Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Datatilsynet retter kritik af Region Syddanmark for deres tidligere parkeringssystem ved OUH, der brugte patienters CPR-numre. Det var ikke i overensstemmelse med reglerne for databeskyttelse.
På TV 2 Fyn har vi skrevet meget om parkeringsforholdene ved Odense Universitets Hospital.
Både da det skulle være slut med bøder. Da der var fejl i deres IT-system. Og endda om det nye OUH's parkering.
Men nu har en ny skribent skrevet om OUH's parkering, nemlig Datatilsynet.
I en ny afgørelse skriver Datatilsynet, at der er grund til at udtale kritik af Region Syddanmarks håndtering af persondata i forbindelse med et tidligere brugt parkeringssystem ved OUH mellem 2012 og 2019.
På grund af de få P-pladser ved sygehuset har man kun givet gratis parkering til patienter. Og i den forbindelse, bad man om patienternes CPR-nummer.
Måske har du også undret dig: Derfor skal børnehaveklasserne ikke testes
Alle elever pånær børnehaveklasserne opfordres til to ugentlige screeningstest. Hvorfor de mindste elever er undtaget, giver sundhedsministeren nu en forklaring på.
I snart to uger har landets folkeskoleelever været tilbage i klasselokalerne efter at være blevet sendt på hjemmeundervisningen op til juleferien.
Med den fysiske tilbagevenden til skolerne følger også en opfordring fra Børne- og Undervisningsministeriet om, at alle elever og ansatte lader sig teste to gange om ugen.
Flere har dog bemærket, at opfordringen kun omfatter elever fra første klasse og opefter og dermed ikke børnehaveklasserne.
Hvorfor det forholder sig sådan, giver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) nu en forklaring på i et skriftligt svar på baggrund af et såkaldt paragraf 20-spørgsmål, som er stillet af venstremanden Sten Knuth.
Her skriver Heunicke, at opfordringen er lavet på baggrund af Sundhedsstyrelsens vurdering, som lyder:
- At 0.-klasserne ikke bør omfattes af de regelmæssige screeningstest, fordi det generelt er svært at teste mindre børn. Desuden er 0.-klasserne stadig så nye i skolen, at ugentlige screeningstest vurderes til at udgøre en ekstra belastning for børnenes trivsel og skoleoplevelse.
Gratis selvtest
Som led i opfordringen om to ugentlige screeningstest har alle elever og ansatte mulighed for at få udleveret gratis selvtest på skolen.
Dette gælder også for børnehaveklasseeleverne, som derfor stadig har mulighed for at blive testet regelmæssigt, selvom de ikke er omfattet af opfordringen.
- Endelig anbefales børn i 0. klasse på lige fod med øvrige klassetrin at følge Sundhedsstyrelsens generelle smitteforebyggende råd, herunder at blive hjemme og blive testet, hvis de får symptomer på covid-19, skriver Magnus Heunicke.
Udover to screeningstest om ugen opfordres alle elever og ansatte desuden til at blive testet, hvis de er øvrige kontakter til en smittet person. Da der er tale om en opfordring, betyder det dog, at skolerne ikke må kræve eller føre kontrol med, hvorvidt eleverne efterlever testningen.
- Vi har få P-pladser ved sygehuset og for at sikre, at patienter kan få de her pladser gratis, er vi nød til at have noget regulering. Ellers ville de forsvinde alle mulige steder hen, siger Frank Rejnholt, der er Chefkonsulent ved OUH
Derfor indførte man i oktober 2012 systemet, hvor man skulle indtaste sit CPR-nummer, som så ville tilkendegive, om man var patient eller ej.
Men efter en borgerhenvendelse indledte Datatilsynet den 19. marts 2019 en sag mod Region Syddanmark for at bryde med reglerne for databeskyttelse.
Det nye system
Parkeringsselskabet APCOA Parking Danmark A/S, der står for parkeringen ved OUH, har nemlig kunne se, om en person var patient ved sygehuset - en personfølsom oplysning. Chefkonsulent Frank Rejnholt forsikrer dog, at CPR-numrene har været i sikre hænder:
- Det er ikke sådan noget med, at der er fløjet CPR-numre frem og tilbage. Idet man trykkede CPR-nummeret ind, blev det slettet med det samme, forklarer han.
Flere ældre, færre hænder: Er ledige som Tililia en del af løsningen?
Fynske arbejdsgivere kigger forgæves efter ansøgere. Et nyt projekt i Odense vil uddanne flere til jobbet. Har du oplevet noget særligt i ældreplejen, eller er der noget, vi bør undersøge? Så skriv til os i formularen her i artiklen.
45-årige Tililia Andersen er i fuld gang med dagens rute. 90-årige Birthe skal have varmet sin frokost, der står på boller i karry.
Med en fortid inden for design og undervisning havde Tililia Andersen ikke forestillet sig, at hun ville stå som SOSU-assistentelev i dag. Hun er i øjeblikket i praktik i hjemmeplejen under Odense Kommune som en del af projektet "Fra ledig til velfærdsmedarbejder". Her har man siden 2020 kørt projektet for at sikre, at der i de kommende år bliver uddannet flere velfærdsmedarbejdere.
- Jeg havde slet ikke forestillet mig, jeg ville gå denne her vej. Jeg lavede jo noget helt andet førhen, så det troede jeg egentlig bare, at jeg skulle blive ved med, lyder det fra Tililia Andersen, der senest kommer fra en stilling som projektleder.
Op mod hver anden SOSU-stilling bliver ikke besat
Der er stor rift om social-og sundhedsmedarbejdere, og ofte lykkes det ikke de fynske arbejdsgivere at få besat ledige SOSU-stillinger.
Det viser den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som har kigget på perioden marts til august sidste år.
Inden for stillinger som social- og sundhedsassistent er knap hvert tredje (27 procent) af de fynske arbejdsgiveres rekrutteringsforsøg forgæves, og ser man på stillinger som social- og sundhedshjælper, er det hvert andet (56 procent) rekrutteringsforsøg, som mislykkes.
_
Et arbejdsmarked under særligt stort pres lige nu
Der mangler SOSU-ansatte i hele landet, og problematikken er langt fra ny. Men spørger man forsknings- og analysechef i VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er problemet særligt stort nu.
- Der er to dele i den her ligning. Den ene er, at der er kommet flere ældre. Dét har vi vidst i mange år. Den anden del er, at vi har kunnet se ind i mindre ungdomsårgange, og vi har også set, hvor mange, der trådte fra arbejdsmarkedet. Nu har corona desuden forværret situationen og presset på arbejdsmarkedet, lyder det fra Mickael Bech.
Hvad er forskellen på en SOSU-hjælper og SOSU-assistent?
- Som social- og sundhedsassistent (SSA) har man opnået flere faglige kompetencer end en social- og sundhedshjælper (SSH) og har dermed også mere ansvar.
- En SOSU-assistent har f.eks. ansvar for medicinering i et vist omfang samt koordinering af opgaver og informationer mellem teams, ofte på tværs af sundhedspersonale.
- En SOSU-hjælper tager sig primært af omsorg, pleje og praktisk hjælp. Det kan samtidig være denne person, borgeren deler sine glæder og sorger med.
Kilde: www.sosu.nu
På trods af, at problematikken er kendt viden, er det dog ifølge ham svært at pege fingre af nogen.
- Konkurrencen om de unge på uddannelsesinstitutionerne har været hård og bliver endnu hårdere de kommende år, og antallet af ældre er vi ikke overraskede over, men vi har alligevel måske ikke set helt præcist, hvor stort problemet egentlig var, uddyber han.
"Fra ledig til velfærdsmedarbejder"
I flere kommuner landet over forsøger man nu at komme den udvikling i møde ved at fokusere på at løse problemet med den akutte mangel på borgere med en SOSU-uddannelse. Således også på Fyn.
I Odense har de lavet en særlig ordning med navnet: ”Fra Ledig til Velfærdsmedarbejder”. Et samarbejde mellem kommuner, jobcenter og uddannelser, hvor de forsøger at rekruttere ledige til at tage enten en social- og sundhedsassistentsuddannelse, social- og sundhedshjælperuddannelse eller uddanne sig til pædagogisk assistent.
En af dem, der har været særligt begejstrede for ordningen, er 42-årige Betina Rasmussen, som netop har afsluttet grundforløbet på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Hun er butiksuddannet, men han længe drømt om at læse til SOSU-assistent.
"Fra ledig til velfærdsmedarbejder" indeholder
- Rekruttering gennem jobcenter
- For-forløb inden ansættelse
- Voksenelevløn under hele forløbet efter gældende overenskomst
- Ansættelse i samlet uddannelsesforløb
- Praktikpladsgaranti
- Mentorordning med mulighed for sparring og støtte gennem uddannelsen
- Det har holdt mig lidt tilbage, at grundforløbet normalt er på SU. Men fordi jeg blev ansat ved Odense Kommune og er FLTV'er (Fra ledig til velfærdsmedarbejder red.), har jeg fået løn fra begyndelsen. Det har gjort, at jeg har kunne få økonomien til at hænge sammen, forklarer Betina Rasmussen.
Indtil videre er 156 i gang med forløbet ved Odense Kommune, som markedsfører sig ved at have en fire ugers prøvepraktik, hvor man kan snuse til faget, inden man starter som elev, en voksenelevløn på lige godt 21.000 kroner om måneden gennem hele uddannelsen, en mentorordning, hvor eleverne kan få støtte og vejledning og endelig en jobgaranti på minimum seks måneders ansættelse efter endt uddannelse.
Mentorordning øger fastholdelsen
Iben Møller er en af tre mentorer tilknyttet projektet, og hendes rolle er at støtte eleverne i hverdagen i at gennemføre deres uddannelse.
- Vi har fokus på det private og den personlige del, som selvfølgelig også spiller ind i forhold til deres uddannelse. Det gør vi ved at lytte, hjælpe, støtte, guide og give en masse redskaber, de kan bruge til de udfordringer, de står i.
Hun oplever, at mentorordningen påvirker fastholdelsesprocenten, der på nuværende tidspunkt er højere for ordningen, end den er for almindelige SOSU-elever.
- For os giver det bare god mening, at vi er her. Vi kan også se på de besvarelser, vi får i evalueringerne, at det betyder noget for trivslen, at vi er her og vi gør en forskel.
- Der er også en håndfuld, der siger at vi i meget høj grad har betydning for gennemførslen af deres grundforløb lige nu, lyder det fra hende.
50 millioner afsat til ordningen
Odense Kommune har afsat 50 millioner kroner til ordningen, der skal skaffe 500 ekstra velfærdsmedarbejdere inden slutningen af 2023. Og det er nødvendigt, lyder det fra borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel (S):
- Vi kommer til at stå i en alvorlig mangel på arbejdskraft, hvis ikke vi sætter det her i gang. Det kan vi stadigvæk risikere at gøre, men den her indsats er i den grad med til at afbøde noget af det, men vi er ikke i mål endnu.
En af flere årsager til manglen på SOSU-medarbejdere er også, at for mange dropper ud af uddannelserne. Men blandt eleverne i projektet i Odense ser frafaldet indtil videre ikke ud til at være lige så stort.
- Nu skal vi lade projektet køre færdigt, for det er først, når de er ude på arbejdspladsen, at vi kan se, om det har den ønskede effekt. Det er kommet rigtig godt i gang, og det ser lovende ud, men det skal lige i mål, før vi kan lave en evaluering, lyder det fra Peter Rahbæk Juel.
En del af løsningen
Trods positive tilbagemeldinger på projektet i Odense, er det heller ikke løsningen for alle, mener Mickael Bech, forsknings- og analysechef ved VIVE.
- De forskellige kommuner er forskellige og har forskellige rammebetingelser. Derfor er det også vigtigt, at de gør nogle forskellige ting.
At give løn undervejs i et uddannelsesforløb kan også risikere at have en negativ effekt. Der kan ske det, at kommunerne kommer til at konkurrere indbyrdes om de samme mennesker.
Spørger man Mickael Bech er det derfor afgørende at forholde sig til, at der skal gøres nogle andre ting, end man før har gjort. Flere skal have lyst til at vælge faget, og det får de, hvis der bliver arbejdet med et bedre image, bedre arbejdsforhold og bedre uddannelse. Samtidig skal der ifølge ham også drøftes prioritering og omlægning af ydelser, hvor digitale velfærdsteknologiske løsninger kunne være en mulighed, så ydelserne kan leveres af færre hænder.
Overblik: Indsatser på Fyn
Regeringen afsatte i 2021 midler til at højne fagligheden og ansætte flere i ældreplejen, som blev tildelt kommunerne efter reglerne om bloktilskud.
Det samlede beløb var i 2021 425 mio. kr. I 2022-2023 er beløbet 450 mio. kr. årligt. Fra 2024 og frem er det 500 mio. kr. årligt.
Borgmesterforum Fyn har desuden nedsat et netværk, der skal arbejde specifikt sammen med SOSU Fyn om den her problematik. Derudover har kommuner meldt tilbage til TV 2 Fyn, at de arbejder med en hel række tiltag. Her er et uddrag.
Nyborg
- Der er afsat 10 mio. kroner årligt til initiativer til rekruttering og fastholdelse. Initiativer med overskrifter som speeddating og mestringsforløb.
- Derudover er der bl.a. iværksat tiltag som jobgaranti for SOSU-elever, voksenelevløn til flere, bonus til dem, der går op i tid, mulighed for udbetaling af overarbejde, og der er afsat penge til flere elevpladser. Unge 14-17-årige ansættes i fritidsjob på plejecentre, som aflaster personale og måske bliver motiveret til en SOSU-uddannelse.
Langeland
- Kommunen arbejder med spireansættelse af unge, samarbejde med jobcentre om styrket rekruttering, oplæring og netværksarbejde.
- Derudover satser man på elevområdet på flere fronter, men der er ikke afsat penge til konkrete indsatser. Der er i stedet brugt eksisterende personaleressourcer på det. Dog er der sat penge af til den fællesfynske indsats.
Odense
- Projektet fra ”Ledig til velfærdsmedarbejder”, som er beskrevet i artiklen her, har et budget på 50 mio. kroner over tre år.
- Der er også en rekrutteringsindsats målrettet ældreområdet i gang med et budget på 2. mio kroner årligt.
- Der er sat 30 mio. kroner af til flere elever i velfærdsfag. Derudover arbejdes der for at få flere til at vælge at arbejde på fuld tid og med at højne trivslen og arbejdsmiljøet for medarbejdere på ældreområdet.
Kerteminde
- Der er afsat 1,6 mio. kroner til ansættelse af flere voksenelever og samme beløb til projektet ”Gør en forskel – bliv SOSU”.
- Derudover er der sat 250.000 kroner af kommende sundhedsspirer. Her er der også fokus på at rekruttere tosprogede i samarbejde med SOSU Fyn og på og at rekruttere ufaglærte til faget.
Svendborg
- Her er der en række initiativer med overskrifter som: ”Fra ledig til SOSU”, ”Mentorordning”, ”Prisuddeling”, ”Jobrotation”, ”Brobygning”, ”Adopter en 7. klasse”, ”On boarding” og ”Tænketank”.
- Derudover arbejde man målrettet med at rekruttere flygtninge, der i deres integrationsforløb bliver ansat på plejecentre for at lære at begå sig på en arbejdsplads og for at få interesse for faget.
Ærø
- Der blev afsat 800.000 kroner af til konkrete indsatser for at fastholde personale og 1 mio. kroner til nyansættelser på området i 2021. Samme beløb er afsat i 2022.
- Der er fuld løn under grunduddannelserne, der er mulighed for snusepraktik, hjælp til at finde bolig lokalt og et tæt samarbejde med beskæftigelsesområdet.
Faaborg-Midtfyn
- Der er afsat to mio. kroner i til at styrke rekruttering og fastholdelse.
- Der er indsatser som bedre ledelse og trivsel, bedre rammer for praktikantvejledning, der er ansat tre mentorer, der støtter elever under skoleophold, og der er ansat unge under 18 år i spirerjob på plejehjem.
Nordfyn
- Der er afsat 1,7 mio. kroner til bedre ledelse, mentorordning og introduktion af nye elever på uddannelsen.
- Der er fokus på at være til stede på messe, på sociale medier og ved de fællesfynske initiativer og på at få medarbejdere til at gå senere på pension.
- Her vil man også i gang med at kigge på mulighederne for udenlandsk arbejdskraft.
Middelfart
- Her arbejder man for at fokusere på rekruttering og fastholdelse med blandt andet mere fleksible arbejdsforhold, inddragelse af medarbejdere ifm. at finde løsninger og branding af området.
Assens
- Her er der fokus på mere og bedre markedsføring af uddannelserne, der er fokus på rekruttering via jobcentrene og en professionalisering af praktikforløbet skal mindske frafald.
- Her er der også mulighed for, at skoleelever kan komme i spirerjob fra 2022.
- Der er afsat 1,5 millioner kroner til rekruttering i årene 2022-2024.
Det omtalte betalingssystem blev afskaffet i november 2019, og siden har et nyt system været i brug. Her skal man først ind på afdelingen og så kan man indtaste sit registreringsnummer, og på den måde få gratis parkering.
På den måde overtræder systemet ingen regler inden for datasikkerheden.
Men selv hvis man har benyttet systemet, der nu har fået kritik, mener Frank Rejnholt ikke at der er grund til at føle sig usikker.
- Der har været fuldstændig vandtætte skodder mellem sundhedsjournalen og det system, der hentede oplysningen om parkering, siger Frank Rejnholt, der samtidig forsikre at systemet nu er helt efter reglerne.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter, og både skyldskendelse og eventuel dom ventes at falde onsdag.
Den sorte svane, som hun blev kendt som efter TV 2-dokumentaren af samme navn, er tiltalt efter flere paragraffer med strafferamme op til otte år.
Den mest alvorlige tiltale er fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed. Alene for denne sag risikerer hun otte års fængsel.
Hun har tidligere erkendt sig skyldig i den sag.
I alt er hun tiltalt for ti forhold i perioden 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Ville forbyde liveblog
Onsdag skal flere vidner afhøres. Det er uvist, om Amira Smajic selv dukker op. Det gjorde hun ikke ved seneste retsmøde; ifølge hendes forsvarer af sikkerhedsmæssige hensyn. Hun var i stedet med via videolink.
Her er alle tiltalepunkterne
Overført 200.000 kroner til privat konto
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab
Franarre firma 225.000 kroner
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Falsk brev fra Socialstyrelsen
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Fakturerede Denise Klarskov
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret Denise Klarskov i pressenævnet. Klarskov er pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Beholdt godtgørelse
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Beholdt penge selv
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Snød forening for 1,2 millioner kroner
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt foreningen Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Tyveri af biblioteksbøger
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2.400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Dokumentfalsk af lejekontrakt
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Brugstyveri af Audi A5
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Hendes forsvarer Thomas Brædder ville dengang have forbud mod at liveblogge fra retssagen. Han henviste til en dom fra Højesteret, der siger, at det er i strid med retsplejeloven, da andre vidner kan afstemme deres forklaring, når man kan følge med i livebloggen.
Flere medier, herunder TV 2 Fyn, nedlagde protest mod anmodningen, da der allerede den 11. januar 2024 var afgivet indenretlig forklaring af Amira Smajic. Dommer Rasmus Damm valgte at følge TV 2 Fyns protest og tillod at liveblogge.
Ligesom sidst er TV 2 Fyn derfor til stede i retten, og du kan følge retssagen live på hjemmesiden.
En fynsk pelsavler er sigtet for hvidvask i millionklassen. Det forventes, at han tilstår, når sagen kommer for retten.
Det skriver TV Midtvest og TV 2 Østjylland , der har fået aktindsigt i en retmødebegæring.
Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har fynboen sammen med to eller tre andre solgt 4.613 minkskind og modtaget mere end 1,1 millioner kroner i kontanter.
Anklagemyndigheden mener derfor, at han har gjort sig skyldig i hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Strafferammen er op til otte års fængsel.
TV Midtvest har været i kontakt med den fynske pelsavler, der ikke har nogle kommentarer til sagen. Han ønsker heller ikke at oplyse, om han rent faktisk tilstår, selvom det fremgår sådan i retmødebegæringen.
NSK vil nedlægge påstand om konfiskation af knap 700.000 kroner fra fynboen.
Flere sigtede
Den fynske pelsavler er dog langt fra den eneste sigtede i sagen, der har vist sig at være ganske omsiggribende.
I alt er 18 sigtet i sager, hvor narkopenge har været brugt til at købe minkskind for millioner i kontanter.
NSK ønsker af hensyn til efterforskningen ikke at oplyse status på de enkelte sager.
Dog har den omfattende sag taget en drejning ved, at en 59-årig mand fra Jylland, der er en af sagens hovedpersoner, ventes at erkende sin skyld.
Man mener, at han 15 gange har medvirket til hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed ved at agere mellemmand fra december 2020 til august 2024.
Det vurderes, at han har været med til at begå hvidvask for 6,8 millioner kroner.
Stjålne patientdata fra Alles Lægehus er blevet lækket. Patienter og tidligere patienter hos Alles Lægehus skal derfor være ekstra opmærksomme på svindel efter datalæk.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
- De lækkede oplysninger er som udgangspunkt ikke farlige i sig selv, men de kan potentielt blive brugt som baggrundsinformation i et svindelnummer, siger vicepolitiinspektør Karsten Hulmose i meddelelsen.
Det drejer sig om flere forskellige typer personlige oplysninger som eksempelvis CPR-numre og telefonnumre, der er lækket.
Der findes tre Alles Lægehus på Fyn.
Onsdagen starter med gråvejr og stedvis tåge, men kan byde på lidt sol hist og pist.
Sådan er overskriften for en dag, hvor fynboerne ser ud til at gå glip af det snevejr, der ser ud til at holde sig til det jyske. Regnvejret kan stedvis gå over i slud eller tøsne, men man skal ikke sætte næsen op efter en kælketur, lyder det.
Temperaturen vil kravle op mellem to og fire graders varme, som dagen skrider frem. Vinden bliver svag til jævn omkring sydøst - ved kysterne stedvis frisk vind.
Parret Jesper Hybert Andersen og Line Kia Andersen har købt Lohals Badehotel, som de nu vil give nyt liv.
- Folk er glade for, at vi begynder at shine det lidt op, siger Jesper Hybert Andersen.
Ejendommen byder på et samlet boligareal på omkring 3.000 kvadratmeter, og der er store planer om en større renovering.
- Drømmen er, at vi om to år er klar med de første værelser, restaurant og selskabslokaler. Forhåbentligt også aktivitetslokalet, men nu må vi se, siger ejeren.
Herunder kan du tage et kig ind i det 115 år gamle badehotel.
kopieret!
Det er en rigtig god idé at sende nogle af de ulve, man har i Jylland til Fyn og Sjælland.
Det mener i hvert fald folketingsmedlemmet Anders Kronborg (S), skriver DR. Udmeldingen kommer efter en episode i Oksbøl, hvor ulve skabte bekymring på en villavej.
- Det skal ikke kun være et problem for os, der bor i Jylland, siger Anders Kronborg til DR. Han mener, at ulve er et problem, som alle i Danmark skal hjælpe hinanden med.
Det er ikke en utopisk tanke at flytte ulvene rundt, fortæller Peter Sunde professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, til DR, men konstaterer samtidig, at det ikke betyder så meget på sigt, fordi ulvebestandene stille og roligt vokser af sig selv.
Familiedynastiet fortsætter i et par år endnu, efter at Kasper Kildelund har underskrevet en ny kontrakt med GOG, hvor hans far Søren også har spillet, og hans mor Vivi arbejder på kontoret.
I en pressemeddelelse oplyser den sydfynske håndboldklub, at de har forlænget Kasper Kildelunds aftale til sommeren 2027, og dermed tager den 30-årige højrefløj turen med til Arena Svendborg.
- Vi kan mærke, at der er noget stort i vente, og det bliver fantastisk at komme ud i den nye hal. Jeg tror, det bliver en rigtig, rigtig god hjemmebane, vi får derude, siger Kasper Kildelund i pressemeddelelse.
Håndværkere har travlt med at fjerne asbest for tiden.
Siden Folketinget i 2024 vedtog en ny skærpet lov, har der været nok at lave for dem, der gør sig i at pille for eksempel tag ned.
Det er det livsfarlige asbeststøv, almindelige mennesker og håndværkere skal sikres mod. Og for at gøre det, trådte de nye regler på området i kraft, da 2024 blev til 2025.
Den nye lovgivning skærper kravene til at arbejde med asbest, og det kommer til at betyde noget for både borgere og medarbejdere.
Men man behøver ikke få stress over sit asbestholdige tag, hvis man ikke allerede har fået en aftale med en håndværker. Sådan lyder det fra Tina Jensen, der er chefkonsulent og civilingeniør i kemi hos arbejdsmiljørådgivningsfirmaet Joblife.
- Som udgangspunkt behøver det ikke være problematisk, at man har materialer, der indeholder asbest i sit hjem, så længe materialerne er hele, og de dermed ikke er kompromitteret. Så bliver asbesten der, hvor den skal, siger hun.
Mange problemer
En af de væsentligste nye regler går ud på, at det kun er firmaer med en særlig autorisation, der må rive asbest ned.
Ifølge Gert Porse, der er arbejdsmiljørådgiver og ekspert i asbest ved rådgivningsvirksomheden WSP-Danmark, har der i mange år været problemer med, at virksomheder ikke har fulgt reglerne.
- Nedrivningen har været foretaget af nogle, som ikke har forstået, hvad de har haft med at gøre og ikke har forstået alvorligheden af opgaven, siger han.
Autorisationen kommer fra Sikkerhedsstyrelsen, og den skal sikre, at håndteringen af asbesten foregår på en faglig korrekt og sikker måde.
- Om en autorisation hjælper, må tiden vise. Der har været lovløse tilstande på området, og jeg mener, at der skal endnu mere kontrol på området, siger Gert Porse.
Mange private er forsigtige
En af de andre betydelige nye regler handler om, at private ikke selv må pille sit asbesttag ned. Dog må man gerne selv lave et kortvarigt og mindre nedrivningsarbejde som at pille enkelte tagplader ned.
- Man skal være professionel for at lave den slags arbejde. Men hvis en privat gør det en gang i livet, og gør det efter reglerne, er det ikke noget, man vil dø af. Mange af de private, jeg har talt med, er meget forsigtige og har brugt værnemidler, siger Gert Porse.
Reglerne blev vedtaget i 2024, og 1. juli samme år begyndte en overgangsperiode, hvor firmaer kunne gå i gang med at søge om autorisation, og hvor de kunne forberede sig på de nye regler.
Bryder et firma de nye krav om autorisation, kan det give en bøde, som ifølge Beskæftigelsesministeriet vil ligge på 30.000 kroner. I grove tilfælde kan bøden blive endnu større.
En gruppe beboere fra Vestfyn, der bor tæt på Fynske Motorvej, oplever “invaliderende støj”, efter at et skovstykke er ryddet for at gøre plads til en ny højhastighedsbane.
Efterladt i støjhelvede: - Vi vil kæmpe med næb og klør
De levede i fred og idyl, lige indtil Vejdirektoratet kom forbi og ødelagde det.
Sådan mener en gruppe beboere fra Vestfyn i hvert fald.
De bor tæt op af Fynske Motorvej og bliver generet af den “invaliderende støj”.
Men det har sådan set aldrig været et problem at bo tæt på den støjende, tresporede motorvej, for der har altid være et skovstykke til at skærme for støjen - men det er nu fjernet for at gøre plads til den nye højhastighedsbane over Vestfyn.
Og det er ikke en optimal løsning, mener de berørte borgere.
- Jeg har det rigtig skidt med det. Det er en summende larm alle døgnets 24 timer. Der er kommet ekstremt meget støj, siden de har fjernet træerne, lyder det fra Mona Lilleris, som bor tæt på Fynske Motorvej.
Som at få fjernet et støjværn
Rydningen af træer og krat sker for at gøre plads til den nye højhastighedsbane, som strækker fra Odense og hen over Vestfyn - og det forstår borgerne sådan set godt er nødvendigt.
- Vi er med på, at der skal ske udvikling, men man er også bare nødt til at tage hensyn til det menneskelige aspekt.
Flere beboere har sendt klager til Vejdirektoratet, men de føler, de bliver mødt med arrogance i den respons, de får tilbage.
- Vi har fået lidt svalende svar tilbage fra Vejdirektoratet med, at det nok bare er vores ører, der spiller os et pus, siger Mona Lilleris, der opfatter Vejdirektoratet som at være nedladende.
Beboernes problem er, at de føler sig negligeret og ignoreret af Vejdirektoratet, og at de ikke tager det seriøst når beboerne siger, at støjen fra motorvejen er til stor gene.
- De sidder bare og laver nogle beregner, der ikke har noget med virkeligheden at gøre, siger Palle Nissen, som er utilfreds med Vejdirektoratets måde at vurdere nødvendigheden at et støjværn.
Nu går turen til Christiansborg
Mandag drager tre af borgergruppens medlemmer ud på den støjende motorvej, og tager turen til Christiansborg, hvor de vil deltage i et møde med Transportudvalget.
- Vi håber selvfølgelig, at de i første omgang bare lytter til os, men vi er også godt klar over, at vi ikke får et svar med hjem endnu, siger Anette Bentsen fra beboergruppen og slår fast:
- Vi vil kæmpe med næb og klør for, at de vil give os et støjværn eller en støjvold, når det bliver aktuelt.
Da TV 2 Fyn spørger Mona Lilleris om, hvad hun forventer af møde med Transportudvalget, har hun dog lavere forventninger.
Den her støjvold, tror du, det er noget, de vil lytte til inde på Christiansborg?
- Nej, det tror jeg ikke, siger Mona Lilleris.
Beplantning er ikke støjværn
Beboerne mener at støjen fra motorvejen er blevet værre efter at træerne er blevet fjernet, og de ønsker blandt andet, at der kommer nye træer til at reducere støjen - men i følge Vejdirektoratet er der ingen erfaring med beplantning som støjreducerende, selvom det kan fremstå sådan, grundet den visuelle dækning.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Vejdirektoratet, men det har for nuværende ikke være muligt. De har dog tidligere udgivet en rapport om støjreducerende effekter, hvor de skriver:
- Beplantning kan visuelt afskærme for vejen, og den visuelle afskærmning i sig selv kan medføre mindre støjgene, selvom beplantningen i sig selv ikke har en støjreducerende effekt.
Ifølge dem er støjen fra motorvejen blevet værre, efter at træerne er blevet fjernet og ønsker, at der kommer nye træer til at reducere støjen. Det skal de dog ikke forvente, skriver chefkonsulent i Vejdirektoratet, Jakob Fryd i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.
- Beplantning kan i visse tilfælde have en støjreducerende effekt, hvis der er tale om store og brede beplantninger. Det er dog generelt svært at dokumentere, og derfor indgår beplantning ikke i støjberegninger.
Fredag begyndte taburetten under Kertemindes borgmester, Kasper Ejsing Olesen (S), at vakle, da hans partikollega Kristian Hald opfordrede borgmesteren til at trække sig.
Kristian Hald beskyldte borgmesteren for at lyve i en sag om en vejbod i kommunen. Beskyldninger, som borgmesteren selv har kaldt urimelige "personangreb".
Nu har sagen taget en dramatisk drejning, for Kristian Hald har fået en indkaldelse til et ekstraordinært gruppemøde torsdag 23. januar.
Partikollega kræver borgmesters afgang: - Han har løjet, og han har løjet om sin løgn
Kertemindes borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) bliver beskyldt for at have løjet for byrådet i december.
Beskyldningerne kommer fra hans egen partifælle Kristian Hald (S), og de to andre byrådsmedlemmer Malte Jäger (I) og Anne Fiber (C), hvor førstnævnte mener, at han bør gå af som borgmester.
- Jeg håber, borgmesteren går hjem og holder weekend og tænker sig rigtig godt om, og at der ligger en mail på mit skrivebord mandag om, at han har trukket sig som borgmester, siger Kristian Hald til TV 2 Fyn.
Vejbod er omdrejningspunktet
Sagen handler om en mail fra en ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), som Kasper Ejsing Olesen modtog fire dage inden et byrådsmøde.
Men borgmesteren fortalte sine kollegaer under et byrådsmøde, at svaret "netop" var tikket ind før mødets start. Sagen kunne derfor ikke nå at komme på den officielle dagsorden.
Svaret fra ministeren handler om en sag, der tager sit udgangspunkt i en langstrakt politisk føljeton om en vejbod i lokalsamfundet. Skovløkke Frilandsgrønt har i flere år kæmpet for at få lov til at fordoble arealet på deres lille vejbod.
Først fik ægteparret bag Verena og Michael Junge afslag fra Kerteminde Kommune. En afgørelse, som senere blev stadfæstet af Planklagenævnet.
Politikerne ville gerne hjælpe ejerne af vejboden, men kunne ikke på grund af lovgivningen. Derfor havde Kerteminde Kommune skrevet til ministeren. Og tre dage før et byrådsmøde i december kom svaret så: ministeren ville ikke gå ind i den konkrete sag.
- Han har løjet, og han har løjet om sin løgn
Kristian Hald mistænkte Kasper Ejsing Olesens oprigtighed omkring mailen, og derfor søgte han aktindsigt. Og her viste det sig, at borgmesteren ikke talte sandt. Derfor kræver Kristian Hald, at borgmesteren træder af. En opfordring, han første gang kom med torsdag til Kjerteminde Avis, og som han gentager fredag.
- Han skriver i sin mail, at han netop havde modtaget skrivelsen 10 minutter inden byrådsmødet, og det er jo ikke sandt. Det konfronterer jeg ham med i en mail og beder ham om at redegøre for, fortæller Kristian Hald til TV 2 Fyn og opsummerer sin version af borgmesterens ageren i sagen:
- Han har løjet, og han har løjet om sin løgn. Min tillid til borgmesteren er væk.
I et svar til Kristian Hald fra Kasper Ejsing Olesen lyder svaret fra borgmesteren, at det var vigtigt for ham, at han fik fat i parret bag vejboden, inden han videresendte den omtalte mail.
Lægger sig fladt ned
Det lykkedes akkurat på vej til temamødet, fremgår det af det mailsvar, som borgmesteren har sendt til Kristian Hald, og som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Men til TV 2 Fyn fortæller Verena og Michael Junge, at de aldrig modtog et opkald fra borgmesteren. Ifølge dem har de heller ikke ubesvarede opkald fra Kasper Ejsing Olesen den dag.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen. Han har ikke haft mulighed for at stille op til interview fredag, men oplyser til Kjerteminde Avis, at han havde glemt, at han aldrig fik fat i Verena Junge.
Det fremgår af artiklen, at han “lægger sig fladt ned” og beklager, men samtidig understreger han, at han har forsøgt at ringe til Verena, men at hun ikke tog telefonen.
På kant med hinanden tidligere
Det er ikke første gang, at Kristian Hald og Kasper Ejsing Olesen er kommet på kant af hinanden.
I februar sidste år var det Kristian Hald, der var under beskydning fra sine egne partifælder og var tæt på at blive ekskluderet af den socialdemokratiske byrådsgruppe.
En udlægning, som borgmester Kasper Ejsing Olesen dog var uenig i. Årsagen lød dengang på samarbejdsvanskeligheder i den socialdemokratiske gruppe.
Vil ekskludere partikollega
TV 2 Fyn er i besiddelse af indkaldelsen, som har et punkt på dagsordenen. Et lukket punkt, vel at mærke.
Heraf fremgår det, at der er stillet forslag fra byrådsmedlem John Eriksen (S) om, at Kristian Hald udelukkes fra den socialdemokratiske byrådsgruppe i Kerteminde Kommune.
Forslaget om at udelukke Kristian Hald kommer med begrundelse om “den aktuelle situation.”
Den aktuelle situation handler om en mail fra en ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), som Kasper Ejsing Olesen modtog fire dage inden et byrådsmøde i december.
Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske
Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), stopper måske i politik.
Så kontant er meldingen, da TV 2 Fyn taler med borgmesteren søndag aften.
- Måske, svarer Kasper Ejsing Olesen til spørgsmålet, om han stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, siger borgmesteren.
Udmeldingen kommer på baggrund af de seneste dages virak omkring borgmesteren.
Opfordret til at trække sig
I sidste uge kom det frem, at Kasper Ejsing Olesen har talt usandt i en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod.
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren, at sagen ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget en mail fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Beskyldt for flere usandheder
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Siger stop
Sagerne har taget hårdt på borgmesteren, udtrykker han over for TV 2 Fyn. Søndag aften lagde han et facebookopslag op.
I opslaget skriver borgmesteren, at: “jeg siger STOP, ikke til der hvor angrebene kommer, for det kan jeg ikke. Men siger STOP til jer fra pressen til at kontakte mig med baggrund i flere af de angreb, som der trues med”.
- Jeg har børn, kæreste og øvrig familie, og mange af dem bor i lokalsamfundet. De bliver også konfronteret med det. Når du er borgmester, ved folk godt, hvem der er din familie, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.
- De her motivsøgende påstande, der kommer, bliver de jo også mødt med - og specielt mine børn, lyder det videre.
Er dit facebookopslag rettet mod Kristian Hald eller pressen?
- Det her er mod dem, som allerede har været ude med noget personligt, og som går i pressen med det i stedet for - som jeg skriver - at gøre det ordentligt og konfrontere mig, siger Kasper Ejsing Olesen
Så hvis jeg forstår dig rigtigt, er opslaget rettet mod Kristian Hald.
- Det skal du ikke skrive, for det har jeg ikke sagt, siger borgmesteren.
Men du siger jo, at opslaget er henvendt til de personer, der går til pressen.
- Nej fordi de gør det alligevel. De gør det alligevel. Det er faktisk mere dem, der slubrer det i sig uden at reflektere over det, siger Kasper Ejsing Olesen.
Beskidt spil
Borgmesteren påpeger, at han “ikke er en robot, men et menneske med en familie, der lever i et lokalsamfund”.
- Min datter ligger syg i dag, men fordi I hele tiden hiver efter mig, og jeg er nødsaget til at svare, kan jeg ikke engang være der som far for hende. Jeg skal hele tiden forholde mig til noget nyt, siger han.
- Jeg er ikke mentalt til stede, når der kører personangreb, og at I som presse hiver efter mig, og det forstår jeg godt, at I gør. Det er ikke sådan, jeg ønsker at leve mit liv, lyder det videre.
Det lyder som om, at det hele er blevet lidt for meget i de her dage. At det kommer både det ene, det andet og det tredje sted fra.
- Det er jo ikke bare i de her dage. Det er en udvikling, vi har set igennem længere tid, synes jeg, siger borgmesteren.
Er politik blevet et mere beskidt spil?
- Ja det synes jeg. Det har bevæget sig fra ideologi til politiske kampe, og nu er det så at gå efter personer. Det gjorde man jo ikke førhen, siger Kasper Ejsing Olesen.
Men borgmesteren fortalte sine kollegaer under et byrådsmøde, at svaret "netop" var tikket ind før mødets start. Sagen kunne derfor ikke nå at komme på den officielle dagsorden.
- Jeg har ikke gjort noget forkert. Det er demokratiet, der er på spil, hvis ikke vi kan tro på de oplysninger, vi får fra borgmesteren, siger Kristian Hald tirsdag til TV 2 Fyn.
Borgmesteren har erkendt, at han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig med sine formuleringer og beskrivelser af konkrete hændelsesforløb.
Ikke første gang
Derfor har Kasper Ejsing Olesen hasteindkaldt byrådet til et møde onsdag, efter at der de seneste dage har været diskussioner om hans troværdighed.
Og det er efter det møde, at den socialdemokratiske gruppe i Kerteminde Kommune skal stemme om, hvorvidt Kristian Hald skal ekskluderes.
- Jeg tænker, at de denne gang har forberedt sig lidt bedre, og så får de mig smidt ud, lyder vurderingen fra Kristian Hald.
Han henviser til, at det ikke er første gang, at han er til debat i den socialdemokratiske gruppe. Tilbage i februar sidste år blev der afholdt et møde i gruppen med det præcis samme punkt på dagsordenen.
Byrådsmedlem målløs efter bizar afslutning på internt møde
Byrådsmedlem i Kerteminde Kristian Hald ved ikke, om han har en fremtid i Socialdemokratiet, efter spørgsmålet om en udelukkelse fra partiet blev udskudt på et ekstraordinært gruppemøde søndag aften.
Der var kun ét punkt på dagsordenen på det ekstraordinære gruppemøde søndag aften i den socialdemokratiske byrådsgruppe i Kerteminde, nemlig hvorvidt byrådsmedlemmet Kristian Hald skulle ekskluderes af den socialdemokratiske byrådsgruppe.
Men mødet sluttede uden en udelukkelse af Kristian Hald, og nu vil den socialdemokratiske gruppe række ud til partiorganisationen for at løse situationen. Det viser en udtalelse sendt fra den resterende del af byrådsgruppen, herunder borgmester Kasper Ejsing Olesen.
- Det er ingen hemmelighed at der er samarbejdsvanskeligheder i den socialdemokratiske gruppe. Vi har desværre i gruppen ikke et ens syn på, hvordan fællesskabet står stærkest. Derfor vælger vi at kontakte vores partiorganisation for at få deres hjælp til igen at blive et stærkt socialdemokrati i Kerteminde kommune.
Udtalelsen er sendt af byrådsmedlem Sebastian Nielsen på vegne af hele den socialdemokratiske byrådsgruppe undtagen Kristian Hald.
- Jeg har ikke yderligere kommentar på nuværende tidspunkt, skriver Sebastian Nielsen.
- Jeg er målløs
Kristian Hald bekræfter i en sms søndag aften over for TV 2 Fyn, at han selv var til stede ved mødet.
- Hvis man vil forsøge at smide mig ud af mit parti, så skal man som minimum kigge mig i øjnene, imens man gør det, skriver han.
Ifølge Kristian Hald skiftede gruppen undervejs i mødet mening om, hvorvidt han skulle smides ud.
- Jeg er helt oprigtigt i tvivl om, hvad det var, jeg var vidne til. Jeg er målløs. Først ønskede de at behandle punktet, så skiftede de mening, og sådan gik det frem og tilbage i mere end en time. De turde ikke træffe en beslutning. Slutteligt begærede jeg punktet til afstemning, så vi kunne komme videre, men efter alverdens søforklaringer og stik imod vores forretningsorden, valgte man at udskyde punktet og indkalde et eksternt mæglingsudvalg fra partiet, skriver Kristian Hald.
Til Kjerteminde Avis uddyber han, at han ikke giver op uden kamp.
Ekskluderingen kommer i kølvandet på en noget turbulent tid for Kristian Hald, da han for få uger siden var i vælten for at have refereret fra et lukket møde, efter han påpegede Alex Haurands (SF) dårlige væremåde i et skriv til Kerteminde Avis.
Og i selvsamme avis rettede han i december også kritik af nuværende og tidligere kommunaldirektør i Nyborg og Kerteminde Tim Jeppesens rolle i forskellige sager. Herunder biogassagen i Kerteminde og en skandale på det sociale område i Nyborg.
Kristian Hald skriver til TV 2 Fyn, at han er personligt ramt af sagen.
- Det er pisse hårdt, det vil jeg slet ikke lægge skjul på. De fleste havde nok taget deres gode tøj og var gået på nuværende tidspunkt. Men jeg bliver så voldsomt ramt på min retfærdighedssans, når en lille skare af lokalpolitikere i Kerteminde Kommune tror, de skal definere, hvilket parti jeg må være en del af.
TV 2 Fyn har søndag aften forsøgt at få en kommentar fra Sebastian Nielsen, men han har foreløbigt ikke svaret på vores henvendelse.
Dengang sluttede mødet uden en udelukkelse af Kristian Hald. I stedet ville den socialdemokratiske gruppe række ud til partiorganisationen for at løse situationen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra henholdsvis Kasper Ejsing Olesen om det møde, han har taget initiativ til og gruppeformanden for den socialdemokratiske byrådsgruppe i Kerteminde Kommune, Karen Dalsgaard Ibsen, om det ekstraordinære gruppemøde.
Vi har også forsøgt at få en kommentar fra John Eriksen, der har stillet forslaget om at ekskludere Kristian Hald.
Ingen af dem har dog lyst til at udtale sig.
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
I efteråret stod det klart, at Skibhusvej i det centrale Odense skulle lukkes for gennemkørende biltrafik.
Det skete efter en tre timer lang debat i byrådet, og mens demonstranter ude foran rådhuset gav deres besyv med.
Torsdag 16. januar begyndte jungletrommerne dog at true med at trække tæppet væk under aftalen, der blev lavet i enighed mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Moderaterne.
Og tirsdag slår et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen så fast, at det det ikke kan lade sig gøre at lukke Skibhusvej, hvis et nyt lovforslag vedtages.
Lovforslaget fra regeringen er netop sendt i høring. Forslaget betyder kort sagt, at kommunerne får lov at bestemme, hvad de vil med deres veje - så længe de overholder en række nye grænser, som staten nu bestemmer.
Lukning af Skibhusvej og nedsat hastighed på store veje kan stoppes - nyt lovforslag er en bombe
En kommende lukning af et af Odenses største trafikknudepunkter - Skibhusvej - kan blive tvunget til at blive rullet tilbage, inden den er sat i værk. Det samme gælder en lang række planlagte hastighedsnedsættelser på Odenses større veje.
Det skyldes et nyt lovforslag fra regeringen, som netop er sendt i høring. Forslaget betyder kort sagt, at kommunerne får lov at bestemme, hvad de vil med deres veje - så længe de overholder en række nye grænser, som staten nu bestemmer.
Det er at indskrænke selvstændigheden og kan blive et stort problem for mobilitetsplanen i Odense Kommune, siger rådmand.
Lovforslaget vil indskrænke det kommunale selvstyre og retten til, at kommunerne selv kan bestemme over hastighedsnedsættelser på veje, lukning af veje og ensrettelse af veje ifølge klima- og miljørådmand i Odense, Tim Vermund (S).
- Jeg er voldsomt bekymret over det lovforslag. Det er en kæmpe indskrænkning for os kommuner, og hvad vi kan gøre og beslutte om vores veje, om hvor vi kan sænke hastighed og omdirigere trafik, siger han.
Dermed er lovforslaget også en gigantisk bombe under Odense Kommunes mobilitetsplan, der skal reducere Odenses CO2-forbrug med 100.000 ton i 2030.
- Det er rigidt
Den konservative by- og kulturrådmand, Søren Windell, synes også, forslaget er problematisk.
- Det er godt for Skibhusvej, men skidt for det kommunale selvstyre. Det her lovforslag begrænser jo kommunens muligheder for byudvikling. Det er rigidt, og jeg er imod det selvom det er et godt forsvar mod venstrefløjens antibilisme, siger han og tilføjer.
- Det ville være bedre, hvis den sunde fornuft indfandt sig hos partierne i Odense Byråd, og vi selv fandt ud af, at Skibhusvej ikke skal lukkes.
Hver dag kører 8.000 biler gennem den sydlige del af Skibhusvej. Det er planen, at den i foråret lukkes og omdannes til cykelgade. Men i regeringens lovforslag lægges der op til, at kun veje med under 1.000 bilister i døgnet kan afspærres - og dermed ikke Skibhusvej.
Cykelgaden er en del af Odense Kommunes såkaldte mobilitetsplan, der har to mål: At flere skal bo og færdes i bymidten, og at CO2-forbruget reduceres.
Kommunen har planer om, at fartgrænsen skal sænkes til 30 kilometer i timen på hele vejnettet inden for Ring 2. Det vil reducere CO2-forbruget med 17.000 ton årligt. Mobilitetszoner, hvor man lukker for gennemkørende trafik såsom med Skibhusvej, oppebærer 33.000 ton per år.
Dermed er to væsentlige elementer i mobilitetsplanen potentielt sat ud af spil.
En bombe under mobilitetsplanen
I Københavns Kommune har man allerede udfærdiget et notat, der beskriver konsekvenserne af det nye lovforslag. Konsekvenser, som efter al sandsynlighed også vil gælde i Odense Kommune.
Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at træffe færdselsmæssige beslutninger om vejes indretning og udnyttelse, men indfører samtidig en række nye objektive betingelser for blandt andet hastighedsgrænser, ensretninger og vejafspærringer. Noget, som begrænser kommunerne i høj grad, mener Tim Vermund.
- Forslaget vil gøre det umuligt for os selv at bestemme, hvilke veje vi vil sætte hastigheden ned på. Det vil have en vidtgående betydning for alle kommunernes mulighed for at gøre noget ved trafik. Det er vi rigtig bekymret for.
Han kalder det et indgreb i kommunernes selvstyre og muligheder for selv at bestemme. Og han stiller sig uforstående overfor, hvis regeringen virkelig mener, at det er en god ide.
- Jeg håber virkelig, at de besinder sig, fordi det har meget meget vidtrækkende konsekvenser, hvis ikke det bliver standset.
Tim Vermund er nu bekymret for, hvordan det stiller kommunens mobilitetsplan.
Ifølge forslaget er det blandt andet veje, hvor der i gennemsnit kører 4.000 biler i døgnet, som kommunen med forslaget ikke må sænke hastigheden på. I forslaget lyder det også, at der på 88 procent af Odense Kommunes veje kører under 4.000 biler i døgnet, hvorfor de i princippet gerne må reguleres med hastighedsnedsættelser af kommunen selv.
Minister tager til genmæle
Men den køber rådmand Tim Vermund ikke. For det ikke nødvendigvis de veje, som kommunen vil lave ændringer på. Han mener, det er logik, at kommunerne bedst ved, hvor der er behov for lukning af veje, hastighedsnedsættelser og andet.
- Det er jo os, der bor her i byen, der ved noget om, hvordan trafikken påvirker vores hverdag. Det vil være meget klogere at få gennemgående trafik rundt om byen. Vi har klimaambitioner og mål for, hvordan vi skaber en grønnere by. Det er noget, de vil tage fra os.
TV 2 Fyn har foreholdt transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken fra de to rådmænd.
- Forslaget fjerner en række bureaukrater i det offentlige, mens målet er det samme: At sikre vigtige færdselsårer holdes åbne og sikre fremkommelighed. Jeg glæder mig til at læse høringssvarene, skriver ministeren i en kommentar til TV 2 Fyn.
Frihed til ikke at kunne noget
- Det her er det største indgreb i det kommunale selvstyre, jeg har været vidne til. Vi er chokerede over det her forslag, siger klima- og miljørådmand i Odense, Tim Vermund (S).
Han undrer sig over, at myndighederne, der ønskede at give kommunerne mere frihed, i hans øjne har indskrænket selvsamme.
- Med det her får vi frihed til ikke at kunne gøre noget, siger rådmanden.
Konkret lægger lovforslaget op til, der fremover skal fastsættes konkrete kriterier for, hvor kommunerne må gøre brug af trafikale greb som ensretning, indkørselsforbud, vejspærring og hastighedsnedsættelse. Kriterier, der er baseret på, hvor mange biler der dagligt kører på en given strækning.
Nu bliver det forbudt for bilister at køre gennem Skibhusvej
Den omdiskuterede Skibhusvej i Odense C lukker for gennemkørende biltrafik til foråret.
Det står nu klart, efter et flertal i Odense Byråd bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Moderaterne onsdag aften har stemt forslaget igennem.
Konservative, Venstre og Liberal Alliance forsøgte at få et ændringsforslag gennemført, men det blev nedstemt, og dermed godkendes den oprindelige plan for Grøn Mobilitet i Skibhuskvarteret.
Der etableres en sluse midt på vejen, så kun cykler, busser og varevogne med særligt ærinde må køre igennem.
Det bliver altså ikke tilladt for billister at køre på strækningen. Ud over det etableres der på et stykke af vejen en cykelgade, hvor bilister skal holde sig bag cyklister.
En hastighedsbegrænsning på 30 kilometer i timen indføres i det meste af Skibhuskvarteret.
Debatten varede i mere end tre timer, og du kan læse alt om, hvordan den forløb her.
Inden aftenens debat var der demonstrationer foran Odense Rådhus, hvor personer demonstrerede både for og imod forslaget.
Hver dag kører 8.000 biler gennem den sydlige del af Skibhusvej, hvilket altså ikke bliver muligt, når planen er gennemført.
Flere projekter må lægges i graven
Ifølge notatet får den nye lovgivning direkte konsekvenser for en lang række af projekterne, der er en del af den grønne mobilitetsplan - “herunder ensretning af Jernbanegade og indførelse af trafikøer inden for ring 2 som i Skibhuskvarteret.”
Disse tiltag kan ikke realiseres med den nye lov
En lang række af projekterne i Grøn Mobilitetsplan, herunder ensretning af Jernbanegade og indførelse af trafikøer inden for ring 2 som i Skibhuskvarteret
Forbedring af fodgænger- og cykelflow fra bymidten til havnen via Lerchesgade
Byudvikling omkring Odense Banegård Center
Tryghed på boligveje
Handlingsplan mod vanvidsbilisme
Trafiksikkerhedsarbejde og diverse borgerønsker
Kilde: Notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen
By- og kulturrådmand, Søren Windell (K), glæder sig over, at loven kan sætte en stopper for lukningen af Skibhusvej. Men her stopper jublen også.
Søren Windell fortæller, at lovgivningen sætter en stopper for at gøre fremkommeligheden i byen bedre. I det hele taget mener han, at lovgivningen er udemokratisk.
- Det er den forkerte måde at gøre det på. Så er der bare ikke nogen steder, hvor en kommune med et flertal i byrådet kan påvirke byen på borgernes vegne, og det er udemokratisk og forkert, synes jeg.
Disse tiltag ville ikke kunne laves i dag, hvis loven var vedtaget tidligere
Omdannelse af Thomas B. Thriges Gade fra firesporet vej til et levende byudviklingsområde
Ensretning og omdannelse af Overgade
Omdannelse af den inderste del af Nørregade til gågade med cykling tilladt
Kilde: Notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen
Ekspert om lukning af Skibhusvej - kan give andre problemer
Borgere i Skibhuskvarteret i det nordlige Odense holder vejret i disse dage. For i den her uge skal kommunens politikere beslutte, om Skibhusvej skal lukkes af for gennemkørende biltrafik.
Helt konkret er der lagt op til at omdanne vejen til en cykelgade, hvor cyklister har fortrinsret.
Annika Agger, der er forsker ved Roskilde Universitet (RUC) og har en skrevet Ph.d. i borgerinddragelse i byplanlægningen, peger på, at man ikke med et knips fjerner biltrafik.
Lovforslag er i høring
Loven er som nævnt sendt i høring, og derfor er der ikke nogen endelig beslutning endnu.
Det er den forkerte måde at gøre det på. Så er der bare ikke nogen steder, hvor en kommune med et flertal kan påvirke byen på borgernes vegne, og det er udemokratisk og forkert, synes jeg.
I sidste uge lød det fra transportminister Thomas Danielsen (V) til TV 2 Fyn om kritikken fra de to rådmænd:
- Forslaget fjerner en række bureaukrater i det offentlige, mens målet er det samme: At sikre vigtige færdselsårer holdes åbne og sikre fremkommelighed. Jeg glæder mig til at læse høringssvarene, skrev ministeren i en kommentar til TV 2 Fyn.
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Indtil nu har borgerne i Nordfyns Kommune betalt renovationsgebyr to gange årligt af 2.000 kroner. Men fremover skal der betales 4.000 kroner på én gang. Det kunne de læse på kommunens facebook-side, hvilket har fået flere af kommunens borgere til tasterne. Her undres der over, hvorfor Nordfyns Kommune arbejder med så kort varsel, og hvad ændringen egentlig skal gavne.
Borgmester går ind i sagen
Samtidig er der også flere, som påpeger, at de har budgetteret med den oprindelige opkrævningsform, ligesom der også er flere, der beretter, at de ikke har fået nogen information om ændringerne andre steder som eksempelvis i e-boks.
Og de har en god pointe.
Sådan lyder det fra borgmesteren i Nordfyns Kommune Mette Landtved-Holm (V).
Hun tøver ikke med at sige, at kommunens kommunikation omkring ændringen i renovationsgebyret kunne gøres bedre end et opslag på facebook.
- Er det den rigtige løsning? Det tænker jeg da ikke lige, at det er. Jeg tænker måske, at e-boks ville være det oplagte. Jeg skal ikke kunne sige, at man ikke har fået en besked der – men jeg tror det ikke, siger hun til TV 2 Fyn.
Af samme årsag er hun klar til at tage ændringen op i Økonomiudvalget og se på, om det for indeværende år skal være muligt at dele sin betaling over i to, som man plejer.
Hun påpeger samtidig, at ændringen med at betale en gang om året kan være en fordel for dem, der overvejer at købe eller sælge bolig.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her