet, at folk omkring ham kan blive krænket og stødt over de ting, han siger. En gang imellem har han også oplevet, at folk bliver truende over for ham.
Han kan ikke styre, hvad han siger, og udbruddene opstår ofte som følge af hans omgivelser. Derfor har han haft flere upassende udbrud i coronatiden, men også en anden stor sag har affødt nye udbrud.
- Senest har Black Lives Matters fyldt meget. Så der begyndte jeg at sige "Black Pussy Matter" i stedet for. Det er lidt uheldigt, siger Nicolai Aagaard og griner lidt.
Han opfordrer folk til at grine med ham, når han har tics. Han håber, at flere efter gåturen vil forstå lidelsen og acceptere den. Men det er ikke den eneste grund til, at han går landet rundt.
Tics forsvinder i naturens ro
Nicolai Aagaard kommer fra Helsingør på Sjælland, men startede sin tur rundt i Danmark i Aarhus 1. marts. Han havde tilbagelagt 1.700 kilometer, da han mandag når Middelfart på Fyn.
Her glæder han sig til at besøge alle de fynske øer og komme mere ud i naturen. Hans sygdom betyder, at han konstant har en masse "larm oppe i hovedet", som han selv beskriver det.
- Jeg har aldrig ro i hjernen. Jeg har konstant tankemylder og tics inde i hovedet - det er ikke kun det, jeg siger højt. Jeg siger også ting højt inde i mit hoved hele tiden, forklarer han.
Prøv det selv: Sådan føles ADHD (næsten)
- Jeg er dobbeltteenager, forklarer 15-årige Rasmus M. Jensen om sin medfødte psykiske lidelse ADHD.
(Læs artiklen med opmærksomhedsforstyrelse her)
Tuschpennen glider let henover tavlen. Det hyler svagt.
O-P-G...
To meter til højre for sidder klassens klogeåge. Han vipper let med tæerne.
Lugten af leverpostej stiger langsomt op fra tasken og kravler ind i dine næsebor.
Forstå ADHD
Artiklen her skal give et indblik i, hvordan opmærksomhedsforstyrelserne ADHD og ADD kan føles. Artiklen er udarbejdet på baggrund af interview med Rasmus Jensen og hans mor samt ADHD-foreningen.
I gennem vinduet kan du høre, hvordan de mindste elever har lokket vikaren til rundbold.
...-A-V-E
Igennem en lille sprække i døren fanger du, at at rengøringsvognen triller stille afsted på gangen. Det ene hjul har sat sig fast. Det skurer let.
- Hey? Har du...
Den kølige luft fra en lille vinduesprække prikker på dine arme.
- ...forstået opgaven, lyder det med en bestemt stemme.
- Hvad?
Dine læber bævrer let, mens du forsøger at fordøje alle indtryk, som var de skruet helt op på ti.
Som en dobbeltteenager
- Jeg er dobbelt-teenager på grund af ADHD. Det er bare ikke nemt.
15-årige Rasmus Jensen sidder roligt i sofaen. Siden han var seks år, har han taget medicin for den psykiske lidelse ADHD.
Fakta: Hvad er ADHD?
- ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder
- Det er en medfødt psykisk lidelse som blandt andet kommer til udtryk ved koncentrationsbesvær, impulsivitet og hyperaktivitet.
- Betegnelsen ADD (Attention Deficit Disorder) dækker over personer, der har ADHD-symptomer uden hyperaktivtet. Den lidelse kaldes også "stille ADHD".
- Personer med ADHD er overrepræsenteret i kriminalitet og er dårligere uddannede end jævnaldrende.
Kilde: ADHD-foreningen
- Hvis jeg ikke tager medicinen, kan jeg ikke fokusere på ting, og jeg kan godt få en kortere lunte. Derfor sørger jeg altid for at få taget min medicin, forklarer han.
Ifølge Rasmus Jensen betyder ADHD, at mange sanseindtryk bliver forstærket. Eksempelvis er lyden fra en bil, der passerer meget intens. Det samme gælder journalisten, der klikker med kuglepennen under et interview.
I praksis betyder det, at Rasmus Jensen har svært ved at samle fokus om eksempelvis lærerens gennemgang af tysk grammatik. Derfor er medicinen afgørende for hans indlæring.
Medicinen klarer det meste
Dorthe Pedersen har som mor fulgt med Rasmus Jensen, siden han fik konstateret ADHD som femårig. Han var ikke i tvivl om, at hendes søn skulle medicineres for den medfødte lidelse, men hun er opmærksom på, at ADHD-præparater som Ritalin og Adderall ikke kan klare alt.
- Medicinen kan ikke hjælpe med at lære de sociale spilleregler. Derudover er Rasmus også udfordret med at holde opmærksomhed og organisere sig. Medicinen kan ikke stå alene, understreger hun.
Derfor har hun løbende forsøgt at skaffe hjælp til sin søn. Alligevel kulminerede sønnes udfordringer da han på grund af en politianmeldelse kørte af sporret i efteråret 2018. Familien ønsker ikke at komme nærmere ind på politianmeldelsen.
Siden august har Rasmus Jensen været elev på Tommerup Efterskole.
- Jeg tror aldrig, at jeg har været så glad for det, jeg har opnået. Det har været en forfærdelig vej, men jeg er nået dertil, og jeg har ikke haft det bedre før, forklarer han.
Derfor har mor og søn meldt sig til et forskningsprojekt for at hjælpe andre med ADHD. Projektet er med i kapløbet om førstepræmie på én million forskningskroner ved et Sundere Syddanmark.
Sådan stemmer du på ADHD-projektet
I et Sundere Syddanmark er det dig, der er med til at bestemme, hvilket af fem forskningsprojekter der skal have penge. Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
Du stemmer på ADHD-projeket ved at sende en SMS med teksten "Sund 2" til 1999. Det koster almindelig sms-takst. Du kan kun stemme én gang. Afstemningen løber fra 20. september til 2. oktober.
Du kan læse om de fire andre forskningsprojeketer her.
Vinderen offentliggøres 2. oktober.
Han fortæller, at det er lidt ligesom toppen af isbjerget-billedet. Folk udefra ser kun den øverste top - altså de tics han dagligt kan have flere gange i minuttet. Men indeni ham foregår alt det af isbjerget, der er under vand.
“Jeg begyndte at sige "Black Pussy Matter". Det er lidt uheldigt”
Det har også medvirket til angstanfald, hvorfor Nicolai Aagaard også tager medicin. Men han har fundet ud af, at der er noget, der nærmest virker bedre: naturen.
- Naturen er en slags terapi. Her falder min hjerne til ro, og dermed falder jeg til ro. Jeg har oplevet, at når jeg har været en halv time ude i skoven, så har jeg ingen tics, siger Nicolai Aagaard.
Med gåturen rundt i Danmark vil han inspirere folk med psykiske lidelser til at komme ud i naturen. For det har virkelig hjulpet ham. Samtidig vil han snakke med folk, så de kan få en større forståelse for hans lidelse.
Opråb fra far: Spareplan giver min handicappede søn et dårligere liv
Mads Witt Demant frygter, at hans søn går et dårligere liv i møde, fordi Odense Kommune har opsagt kontrakt med center, der specialiserer sig i funktionsnedsættelser.
- Stop, stop, stop.
Lidt robotagtigt kommer ordene fra Andreas Witt Demants computer.
Han styrer den med sine øjne, og det er hans eneste måde at udtrykke sig på. Med den medfødte lidelse cerebral parese har han problemer med sproget.
Talecomputeren får han stillet til rådighed gennem Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (CKV), som Odense Kommune har en kontrakt med. Men 1. marts har kommunen opsagt dele af kontrakten per 1. december 2020.
Fakta: Hvad er Center for Kommunikation og Velfærd?
Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi er et kommunikationscenter, der drives af Region Syddanmark. CKV leverer specialiserede og højt specialiserede ydelser inden for alle funktionsnedsættelser til fynske kommuners borgere. Det kan eksempelvis være borgere, der får talevanskeligheder efter en operation. Det betyder, at kommunerne ikke selv behøver at have specialister inden for alle funktionsnedsættelser ansat.
Det ærgrer Andreas Witt Demants far, at sønnen står til en anden og ukendt service.
- Vi har haft glæde af at komme indtil nogle eksperter, der har skræddersyet løsninger til Andreas, forklarer far Mads Witt Demant om familiens oplevelser ved CKV.
Han er desuden formand for CP Danmark Fyn, der arbejder for personer, der ligesom Andreas Witt Demants har cerebral parese (tidligere kaldt spastisk lammelse).
Politikerne i Odenses Ældre- og Handicapudvalget bør ifølge Mads Witt Demant tage stilling til, om man skal annullere forvaltningens beslutning.
Overfor udvalget har forvaltningen begrundet beslutningen med, at hjemtagningen af opgaverne vil udløse årlige besparelser på fire til seks millioner kroner.
- Det vil medføre en positiv business case, konkluderer forvaltningen i en orientering til Ældre- og Handicapudvalget.
I Svendborg Kommune har man gennemført lignende tiltag i 2017.
Disse områder vil kommunen selv tilbyde hjælp på
- Tale – Det dækker eksempelvis taletræning til voksne, der har mistet taleevnerne efter en blodprop.
- Høre – Eksempelvis kommunikationskursus til voksne med hørenedsættelse
- Informations- og kommunikationsteknologi – Indebærer blandt andet tilpasning af IT-baserede hjælpemidler
- Videreformidling – Indkøb, service og lagerstyring af hjælpemidler.
Forvaltningen forventer, at hjemtagningen kan finde sted uden, at det går på kompromis med den service, som centret leverer til cirka 130 borgere i Odense Kommune inden for inden for områderne tale, høre og informations- og kommunikationsteknologi.
Derudover modtager omkring 1.150 borgere hjælpemidler, som CKV har videreformidlet.
- Det vil sikre, at Ældre- og Handicapforvaltningen leverer hjælpemidler på samme/bedre fagligt niveau for de samme/færre midler end gennem de nuværende ordninger, skriver forvaltningen om beslutningen.
Det har Mads Witt Demant svært ved at tro på. Derfor har han lagt en video på Facebook, som han håber, vil få politikerne i udvalget til at ændre forvaltningens beslutning.
- Jeg frygter, at man ikke har de rigtige kompetencer (i kommunen, red.), og at man derved giver borgerne et dårligere tilbud, så de ikke får mulighed for at ytre sig, siger han.
Forvaltningen oplyser, at man som led i hjemtagningen vil ansatte nye medarbejdere til at løse opgaverne.
Har tidligere fjernet opgaver fra CKV
Ifølge forvaltningen er det ikke første gang, man vil løse nogle af CKV's opgaver kommunalt.
I 2014 overtog Børn- og Ungeforvaltningen en række ydelser inden for tale- og høreområdet fra CKV.
- Erfaringerne fra 2014 har vist, at forvaltningen fagligt var rustet til at løfte opgaven, og at ventetiden blev reduceret ved levering af ydelser i eget regi til gavn for borgerne, skriver forvaltningen.
På udvalgsmødet tirsdag 12. maj skal politikerne drøfte forskellige besparelsesforslag, og give forvaltningen bud på hvor pengene kan findes blandt inden for handicapområdet og det specialiserede socialområde.
Odense Kommune vil fortsat købe ydelser af CKV inden for synsområdet, oplyser forvaltningen. Det drejer sig om cirka 430 borgere.
Hans tur på Fyn starter i Middelfart, hvorfra han går til Røjle Klint og videre til Bogense. Han har planlagt at være 28 dage på Fyn, hvorefter turen går videre til Sjælland. I alt vil han gå 3.800 kilometer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her